E23 Værnepligt eller værneansat

Disclaimer: 00:00:00

Teksten er lavet med AI og kan derfor indeholde fejl. Hvis du vil være sikker på, hvad der bliver sagt, skal du lytte til podcasten.

Jonas: 00:00:00

Nu siger jeg det Claus ikke? Folk skal huske. At gå ind. På Spotify eller itunes eller hvad du ellers bruger og så gå ind og. Så giv os. Helst 5 stjerner selvfølgelig, men ellers bare det antal stjerner som. Det nu synes vi fortjener for Vores podcast her, for det vil hjælpe. Os med at. Komme det der hjælper andre med at få øje på podcasten og lige nu søge på for eksempel noget om økonomiske principper. Så så jeg ved opfordring til at. Gøre det og. Lad os så gå i gang med dagens afsnit. Hej jeg hedder Jonas herby.

Claus: 00:00:31

Jeg hedder Claus galbo Jørgensen.

Jonas: 00:00:33

Velkommen til økonomiske principper. Vi skal i gang med dans afsnit. Jeg tænkte lige det. Måske lige var en god ide lige at. Vinde hvad betyder økonomiske principper egentlig? Altså når vi siger økonomiske principper, fordi der har været en et par. Vi har fået et par henvendelser med folk, som siger, at. Der var blandt dengang, vi havde det med energi handler, hvordan energimarkedet eller elmarkedet fungerede, og der var en, der skrev en en mail, hvor meget rigtigt påpegede at. At priserne bliver fastsat på på timebasis, så Det er faktisk ikke et efficient marked, man har dér fordi at der. Kan godt være behov for. At have nogle altså jeg varierende priser på helt ned på, altså tusindedele af et sekund måske. Så så når vi sidder og snakker om at det faktisk fungerer efter hensigten og Sådan noget, så er det ikke helt rigtigt og. Det har du ret i fordi i praksis der ville det være smartere, hvis prisen var defineret af per hvad der nu engang ved om Det er sekund eller 1001 sekund er. Ikke, men men det. Det er selvfølgelig ikke per time. Det er sandsynligvis ikke per time.

Claus: 00:01:37

Måske diskutere om ville være smartere, fordi Det er folk skal jo også kunne reagere på de prisændringer og så Der er også en en informations. Hvad skal vi sige og byrde man skal overkomme, hvis folk bliver overvældet? Informations kan ikke reagere på informationen og så videre og så videre. Men, men i princippet, hvis det kunne lade sig gøre, og hvis man kunne reagere på den information og så videre, så er det da rigtigt. Jo mere finkornet, jo bedre. Men men hvorfor Jonas? Hvorfor kommer du til at tale om det i forhold til princip?

Jonas: 00:02:05

Det Det er fordi den. Den måde, som Vi har vi gerne. Vil lave podcast på. Det er jo at. Det ikke skal blive Sådan at gå ned i. Salg og siger, hvordan er det præcis? Hvad mener vi? Ligesom altså med mindre Det er emnet for dagens afsnit. At ligesom går præcis ned. I og så siger, hvordan fungerer e us kvotemarked? Ikke fordi Det er klart, det fungerer ikke som det gør i lærebøgerne, fordi blandt andet fordi, at politikerne har lavet alle mulige ting og sager. Fordi for at opnå nogle andre politiske målsæt. Tænker om stabile priser, eller hvad du. Kan være ikke. Så når vi snakker om. Så er det jo og andre emner, så er det jo ofte baseret på. De økonomiske principper for det, og Det er jo derfor, vi hedder. Podcasten hedder økonomiske principper. Det er fordi vi ikke ønsker så meget at gå i detaljer med. Tingene nogle gange Sådan noget, Der er så vigtigt. Så vi hiver det, hiver det frem. Men når Der er et man har lavet nogle. En eller anden for eksempel et en politisk løsning, som gør, at markedet fungerer lidt mindre efficient end det, det kunne gøre, hvis man er indrettet. Hvis det kun var. Økonomer er indrettet det jamen, så kan det. Godt være vi gør det. Let hen over det.

Claus: 00:03:04

Altså man kan sige endnu mere generelt det vi. Jo gerne vil med. Den her podcast. Det er at snakke om nogle økonomiske principper. De overordnede brede effekter af økonomiske effekter, Der er på spil i forskellige sammenhænge og og, og dermed så skøjter vi let og elegant over en masse detaljer. Og i nogle tilfælde, der betyder det måske, at vi kan ramme en lille bitte smule skævt. Det beklager vi i de tilfælde det sker, men vi håber i hvert fald, at at de perspektiver, vi kommer med, kan være med til at kaste lys over. Hvad? Hvad? Det er for nogle ja økonomiske mekanismer, Der er på spil i de her sager. Vi er jo også. Har forskellige, man kan sige ekspertiser. Der er nogle områder, vi ved rigtig meget om. Der er også nogle områder områder. Vi ved ikke så meget om Vi er ikke eksperter i alt. Der er ikke nogen Der er og den her podcast kommer jo vidt og bredt omkring og og derfor så berører vi altså også nogle emner, hvor vi ikke så meget går ned i detaljerne på lige præcis det konkrete meget marked det handler om. Men som. Ret fortæller om hvad, hvad kan økonomisk teori og og praksis fortælle om om den her problemstilling?

Jonas: 00:04:03

Lige præcis. Hvad er principperne på Der er på spil her? Har du brug for at se økonomiske principper?

Claus: 00:04:08

Med økonomiske principper.

Jonas: 00:04:11

Dav skal du ja du skal på sommerferie.

Claus: 00:04:13

Det skal jeg.

Jonas: 00:04:14

Har du nogensinde brugt barnets til at. Til at afgøre, hvor du skal på ferie.

Claus: 00:04:20

Nej, Jeg har ikke brugt burger. Burger nomess til at afgøre, hvor skal ferien? Men Jeg har helt tilbage fra folkeskoletiden, tror Jeg har set den der lille sjove opgørelse som i conomic laver.

Jonas: 00:04:31

Ja som hedder the big mac Index lige præcis, og vi vinker lidt til Det er jo nok lidt, men men ideen bag big mac indekset. Det er at sammenligne priserne på bigmacs forskellige steder i verden. Og så sige, jamen hvad er? Prisen forholdet mellem de 2 mellem bilmessen i Egypten, for eksempel når backen IIUSA. Og så sige jamen hvis den er 3 gange. Altså og så udvider. En en minutters men baseret på det, og så ser du på hvad er. Hvad er den valutakurs Der er på markedet, og så kan man ligesom gøre det til at sige, jamen, så så er det en indikator for at at her. Er billigt at. Bo i Vores hund.

Claus: 00:05:07

Jeg synes grundlæggende det de siger Det er, hvad skulle valutakursen være hvis en. Big mac skulle koste det samme. Typen og. Præcis hvad skulle valutakursen så være mellem egyptiske? Jeg ved ikke hvad de hedder. Flotter, det hedder de nok ikke Egypten. Egyptiske pund lad os kalde dem det og amerikanske dollars den.

Jonas: 00:05:21

Pund tror jeg.

Claus: 00:05:24

Ved jeg godt. Hvad hedder? Hvad skulle den valutakurs være hvis en big mac koster samme i Egypten USA? Og hvis valutakursen så er noget andet, så er det denne her. Meget primitive og lidt sjove indikator på, at valutakursen måske er skævt og selvfølgelig alle ved godt og det ved icon vis også godt. Det skriver de meget tydeligt at det at Det er jo Sådan lidt for sjov sammenligning de laver, og man skal ikke måske begynde at investere hele sin pensionsopsparing ud fra den. Analyse der men men, men den er meget skæg og med til at understrege nogle forskelle, Der er mellem landene.

Jonas: 00:05:59

Og det der. Er interessant eller noget som har overrasket mig lidt. Det er at for Danmark Der er den. Altså der passer et faktisk altså Der er.

: 00:06:05

Det er en stor.

Claus: 00:06:06

Set spot on. Ja burger en bigmac i Danmark og USA. Med de valutakurser, der nu er mellem danske kroner dollaren, så koster det præcis det samme altså.

Jonas: 00:06:15

Ja næsten præcis der var en procents forskel.

Claus: 00:06:17

En procent for så hvis du tager USA tager til USA. Veksler din kroner til dollars, så koster en.

Jonas: 00:06:21

Eller din bigmacs til til amerikanske bigmacs, så får.

Claus: 00:06:23

Eller det eller det, så får du.

Jonas: 00:06:24

Du bare en ting?

Claus: 00:06:25

Bare en ting i gang.

Jonas: 00:06:26

Hvad skal virkelig være mange? Max så skal du tage din danske big macs. Og så ja. 1000, danske kroner. Og veksle dem til egyptiske pund, hvis det. Hedder det og så tage til Egypten og så købe bigmacs så er det faktisk 3 gange så. Mange bigmacs for det samme antal kroner. En anden mulighed er. At tage til til Ukraine. Der kan du få 2,15 gange så mange bigmacs som. I som i Danmark. Det er nærmest et land, man kan tage til med en god bigmac kurs der Polen hvor man kan få 1,3 bigmacs for hver danske. Big mac. Jeg brugte faktisk engang. Jeg bruger til engang.

Claus: 00:06:59

Det er fordi ja, Det er faktisk sjovt Sådan forskellen ikke er større det det havde. Jeg nok egentlig troet, men sjovt.

Jonas: 00:07:04

Er det, at det troede jeg faktisk også lidt overrasket Rumænien så 1,96 altså næsten 2 og det passer måske lidt mere. Til hvad jeg. Havde forventet jeg. Jeg brugte faktisk engang. Hvor jeg skulle med jeg var barn sad i Det var billigt og og spise og. Drikke og så. Så inde og kigge det som Sådan en indikator for, hvor Det er vildt at tage hende, ikke? Der er endda så i Bulgarien, og det troede jeg så bagefter, så har jeg ikke brugt det, men. Men Det er meget sjovt indeks at gå ind og kigge på, hvis man hvis man er til Sådan nogle valutakursen og og måske bare vil have. Et tip om, hvor Det er billigt at tage på ferie. Vi har også tidligere snakket om metroen i København. Claus i episode 17, der snakkede vi lidt om.

: 00:07:38

Når vi.

Jonas: 00:07:42

Hvordan vi lavede samfundsøkonomi og hvad for nogle effekter der var der var på spil og en af de ting vi snakkede om på det tidspunkt. Det var, at metroen er jo lidt noget andet, fordi den ændrer radikalt på.

Claus: 00:07:54

På en by ikke ender med en en.

: 00:07:55

Ja så.

Claus: 00:07:56

Busrute for eksempel ikke?

Jonas: 00:07:57

Ja lige præcis lige præcis, så Det er ikke bare en marginal forbedring. Det er en altså. Det er ikke så meget at sammenligne med en, men med en bedre busruter er måske mere sammenlign med at man bygger en bro mellem. Mellem Sjælland og fyn altså man laver en en markant skifte II rejsetiderne ikke og i frem. Og det. På det tidspunkt sagde vi, at det havde vi så ikke regnet med, så derfor kan det godt være, at metroen var en god ide, men siden er faktisk blev opmærksom på og sidder tidligere kollegaer i. De har faktisk lavet en rapport for metroselskabet, hvor de prøver på så tage nogle. Af de her effekter med ham?

Claus: 00:08:28

Altså nogle af de bredere effekter, altså nogle af de ting, man når man laver samfundsøkonomiske analyser, der bliver man bliver nogle gange kritiseret for, at de ser alt for snævert på det, at Der er en masse effekter, man ikke tager med nogle af de bredere økonomiske effekter. Du snakker om noget af det her med byudvikling, eller det at man skaber mere innovativ teknologi eller hvad ved jeg som som leder af, at man Sådan fundamentalt opgør? Fik jeg en by altså man at man skaber ligesom nogle effekter Der er udover bare de her man kan sige enkle tidsgevinster og lidt trængsels og lidt uheld og så videre, som man traditionelt regner med i. Sådan nogle tanker lyser. Det er noget der har prøvet det.

Jonas: 00:09:06

Sige, Det er en marginal analyse, ikke, men normalt vil man egentlig gerne have en Sådan en generaliseret ligevægt model, som ligesom. Siger hvad sker? Der i hele samfundet, men her ligger man egentlig bare isoleret på transportsektoren og så og det går jo godt. Gang, men Der er så også nogle gange, hvor man tænker, måske skulle man have et eller andet, der mindede om en generaliseret lige vækstmodel. Det kommer vi nærmere ned i, hvad de? 2 ting betyder, men Der er faktisk en. Metode til at gøre det her, hvor man kigger på på nogle af de bredere økonomiske effekter og der. Som ligesom prøver at. Håndtere det her med at altså på en eller anden måde, så metroen betyder vi alle som kommer til at. Bo lidt tættere på. Hinanden, så det bliver lidt nemmere. Og så og så finde en en god arbejdsgiver eller finde den bedste butik og foretage din indkøb i. Der bliver lidt hård konkurrence mellem 2 butikker, som måske sælger det samme, men ligger lidt længere altså ligger langt fra hinanden de. Før i tiden have. Lidt forskellige priser fordi at eller lidt høje priser fordi at. I højere grad det samme marked, så bliver priserne konkurreret ned og alt bliver. Det det man ligesom lavede? Nogle metoder til på en eller anden måde at. Få det her med i de her samfundsøkonomiske modeller. Jeg må sige. Ja men men hvis man tager den Sådan den den standard. Modellen for for Samsø nogle analyser jamen så den viser egentlig at metroen den giver. Et underskud på. 30 milliarder kroner samt underskud på 30 milliarder kroner, som er en relativt stor.

Claus: 00:10:37

Hold da op. 30 30 milliarder. Det er alligevel mange penge, og måske skal vi bare lige en kort pause lige der, fordi noget af det der der Jeg tror det Jeg tror Det var overraske mange mennesker. Jeg tror de de fleste mennesker vil tænke når metroen er jo mega fed. Altså hold kæft hvor er den fed og den kører bare og og alle de problemer der var i starten med at der var lidt ustabil drift og Sådan noget det løs nu man kan regne med den kører den er lækkert hvad tredje minut kommer der et nyt tog det går lynhurtigt, Det er lækkert, Det er pænt det nydeligt det hele Jeg synes metroen er fed det Jeg synes selv mest og Det er grund hvordan kan det så give det et kæmpe underskud og Jeg tror hvis Vi skal drive det så en meget stor del af årsagen Det er at brugerne er metroen.

: 00:11:10

Det synes jeg også.

Claus: 00:11:20

Ser ikke prisen, når de bruger den, fordi at omkostningen bliver anlægge. Metroen er langt hen ad vejen. Dækket af skatteyderne, og Det er jo lidt svært at få forholde os til, når vi betaler Vores skattepenge, hvad de penge bliver brugt til. De bliver brugt til alt muligt, så så Jeg tror den oplevelse, vi selv har af metroen er fed den baserer sig på. Hvad betaler jeg for den, når jeg tager metroen? Jeg bipper mit rejsekort til koster det 15 kroner eller hvad? Du er og og det får jeg en service ud af, og det synes Jeg er et godt bytteforhold for mig, så derfor synes jeg den er fed 15 kroner for den der tur det. Det er god value for money for mig, men det man glemmer når man laver den hvad skal vi sige personlige vurdering af hvor god den er? Det er altså også at Der er smidt en hel masse skattepenge i det og i øvrigt også andre effekter, som man ikke lige tænker med og det og Det er det, der gør, at Det kan være interessant at kigge på de her samfundsøkonomiske beregninger, hvor man siger, men ligesom når man tager det hele med inklusive for eksempel alle de statstilskud, Der er kommet og løbende bliver givet til den også, så så så. Det er regnestykket så, og så er det man kan få det her meget store minus.

Jonas: 00:12:17

På 30 milliarder. Jeg tror vi snakker om det sidste.

Claus: 00:12:18

Men som.

Jonas: 00:12:19

Gang også at hvis man skulle tale 125. Natur som nok så nok synes den var så fed igen som synes den var rimelig og åndssvage, så Det er jo klart at prisen man betaler. Det skal lige sige, at en af grundene til man kommer frem til et underskud på 3 milliarder. Det er faktisk at den bliver meget dyrere end forventet der rapporten at man. Altså man tog snabel priser der havde regnet med den koster 12 milliarder kroner, men endte med at koste næsten det dobbelte. Altså en 20 milliarder kroner. Og Det er jo selvfølgelig. Det gør jo alle projekter dårligt kan sige hvis det bliver dyrere så det. Det er måske ikke så så overraskende. De prøver at lave forskellige følsomhedsanalyser, altså uden for den her standard. Den her siger, hvis nu tidsfristerne bliver 25% højere eller et eller andet, vil de så rykke markant på hvad sagde det og det? Det gør det ikke rigtig så så man kan sige. Den her handel så bliver. Det altså rigtig, så så er det bare. Så er det en rigtig dårlig. Investering og giver et undskyld 30 milliarder, men så. Hvis man så prøver at. Kigge på det her bredere effekter er bredere effekter.

Claus: 00:13:11

Hvad hedder det?

Jonas: 00:13:13

Her så så er der faktisk et. Betydeligt bidrag altså de beregner at. Den her effekt at tage med i byen bliver. Mindre og kommer bedre konkurrence og bedre match på arbejdsmarkedet og alle de. Her ting. Og sager jamen det. Giver faktisk et på på 12 milliarder kroner.

Claus: 00:13:32

Og Det er jo selvfølgelig et skønt. Det er klart som er behæftet. Med stor usikkerhed Det er klart, men det giver. En størrelsesorden på hvad? Hvad det kunne være, dén er effekt, ikke?

Jonas: 00:13:40

Lige præcis lige præcis. Og så er der noget fedt på varer og service marked, som også hænger sammen med, at der der der skaber konkurrence. Så samlet set regner med Der er 13 milliarder kroner her, og så så er man egentlig over i at. Metro projektet giver et underskud på eller kun giver et underskud på 7 milliarder, men altså stadig en relativt dårlig dårlig forretning. Dog hvis man hvis man kunne bygge den til det man havde forudsat til at starte med, så ville den faktisk. Være en god. Idé ikke så som fordi den. Så så er det faktisk lige over til at at at det samme fornemme regnskab bliver bliver positivt, så man kunne egentlig godt. Sige at på det det grundlag som er truet. Der var forudsætningen dengang med 2 beslutningen. Jamen så. Var det egentlig en? Altså så. Så beslutning egentlig okay, men den viste sig bare meget dyrere og Det har så ført til at den altså at det endte. Med at være en dårlig beslutning, ikke?

Claus: 00:14:37

Det er faktisk interessant. Ja Det er det og igen selvfølgelig med kæmpe usikkerheder på. Det skal man altså især på de her bredere effekter Det er. Det er noget, hvor Der er begrænset. Viden om, hvordan man man skal sætte kroner og øre på det, hvor man er på noget mere sikker grund med de her traditionelle effekter med tid og og så videre.

Jonas: 00:14:56

Faktisk en ting som jeg også, som Jeg tror folk også nogle gange overser lidt ved, når de tænker på metroen er fedt. Det er de tænker på at at hele årsagen til at Amager blev bygget. Det er. Fordi at man har. Har bygget metro herude, ikke det? Det tror jeg bare ikke jeg helt rigtigt. Altså fordi lige nu bliver lejlighed på Amager måske handlet og Sådan en mellemstor lejlighed på en 60 70 kvadratmeter i ørestaden bliver handlet til en måske 4 5 millioner kroner. Og lur mig om ikke at det kunne betale sig stadigvæk at bygge lejligheder derude, selvom der ikke havde ligget, men bare en buslinje. Det, Jeg tror primært skyldes om området. Hovedet har været udlagt til bebyggelse, altså overhovedet tilladt at bygge derude. Ikke så man kunne sagtens have bygget. Efter min bedste. Overbevisning havde lavet nogle buslinjer, som kørte det samme sted som metroen kører og så byggede veje. Og så må i gerne bygge herude, og så har jeg også fået. Et vidt omfang det samme mængde af byggeri. Det er nogle mennesker er.

Claus: 00:15:50

Og og det Det er faktisk også noget af det de kiggede på denne her rapport uden vi kan gå ned i nærmere detaljer om det. Men men men men noget af det, de beskriver i den rapport her, vi Vi har talt om indtil videre. Det er lige præcis at jamen, hvad ville der ske, hvis den byudvikling ikke var blevet kommet som som følge af metroen? Jamen, så er det det man siger. Jamen, så ville den byudvikling nok være kommet et andet sted. Og så prøver man at at sætte lidt værdi på hvad? Hvad betydningen af det og og Det er.

Jonas: 00:16:15

Ja min pointe er så bare at det kunne godt være kommet med.

Claus: 00:16:18

Er de kunne måske. Være kommet det samme sted også, men men men altid kunne verden Der er kommet et andet sted, men heller ikke stoppet med at bygge i København de steder hvor der ikke er blevet anlagt ny metro, Der er jo masser af steder også hvor man bygger i København, hvor der ikke nødvendigvis er blevet.

Jonas: 00:16:19

Når man så. Ja, hvis bare man har tilladt det, ikke?

Claus: 00:16:31

Anlagt en ny metro så.

Jonas: 00:16:33

Altså, men men huskede i København er så store lige nu. Så altså om du tog mark ud midt på Amager og sagde, nu må i gerne bygge bygge huse her. Jamen så vil der blive bygget næsten 100%. Sikkert ikke. Fordi Det er fordi. Det er Det er grunden Der er mangel på. Altså det. Er grunde, Der er mangel på. Det er ikke Det er ikke transport. Det er grundene. Okay, så skal vi smide.

Claus: 00:16:55

Klods lad os springe ud. Og vi bliver lidt inden for transportområdet. Det er jo 1 1 1 kærlighedsbarn. For os må vi nok indrømme, men bevæger os dog over til til hvad der sker, når man ikke længere transporterer sig og bilen holder stille hvis man har Sådan en. Det er der jo en del der har flere og flere og og når når når man ikke transporterer så bilen holder stille, så skal man jo parkeres og den skal holde et eller andet sted. Og måske skal vi starte med at kigge på København II rigtig mange år har det været Sådan i København, at der. Har man lavet. Sagt, at Det er gratis at parkere, hvis du har en. Elbil og og den grund man har haft til det. Det vil sige, vi vil gerne ligesom sparke udviklingen i gang med de her elbiler. Vi vil gerne give et incitament til at folk et ekstra incitament til at folk køber en elbil, fordi det giver nogle fordele i forhold til at du ikke får røg og støj støj formen. Måske stadig, men i hvert fald. Røg og co 2 udledninger og så videre og og når vi taler inde i en storby, så noget af det der faktisk betyder rigtig meget og nok betyder mere end co 2. Det er alle de her partikler og nox og så videre der kommer ud. Hvis du kører i en dieselbil. For eksempel, og på den måde?

Jonas: 00:18:02

Og træk til. Og hvad siger du og trængsel? Men det hjælper det her.

Claus: 00:18:06

Det hjælper en elbil nok ikke så meget på.

Jonas: 00:18:08

Det er nok Det er nok det Jeg har lidt problemer med den. Der Det er at. Det må gøre det mere attraktivt at tage bilen ind til København og og i og med at trække slagene, de de væsentligste omkostninger ved bilismen i København. Så så er. Jeg langt fra sikker på, at Det har været. Godt politiske tiltag.

Claus: 00:18:27

Og jeg og men men hvis vi nu bliver den, så må sige jeg jeg længere tid især det sidste halve år mange gange tænkt at det her.

Jonas: 00:18:28

Men ender vi.

Claus: 00:18:34

Det kan ikke blive ved, fordi elbils andelen stiger jo med raketfart. I år er der meget der tyder på, at Tesla bliver det mest solgte bilmærke i Danmark. De overgår folk med al sandsynlighed i år. De ligger langt foran i statistikkerne allerede her. Den mest solgte bil overhovedet by får i Danmark. Lige nu er teslas model y, så de brager frem de her elbiler, især i de lidt mere velhavende områder, hvor folk har lidt flere penge som for eksempel København. Og det betyder. At, Der er flere og flere biler, der kan holde gratis i København. Nu er det ikke længere bare Sådan de der 2 3 elbiler du ser engang hvad hver tredje dag nu er der rigtig rigtig mange elbiler over det hele, og det betyder altså at at den begynder at være mere og mere. Hvad skal vi sige svær at opretholde for Københavns Kommune? Det her med gratis parkering for elbiler? Så hvad er det for en nyhed, vi gerne? Vil fortælle om her. Jonas.

Jonas: 00:19:26

Den der de de afskaffer det?

Claus: 00:19:28

Jo, eller i hvert fald de. Overvejer at afskaffe det, ikke? Nu er man så de første i hvert fald de første knæbøjninger til at se på, om vi ikke skal afskaffe det her. Gratis parkering for. Elbiler og som økonomer synes jo bare Det er fantastisk. Det som du selv sagde, at det ud fra Sådan et større samfundsperspektiv, så er det jo noget der der modarbejder indsats. Imod at begrænse trængsel i København, altså man får mere trængsel, når Det er gratis at parkere. Og en anden ting er jo også, hvad kan vi sige det her med, hvordan man allokerer knappe ressourcer? Noget der virkelig er en knap ressource i en by? Det er arealer. Man kunne for eksempel bygge parker eller legepladser eller caféborde eller boliger. Eller hvad ved jeg på de arealer, Der er virkelig kappet og maleren i byen? Det vil sige en parkeringsplads. Det er i den grad en en knap ressource og og give de knappe ressourcer gratis væk. Det er en dårlig måde at at forvalte det på, så risikerer man, at de ikke bliver udnyttet særlig effektive økonomerne at sige så stor stor hånd til Københavns Kommune, der der der i hvert fald overvejer at afskaffe denne her ret uhensigtsmæssige gratis parkering.

Jonas: 00:20:32

Elbiler er faktisk det man lavede, da Det var den her diskussion om man skal lave en trængsel i København. Der var faktisk nogle forskere fra d 2 transport som var ude og foreslå, at man skulle altså i stedet for byen betalingsring. Så skulle håndtere det via højere parkeringsafgifter. Jeg kan ikke huske helt præcist hvad. Så Jeg synes Det er meget detaljer, men pointen var det her med at at altså fordi folk, hvis du sætter parkeringsafgiften op, jamen så er folk mindre tilbøjelige til at tage bilen ind til København, og det vil så reducere at tænke Sådan og.

: 00:20:49

Jeg kan ikke huske.

Claus: 00:20:58

Det var en bedre løsning at lave end at lave den her betalingsring ikke? Det var i hvert fald en en billigere løsning i første omgang, fordi Det kan man gøre ved bare at skrue på nogle af de systemer man har nu, uden at man skal ud og bygge en hel masse hardware og lave IT setup og alt muligt andet, som er frygtelig dyrt og alt mulig. Så så Jeg tror Det er langt hen ad vejen var det ideen altså at at at at det kunne være en meget omkostningseffektiv og nem måde at opnå mange af de samme gevinster på simpelthen i stedet for en betalingsring som bare skrue lidt op for parkeringspladserne. I hvert fald dem, som kommunen har kontrol over de jo ikke kontrol over alle parkeringspriser langt fra der var masser af. Privat parkering også. Så stor hånd til Københavns Kommune. Men, men der ligger jo andre kommuner i København inde i København.

Jonas: 00:21:38

Det gør det nemlig og. Og de er måske på? Vej en lidt forkert retning. Det Det er. Frederiksberg Kommune, som. Som vil have et opgør med langtidsparkering på Frederiksberg. At Der er. Nogen der holder på kommunens parkeringspladser lidt længere tid, end kommunen bryder sig om det, og vi snakkes særligt de her nedgravede parkeringspladser.

Claus: 00:22:01

Der hedder underjordiske.

Jonas: 00:22:04

Pladser, for Der er jo nogen. Af borgerne på Frederiksberg som retsakt eller så åbenlyst, når man tænker over. Det er fundet ud af Det er et dejligt sted at have sine have sine dyre, for eksempel veteranbil holdende. Og så er det jo i teorien holder hele vinteren, fordi at kommunen har brugt. Altså millioner på at bygge en parkeringsplads, som hvor der ikke er regn og slud og. Hvad der ellers kunne være ikke når du har en veteranbil.

Claus: 00:22:28

Den blev rigtig gerne have holder indenfor i læ og forholdsvis varme og så videre hele vinteren så ned i udsat og ruster og så videre.

Jonas: 00:22:37

Og det, og Det er Det er borgmestrene borgmesteren så blevet blevet sur over. Og man kan sige et eller andet sted og det hele. Det bunder jo i prisen. Ikke at at kommunen har den her føler ligesom den opgave stiller en gratis parkeringsplads til eller meget billige parkeringspladser til rådighed for for borgerne og også for borgerne begynder at bruge de parkeringspladser, som de nu som borgerne nu synes, passer dem bedst. Det så bliver kommunen utilfreds, og problemet er jo. At at borgerne ikke betaler. Eller den forkerte bilerne ikke betaler de reelle omkostninger parkeringspladser.

Claus: 00:23:09

Ja fordi hvad? Hvad er det grunden til kommunen bliver sur altså, og man kan sige grund til kommunen bliver. Det er fordi Der er nogle, der bliver sure, og Vi har nogle borgmestre, der gerne vil genvælges og så videre. Ikke så så så så grunden til kommunen og andre borgere i Frederiksberg bliver.

Jonas: 00:23:18

Det er klart Det er klart.

Claus: 00:23:21

Sure Det er. Fordi de siger, nu har vi de her. Parkeringspladser, og de var jo egentlig tænkt til børnefamilier. Og hvad ved jeg andre, der har brug for deres bil i det daglige, at de kan nu holde her i byen og og have adgang til at kunne komme på arbejde og køre ud og handle og så videre som man gør II sin bil der. Det var det der ligesom var. Tanken bag de her parkerings. Og nu ser man så, at der i hvert fald er nogen, der bruger de her parkeringspladser til at opbevare deres veteranbil. Det gør de lovligt, det må man gerne. De har købt en parkeringstilladelse til, Sådan som regel nu er og så og så parkerer deres bil lovligt der, men Det var ikke det man lige synes var meningen med de her meget billige parkeringspladser og, og derfor vil man så lave nogle nogle forskellige regler ændringer.

Jonas: 00:24:03

Ja man man begrænser det 7 7 7 dage.

Claus: 00:24:03

Der gør at. Altså mols så så nu skal folk ud og flytte deres veteranbil hver syvende dag. Hvis i vil have den holdende der ikke?

Jonas: 00:24:10

Men Det er jo kun. Det er ikke kun folk generelt bil, og Det er jo også altså Det er jo. Også mange børnefamilier der. Er masser af børnefilm, der ikke bruger deres bil hver uge almindelige.

Claus: 00:24:15

Ja eller, eller hvis du tager på ferie, hvis du tager på ferie i 14 dage og så holder den dig i 14 dage. Så så så så så Der er alt muligt, men men som du siger den vreden eller hvad skal vi sige harmen er måske et bedre ord at bruge harmen over den her adfærd. Det kommer jo så af at du du kommer der med din børnefamilie og og indkøbskurve og alt muligt andet fyldt i bilen kører du ned i den her parkeringskælder, og så ser du, at pladserne er optaget af nogle gamle veteranbiler. Det synes du Det er galt og du synes især Det er galt fordi Det er dine skattepenge det det Det er de fælles ressourcer Der er blevet brugt til at bygge de her parkeringspladser og nu bliver de bare brugt til noget som man. Synes at de. Ikke rigtig var meningen til, så så hvad hvad? Hvad? Og og og en løsning af flere regler. Hvad kunne en anden løsning være?

Jonas: 00:24:59

Altså hvis Det var mig, så er det bare simpelthen sælge parkeringstiden privat, og så må de finde. Ud af prisen. Skal være, og så vil man.

Claus: 00:25:04

Altså vi.

Jonas: 00:25:04

Nok rimelige, så er det nok komme en anden. Løsning for de, der vil biler, men det vil. Nok ikke være at de. Kunne holde dernede. Ved ikke, hvad prisen er. Men altså gratis eller får? 1000 kroner om. Året eller hvad? Du er ikke blandt De hurtigste.

Claus: 00:25:15

Så så så harmen er altså ham kommer fra. Vi har nogle parkeringspladser her, som langt hen ad vejen er betalt af det offentlige. Det bruger man så til noget man ikke synes, men ved du hvad? Jeg vil være ham over. Jeg ville være mere harm over hvis jeg var skatteborger, præcis at jeg hvis jeg var skatteborgere i Frederiksberg Kommune og har ejet en cykel og måske endda en dyr ladcykel Jeg har.

Jonas: 00:25:27

De er bygget i.

: 00:25:28

Første omgang? Ja.

Claus: 00:25:34

Brugt mange penge for at købe. At at de brugte mine skattepenge på at bygge en parkeringsplads til nogen, der har en en bil, og så giver de dem den parkeringsplads meget, meget billigere. Det ville jeg blive sur over uanset om de så bruger den parkeringsplads til til hverdagen, når de pendler eller om de bruger den parkeringsplads til deres veteranbil. Det ville Sådan set være være være mindre vigtigt for mig. Det er mere det, at hvorfor skal mine skattepenge bruges til at andre kan parkere billigt? Det kan ikke se nogen grund.

Jonas: 00:26:01

Lige præcis lige præcis Jeg er helt enig.

Claus: 00:26:05

Så så, så Det er den gode løsning her. Det var at opkræve de rigtige priser og opkræve det det koster. Måske skal kommunen bare blande sig helt udenom. Var der.

Jonas: 00:26:13

Måske skal jeg ikke ejede parkeringsanlæg. Altså hvad er? Det, Det er jo ikke en kommunal, altså min min. Verden er det ikke en kommunal kerneopgave.

Claus: 00:26:20

Nej, og Det er nok noget, Der er kommet af historiske årsager, fordi veje er en kommunal kerneopgave, og man kan også parkere på en vej. Og så er det nok kommet derfra, ikke? Men men hvis man nu fra start siger, at. Der var nogen. Der kommer og foreslog, at nu nu skal vi bygge en parkeringskælder, så er der nok nogen der der der ville tænke, at Det var. Oplagt, at Det var en Kommune, der skulle gøre det.

Jonas: 00:26:40

Lige præcis. Yes, så jeg afbrød den.

Claus: 00:26:45

Overordnet der lidt over den jeg. Ville bare sige bum var. Den ryger til Frederiksberg Kommune. Helt bestemt.

Jonas: 00:26:51

Vi skal snakke om hjertet, Claus.

Claus: 00:26:53

Det skal vi. Det er nemlig det jeg.

Jonas: 00:26:54

Glæder mig til ja. Der Det er jo det vi nu II forhold til til at Vi skal op. På de her 2% af. BP som udgifter til forsvaret.

Claus: 00:27:05

Ja og og i det hele taget, at Vi skal være forberedt på, at russerne kan banke. På lige pludselig. Det var Det var noget man talte om i firserne, og så har man ikke talt om det et stykke tid, fordi Det var nærmest en joke. Og nu er det ikke en joke længere. Desværre så, så Vi skal være forberedt på at kunne forsvare os selv og. Vores nærmeste naboer måske skulle man lige starte med.

Jonas: 00:27:25

At sige det visuelt. Det viser en. Lille smule om politik. Det her ikke. Altså fordi at vi. Man burde måske nok. Da krigen i Ukraine startede, og man ligesom så. Hvilken vej det gik for? Så er du måske der måske sagt okay. Altså man burde måske ligge på 2% og sagt vi kan nok godt. Nøjes med halvanden procent de næste stykke tid, fordi at. Nu er de jo helt altså kæmper med russerne ikke. De bliver nok ikke en trussel de næste de næste mange år så, men men en politik der omvendt ikke for nu. Bliver man opmærksom på. Problemet som problemet er på en måde blevet mindre. Men nu begynder man at leve op til de gamle aftaler, men. Det nummer? Det er en. Af de ting, som har været oppe at vende. Det er jo det her med at man skal have altså flere værnepligtige og måske også en længere værnepligt, så de bliver bedre, bedre uddannede og ved ikke helt hvordan det kører med efteruddannelsen nu. Men Det kan også være man tænkt sig at gøre noget ved. I efteruddannelsen af de her de her værnepligtige. Og og nogle af dem? Der er mange der dagligt anvendt mange forskellige argumenter for forventeligt. Nogen synes jo bare Det er sundt for unge mænd at komme ind og og stå ret, så de. Kom ud som som bedre borgere. Fantastisk konservativ holdning måske? Ja lige præcis. Der er også nogen som altså man kan sige den primære opgave er jo at. Altså at uddanne en stor gruppe af befolkningen. Nu læser jeg op af Mikkel vedby Rasmussen er skrev ikke altså skrev værnepligt der først og fremmest et uddannelsessystem, der giver en stor gruppe af befolkningen militære kompetencer, som de hverken styrker så kan trække på, når krigen kommer.

Claus: 00:28:52

Eller hvis ja, hvis krigen kommer ja.

Jonas: 00:28:52

Og Det er jo. Og Det er jo det, Det er ikke.

Claus: 00:29:00

Er det jo også det man siger, man har reserverne ikke? Altså reserven består af de her uddannede militærfolk, der ikke længere er aktive, men som har været værnepligtig, har modtaget militær træning og derfor relativ. Hurtigt kan kan kan gå ind i de væbnede styrker igen og deltage i forsvaret, fordi man har haft den der grundlæggende træning.

Jonas: 00:29:19

Og man kan i teorien kan man forestille sig forskellige niveauer af værnepligt ikke? Altså man godt have nogle som har en. Det er ikke sikkert du behøves at have hele reserven til at stå klar til at kunne mobiliseres indenfor en uge. Det kan godt være. Du siger, nu skal jeg have nogen som. Kan mobiliseres til ligesom at modstå. Det første pres og så. Har vi nogle uger? Eller måneder til at mobilisere den sidste del, som man godt forskellige uddannelses. Altså folk forskellige forskellige grader er hvor godt vedligeholdt uddannelsen er i bund og grund ikke. Men ideen er ligesom at sige, du har nogle, du kan mobiliserer sig relativt hurtigt, så du ikke har altså så. Du ikke? Står fuldstændig på bar fod, hvis hvis lige pludselig står en stor fjende ikke og så. Kan du nøjes? Med en meget mindre hær så længe. At det endnu ikke står. Lige ud for døren af og. Og og det det? Det synes ikke rigtig. Vi skal måske dykke mere ned i hvad, hvad? Hvad? Hvad vi kan med værnepligten, fordi det ved vi basalt set. Ikke noget om, men det, vi ved noget om Det er. Hvordan man. Altså hvad omkostningerne er vil være en pligt.

Claus: 00:30:20

Ja Det er. Måske lige skal starte med, at Det er værnepligt. Det er jo tvang altså det. Det ligger jo i ordet pligt så så så værnepligte adskiller sig fra alle mulige andre. Hvad skal vi sige offentlige jobs ved, at du du tvinger med trussel om fængsel eller andet folk til at gøre noget bestemt nemlig møde op på en kaserne på et bestemt tidspunkt. Og hvis du ikke gør det, så bliver du arresteret af politiet, eller kan i hvert fald blive arresteret af politiet og sat i fængsel. Det vil sige man man tvinger folk til at gøre noget bestemt. Det er det jo ikke, hvis du skal være skolelærer eller eller pædagog eller andet. Der er jo noget med, at der sætter man jobannoncer op, og Der er nogle løn du kan få og så videre. Og hvis du synes det giver mening for dig jamen så så kan du tage. Det job ikke så det. Er en fundamental. Anderledes måde at at sikre folk. Personer til at løse en opgave for det offentlige.

Jonas: 00:31:08

Det er jo soldat i hvor, hvor kasernen i Aalborg, der havde jeg en kammerat og hver dag, når han var.

: 00:31:15

Hold husker som hver.

Claus: 00:31:16

Dag hvad er en køje kammerat?

Jonas: 00:31:18

Du sov ovenpå, og jeg så nedenunder, ikke?

Claus: 00:31:20

Nå OK ikke samme.

Jonas: 00:31:23

Men hver dag, når han vågnede, så sagde han så så husker jeg det ikke var hver dag, men stort set hver dag. Så sagde han, jeg hader det her. Jeg hader det jeg hader det hold kæft hvor jeg hader det her var han altså. Han havde på ingen måde en sjov tid inde i inde i forsvaret. Der er selvfølgelig nogle gode momenter, ikke, men i bund og grund ville have været at lave det han lavede i sit civile liv og han han betalte jo. Enorm høj omkostning for at være værnepligtig ikke jeg var. Jeg var lige på vippen. Jeg var Sådan lidt, skal jeg melde mig frivilligt og skulle gå ind og trække nummer og så så jeg, så Jeg kan sige, jeg havde ikke. Nogle omkostninger eller nogle glæde ved at være en? Det er jo bare. Sådan synes det. Er okay, Det var.

Claus: 00:32:02

Fint nok for.

Jonas: 00:32:02

Dig, og så er du selv nogen som sagde de altså de havde en gevinst ved at være. Rigtig fordi synes det. Var super sjovt og det synes jeg i bund og grund også jeg endte med at synes Det var en gevinst for mig. Men, men også nogen der synes altså Det er jo det de ligesom gerne ville ikke, så Det er selvfølgelig en gevinst til det. Det Jeg synes er sandt. Det er at Jeg har aldrig på. Nogen som helst? Andre arbejdspladser mødt nogen, som hadede at. Være der man. Kan godt have nogle som synes at Det var. Lidt træls job og som ikke, men de. De ville ikke fyre os. Fordi de vil gerne have et job der ikke fordi det gav nogle nogle nogle benefits. Også det gav nogle løn.

Claus: 00:32:32

Nej fordi så hvis du nu er er pædagog eller skolelærer eller et eller andet og virkelig hader. Det hvad gør du så? Ja, så siger du op ikke. Forhåbentlig det det.

: 00:32:39

Ja ja.

Claus: 00:32:40

Det, det vil langt de fleste nok gøre. Men den mulighed har man ikke som værnepligtig, fordi så bliver. Du arresteret som sagt?

Jonas: 00:32:45

Ikke altså min gode kammerat. Jeg tror hans største drøm var at blive fyret for det job jeg havde, men det kunne han jo ikke rigtig blive, og Det har jeg ikke. Oplevet på. Nogen andre, men det afspejler. Jo lidt at Der er. En lille gruppe der der der. Der bærer en omkostning for værnepligten. Og Det er dem, der lige tager. Heldigvis er der et nummer der. Er så højt. At de bliver tvunget til at komme ind. Mod deres mod deres vilje, ikke? Og og den den omkostning glemmer man tit i debatten ikke før, men man har man kigger på statens omkostninger til.

Claus: 00:33:15

Ja lige præcis. Det er jo ikke en omkostning som du kan du kan læse i finanslov.

: 00:33:17

Okay.

Claus: 00:33:19

Det er jo heller ikke i øvrigt heller ikke en omkostning, som man Sådan modellerer med, når man taler om tabt arbejdsudbud eller Sådan noget i den stil. Altså altså man kan sige inde i Finansministeriet, der regner man jo ikke kun på de offentlige finanser. Man regner også på BNP og Sådan noget. Lidt bredere ting der, men men der Der er den der det der velfærdstab som vi taler om her, altså det her med at man man gør noget som virkelig ikke kan lide. Det tæller heller ikke med der så det, så Det er på den måde en en skjult omkostning, der i hvert fald højt og noget man taler om.

Jonas: 00:33:48

Ja det og det som Jeg har det Sådan. Jeg synes Det var et emne at tage op her. Det er fordi at Jeg synes mange af de argumenter der. Er bragt for. Værnepligten altså det der. Man skal have en stor mobilisering. Det kan være sundt for nogle unge mænd. Det Det er godt at. Folk mødes med nogle af de måske heller ikke ellers ikke ville ville mødes. Med altså at Der er.

Claus: 00:34:04

Ja ja ja ja.

Jonas: 00:34:05

En gruppe, der ligesom afspejler befolkningen.

Claus: 00:34:06

Præcis det her argument om at dem der står og og skal kæmpe for landets frihed. Det skal komme fra fra alle. Hvad skal vi sige? Samfundslag og samfundsgrupper, at Der er et eller andet demokratisk i det? Ja.

Jonas: 00:34:18

Men men uanset hvad kan jeg simpelthen ikke se. At de samme ting ikke kan opnås ved at have en almindelig arbejdsår altså. Den almindelige arbejdsforhold, hvor man simpelthen altså tilbyder nogle vilkår, og så er der nogen, der søger om at få jobbet. Og så vælger man så mennesker eller vælger man så dem man? Så vil ansætte til til jobbet og jobbet. Her vil jo så være at sige, du skal være her for eksempel 9 måneders træning og derefter skal den følgende 10 år komme ind til 2 måneders eller 2 ugers. Vedligeholdelse hvad nu er ikke hvad Det er, men Det er ligesom er den samlede job. Og så har du en tiårig kontrakt, og når du så bliver har fuldført kontrakten, så får du måske udtalt en en sum penge ikke kan se, at alle de her ting de ikke kan kan opnås gennem en gennem frivillige aftaler. Det var et spørgsmål om at sætte. Altså lave forholdene gode nok i form af af løn og bonusser hvad der skal til ikke, men man kan jo bare. Du kan jo bare vælge. Folk Sådan at de afspejler det så befolkningen og du kan jo bare vælge unge mænd, som du tænker det ville godt at få rettet få. Rettet ryggen lidt og og og. Og lære noget om sammenhold og Sådan noget.

Claus: 00:35:19

I hvert fald i det omfang, de stiller op. Det kræver det jo trods. Alt ikke at at de møder op, ikke?

Jonas: 00:35:23

Men det, men i sidste ende er det jo et. Spørgsmål om at gøre forholdene forholdene? Er gode nok ikke. Altså hvis du synes at Der er for få der søger ind fra eller? Sådan gruppe af samfundet. Jamen så må. Du jo målrette din indsats for at få dem ind, hvad end det så er højere løn eller om du skal ud og reklamere noget mere eller får din arbejdsplads, eller hvad det nu er ikke eller eller. Tilbyde nogle sjove? Opgaver inde i.

Claus: 00:35:41

Inde på arbejdspladsen eller med ja, fordi Det er jo Det er jo så det andet det der med hvad er det så, hvor motiveret er de med medarbejdere eller de værnepligtige de du så får ind, hvis Det er nogen der der virkelig er tvunget og føler sig tvunget til det og virkelig gerne ville være et andet sted.

Jonas: 00:35:42

Er det fordi?

Claus: 00:35:56

Altså hvorfor effektive er de så i en i en krigssituation i virkeligheden, som er jo det, Der er det ultimative? Ville de gå forrest. Og hvad skal vi sige gøre det, der skal til for at få få Sådan en kampstyrke til at fungere effektivt eller eller hvad det det Det kan man godt være lidt tvivlende over for, hvis man er blevet tvunget ind i Sådan en her ikke.

Jonas: 00:36:14

Ja, hvor motiveret er de egentlig for at. Modtage læring ikke? Som som er dette altså som er. Det den periode går ud på, ikke?

Claus: 00:36:20

Er i første omgang i første omgang er det.

Jonas: 00:36:21

Ja, du skal jo først lære hvordan du håndterer dine de forskellige redskaber du har derinde, ikke? Og Det er jo det, der ligesom går ud på. Og Der er Det er jo nemmere hvis du har en motiveret. Hvis du har motiveret folk og de er jo mere motiverede hvis de er. Bange eller? Hvis de hvis de helst ikke vil fyres de knap så motiveret. Hvis i synes, at det fedeste Der er sket, er at de bliver fyret, ikke?

Claus: 00:36:39

Og Der er i øvrigt også noget det så det lidt andet emne vi kommer ind på her. Men men Jeg vil bare lige nævne jeg læste en utrolig spændende bog for nogle år siden, at Jeg kan ikke. Er den i den, men som er kiggede på det her med kamp villigheden af komparativ heden i militære styrker var ekstremt afgørende. Det var, at man havde nogle eksempler. De citerede nogle tal, så Jeg kan ikke huske talstørrelser fra nogle af de mest blodige slag i første verdenskrig og Anden Verdenskrig og så videre, hvor man virkelig kæmpede for nationens overlevelse og sin egen overlevelse og sine kammeraters overlevelse, hvor man kunne se, at en meget meget stor andel af de soldater, der befandt sig i frontlinjen. Havde vi ikke affyret deres våben, og man havde også man i hvert fald i den bog, jeg læste her. Havde havde beviser eller indikationer på, at en meget stor del af dem, der affyrer deres våben de bevidst affyrede dem op i luften eller lignende, fordi man ikke ville have lyst til at slå et andet menneske ihjel. Og altså, jeg ved ikke om hvor stor koblingen er til værnepligt her, men man kunne i hvert fald godt forestille sig, at denne her kamp villighed, som jo er noget dybt psykologisk. Men men at Der er en. Eller anden sammenhæng med det? Og så i hvilket omfang du er blevet tvunget ind i den her situation, eller om du meldte dig frivilligt til situationen, ikke?

Jonas: 00:37:56

Det er også det altså. Jeg synes Det er problematisk værnepligten. Det er hvis du hvis vi siger, hvis vi nu er enige om, at alle de her ting som folk bruger som. Argument altså du skal have en stor styrke. Jamen Det kan. Du godt få ved at tilbyde gode vilkår. Vi skal afspejle befolkningen du også godt få ved at tilbyde gode vilkår. De skal rette ryggen og så videre og så videre. Altså hvis du kan opnå det hele. Gennem et normalt arbejdsmarkedsforhold. Jamen så er en af de væsentlige forskelle på. Værnepligten og det man så kan kalde gerne ansat.

Claus: 00:38:27

I hvert fald.

Jonas: 00:38:28

I det Det er. Det er, hvem der skal bære omkostningerne, og man kan sige, Det er jo Det er jo landets fælles forsvar, så derfor vil det også et eller andet ved at rimeligt, hvis Det er et fælles ansvar at finansiere det her, som er finansieret over skatten i stedet for det, at man nu som Det er nu, så er det en lille gruppe. Mænd, som er uheldig at tabe, eller lotteri som som så ender med at bære den her, den her omkostning ikke. Det er jo klart, at hvis man skal forbedre forholdene i. Altså for de gerne for dem, Der er. Har været tjeneste. Jamen så kan det godt være at en af tingene er at du skal have de skal mere i løn, og det vil jo koste nogle skattekroner, og så vil skatten alt andet lige være højere. Men men det synes Jeg er et dårligt argument for at have værnepligten, for Det er et omkostningen er. Der jo altså. Det dem Der er derinde, har jo den omkostning ved er der så? Så ligesom alle mulige andre. Altså man kan godt forestille sig andre opgaver, som Jeg synes altså vuggestuer, men så sagde han åh skal man også arbejde meget billigt. Det er en. Meget vigtig ting. Men, men det. Det synes vi jo ligesom fælles opgave. Det diskutere om Det er men men men alle de her ting der. Altså jeg forstår hvorfor det lige præcis. Er her på det område her?

Claus: 00:39:32

Og og Det er det der med, at man man kan bilde sig selv ind omkostninger forsvinder, bare fordi man man tvinger folk i. Stedet for at.

: 00:39:38

Ja ja.

Claus: 00:39:39

Bruge kroner og ører Det er jo Det er jo en illusion. Vi havde også tidligere en kollega fra mange, mange, mange år siden i en tidligere arbejdsplads, hvor vi begge 2 har. Været Jonas, som var opvokset i tror Det var Georgien. Han kom fra under Sovjetunionen og han boede II ja han boede i Georgien, mens altså før murens fald og for sovjetunionens fald. Og og blev som som som ung. Indrullet i den røde hær som værnepligtig. Men der der var det Sådan i hvert fald ifølge hans fortælling, at når især når man kom fra de her provinser ikke fra Rusland, men for nogle af de andre provinser, så blev man bare set som det laveste af det lave i den røde hær. Og det betød også, at hans værnepligt bestod på ingen som helst måde af at stå med et gevær og skyde det. Jeg tror aldrig han så et gevær i løbet af sin værnepligt. Han blev bare set som slave arbejdskraft, så han tilbragte jeg ikke huske om Det var 2 1. For 3 år i den røde hær med en skovl i hånden, hvor han skulle skulle grave en eller anden dæmning til en jernbanelinje. De skulle bygge et eller andet sted, hvor han stod sammen med tusindvis af andre værnepligtige, ekstremt ineffektivt og grave med en skovl for at bygge en eller anden åndssvag jernbanelinje og og i øvrigt fortalte han nogle bizarre historier om, at fordi Det var så dårligt ledet og alt muligt andet. Jamen så det arbejde de lavede var fuldstændig nyttesløst. De 2 har gravet et eller andet mudder og dagen efter de havde gravet så var alt det der mudder skyllet væk og så kunne de starte forfra de kom. Ingen vegne kom ingen vegne, men Det var jo gratis. Det var jo gratis fordi Det var jo de fik jo ikke nogen løn eller i hvert fald kun meget meget ringe løn og de var tvangsudskrevet, så derfor kan det være at den russiske den sovjetiske stat fik bildt sig selv ind at at Det var omkostningsfrit det her, og derfor kunne man bare spilde ressourcerne på den måde. Men i virkeligheden var det jo nogle af de her ting, der var med til at undergrave økonomien fuldstændig. II Sovjetunionen altså det her med at man ikke. Sat en sat pris på ressourcerne i ordets bogstaveligste forstand, og derved. Østlige ressourcerne vægt på fuldstændig nyttesløse og ligegyldige ting og det Det er så lidt ekstremt tilfælde, men Det er jo et stykke af at at at det man også ser, hvis man indfører værnepligt også i et vestligt land som Danmark.

Jonas: 00:41:54

Der åbner faktisk for en meget interessant diskussion, fordi. Hvorfor forsvandt slaveriet egentlig, at Det var et helt normalt for mennesker igennem historien at have slaveri? Men hvorfor fandt det egentlig også var det bare fordi vi lige pludselig blev moralsk fik en moralsk altså indsigt i at det her Det var forkert. Eller var det fordi at det? Faktisk viste sig at være en. Effektiv måde at indrette samfundet på, fordi du havde nogen som du havde arbejdskraft som kunne være altså højt motiverede hvis de fik løn for det. Man var rigtig dårligt motiveret, hvis de blev tvunget til det, og også det koster jo også mange penge at folk. Til at sidde. Rundt og piske. Med Sådan noget ikke? Og der kan man. Selvfølgelig var der krig om det. Til sidste år IUSA, ikke? Men, men mon altså lur mig om ikke en? Af grundene det. Er det findes i den økonomiske udvikling, ikke er blevet mere effektivt.

Claus: 00:42:37

Og det ved vi jo næsten. Det ved vi jo næsten. Det var i Danmark, der havde man jo en. Hvad skal vi sige? En en mild form for slaveri som hed stavnsbånd, som jo var en slags slaver slaveri, men i en lidt mildere form trods alt. Og Det var jo struense, Sådan som jeg husker i historiebøgerne i hvert fald der var der medvirkede til at ophæve stavnsbåndet, og Det var på baggrund af økonomiske argumenter. Altså Det var et argument, om man så simpelthen at at bønder, der ejede deres egen. Går og ikke var omfattet af stavnsbåndet. De var simpelthen mere produktive, mens dem der var omfattet af stavnsbånd og så videre. Det var der var man mindre produktiv, så man ville gerne øge landbrugsproduktionen og det Det var Det var motivet udover at Der er jo. Nok også var nogle, hvad? Skal vi sige.

Jonas: 00:43:17

Det hænger sammen kan man sige ting ikke, og de har i den samme retning.

Claus: 00:43:18

De hænger jo sammen, ikke?

Jonas: 00:43:21

Præcis og der kan man så også måske for at runde Vores diskussion af værnepligten. Ham at Det er jo Det er den sidste. Reelle form for man kan ligesom slaveri. Vi har II Danmark og. Når nu alt andet slaveri har vist sig at være effektivt. I forhold til markedet, så kunne man måske også godt.

Claus: 00:43:38

Forestille sig Det var tilfældet her ikke. Der er måske nogle enkelte skolebørn, der ville sige 10 års skolegang. Det er også. Men, men Det er børn, det tæller ikke med.

Jonas: 00:43:50

Claus er der mere Vi skal vinde.

Claus: 00:43:51

I dag. Jeg tror Det var alt fra dagens afsnit.

Jonas: 00:43:54

Jamen så tak for det. Få mere økonomisk indsigt bedste gang, hvor vi endnu en gang begivet os ud i at forklare, hvorfor verden ikke er så simpel, som man tror, og hvordan det økonomisk teori og en pari kan hjælpe os med at forstå. Hvordan verden hænger sammen? Du kan finde links og læse lidt om Claus og mig i shownotes, hvor du også kan finde Vores Twitter handles. Tak for i dag.