E24 Mangel på arbejdskraft?

Disclaimer: 00:00:00

Teksten er lavet med AI og kan derfor indeholde fejl. Hvis du vil være sikker på, hvad der bliver sagt, skal du lytte til podcasten.

Jonas: 00:00:00

Hej jeg hedder Jonas herby jeg.

Claus: 00:00:03

Hedder Claus galbo Jørgensen.

Jonas: 00:00:04

Velkommen til økonomiske principper. Hej Klaus.

Claus: 00:00:12

Goddag goddag. Så sidder jeg her endnu engang.

Jonas: 00:00:16

Det gør vi. Og Jeg synes, Vi skal starte med at snakke lidt om et af de emner, som Jeg synes er en af de ting, som jeg tit hører II debatten som. Har det svært med, og Det er det her med, at USA skulle være et liberalt paradis. Og Jeg tror. Opfattelsen kommer af, at USA har relativt lave indkomster i forhold til, hvad det skal der, i forhold til hvad Vi har i Danmark, og det får mange til at forbinde det med, at det så må være mere liberalt.

Claus: 00:00:42

Og frit markeds land og ikke bare at lave skatter, men også relativt begrænset socialt. Hvad hedder det sikkerhedsnet og så videre, for eksempel hvad angår sundhed og og også arbejdsløshedsforsikring og lignende, Der er der, er det relativt nemt at falde igennem løg, hedder det net nettet på på det sociale sikkerhedsnet i USA.

Jonas: 00:01:04

Ja i forhold til Danmark i hvert fald. Men men det man ofte glemmer i den situation, lagde den diskussion. Det er Det er at skatter altså ikke det eneste der betyder noget for hvor hvor frit et land er regulering betyder altså også 1 1 1 hel del og der ligger Der er USA altså ikke specielt markedsorienteret. Jeg skrev engang en blogindlæg om. Om at være shampooer altså dem der vasker hår på Sådan en frisørsaloner og det kræver simpelthen uddannelse IUSA og stå og vaske kundernes år. Og så vidt jeg husker så uddannelsen.

Claus: 00:01:34

Jeg jeg for at få lov til det.

Jonas: 00:01:35

I nogen? Overhovedet får lov til det du skal have en statslig tilladelse til at vaske hår på en på en frisørsalon og den uddannelse. Den er i hvert fald nogle stater, så vidt jeg husker Jeg kan linke til blogindlæg jeg skrev om Der er den længere end den end det tager længere tid at blive hårvaske end det gør at blive politibetjent. Og og den den. Her regel er også blevet brugt til nogle gange, og så jeg. Jeg var et eksempel, hvor jeg så, at reglen var blevet brugt til at at forhindre jer. Men det husker forkert. Hvem er det der? Men Der er jo. Nogle der har de simpelthen brugt til at bekæmpe til at begrænse konkurrencen i. Bund og grund ikke ja er barnligt.

Claus: 00:02:09

Og det, og Det er også det man. Det er også det man ser IUSA. Mange af de her regler, de kommer fordi at etablerede interessegrupper de kæmper for at at indføre det her, som som man ikke får så meget konkurrence, så man kan holde ja konkurrenter ude og der må man sige, Der er vi jo i Danmark, Der er der. I rigtig mange tilfælde anderledes. De er reglen, at man bare kan kaste sig ud i at lave det forretning man vil og arbejde med det man har lyst til uden at skal have lov til det på forhånd. Det er meget nemt at oprette en virksomhed i Danmark. Du skal ikke have tilladelse for at åbne en butik eller noget. Du åbner bare en butik, og så går du i gang. Langt de fleste serviceydelser og så videre. Der er det op til kunderne om de vil købe det fra en en autoriseret eller uddannet eller om man bare vil købe det af en fuldstændig ufaglært der bare mener man er dygtig. Det gælder for eksempel frisører og hårvaske og alt muligt andet. Der er ikke. Lovkrav til en bestemt uddannelse eller certificering eller andet. Der er det et spørgsmål om hvad, hvad? Hvad kunderne vil betale for og så videre og og noget af det medfører at at Danmark faktisk på mange områder er et langt mere liberalt eller frit økonomisk frit land end USA og og en ny. Det kommer en ny rating af jer der ikke.

: 00:03:12

Hvad kommer i præcis?

Jonas: 00:03:15

Nej ja de er faktisk dem. Jeg har talt med de er de fleste af dem har et et eller 2 år på bagen men men men Det er jo der findes så vidt jeg ved findes der 4 indeks som kigger på. En økonomi man har II bund og grund. Nogle er man lidt bredere, nogle af dem lidt smallere og kigge på nogle bestemte ting ikke? Men verdensbanken Det har jeg. De havde deres dreng business. Det så faktisk blev erstattet af et nyt, fordi der var en lille skandale blandt nogle af de lavere placerede lande. Men pyt med det. Men hvis man tager det indeks, der ligger Danmark faktisk, det fjerde, den fjerde. Og økonomi i verden og USA ligger på sjettepladsen. Der så så på det her indeks ligger USA faktisk. Højt så har.

Claus: 00:03:52

At din business Det er noget med hvor nemt Det er at drive forretning i landet. Der ligger Danmark faktisk højere end USA, og der kan man sige skattetrykket trækker ned i Danmark, og det trækker op i Danmark eller IUSAI forhold til hvor nemt Det er at lave forretninger. Men så har du sagt det her andet, vi talte om, hvor, hvor, hvor, hvor Det er tilfældet, er det modsatte, altså hvor Danmark er frierne USA.

Jonas: 00:04:08

Lige præcis. Og OC de har også et et indeks, der ligger Danmark på andenpladsen, og USA ligger på 34. Pladsen IOCD. Og du kan ikke hvor mange lande Der er. Men altså det betyder altså at USA ligger i bunden nu og cd, ikke? Så er der heritage foundation, som er Sådan economic freedom Index, og der ligger Danmark på niendepladsen, og USA ligger på 25. pladsen. Og så har fraser Institute også sikkert kan nok føle dem Index, hvor Danmark ligger på femtepladsen, og USA ligger på syvendepladsen så på alle de her 4 indeks der ligger Danmark altså højere end USA og på nogle af dem også meget væsentlig højere end USA. Og det afhænger selvfølgelig af, hvad Det er præcis for nogle parametre de måler på og hvor højt de vægter for eksempel skatter i. Forhold til. De andre ting ikke, men bottom line er, at Danmark har en relativ fri økonomi også også i forhold til USA. Og Det er nok grunden til, at Vi har råd til at have så højt skal der altså har råd til at have en meget stor velfærdssektor.

Claus: 00:04:54

Det er klart.

Jonas: 00:05:05

Velfærdssektor eller velfærdsstat. Finansieret af skatter, fordi vi der jo altså på andre områder har en meget fri økonomi, som gør, at vi. Stadigvæk kan være et rigt land.

Claus: 00:05:16

Ja Vores økonomi fungerer ret godt på grund af de her sammenlignet med USA i hvert fald begrænsede indgreb II markedet og at at folk langt hen ad vejen kan kan drive forretning, som man har lyst til i hvert fald i højere grad end nu. Så det betyder ikke, at rosenrødt i Danmark, men. Men, og det betyder så også, at de her sammenligninger nogensinde laver nogle gange lavere i en politisk debat, hvor man siger, jamen, se på USA, se på hvor tosset Det er derovre. Og Det er jo ellers dem, der skulle være det her liberale fyrtårn. Jamen, Det er egentlig lidt en falsk fortælling, fordi IUSA er ikke det her liberale fyrtårn på rigtig rigtig mange områder, så den der hvad kan vi sige skræmmebillede eller stråmand, men der nogle gange bliver sat op i forhold til jamen, hvis vi gør som du siger og sender det IUSA. Nej. Det er faktisk ikke. Rigtigt på på på på rigtig mange punkter.

Jonas: 00:06:04

Faktisk jeg lige reklamere for et liv. I et lidt notat vi lige har lavet som viser at hvis Danmark de lod sig, altså hvis vi levede op til best practice i Norden, bare altså sine spillere. Af Norge, Finland. Og Sverige på på de forskellige områder. Jamen så kunne vi faktisk stryge helt til tops på 2 af de her indlæg, og Jeg tror den anden og tredjeplads på de andre indlæg, så vi kommer til at ligge helt på toppen, hvis bare vi kopierer best practice fra de andre nordiske lande, så. Så så Norden kunne godt blive Sådan et liberalt paradis, kan man sige.

Claus: 00:06:31

Endnu mere end det allerede.

Jonas: 00:06:32

Er faktisk nu. Det er faktisk når hvis vi bliver mere konkret, og så er det faktisk lidt. Altså når man sidder jo så og orienterede de ting her, så er det altså i Danmark kan du næsten gøre præcis hvad du vil ikke altså hvis du hvis du finder ud af at det kunne være interessant at være slå folks græs, men så går du bare i gang. Der er jo ikke noget som helst, der forhindrer dig i at tilbyde Sådan serviceydelser eller klippe hæk eller vaske vinduer for folk eller åbne en eller anden. Hvad er hvor du vasker biler og Sådan noget? Nogle gange er der nogle miljøkrav Sådan, men Det er meget meget sjældent, at Vi har de her uddannelseskrav. Der findes nogle enkelte steder, men Det er relativt sjældent at. At du skal have en uddannelse, altså det du laver. Det kræver jo ikke. Det er jo et uddannelseskrav du i virkeligheden kan i høre hvem som helst til at gøre det ikke? Dem vil jeg tro, ved ikke lige nu.

Claus: 00:07:10

Jo inden for økonomisk rådgivning. Jo, Der er noget specielt inden for advokater, så jeg oprettede advokatfirma, så Der er faktisk noget regulering.

: 00:07:11

Så det.

: 00:07:11

Er lidt anderledes? Ja.

Claus: 00:07:17

Men men men den del af af biksen, som som jeg beskæftiger mig med nemlig økonomisk rådgivning i de her sager. Men Der er ikke noget. Altså Der er det et spørgsmål om, om man ligesom er kompetent og om kunderne gæsterne synes.

Jonas: 00:07:28

Ja præcis Det er.

Claus: 00:07:29

Synes man er det.

Jonas: 00:07:30

Det handler om din meritter, ikke det handler om, hvad du kan og ikke hvad du er. Altså hvilken uddannelse du har du har taget og det fungerer altså bare rigtig godt på masser af områder. Der er også nogle områder, hvor det hvor det måske giver mening at regulere. Skal videre til næste Claus, som har en et hensrik fra fra en, der havde med forleden, som hun boede på en gård med 3 længere og.

Claus: 00:07:45

Hvad er det?

Jonas: 00:07:52

Så et hovedhus så. Som nærmest var spærret inde, har så fået brev fra kommunen om at dokumentere. Et eller andet med en hundegård hun har lavet inde i gården der, og det havde simpelthen set fordi, at Det har været ude at flyve med droner af en eller anden grund og kunne dermed se, at hun havde etableret Sådan en. Hundegård i sit inde i sin.

Claus: 00:08:10

Inde på gårdspladsen.

Jonas: 00:08:11

Indtil en på gårdspladsen. Ja, og det fik mig til at tænke på, at Vi har. Jeg kan ikke huske, om vi her har snakket i det her podcast, så snakke om. At man har jo de her planlov og Sådan noget har man jo altså argumenter for at have dem er. Jo at der. Er nogle eksternaliteter ved det, så hvis du bygger et meget, hvis jeg nu bor her i et område meget lav bebyggelse, altså ikke særlig højhusene, hvis jeg nu. Lige bygger en. Treetagers højt hus jamen så vil jeg skygger ind på naboens grund, og så når der kan være nogle økonomiske argumenter for at regulere det. Det Jeg synes var interessant ved det her. Det er hvis. Man er nødt til at flyve med en drone ind over folks huse for at finde ud af, hvad de altså om de har bygget noget som kunne genere naboerne, så kan man godt diskutere, men. Altså er det Sådan en exploitet man regulerer eller hvad er det for hvis man har gang i det ikke?

Claus: 00:08:48

Generer man rent faktisk naboerne, hvis det kræver en en drone tur for for at opdage det ikke altså? Ja lige præcis så.

Jonas: 00:08:57

Så det det det? Det får en til at tænke hvornår altså om man om man er måske nødt til at. Ændre reglerne lidt der. II stedet for at håndhæve dem ved hjælp af droner. I hvert fald ikke.

Claus: 00:09:07

Det, det virker en kende. En kende overdrevet i hvert fald Sådan et indgreb.

Jonas: 00:09:13

For i. Episode 16 Claus der snakkede vi om entreprenøren i økonomien, altså den her der ligesom får de. Nye ideer og. Og driver økonomien fremad kan man kan man. Sige, og så snakker vi ind. Så snakker vi i de. Seneste episoder om om kunstig intelligens også. Og der hørte jeg så et podcast fra fra Martin thorborg, som hvor han som er en serie iværksætter. Han var ham der startede b, så vidt jeg husker også har en masse andre ting efter det også.

Claus: 00:09:40

Ja præcis.

Jonas: 00:09:43

Endnu, men hans. Han var lidt nervøs for det her med om man altså om kunstig intelligens kunne føre. Til at man. At altså der ikke var nogen, der ønskede at være entreprenør, men Jeg tror han overdriver lidt specielt med nuværende situation, men men. I princippet kunne jeg. Fik mig til at tænke på, hvad nu hvis? Entreprenøren, han får jo han får en ide. Og prøver at. Udvikle mordere for at få. Den her overnormale profit i en periode. Ikke var det, der hed drivkraften i hvert fald en økonomisk teori at du du forsøger at lave noget, Der er lidt bedre end andre. Og i den periode, hvor der går inden til ligesom at kopierede dine metoder og og få eller måske var det noget, Der er endnu smartere. Jamen der kan du ligesom score eller andet i profit. I markedet og det. Er ligesom drivkraften for innovation.

Claus: 00:10:24

Du bliver belønnet for din gode ideer her. Ja.

Jonas: 00:10:27

Lige præcis, men hvad nu hvis kunstig intelligens i fremtiden bliver så? Effektiv at ideerne, de spredes med lynets hast. Altså så hvis du finder på et eller andet smart på dit arbejde, som gør at du kan lave et produkt af en lille. Smule bedre, jamen så er den idé. Med det samme kopieret ud til til alle andre også kunne man så forestille sig at. Er det innovation ligesom ville stoppe, og det kunne man vælge i princippet godt.

Claus: 00:10:51

Det det. Det er meget interessant, fordi det hænger også meget sammen med med det der hedder p altså intellektuelle ophavsret. Der har man jo inden for for mange områder, og dels har man copyrighten indenfor for for det skrevne og det sungne og så videre. Hvis du hvis du indspiller en sang eller eller skriver en bog som andre ikke bare kopierer den og tjene og og sælge et kopier af det. Det har du, ligesom du har copyrighten. Det er dig der har retten til at kopiere det. Det har andre ikke. Det er lige præcis for at sikre det her incitament til at skrive eller eller lave musik og så. Lignende indenfor for for hvad skal vi sige forskning og udvikling? Der har man så patentrettigheder, som jo minder lidt om det, hvor man siger, hvis du opfinder et eller andet helt vildt genialt, så kan du lave patent på det, så skal du tænke offentliggøre det Sådan patent skal være offentligt, men en ting er sikker, du så få en eneret til at arbejde med det RI for eksempel 10 eller 15 år. Jeg kan ikke huske præcis hvor lang tid Det er Der er så 1 1 1 gråzone mellem de 2 som med de her man kan sige gode ideer man kan få, som ikke kan patenteres af. Den ene eller anden måde at se. Jeg kender ikke detaljerne i patentlovgivningen. Men Der er ligesom nogle barer, man skal forbi for at kunne præsentere ting, og Det er også lidt, Der er måske en lille smule besværligt og og det kræver udgifter til nogle advokater måske og så videre det. Det er ikke de. Men, Der er en mellemgruppe der hvor man siger nogle gode ideer man får, som er den ene eller den anden grund ikke kan tage patent på, men som alligevel kan have for sig selv i et stykke tid, inden andre kopierer den, fordi Det kan være lidt besværligt kopiere den man kan. Hvad ved jeg holde nogle hemmeligheder for sig selv og så videre og så videre. Ikke? Og Der er det så Martin thorborg her siger ikke Det er, at når med AI så du sagde Jonas, så spreder de her ideer så hurtigere og det vil sige andre kan hurtigere gøre brug af dem i hvert fald hvis der ikke er patenter på, ikke?

Jonas: 00:12:32

Ja lige præcis. Og altså det der tror det vil. Jeg tror at Jeg er lidt mere optimistiske end Martin thorborg, Der er. Det er det det. Er svært at finde ud af. Det er en god ide. Ja for de skal ligesom ud og. Prøves ud på markedet, og der vil. Være nogle der vil gå. Jeg har svært ved at forestille mig. Det kan godt være hun løs altså, men Jeg tror i hvert fald i den i den nærmeste fremtid som er. Nok til de. Næste 50 år er det svært at forestille sig, at at kunstig intelligens kan få os til at indse, hvad Der er en god ide på. Forhånd fordi Det er jo et eller andet med. Hvad vil kunderne gerne have? Og, og det vil næsten uanset hvad tage relativt lang tid for Sådan nogle ideer at at at sprede, så der vil være. Altså der vil være en. Periode, hvor man kan få den her ordre normal profit uanset hvad ikke, og hvis så bare ideerne, så samtidig bliver nemmere at få, altså hvis kunsten igen. Jeg hjælper os. Til at få meget med at få hurtigere op, og. Få gode ideer. Og måske få møvet lidt i mig selv og mærke jamen så så så er det også altså det bliver nemmere at få en god idé om de bliver måske også mindre profitable, men så kan man sagtens forestille sig at udvikle en kompetent, gå stærkere, end Der er noget, der siger, at den kommer til at stoppe det lige så godt komme til at gå stærkere rigtig mand på hvilken af 2 hvilken af de 2 kræfter Der er stærkest.

Claus: 00:13:36

De kan også gå den vej det rigtigt, men i forhold til det der med ja i forhold til at med kopier. Der er vel trods alt også den effekt, at kunstig intelligens kan hjælpe. Kopister så at sige med at finde ud af, hvad er de gode ideer er altså når man måske i højere grad kan følge markedsdata på Google og se hvad der trender eller hvad ved jeg overvåge Twitter eller 60 eller hvad det nu hedder at se hvad hvad hvad what the boss now og der kan man vel også godt forestille sig at man at man derigennem hurtigere kan spotte konkurrenternes gode ideer ved brug af kunstig intelligens og på den måde hurtigere kopiere dem. Og så er det, at du i hvert fald teoretisk trækker i retning af den her effekt, du siger med, at Det er mindre profitabelt at få de gode ideer. Det er der vel også lidt trods alt.

Jonas: 00:14:19

Ja jeg sagtens se effekten. Jeg tænker bare at. At, Der er jo også modsatte effekt, at det bliver meget nemmere at få gode gode ideer ikke kan være i stedet for der kun er 2 der sidder og arbejder på det nye Facebook. Eller en der? Sidder og arbejder på nye Facebook, så kan det være Der er hundreder, fordi Det er meget nemt at få lavet det. Ikke så. Ja, tiden vidste jeg ikke. Jeg? Ja, Jeg tror ikke den bekymre sig om de næste det næste lange stykke tid i Vores levealder i hvert fald. Lad os springe videre til Morten.

Claus: 00:14:51

Claus lad os det inflationen og vi snakkede meget om det sidste års tid eller halvandet. Måske der det gik rigtig, rigtig stærkt på et tidspunkt. Vi var oppe i tocifrede inflationsrater, noget vi ikke har set siden. Jeg ved ikke siden jeg var barn i hvert fald. Nu er det heldigvis noget, der tyder på det lidt på vej ned igen. Det i hvert fald de nyeste tal Jeg har set. Det er at, at vi nærmer os stille og roligt noget der ligner et normalt billede på på. Inflationen, ikke desto mindre så folk har været voldsomme og er voldsomt påvirket af det her.

: 00:15:20

Og og og.

Claus: 00:15:21

Spørgsmålet er hvad hvad er det så? Det skyldes alt det her. Der er nogen der? Har været ude og og og sige, at jamen Det er grådighed det her ikke det. Great flasher great flatiron lige præcis ikke for fantastisk begreb er det ikke det. Det er sgu godt tænkt at at lige opfinde det ord, Det er Green flash, men det lyder godt i hvert fald på engelsk og det lyder ikke så godt på dansk.

Jonas: 00:15:45

Det kunne man. Godt kalde det lyder mere som sørgeligt, ikke?

Claus: 00:15:47

Ja lige præcis kan jeg også sove lidt, men pointen eller hvad skal vi sige den? Historier, Der er blevet fortalt omkring Green. Det er, at Det er sælgernes. Kapitalisternes grådighed. Der gør, at de der der driver informationen de de grådige kapitalister sætter priserne op, fordi de har set deres snit til det. Og det gør jeg at stakkels almindelige mennesker har sværere ved at få råd til de helt almindelige varer de har brug for i deres hverdag, så at at inflationen simpelthen er drevet af grådighed og og det det det Jeg har fundet i hvert fald en vis genklang i dele af debatten.

Jonas: 00:16:28

Og en del en. Del af historien er rigtigt. Ikke fordi hvis man som virksomhedsejer ser sit snit til at kunne sætte prisen op, så gør man det selvfølgelig. Men det gør man også altså. Man gjort altid. Og Det er ikke, det bliver lige pludselig ændret der i slutningen af 2000 og. 22 eller hvad Det var?

Claus: 00:16:43

Det er det så hvis man skal se på hvis Der er andre i samfundet hvis man konstaterer 1 1 1 ændring i markedet. Okay nu ser vi priserne stiger mere end de plejer, så må man jo se, hvad der så ændrede sig i. De underliggende vilkår og er der. Noget, der peger på at. At folk er blevet mere grådig. Ja det så. Jeg tror Det er svært at finde noget objektivt bevis på det i hvert fald at Der er Sådan folk underliggende er blevet mere grådige, så tænkte jeg Der er sket en masse andre ting, som vi også har snakket om tidligere, altså selvfølgelig i krigen i Ukraine og så videre, men ikke mindst også meget, meget, meget ekspansiv finanspolitik i USA.

Jonas: 00:17:16

Der er sket. Noget både på udbudssiden og på efterspørgselssiden, ikke?

: 00:17:19

Ja men.

Claus: 00:17:19

Og der og Der er sket. Nogle ting, og det bliver vi ikke gå ind endnu. Men, men men i hvert fald kan vi konstatere, at der, der har været nogle underliggende ændringer, som har. Haft kæmpe betydning for økonomien.

Jonas: 00:17:30

Men Jeg tror Jeg tror der hvor problemet altså der hvor misforståelsen opstår. Det er fordi man kan se, at nu er priserne steget, og det betyder, at Der er nogle virksomheder, der tjener rigtig mange penge. Og så tænker man jamen, hvis nu så kommer til at lave den fejlslutning, at hvis hvis virksomheden bare ikke har tjent så mange penge, så var priserne ikke steget. Men Det er bare ikke Sådan det det hænger sammen. Altså priserne stiger fordi der. Er mangel på varer. Så Der er mangel på et eller andet, og så prisen er nødt til at komme op for at dæmpe efterspørgslen efter gas for eksempel eller efter elektricitet, som vi. Så i hvert fald har snakket om. Her i podcasten. Så stiger priserne og og så afhængig. Af, hvordan din kontrakt så er? Så kan du, så kan du risikere at tabe eller eller tjene penge, så hvis du har, hvis du køber ind til fast pris, altså hvis du har aftalt en pris for for hele året på hvad du skal betale for din gas. Har du så, men du selv er til variabel pris jamen så kommer du til at tjene styrtende med penge fordi prisen lige pludselig blevet fordoblet eller tredoblet hvad Der er sket. Med med gaspriserne. Fordi du køber billigt og sælger og sælger dyrt, ikke? Men, som der står i den anden ende og siger jamen, jeg sælger til dig til en fast pris, men køber til. Han har måske købt til variabel pris. Jamen han kommer til at tabe penge. Ikke er det der typisk måske vil ske Det er at du altså du er producent af gas du giver gas op af undergrunden og Det er du god til og derfor er du låst din priser for ikke at have for meget risiko og så har du. Et eller andet sted. Et tab fordi du tænker Sådan nej nu er prisen meget høj og jeg kunne have solgt for for 100 kroner, men. Nu ser jeg, at den her fast pris til 50 kroner og så jeg taber i princippet 50 kroner per kubikmeter. Jeg sælger, men det kommer så den anden til gavn ikke, som så ender med at. Så så problemet. Er at prisen stiger, fordi Der er mangel. På varer. Og det fører så. Til at Der er nogen der kommer til at tjene penge, men Det har altså ikke på. Det er ikke det Der er årsagen. Årsagen er manglen på varer.

Claus: 00:19:08

Prisen stiger ikke, fordi folk tjener penge. Folk tjener penge fordi prisen stiger ikke altså simpelthen den modsatte vej. Og Det er jo helt afgørende, når man så skal sidde og og og kigge på løsninger på det her, fordi løsningen på det her, Det er ikke at gøre folk mindre grådige, dels er det umuligt.

: 00:19:12

Lige præcis.

Claus: 00:19:23

Det er jo ikke, vi kan jo ikke ændre på hvem Vi er, og det prøvede kommunisterne i hvert fald i teorien for mange, mange år siden. Det havde ikke det store held med at ændre på hvem folk var. Så så det Det er umuligt at ændre på. Og i øvrigt så vil det heller ikke løse noget som helst, netop fordi kausaliteten går den anden vej. Så hvis man vil løse det informationsproblem, så skal vi ikke prøve at gøre folk mindre grådige. Så skal vi kigge på de underliggende årsager. Til hvorfor priserne? Begyndte at starte at stige til at starte med.

Jonas: 00:19:45

Ja lige præcis og der altså Det er nok. Svært at starte stoppe. Krigen i Ukraine. Ikke, men coronapandemien er jo slut om. Og hvad hedder det? Og man er holdt op med så pumpe penge ud i samfundet, ikke?

Claus: 00:19:53

Ja lige præcis, som nok er måske det allervigtigste, ikke den penge og finanspolitik man har ført fra fra centralt hold. Ikke mindst IUSA så så Det er det det hele den her ide om nation. Den er total misforstået set fra Sådan et økonomisk synsvinkel. Jo selvfølgelig kan man godt.

: 00:20:12

Til gengæld at sige det.

Jonas: 00:20:13

Det er rigtig godt set fra politisk synsvinkel. Ikke fordi Det er et supergodt ord.

Claus: 00:20:16

Det er et rigtig godt ord, og man kan jo også konstatere, at ikke mindst de her energihandel og så videre, at et eller andet sted kan jo godt forstå, at Det kan være frygteligt at se på, at Der er nogle enkelte mennesker og enkelte brancher, der sidder og scorer milliarder af hundredvis af millioner, mens helt almindelige mennesker sidder og har også svært ved at få den daglige husholdningsøkonomi til at løbe rundt. Ikke? Det er Det er absolut ikke rart. Se på men men men at tro at årsagen til høje elpriser Det er grådighed i elbranchen det det. Det er ikke den vej, det hænger sammen. Det er. Det er den.

Jonas: 00:20:48

Anden vej, så jeg siger, hvordan det går til. Til dem, der bruger udtrykket relation og og hele ideen om, at det skulle være profit, der har. Drevet prisstigningerne. Der er mange arbejdskraft. Claus.

Claus: 00:21:06

Det gør der, så vi nåede til dagens hovedemne, og Det er jeg faktisk. Jeg har glædet mig lidt til at at tale om. Det er nemlig en tilbagevendende snak, vi ofte har. Der mangler arbejdskraft der ikke nok. Sosu assistenter til at passe de gamle butikkerne mangler arbejdskraft. Restauranterne siger, at de bliver nødt til at holde lukket dag, fordi de ikke kan få nok tjenere. Hvad hedder det folkeskolen? Mangler de lærere i på sygeplejeskolerne mangler de studerende og så videre og så videre. Der mangler folk i økonomien.

Jonas: 00:21:40

Det det det. Det er nemlig tilbagevendende tilbagevendende emner, kan man sige, at jeg så et tweet fra Frederik Pedersen fra 3 f, som som har lavet Sådan en figur. Jeg kan linke til den i snor. Men, hvor han har altså hev Sådan nogle overskrifter ind fra siden Erhverv tilbage til siden 2013 eller Sådan noget, hvor Det var hele tiden blev snakket om mangel på arbejdskraft og uanset nærmest svage arbejdsløsheden har været så så er der, så er der mangel på arbejdskraft. Og Det er jo et eller? Andet rigtigt nok altså Der er jo mange.

Claus: 00:22:10

Det er uddannelsen er rigtigt. Ja og et. Eller andet sted er det jo også.

Jonas: 00:22:12

Ja der findes. Jeg har uendelig mange ting, som jeg godt vil have herhjemme, men jeg får ikke lavet fordi at arbejdskraften er for dyr, ikke? Jeg kunne godt tænke mig at få fjernet en bambus i haven, men Jeg har ikke selv tid til lige at få det gjort, og Det er for dyrt at hyre en gartner til at komme og gøre det. Men hvis der.

Claus: 00:22:26

Ja når du når. Du når når du tilbyder folk 100 kroner for at komme og fjerne den der så så er der ikke nogen der kommer og melder sig.

Jonas: 00:22:32

Nej, så Der er mangel på arbejdskraft for det. Jeg har uendelig mange opgaver jeg kunne have lavet.

Claus: 00:22:36

Og et eller andet sted er det jo er det jo dejligt fordi altså nu er jeg jo barn af firserne. Jeg kan godt huske som som som ja her i slutningen af firserne og starten af halvfemserne. Der var det arbejdsløshed man talte rigtig meget om, at det og det Det er det jo også i andre dele af Europa. Mangel på arbejde, at vi mangler arbejde.

Jonas: 00:22:49

Mange på arbejde.

Claus: 00:22:53

Og og det r med økonomiske reformer og så videre, så er det heldigvis et langt mindre problem i dag. Jeg har også været det i rigtig mange år. Der var lige lidt omkring finanskrisen, men men men generelt har det ikke været Der er fyldt så. På den måde er jo.

Jonas: 00:23:07

Men det sjove er Claus dengang var mangel på arbejde. Der var der jo også stadigvæk masser af arbejde. Der var utrolig. Der var sikkert også masser af folk der godt vil fjernbusser dengang eller gravede huller ud i haven, eller. Sætte hegn op eller hvad det? Kan være så der. Der er jo reelt set ikke mangel på arbejde. Altså er det aldrig, Der er altid masser af opgaver, som trænger til at blive løst. Problemet er selvfølgelig prisen.

Claus: 00:23:27

Det er jo det det. Er jo det. Og og Det er jo som om, at Det er en en parameter, Der er fuldstændig blevet glemt i de her diskussioner. Altså man taler om. Altså hvis vi nu igen spoler tilbage på mangel på arbejdskraft. Man taler om hvor mange ubesatte stillinger Der er, man taler om. Hvad var det, der var de der ude i lufthavnen? Flyvelederne der der ikke kunne få nok flyveledere som måtte aflyse fly, men man taler om netop diverse uddannelser, hvor man ikke får nok ansøgere og så videre. Det er det man taler om, men der bliver talt meget lidt om om prisen.

Jonas: 00:23:58

Og og og.

Claus: 00:23:59

Det og Det er jo ret slående fordi hvad? Hvad er det der? Der der Der er sagen her. Altså som du siger Jonas. Man kan altid finde på flere ting, man gerne vil have løst, altså der der vil altid være selv de de rigeste mennesker i verden, de kan formentlig altid finde på nogle nogle flere ting, de gerne vil have ordnet og det gælder i hvert fald i den grad, når vi når vi taler om helt almindelige samfundsborgere, så så hvad er det der der der skal være? Der er bremsen på det, Det er hvad det koster.

Jonas: 00:24:27

Og et af problemerne lige nu. Det er jo, at reallønnen er jo faldet betydeligt på grund af infektion, som vi lige har snakket om. Ikke så arbejdskraften er meget billig, priserne er høje, og så vil virksomheden selvfølgelig. Købe men altså arbejdskraft, så de kan sælge til til deres produkter til til en relativt høj pris ikke? Og af en eller anden grund, så så tager bare længere tid før lønningerne og tilpasse sig end det gør for prisen på på mælk og smør.

Claus: 00:24:49

Ja ja fordi Det er jo en meget sjov kobling at lave ikke? Altså mangler de smør mangler vi mælk? Nej, det gør vi ikke.

Jonas: 00:24:56

Men vi mangler det med mange produkter, ikke, men Det er jo igen. Så er det spørgsmålet om hvis jeg kunne købe, altså hvis jeg kunne købe en ny bil til 10.000 kroner, jamen, så vil jeg gøre det, så vil jeg gerne have en ekstra bil men men men men en bil koster desværre meget mere, og derfor har vi på en måde en eller anden ligevægt, hvor vi. At i forhold til den pris Der er nu, så så er der lige. Præcis det antal biler, Der er behov for, ikke?

Claus: 00:25:14

Lige præcis så så hvis vi tager bilmarkedet der igen eller mælkemarkedet, eller hvad ved jeg hvis hvis du står og gerne vil købe noget mælk, så indrykker du ikke en annonce i søndagsavisen og så siger Jeg vil gerne bruge en liter mælk eller Jeg vil gerne bruge en bil og så håber du på at der og du får nogle ansøgning så sige nogen der der byder og kommer gerne vil sælge det her til dig. Og og og hvis der så ikke nogen der skriver til dig, så siger du ej der mangler biler eller ej, der mangler mælk. Det er ikke Sådan det foregår. Det der i stedet for sker Det er, at Vi har et et ret velfungerende marked med nogle priser, der ændrer sig ret ofte, så det vil sige, hvis du gerne vil have noget mælk, så går du ned i supermarkedet, hvis du synes Det er lidt for dyrt i menuer, eller hvad ved jeg så går du ned i et andet supermarked og kigger, hvad koster det der alle stederne? Der står der noget mælk på hylden, Det kan jeg godt være udsolgt en gang imellem, men som udgangspunkt står der. Noget mælk på hylden, så det du forholder dig til Det er om du vil betale det de koster og og Det er ikke. 100% altid Sådan at arbejdsmarkedet fungerer, selvom den effekt selvfølgelig er der, men især måske indenfor det offentlige arbejdsmarked II særlig grad. Der der har. Man jo nogle overenskomstforhandlinger, der sker? Hvad bliver det? Hvert andet år tror jeg, Det er, hvor man fastlægger i hvert fald eller rammen for lønningerne. Og så og Det er en diskussion, man man typisk eller i hvert fald, Sådan som jeg ser det i den i den offentlige debat ikke er specielt koblet til om. Der er måske et element af det, men Det er i hvert fald ikke nødvendigvis meget tæt koblet til, om man lige nu og her står her for mange eller for få medarbejdere inden for den her hedder det sektor, så det vil sige, der Der er pris prisen er er langt mere. Hvad skal? Vi sige rigid og og fast indenfor inde på arbejdsmarkedet her, og det betyder altså, at der hvor det så bonger ud, når Der er mangler arbejdskraft. Det banker bønner så i mindre grad ud i stigende lønninger. Og i højere grad bonner det ud ved, at man ikke får nok ansøgere til de stillingsopslag man.

Jonas: 00:27:07

Laver lige præcis lige præcis. Ja den har faktisk en lille smule sammen med nogle ting på det i forhold til det her med om. Vi skal altså om Det er dårligt, at virksomheder, de flytter produktionen ud af landet, altså bliver altid fremlagt som noget dårligt at sige at. Jamen nu lukker den her virksomhed, og den flytter ud af landet, men i virkeligheden så er det jo fordi at. At virksomheden ikke længere kan kan tilbyde en tilpas høj løn II Danmark til at tiltrække arbejdskraft, fordi den siger OK, hvis Vi skal have det her til lad os nu bare sige til.

Claus: 00:27:29

Ja lige.

Jonas: 00:27:36

Tjene 200 kroner. Dem, der arbejder på den virksomhed, og hvis man kan se som hvis det her, det skal hænge sammen, så så kan vi kun tilbyde 190 kroner, men det giver dem, der arbejder der ikke. Gør fordi de de kan få 200 kroner andre steder i økonomien jo.

: 00:27:48

Ja lige præcis.

Jonas: 00:27:48

Så så Det er nu. Lidt fortegnet det. Her ikke. Men, men i sidste ende vil det så føre til at at virksomheder. Nå men så er. Jeg altså så kan jeg jo ikke få den arbejdskraft til den pris, Der er nødvendigt for at Jeg kan fastholde produktionen i Danmark. Og derfor så flytter jeg altså så min type jobs åbenbart ikke velkommen her i Danmark, så så så på en eller anden måde også ligesom det danske marked, der smider virksomheden ud mere. End det virksomheden, der søger ud. Selvfølgelig er selvfølgelig lidt mere kompliceret, fordi dem der lige bor lokalt omkring virksomheden kan jo godt have nogle. Altså kan godt være at de gerne vil gå ned i løn, men der kan være en struktur eller andet der gør, at de ikke lige. Alle sammen kan gå ned i løn i hvert fald. Måske er der nogle af dem, der godt vil arbejde til 100 kroner, men nogen der ikke vil og så, og så ender vi med at kunne køre rundt. Ikke så der både vinder og taber i det, men men men Sådan set over en bred kam, så er det jo fordi at de virksomheder rykker ud. De kan ikke tilbyde så høje lønningerne som. Der kræves på det danske marked, fordi at andre virksomheder udkonkurrerer.

Claus: 00:28:38

Nej eller eller sagt en anden vej rundt. Når det her sker, så er det så fordi at resten af markedet har udviklet sig i Danmark, at Der er kommet nogle nogle nye virksomheder, der kan tilbyde højere løn end den her virksomhed i kunne. Så når virksomheden tidligere godt kunne. Kunne kunne kunne tilbyde 1 1 1 1 godt job til til det der var var den var lønnen nu. Jamen Det kan de ikke længere, fordi lønningerne stiger i takt med, at vi bliver mere og mere produktive i Danmark. Der kommer alle mulige nye virksomheder inden for alle mulige områder. Det er med til at presse lønningerne op i Danmark, og det gør, at de virksomheder, der ikke har udviklet sig. Jamen, de må så flytte. Det er flyproduktion med andre steder hen eller altså i kan udvikle sig. De kan sagtens udvikle sig, men men Det er i hvert fald 1 1 1 reaktion på at at lønningerne stiger, så vi får den her smukke tilpasning mellem udbud og efterspørgslen, fordi man kan sige det jeg sagde lige før der sagde. At at lønningerne. På ikke nødvendigvis tilpasser sig lige så hurtigt, som det gør på markedet for mælk, men men de her lidt mere langsigtede bevægelser, der alligevel sker. Det er jo et udtryk for. At efterspørgslen udbuddet tilpasser lønningerne ikke. Altså så så det du siger. Det er, når virksomheder rykker, rykker produktion ud af Danmark. Jamen så er det jo lige præcis efterspørgslen efter arbejdskraft der tilpasser sig. Det er, at lønningerne er blevet højere, og det gør så, at Der er mere ledige arbejdskraft tilbage til til de ting, vi vi gerne vil betale mere for i Danmark. Og det kunne være Sådan noget som hjemmehjælpere eller folkeskolelærere. Eller hvad ved jeg så som jo, så man kan sige, der bliver nogle ledige hænder til den type job, når andre typer jobs så rykker ud, ikke? Ligesom et spørgsmål om om markedet der der virker og tilpasse sig virke.

Jonas: 00:30:17

Og man kan godt nogle kan man godt som en person sidde og tænke at jamen hvad er det Jeg kan gøre her for at fordi hvis du funktionær der jo tit at altså får du bare en løn meldt ud. Og sige, at her stiger den med. 3% i år, og så er det ligesom. Sådan Det er altså det man kan godt sidde og handle lidt, men Det er ligesom så altså arbejdsgiveren. Giver dig tilbud, og så kan du tage det eller lade være. Ikke fordi Det er så hvis du så hvis tilbuddet bliver dårligt, så er det jo så folk begynder at sige Sådan. Okay måske skulle vi prøve og så se hvad man kan få andre steder Sådan noget. Ikke og Det er når? Folk begynder at skifte jobs, så finder man ud af at eller så så altså, hvis en virksomhed begynder at miste medarbejdere, fordi de søger over til konkurrerende virksomheder, som begynder at tilbyde noget mere. Ja jamen så er det så også man får på den virksomhed en en lidt. Højere lønstigninger, ikke? For Det er jo nødt til at flytte i konkurrencen.

: 00:30:59

Lige præcis.

Claus: 00:31:00

Og så og så. Er det det, at vi får, hvis vi vender tilbage til stillings hovedemne, mangel på arbejdskraft, så den virksomhed, som ikke længere kan, kan tiltrække medarbejdere, om det så er en fabrik virksomhed, eller om Det er en folkeskole, eller om Det er den kommunale hjemmehjælp, altså dem, der ikke længere kan tiltrække nok arbejdskraft til den løn, de nu engang arbejder tilbyder. De vil jo opleve denne her mangel på arbejdskraft, men i virkeligheden er det jo bare et spørgsmål om markedet der virker. Det er bare et bare et spørgsmål om. Udbud og efterspørgslen og den løn, der nu engang er gældende. Så hvis man oplever mangel på arbejdskraft som arbejdsgiver, så kan man selvfølgelig overveje mange ting, man kan overveje at reklamere lidt mere. Man kan overveje at at have en bedre branding, og man kan overveje at gå ud og prikke folk på skulderen og så videre og så videre. Men man kan altså også overveje tilbyder jeg en konkurrencedygtig løn, eller bliver jeg simpelthen nødt til at at tilbyde en lidt højere løn for at tiltrække de medarbejdere? Jeg skal bruge.

Jonas: 00:31:59

Og løn er jo en del af en række komponenter, men den sidste ende så. Altså så er det jo den der har ændret på her i forbindelse med en fusion for eksempel. Det er jo lønnen der reelt løn Der er faldet. Det er. Jo ikke fordi. Det blev mindre sjovt at gå på arbejde. Det var sandsynligvis det samme, altså kollegerne, det samme og Sådan noget. Men det Der er sket er at lønnen er. Er faldet og den. Det er en virksomhed nødt til på en eller anden måde at agere på og. Altså vi vil jo se højere lønstigninger i de kommende år, netop fordi at nu er. Der mangel på arbejdskraft, så. Begynder virksomhederne at konkurrere mod hinanden om arbejdskraften, og så vil lønnen stige indtil der. Nu jeg ikke. Man kan sige der ikke er mangel fordi der altid være nogen der synes at de ikke kan få den arbejdskraft de de gerne vil have. Men indtil. Indtil arbejdsløsheden begynder at stige, tror jeg, man kan sige ikke.

Claus: 00:32:42

Lige præcis så så altså jeg jeg det. Det er derfor det altid giver lidt kriller i mig, når jeg hører det der med at Der er mangel på arbejdskraft, så siger jeg ja, man kan også sige. Det på den måde. Man kan også sige lønnen er for lav.

: 00:32:53

Ja lige præcis lige.

Jonas: 00:32:54

Så let at få lavet lige. Nu der sidder for mange opgaver, som bliver. Løst, som ikke burde bliver bliver løst, ikke?

Claus: 00:33:02

Og hvordan igen altså hvad skal man så gøre ved det her? Vi kan? Vi vil altid at advokere for at markedet skal fungere bedre. Altså man skal sørge for at priserne tilpasser sig udbud og efterspørgsel. I det her tilfælde tyder det på nogle steder i hvert fald, at lønningerne er for lave. Jamen så må man jo slippe lønningerne fri og lade dem stige lidt, så de så så de passer til udbud og. Spørgslen, og så er der selvfølgelig hele diskussionen om, hvad man ellers kan gøre. Jamen altså skal vi være mere lempelige i forhold til at tillade indvandring af arbejdskraft, skal vi være mere lempelige i forhold til regler, der forhindrer folk i arbejde på forskellige måder til diverse offentlige understøttelse? Hvad ved jeg og regler omkring SU eller hvad ved jeg, hvad der nu måtte være af underlige regler, der kan. Der kan begrænse udbuddet af arbejdskraft. Det kan man selvfølgelig altid kigge på, men men Det er egentlig ikke noget, der har så meget at gøre med mangel på arbejdskraft, fordi Det er mere noget, man man altid bør kigge på, om man kan lave nogle reformer, der kan få få det her marked til at fungere bedre. Det er ikke som Sådan, fordi Der er mangel på arbejdskraft. Vi skal til at kaste sig over på det, fordi Det er igen ja et andet ord for det der siger.

Jonas: 00:34:11

Lønningerne er lave, men Det er meget sjovt, at lønningerne er så rider på en måde at det tager lang tid flytningen og tilpasse sig i forhold til mange andre priser vi vi kender til. Og spørgsmålet er, om det i fremtiden vil blive.

Claus: 00:34:22

Mere altså om det bliver om om der kommer nogle udviklinger, som gør, at de bliver mere fleksible fremadrettet. Ikke super godt spørgsmål, men tæt på enkelte arbejdsmarkeder, altså Sådan nogle udbringnings chauffører for eksempel der arbejder som selvstændige, altså i det kunne være Det har vi ikke i Danmark, men uber chauffører, men Vi har voldt bud. Så lignende, Der er jo dele af arbejdsmarkedet der. Nu ved jeg faktisk ikke lige præcis hvordan det fungerer, men men i hvert fald Sådan nogle udbringnings services. Der er jo dele af arbejdsmarkedet, hvor din løn bliver bestemt Sådan instantly nærmest efter, hvor, hvor meget, hvor travlt du har, og hvor mange du konkurrerer med og så videre. Ikke så Det er der jo elementer af nogle steder. Og ja, så der har du den her meget hurtige tilpasning af lønnen i forhold til den konkrete udbud efterspørgsel.

: 00:35:03

Og der. Jeg har brugt.

Jonas: 00:35:10

Den her freelance og service på det. Er Sådan en. Den hjemmeside der hedder freelancer dot com, hvor man kan hyre folk fra hele verden. Grund ikke og nogle af dem nogle af udbyderne opgaver så. Kommer de byder. Ind med en pris, men det må jo også sidde og kigge på deres altså sige. Hvor meget har egentlig lavet? Og vi så skal ud og have nogle opgaver. Ind så altså så må det jo ret hurtigt sætte sig i priserne Sådan et marked og det sætter sig omgående i deres, altså fordi de på en måde er selvstændige. Eller de er vel. Jeg tror de er selvstændige af dem der. Og når jeg så. Er de nødt til at ned? I pris for at få noget at lave. Jamen så vil det jo. Nærmest med det samme, sætte sig i deres i deres løn. Ikke så jo flere af den slags. Hvad skal man kalde det Sådan? Altså platforms økonomi og det der kom jo mere udbredt det bliver i højere. Jo højere lønninger også tilpasse sig i forhold til Sådan en gammel industriproduktion, hvor man havde havde overenskomster, og Det var svært lige at standse for fabrikken.

Claus: 00:36:01

Præcis og og man har jo faktisk lidt et element af det også allerede nu, inden for Sådan mere traditionelle arbejdsmarkeder, hvor det popper ud i Sådan noget vikar noget. Altså. Det kunne for eksempel være sygeplejersker, der hører man nogle gange, at jamen de steder, hvor de ikke kan få nok sygeplejersker, så vil de så hyre vikarer i stedet for til en højere pris. Og Det er jo lige præcis den. Hvad skal vi sige den mekanisme der kom? Log ind når man kan sige Det er en gammel løndannelse ikke længere dur på det arbejdsmarked. Jamen så popper der Sådan en ny. Man kan vel godt kalde det en slags platformsøkonomi, når man taler om de her tjenester man bruger på på syge. Hvad hedder det på på sygehuse og lignende? Så så Der er nogle elementer af det. Samtidig vil jeg så også sige, så tror jeg også bare, at vi som mennesker og er helt almindelige arbejdstagere som de fleste af os. Det er Jeg har en meget stærk præference for den faste månedsløn. Det giver noget tryghed og noget sikkerhed, så Jeg tror rigtig rigtig mange mennesker. De ville være meget kede af og sige farvel til den faste månedsløn, der lige præcis giver noget sikkerhed og noget tryghed og også en fast månedsløn.

Jonas: 00:37:03

Jeg er ikke sikker på jeg køber. Jeg er ikke sikker på jeg helt køber et argument fordi at Det er rigtigt nok at vi vil gerne have Vores faste månedsløn, men vi vil meget hellere gå 3% ned i månedsløn eller 5% ned i månedsløn eller for den sags skyld. Eller vil du risikere arbejdsløshed lige pludselig? Ikke fordi nu Der er noget mere et nul beslutning. Enten har du en høj indkomst også har du ikke, men hvis hvis hvis det her match mellem. Altså hvis lønningerne blev mere meget mere fleksible. Jamen så vil. Du så vil. Du hele tiden have klaret arbejdsmarkedet eller andet omfang, og. Og så vil din løn. Så vil din lønsom svende svinge med nogle procenter i stedet for ikke i stedet for at du ligesom var inde eller ude af arbejdsmarkedet, der ikke må sagtens forestille sig det være.

Claus: 00:37:37

Det Det er nemlig.

Jonas: 00:37:39

Altså det vil være bedre for alle, hvis det. Var Sådan ikke for meget nemmere at tilpasse din brug.

Claus: 00:37:41

Det kunne mærkes i forhold til altså. Ja altså Det er jo fuldstændig fordi down siden vil den den faste løn. Det er lige præcis at de her tilpasninger der så er når udbuddet af efterspørgslen og de ikke lige matcher, så kommer tilpasningen i arbejdsløshed i stedet for eller tilsvarende en en eller eller et tilsvarende mangel på arbejdskraft, som er brudt ind på virksomhederne.

Jonas: 00:37:54

Ja nu kommer din arbejdsgiver og siger, at du.

: 00:37:58

Ja ja.

Claus: 00:38:00

Og og i det tilfælde lidt for lav løn i de ikke så så der kommer tilpasningen en anden vej og og du har fuldstændig ret at, at i hvert fald når man bliver ramt af arbejdsløshed. Det er jo en meget, meget ubehagelig situation, især hvis hvis Det er langtidsarbejdsløshed, altså hvis man ikke kan få et job relativt hurtigt eller bekymret for, at man ikke kan få et. Job relativt hurtigt jeg. Så Det er.

Jonas: 00:38:20

Ved ikke hvordan det skulle virke? Men Jeg vil. Da hellere have at min arbejdsgiver kommer og så sagde. At du går 5%. Ned i løn eller han kom og sagde at du du skal ikke arbejde. Her fra næste måned. Fordi så ville jeg altså så, så jeg kunne arbejde videre til de 5% jeg Jeg kan ikke se helt for mig hvordan det skulle fungere rigtig rigtig godt vel? Men men hvis man kunne man jo videre og så måske altså derfra søge efter om Der er et andet job hvor jeg hvor Der er bedre match og så kan vende de der 5% tilbage igen, ikke så. Så hvis vi. Kan få det, så er det rigtig dejligt hvordan. Vi får det, det må det. Må andre finde ud af.

Claus: 00:38:51

Ikke mindst fordi. De er jo på arbejdsmarkedet jo også. Der er jo en masse. Hvad skal vi sige transaktionsomkostninger? Kan vi kalde det altså. Det er jo bøvlet og hyre og fyre ansatte oplæring alt muligt andet gode kollegaer, Der er en masse andre ting der også spiller ind end bare lønnen, som Vi er med til. Og hvad skal vi sige? Kaste lidt grus ned i det her marked sammenlignet med markedet for for råolie eller mælk. Eller hvad ved jeg som som som som du selvfølgelig kan køre langt mere flydende.

Jonas: 00:39:17

Men der skal noget af platformsøkonomien, kan ikke at de kan. De kan også være med til at sikre dig mod, at de indkomst lige pludselig altså hele din indkomst lige pludselig forsvinder. Så er det mere. Sådan at når du nu går 20% ned fordi Der er lav efterspørgsel hvad kan være ikke og Det kan jo godt være fordelagtigt. For mange for. Mange mennesker var det Claus, Det var det.

Claus: 00:39:36

Tak for det og god sommer.

Jonas: 00:39:38

Ja tak for i dag og god sommer og dem der sidder og følger med derude. Husk hvis i. Synes Det er spændende, så følger like os på. Spotify eller Apple podcast og overvejer også at dele de bedste afsnit II høre her i økonomiske principper. Tak for i dag. Få mere økonomisk indsigt næste gang, hvor vi endnu en gang begiver os ud i at forklare, hvorfor verden ikke er så simpel, som man tror, og hvordan det økonomisk teori og en pari kan hjælpe os med at forstå, hvordan verden hænger sammen. Du kan finde links og læse lidt om Claus og mig i shownotes, hvor du også kan finde Vores Twitter handles. Tak for i dag.