E22 De grundlæggende antagelser i økonomisk teori
Kan markedet løse alt? Hvorfor er Professor Mogens Fosgerau vred? VIL kunstig intelligens føre til mere afpresning? Virker økonomiske sanktioner? Og hvad er de grundlæggende antagelser i økonomi (hint: de giver ret god mening!)
Alt dette får du svar på i dette afsnit af Økonomiske principper, hvor du også finder ud af, hvorfor Københavns Kommune får bommerten.
- Vi gennemgår løst og fast fra 00:10
- Hør hvem der fik bommerten fra 19:30
- Lyt til dagens emne fra 31:22
SEND OS EN MAIL
Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com
CLAUS OG JONAS
Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.
* https://twitter.com/clausbjorn
* https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
* https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj
Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.
* https://twitter.com/JonasHerby
* https://www.facebook.com/jonasherbyCEPOS
* https://www.linkedin.com/in/jonasherby/
* herby@cepos.dk
LINKS
* Markedet løser alt! Unbait https://chrome.google.com/webstore/detail/unbait/gfibnlngmcnmppoljlgphfbbemiieifl/related
* Mogens Fosgerau på Twitter:
** Fører klimapolitik uden hensyn til verden omkring dem: https://twitter.com/mogens_fosgerau/status/1671411974201131008?s=20
** Kolonialisme i klimapolitik https://twitter.com/mogens_fosgerau/status/1664164055412514817?t=WKnablXlIQ1FKhfrnR3-vA&s=19
** Fagforeninger og klimahttps://twitter.com/mogens_fosgerau/status/1664634678291070984?t=wrV45eXPpsmfj3nqHOIYng&s=19
* AI og afpresning (+ økonomer): https://twitter.com/joshgans/status/1662554959169171459?t=Ct5-RbthV_r8e7H_HizSpQ&s=09
* Københavns Kommune og soppesøer: https://www.facebook.com/story.php?story_fbid=pfbid02MV9ocvXhVea8y7Mvmxd5DAh1pffSGmA9Rr6LNpfGYQP8RJL3GfMBKHvjGX4ZDNgel&id=100064908780987
* Københavns kommune og affaldssortering: https://www.facebook.com/100064696566417/posts/pfbid02uuwELvgUPb6H1VjmtE86kCEzeBgK7wGR9AvXjKSHk1TPky4fH3UVx4vTSdKHSSDzl/
Transcript
Teksten er lavet med AI og kan derfor indeholde fejl. Hvis du vil være sikker på, hvad der bliver sagt, skal du lytte til podcasten.
:Så er vi klar. Så kan vi bare. Køre ud, og kan vi ikke det?
:Jo sidder bare der.
:Nu har du noget at glæde med? Hej jeg hedder Jonas herby.
:Jørgen hedder, Claus galbo Jørgensen.
:Velkommen til økonomiske principper. Goddag Jonas goddag Claus så sidder vi her endelig igen.
:Endelig igen. Ja.
:Det har trukket lidt ud.
:Det har det, men Vi har tænkt en masse spændende historier på programmet i dag.
:I dag, Sådan er det jo, når man når der går lang tid, så går man også flere interessante emner op. Så så lad os. Lad os slutte igennem, ikke jo? Har du hørt om både?
:Nej, Der er jeg ikke. Hvad er?
:Det for noget, men du har hørt om bag.
:Jo, Det har jeg.
:Og i ubåd Det er en en hvad hedder Sådan en extension til chrome som man kan installere som bruger kunstig intelligens til at læse artiklen? Der ligger bag. Og og så i stedet for at klikke på overskriften som altid er noget, hvor man siger, hvad handler det her egentlig om, så får man en altså en mere beskrivende overskrift af hvad hvad artiklen gemmer på?
:OK ja så istedet for at du gætter aldrig hvad han gjorde bagefter, så så skriver den i overskriften er den gode organister.
:Så står der at man man 2 parkeringspladsen ved siden af da den 1 var optaget ved jeg ikke. Og at, og det jeg Jeg tror. Ja så ikke forstå, så Det var Det var en fyr der havde opfundet eller havde opfundet. Det var en fyr der havde lavet den for at fordi han synes var irriterende med at klippe, så det synes alle jo. At Det er når man ikke bare kan se hvad det. Er artiklen handler. Om og så. Vurdere om Det er noget, man har lyst til. Altså, og derfor så har han lavet det her plugin og problemet er så efterfølgende. Der var vi så med nogle han var lidt usikker på om der var nogle rettigheder og Sådan noget som han brød, så derfor så tror jeg faktisk ikke findes mere, men Jeg synes stadig Det er. Et godt eksempel på, at der var et problem. Altså der var nogle forbrugere der. Havde et problem. Med de her, klik her og der var så en et marked, når det så faktisk ikke. Nu er det så gratis ikke, men Det er jo Det er jo stadigvæk en del af det, som økonomer opfatter som markedet, altså bare i virkeligheden sker der agerer med hinanden, ikke? Så der var et problem og der var en teknisk mulig løsning. Teknisk og økonomisk mulige løsning og så så opstår de ting simpelthen bare og så og det ser man jo rigtig rigtig tit ikke at når hvis Der er efterspørgsel og Det er teknisk muligt, jamen så på et eller andet tidspunkt er der også nogle personer der formår at sætte de her 2 ting sammen.
:Ja det Det er jo Det er jo vældig smukt og man kan sige det her tilfælde. Der er vi nok også glade for, at Vi har nogle ejendomsrettigheder, som man har. Man jo har blandt andet til den tekst, man skriver. Det er noget af det, der understøtter et godt marked, og der har vi nogle regler, nogle IP rettigheder, copyrights og så videre. Så vær med til at at at opretholde de her ejendomsrettigheder, der gør, at Det er interessant at udvikle nyt indhold og Sådan noget og og og de ejendomsrettigheder. Altså var det så også tilsyneladende dem, der i det her tilfælde faktisk sat et lille benspænd ind for hans for hans app? Fordi hans app her var jo faktisk en der ville gå ind og måske ødelægge nogle af forretningsmulighederne for dem der. Det her indhold, så behøver man ikke længere at klikke ind på annonce på artiklen, og der vil blive udsat for nogle annoncer. Og Det er jo Sådan Det er jo Sådan ekstra Bladet og så videre. BT de de lever, de lever af at vise annoncer, hvor folk så så det at kunne være med til at underminere deres forretningsmodel. Men igen når man har en en velfungerende markedsøkonomi med beskyttelse af ejendomsrettigheder, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder, jamen så så så kan tingene faktisk komme til at fungere rigtig rigtig fint, uden at man behøver at have alle mulige sære reguleringer fra alle mulige specifikke.
:Ja, Jeg er faktisk blevet en af Vores lyttere. Vi skal snakke om patenter. På et tidspunkt blev det bliver ikke i dag, men på et eller andet tidspunkt skal vi snakke om fordele og ulemper ved at have patenter og ikke Sådan noget ophavsrettigheder og så videre. Ikke, men men noget andet. Jeg kom til at tænke på i forbindelse med det her den. Her det her plugin. Det var at der var rigtig meget snak om at Det er træls at man kommer på Facebook for eksempel. Og så sidder man. Og skriver det. Fedt der og. Lige pludselig så de 5 minutter man skulle have på det de er blevet til en til en time. Og Det er der mange, der klager over, men det betyder jo også, at der sandsynligvis på et eller andet tidspunkt kommer en løsning på det, altså en eller anden nu. Der findes også nogle som lægger en begrænsning på. Hvor meget tid du må bruge, men. Det kan jo. Også godt være nogen der ligesom altså registrerer dit monster. Altså hvis du begynder at blive lidt for sagt alt, så går den ind og på en eller anden måde kan opmærksom på at produktid og effektivt så så så mange af de her. Mange af de her problemer som. Hvor hvor folk har tendens til at sige, vi må lave nogle regler eller må gøre et eller andet de de kan altså godt meget tit blive løst af markedet, selv hvis man bare tillader markedet. Og og folde sig ud, og jeg? Ville man meget overrasket, hvis ikke det her med at man bruger for meget tid på sociale medier. Der kommer et modsvar på det på et eller andet tidspunkt, når når problemet bliver alvorligt nok, og når løsningen bliver tilgængelig. Så skal vi tale om klimaforandringer. Os det synes jeg.
:Det er jo et af de emner, som markedet måske i sig selv har lidt svært ved at løse, hvor der nok er brug for noget samarbejde på tværs af lande og og og mellem mennesker.
:Vi kender jo begge 2 Mogens fosgerau der fra fra Vores tid som som transport økonomer i konsulentbranchen. Også udover det en rigtig rigtig fin fyr og og jeg fornemmer lidt på hans Twitter på hans tweets den seneste tid, at han er. Han må være sur på klimapolitikken godt og grundigt. Hvad er det så? Så jeg tog forleden. Han kastede sig over, og det her med, at alle alle fører klimapolitik sig om, at andre eksisterede. Altså Danmark fører klimapolitik, som EU eksisterede og kommunerne fører klimapolitik, som om staten ikke eksisterede og KU hvor, hvor Der er ansat for klimapolitik, som om at ingen andre end KU eksisterede, og det han peger på det der med, at Der er en en meget stor del af klimapolitikken, blev jo. Skal jo igennem eu, altså de har et kvoteloft, og det sikrer, at den samlede udledning for kvoteloft. Den er den er ligesom fastlagt. Så hvad du, hvad du selv gør inden for det kvoteloft kommer ikke til at påvirke den samlede udledning og noget af det som Mogensen folk brokker sig over. Det var et af KU, de vil reducere antallet af flyrejser med 50%, men flyrejser er jo en del af kvoteloftet, så det kommer til at have effekt på klimaet. Det kommer kun til at have effekt på. Forskernes produktivitet, fordi de nu får sværere ved at deltage i de konferencer, som de har lyst til.
:Altså bare lige for at tale den igennem. Så hvad er det der sker, når når Sådan en institution som KU de de flyver mindre eller vedtager at man vil flyve mindre? Jamen det der sker Det er at jamen så så flyver man lidt mindre fra KU altså der der Der er færre KU forskere og så videre der vil købe flyrejser det vil sige efterspørgslen efter flyrejser falder lidt. Jamen hvad betyder det så? Jamen, det betyder at jeg efterspørgslen falder. Det vil umiddelbart trække retninger i prisen, falder lidt og og Det kan trække af en eller flere der bruger. Det kan også bare betyde at der at der generelt bare bliver fløjet lidt mere. Det kan sagtens være, når efterspørgslen for flyrejser bliver lidt mindre, så kan det sagtens være der bliver fløjet lidt mindre. Jamen så vil flyselskaberne så efterspørge mindre brændstof og derigennem også mindre sindssyg tilladelser. Færre kvoter præcist. Man skal jo have en en co 2 kvote for at kunne kunne kunne lave det her.
:Fair kvoter ja.
:Og det vil sige, så falder prisen på kvoter. Præcis. Og når prisen falder på kvoter, jamen, så er der så nogle andre, der ellers ikke ville købe de her kvoter der der så køber dem alligevel. Altså og det? Skyldes, at udbuddet af kvoter. Det er altså fastsat af EU, så, så når man går ind og reducerer et eller andet sted i co 2 udledningen inden for den kvotebelagte sektor, jamen, så har det ikke nogen betydning for den samlede co 2 udledning. Det er alene antallet af kvoter, der har betydning for det. Så så Det er, så Det er Det er Det er ren symbolpolitik at lave den slags, så så ja.
:Og det ja.
:Og det, det frustrerer jo en mand, som Vores første krav er ret tydeligt fordi at han ved hvordan markedet fungerer. Ikke? Han ved hvordan kvotemarkedet fungerer og. Ja, og det virker til han er underlagt nogen, som ikke har samme indsigt i markedslejen. Ham han har skrevet flere tweets om om klimapolitik, for der har også været meget snak om det her med at man skal have. Man skal Sådan forbrugsafgifter, som ligesom afspejler klimabelastningen, Der er i de produkter, vi importerer. Og det må jeg skal lige sige Mogens han går morskab. Han går ikke så meget i. I dybden med, hvorfor han er, hvorfor han er. Hvad skal man sige Sådan nu ser jeg lyst til at sige vred, men altså hvorfor? Han kritiserer den her mænd, men nu prøver jeg at udlægge. Jeg tror det. Er, han mener, og Det er at når du. Han ser en. Form for kollegerne i klimapolitikken, at du siger. Altså verden har jo ved at aftalt igennem FN, blandt andet hvor meget hvert land skal skære ned i deres co 2 udslip, og det betyder, at at for eksempel kina har forpligtet sig til at lave nogle til at begrænse sit co 2 udslip. Og man kan sige den den ikke kolonialisme den ikke. Det er et svært ord for mig at. Udtale den er. Ikke koloniale måde at håndtere det på. Det er at sige, jamen, det må kineserne jo finde ud af, hvordan de så vil overholde deres del af aftalen.
:Det er de voksne nok til.
:Men ja lige præcis, mens den den kolonialisme, det skal jeg ikke sige mere. Det der jeg fandt på et andet ord nå version er Det er, at vi begynder at sige nej, men i skal faktisk reducere Vores co 2 udslip ved at eksportere færre hvad jeg smartwatches til til EU. Så Det er Det er Sådan formulering på en eller anden måde.
:Så så det falder egentlig lidt til den samme pointe som du sagde før med at man nogle gange lidt glemmer alle de andre ting i klimapolitikken end lige det man sidder med nu og her. Og når man har lavet nogle nogle aftaler, nogle mellemstatslige aftaler eller overstatslige aftaler, hvad det nu hedder, hvor de enkelte lande har forpligtet sig til at reducere deres co 2 så og så meget, så er Mogens pointe her Sådan som vi læser det i hvert fald. Han må rette os. Hvis vi tager fejl, så er hans pointe at at jamen så lad den virke og og så skal vi ikke komme og sige på alle mulige andre måder, hvordan kineserne skal skal nå det. Som de har. Og hvis man synes, at det mål ikke er ambitiøst nok, jamen, så må man arbejde for det på forskellige måder og hvad man nu kan gøre for. Pres det og og.
:Eller hvis de ikke overholder det, så må man tage den der igennem, ikke? Men men den centrale pointe er jo, at hvis ikke altså hvis ikke de store lande, hvis ikke resten af verden overholder de her klimamål her eller de klimaaftaler man har indgået. Jamen så bliver det meget svært, så Det er ligesom. Altså man er nødt til at fokusere på de her aftaler til at til at virke og få dem og få dem til at blive. Og være ambitiøse nok?
:Det er det. Nå og hvis vi lige skal binde sløjfer på det, så også med det vi nævnte før med eus kvoteloft.
::Der er mange, der synes at det virker åndssvagt med de ting vi siger. Jamen så er det ikke nogen effekt at spare.
::Skal vi så ikke droppe de der kvotesystem? Og der vil vi jo se et klart sige nej. Altså kvotesystemet.
::Det er faktisk i hvert fald en rigtig, rigtig god måde at at få håndteret det her kæmpe problem, Der er med klimaforandringer og co 2 udledningen, fordi Det er lige præcis sikrer, at vi arbejder sammen mod det fælles mål og i øvrigt gør det på en måde, som som gør, at omkostningerne ved at nå dig til.
::Bliver så lavet som overhovedet muligt.
::Så Det er en rigtig god måde at arbejde sammen og løse det her problem sammen. Det er i virkeligheden de her brede aftaler man har, hvor alle de her småting, hvor vi prøver at påvirke hinandens igennem alle de her underlige skæve måder her det.
::Det kan faktisk nogle tilfælde være med til at modarbejde målet, fordi det gør det meget dyrere at nedbringe co 2 udledningen.
::Jeg synes Det er smukt med Sådan en kvoteloft.
::Det er man i princippet i.
::Hvert fald det.
::Er at man man siger, jamen, næste år skal vi reducere Vores co 2 udslip med 5%.
::Jamen så udgiver man bare 5%.
::Færre kvoter, og så sker det.
::Altså så bliver der udvalgt 5% mindre hvorimod hvis du siger nu.
::Går vi ud.
::Og så støtter hvad Det er energirig rigtighed.
::Eller vedvarende giver Sådan noget, så ved du faktisk. Du kan ikke være sikker på, at du når dit mål, men det.
::Hvis du siger hvis du.
::Reducerer antallet af kvoter og vel at mærke, selvfølgelig hvis systemet virker.
::Ja Det er.
::Klart Det er klart.
::Så kan man arbejde på det, og Det er en rigtig god ting at arbejde på. Nå skal vi gå videre til til næste.
::Det kan jeg godt vi vi snakkede lidt om kunstig intelligens sidste gang, at der stod jeg på, at jeg bruger alt for meget tid på Twitter.
::Det er meget sjovt tweet der.
::Var ind og dele.
::Den tråd med med Sådan en hel masse?
::Falske billeder af politikere, der var deres koner utro og så så skrev han at altså hans svar Det var, at nu skal han over people.
::Det er at.
::Nej kunstgræs det. Det gør, at der bliver altså absurd stor mængde af hvad Sådan noget hedder det afpresning. Ja, det bliver så nemt at afpresse folk i fremtiden, fordi man bare lave et fake billede hvor de utro lad os kun utro kone er.
::Utro og så.
::Kan man afpresse med, og så sagde han.
::Så altså økonomer. De ville så sige og nu tænker Sådan folk med økonomisk indsigt.
::Jeg tror ikke han kan sige det økonomer kun, men Det er folk.
::Der tænker økonomisk.
::Det vil sige at nå. Det bliver bare rimelig svært at afpresse folk i fremtiden. Ikke for hvis du har et rigtigt billede, hvis du tager.
::Et billede af en der står og.
::Og og køre som hinanden i sin kone. Ikke så hun er jo bare sige. Det er jo tit kone at det.
::Er jo bare kunstig intelligens at lave det billede.
::Ja lige præcis så så troværdigheden af de der billeder der uanset om Det er ikke det eller ej den er den er man meget mere skeptisk overfor det.
::Det Det er fuldstændig rigtigt, og Det er jo det der med lige tænkte det næste skridt med ikke hvad er reaktionen, hvor den der nye teknologi i? Hvad, hvordan, hvordan?
::Hvis man ser begge sider af markedet så og sige hvad bliver, hvad bliver effekten så?
::Jeg ellers podcast i på tv tos nyhedspodcast dato.
::Hvor det også var oppe. Vende det her med, at det bliver meget problematisk at der.
::Kommer så meget.
::Altså mange falske videoer og billeder og Sådan noget i fremtiden, men.
::Altså det gør.
::Ja det gør det måske, men ikke på den måde som de forestiller sig altså problematisk bliver jo vist at vi mister tilliden til alle de ting der ikke, men så opstår der så så opstår der sandsynligvis nogle andre mekanismer til at skabe den her tillid af hvad er det så er Det kan være?
::Måske kan den teknologiske løsning, der var en der nævnte, at det kunne være Sådan noget blockchain, at man simpelthen sikrer at.
::At altså at der.
::Opstår nogle tekniske muligheder til at.
::Løse det her, ikke?
::At man kan spore tilbage til kilden, og at man kan lave nogle.
::Ja krypteringsløsninger der der gør det åbenlyst, hvis Der er fiflet ændret på en video og så videre. Ikke og og og så i øvrigt de kan spores tilbage.
::Til kilden og.
::Den anden mulighed er jo, at Det er nogle institutioner, som har den troværdighed. Ikke altså.
::Ja lige præcis.
::Hvis Det er hvis der.
::Er en, der skriver på Twitter at nå, men Jeg har hørt med Frederiksen sige, at.
::Et eller andet absurd af, så vil vi jo ikke, så vi ikke tro på.
::Det men hvis.
::Det r skrev det så uanset om man er.
::Altså umiddelbart synes Det er bedst eller ej, så er det nok de færreste der tænker på direkte opfindelse teater, så de har jo den troværdighed ikke så så ja, Det er.
::Det og og de har en.
::Ikke kommer fra.
::Interesse i at beskytte den troværdighed.
::Sådan er det jo også sammen, ikke?
::Vi er også faldet over et eller du har også faldet over 1 1 1 lille historie omkring sanktioner og nu med krigen i Ukraine og Der er det jo blevet meget mere aktuelt end det nogensinde har været før.
::Det her økonomiske sanktioner, og hvorvidt man rent faktisk kan bruge det til at underkue 1 1 1 modstander at få dem til at.
::Gøre, som som vi gerne vil.
::Have det og der.
::Hey ja og det Der er interessant her.
::Det er at der baseret.
::På forskning, ikke og.
::Det er Christian bjørnskov.
::Der blev skrevet et blogindlæg om.
::Det ville være selvfølgelig alle de ting her.
::I shownotes han er professor fra Aarhus Universitet og økonomer, en af.
::Og hvem er det han er?
::Jeg vurderer ned i Danmarks bedste økonometriske.
::Han har lige fået faktisk lige fået en pris for en for en anden identitet, som måske skal.
::Vende på et.
::Tidspunkt for den bedste artikel i public choice sidste år tror jeg 22.
::Nå endnu, men han skriver om denne om noget forskning, som som har kigget på effekten af sanktioner og og det.
::Det er faktisk.
::Opløftende i forhold til de sanktioner, vi kører mod mod Rusland, fordi forskningen viser, at jamen, det virker faktisk altså når man laver sanktioner mod et.
::Økonomiske sanktioner mod et land jamen, så så bliver det land fattigere og det.
::Er jo ikke?
::Super overraskende man måske vurdere altså diskutere effekten af det.
::Men, men alle har gavn af at handle, så når du indfører sanktioner mod et altså mod mod et mindre land og Det er jo Rusland trods alt i forhold til hele verden.
::Jamen, så mistede de jo nogle handelspartnere og det eller. Folk bliver i hvert fald mere besværligt at handle og og.
::Og det fascinerer.
::Der er de mindste og de sidste års handelspartnere. Det gør de jo, hvor de forhandlede med med Frankrig og Tyskland og så videre i stor stil.
::Det gør de ikke længere eller i hvert fald i meget mindre omfang, så de mister handelspartnere, så må de finde nogle andre handelspartnere, som man ikke havde valgt i første omgang.
::Det var nok fordi det ikke var lige så attraktivt. Så må vi finde nogle de næstbedste eller tredje eller fjerde mest attraktive handelspartnere. Og Det er det, og Det er. Det er bare ikke lige så hvad skal vi sige godt for deres økonomi som udgangspunkt?
::Nej Jeg tror det der så nogle gange sker ikke den, hvor folk får fornemmelsen af at sanktionerne ikke virker.
::Det er at jamen så et eller andet fransk produkt. Det ender så med at dukke op i Rusland alligevel, fordi det så.
::Er rejst igennem.
::Nogle andre lande, ikke?
::Men Det er jo, men Det er jo Det er jo mindre efficient altså Det er så effektivt at skulle sende et produkt til halvvejs rundt om jorden for i.
::Stedet for bare direkte.
::Til Rusland og og og det.
::Gør produktet dyrere, og det sætter sig i økonomien ikke og det samme den anden vej rundt. Altså Det kan godt være der stadig kommer noget russisk olie til Europa. Det gør der.
::Men så kan det være det lige skal en rundtur omkring Nigeria og lakers og alt muligt andet og og alt det koster rigtig mange penge og det betyder at russerne ikke kan få den samme pris for deres olie i dag som de kunne tidligere og det.
::Det har jeg også set nogle data på faktisk der viser at at den pris som russerne sælger deres olie for i dag, hvor den tidligere var på.
::Hvad skal vi?
::Sige niveau med med anden olie, så sælger de nu olie til en væsentlig lavere pris, end vi gjorde.
::Det kan godt være de stadig solgt masser af olie, men de bliver nødt til at tage mindre for det, fordi de mistede mange af deres bedste kunder.
::Præcis og og forskningen viser sig altså det. Det virker at man at de bliver fattigere og permanent fattigere.
::Det som forskning så også viser Det er at når vi bruger.
::Sanktioner til og så se om vi kan altså omvendte et.
::En diktator, altså farvel, en diktator eller Sådan noget. At Der er sager der en mindre.
::Mindre opløftende. Ja, og?
::Og det overrasker måske ikke så meget, fordi man jo set de der sanktioner brugte masser af steder altså mod cuba og Sådan noget er jo ikke Sådan rigtig.
::Man sidder ikke og.
::Så tænker Det er?
::En kæmpe succes, så det virker til at gøre dem fat i jer, men ikke nødvendigvis til at opnå det, man gerne typisk vil. Men Jeg vil sanktionerne nemlig at at skabe nogle forandringer i landet. Nogle positive forandringer i landet og.
::Jeg ved ikke præcis hvad mekanismen er, man kan sige, hvis du er. Hvis du først er endt i toppen og er blevet diktator. Jamen som du er altså så har du altså gevinsten ved at vinde deroppe. Den er jo kæmpestor ikke som den er 5% højere eller lavere. Det betyder måske ikke så meget for om du har lyst til.
::At holde fast.
::I magten men, men ramme økonomien kan du måske godt ikke?
::Hvis du siger lige præcis i den russiske eksempel her, der der der tænker man jo da også er et militært mål med at ramme økonomien at at så så Rusland simpelthen i stand til at producere mindre militært isenkram og når deres økonomi bliver mindre.
::Jamen så er deres evne til at producere militært isenkram. Den er bare mindre og så så der kan være en direkte effekt på det man man gerne vil.
::Opnå der og der?
::Derfor vil jeg også mene, at i hvert fald baseret på forskning her så, så virker de sanktioner, Vi har nu, fordi målet er.
::Jo ikke at.
::Omvælte altså at vælte Putin. Målet er at få ham til at.
::Tabe krigen i Ukraine, ikke?
::Og det. Det som vi tager i hvert fald bidrage til det.
::Vi skal jo have den bort.
::Claus det skal vi og Vi har 2 gode kandidater i.
::Dag ja, Det er nærmest den samme kandidat i dag, fordi Det er begge 2.
::Sammen med Københavns Kommune.
::Det er rigtigt, skal vi?
::Skal vi tage dem i 2, og så kan vi.
::Notere til sidst ja ja lad os gøre det så den 1 Det er at gøre med at.
::Det ikke har.
::Regnet så meget de sidste par uger.
::Det vil sige der der tør i det meste.
::Af Danmark og også i København. Og det betyder, at.
::Københavns Kommune har lukket søerne på legepladserne.
::Og det lyder meget sympatisk.
::Ja, så sparer man jo noget vand.
::Ikke, men men.
::Ja lad os starte der ikke?
::Altså spørgsmålet er jo, sparer man så overhovedet med vand? Ikke fordi hvad gør folk, hvis ikke de kan komme ned på legepladsen og.
::Soppe i bassinerne.
::Så er der.
::Jo en vis sandsynlighed for dem at fylder så betinget eller er mere tilbøjelige til at fylde soppebassinet.
::Hjemme i haven?
::Og så sparer man så samlet set vand.
::Det er et.
::Er din pige.
::Det spørgsmål. Det er disse spørgsmål er og men er i hvert fald 2 modsatrettede effekter, ikke?
::Ja og så kan vi jo komme og sige at nå ja, men de Der er det jo ikke villakvartererne de ligger ude i.
::De ligger måske inde på Vesterbro eller Sådan noget? Jo, men Det er jo heller ikke fordi vi siger, at alle nødvendigvis fik ud og fylde et 5000 liters havebassin derhjemme.
::Men der skal ikke nødvendigvis så mange til lad os nu sige det bare 50 at gøre det og fylder Sådan et nede i gården nede i deres fælles gård lige smutter Harald Nyborg og smækker Sådan et subissent op i fællesskoven og der bare er en en håndfuld der gør det, så kan det være hurtigt være nok til at man faktisk.
::Ender med at få et større vandforbrug ud af denne her manøvre, end hvis man blot havde holdt fast IIII soppe søerne, og Det er den ene ting ved Det er, at man.
::Overhovedet spare noget det?
::Det er problematisk, og så er det andet ting.
::Som Vi har.
::Været inde på Det er tilbagevendende, kan man sige i podcasten ikke.
::Det er det her. Det er jo altså.
::Hvis man endelig har legepladser, så er det r offentlige betaler af legeplads. Så er det fordi det.
::Er et offentligt gode, ikke?
::At at Der er visse.
::Altså Det er lidt Det er jo.
::Faktisk lidt. Det er.
::Lidt dyrt, hvis vi selvfølgelig soppebassin hjemme i hjemme i haven med med et par 100 par 1000 liter vand. Men men men hvis mange mennesker kan bruge det samme.
::Så var det samme vandhul. Jamen så så begynder det måske at give lidt mening.
::Ikke og det her, Det er jo et.
::Der er i hvert fald elementer af offentlig god i det. Altså man kan nok altså manden blev også slik.
::Eller man kan sige, at det bliver forurenet ikke, og så derfor skal der skiftes hurtigt på Sådan en legeplads, end det skal.
::Hjem i haven, men i hvert.
::Hvad Der er den Der er?
::Fald til det får du ikke ved at dele som Sådan noget her ikke og og derfor kan man godt forstå, at at kommunerne laver legepladser, og man kan også godt forstå, hvorfor nogle kommuner har valgt at lave Sådan nogle stoppes.
::Og ja ja.
::Og så kan man sige, hvornår er det at at at de skaber ekstra stor glæde hos børn og voksne Sådan nogle, så besøger jamen Det er, Det er jo nok, når Det er varmt, ikke så så, så Det er jo en meget stor glæde, man fjerner fra de små poder og deres forældre, der bliver glade af at se deres små poder være glade.
::Sådan tror jeg i hvert fald. Alle forældre har det. Hvis hvis børnene er glade, så bliver man også selv glad, og derfor så de her suppe søger afskaffelsen af dem. Det er jo nok noget, der fjerner, kunne jeg forestille mig ganske meget glæde hos folk.
::Og så er det der, man vælger at sætte ind. Man kunne godt overveje i hvert fald om, om der var andre steder man skulle sætte ind, før man man man droppede de her søer i hvert fald ikke det.
::Det kunne man nemlig, og Vi har jo før set, at jeg ved faktisk ikke Der er.
::Noget nu, men man har jo før set, at kommunerne har indført vandingsforbud.
::Hvor det så bliver ulovligt at vande sine.
::Det er vel primært sin græsplæne. Jeg ved faktisk ikke, man stadig må vende.
::Sin køkkenhave og Sådan noget, men.
::Jeg tror det. Jeg tror Det er noget med, at man må godt bruge en en. Hvad hedder det en vandkande at gå og vande nogle potteplanter og Sådan noget det der med at finde haveslangen frem det det.
::Det er mit indtryk, at Sådan hænger sammen og og Vi har Det er jo lidt inde i.
::Ja lige præcis.
::Det samme som vi snakkede om dengang vi havde om om el forbrug. Ikke at.
::At vi så en fast pris på. Jamen så vil det være meget svært at håndtere Sådan en krise, som har været igennem eller på energi generelt, fordi så vil folk jo ikke reducere deres forbrug, når Det var at der.
::Var mangel på energi, og Det er lidt det samme. Vi har her med vand, ikke?
::Det er jo det fordi hvordan er det nu med vand? Ikke det. Det er jo ligesom i gamle dage med elmåleren, så aflæser man det en gang om året, og så betaler du for det du har brugt hen over et helt år.
::Sådan gjorde man også i rigtig gamle dage med elforbruget. At du afviste en eller 2 eller 3 gange om året, og så betalte du bare for det du havde brugt i den periode. Og det betød at i gamle dage.
::Før vi fik de her smarte nye elmålere. Jamen, så havde du ikke noget incitament til at sætte opvaskemaskinen eller vaskemaskinen i gang om natten.
::Så satte du den bare i gang mellem 17 og 19, hvor strømmen faktisk er allerdyreste og producerer, fordi Det er der alle de andre også bruger strøm det samme hvis du hvad jeg skulle lave din elbil hvis du havde Sådan en i gamle dage, jamen så satte du også bare ind til at lede klokken 5 når du kom hjem, selvom Det er det allerdyreste, Sådan gør man ikke længere.
::Nu har vi fået de her smarte nye elmålere, og Vi har fået variabel pris og alle der også fundet ud af det nu. Så derfor sætter man elbilen til at lade om natten og det samme med med vaskemaskine opvaskemaskine, hvis man kan det.
::Men Sådan er det ikke.
::Med vand, Sådan er det ikke med. Nej, men det.
::Være smart hvis der var?
::Det ville nemlig være smart, hvis Det var, og de teknologiske muligheder vil jeg gætte på er der. Jeg er da ret sikker på Jeg har fået Sådan en fjernaflæst vandmåler derhjemme.
::Jeg er nu ikke helt sikker, men det tror jeg faktisk Jeg har. Jeg tror selv den indberetter via et eller andet trådløst halløj indtil vandselskabet hvor meget vand jeg bruger.
::Jeg kan huske den 1 fjernaflæsning jeg hørte om Det var bare kamera der sad og tog billedet en time.
::Løn og så så på den måde fik de så den.
::Ja nu er der kommet nogle lidt lidt.
::Altså den afløsning der ikke?
::Mere snedige og formentlig væsentligt billigere løsninger end det.
::Men det der det Der er smart ved.
::Det Det er.
::At som Det er nu, så er det.
::Jo kommunen der går ind.
::Og definerer hvad?
::Er et altså hvad? Hvad? Hvad, hvilke forbrug?
::Giver giver nok nytte i.
::Forhold til omkostningen på en måde, ikke?
::Så kommunen her har besluttet okay, Vi skal spare på noget vand. Okay Der er fair nok Der er tørke vi.
::Skal bruge mindre vand. Fair nok fair nok, Det har vi.
::Gå ikke, men som du siger, så er det nu, at kommunen går ind og bestemmer. Hvordan skal vi bruge mindre vand? De siger ikke nogen større besøger bum.
::Og måske et vandingsforbud?
::Og så siger de måske vandingsforbud, så du ikke vande din græsplæne. Bum helt firkantet uanset om du er en Der er virkelig, virkelig glad for græsplæne og Jeg har en lillebitte 2 kvadratmeter græsplæne.
::Man er virkelig glad for, eller om du er en eller anden, der har verdens største græsplæne. Egentlig er ligeglad med den. Det er det Sådan for alle. Det er bare.
::Så Det var Det var faktisk rigtig godt eksempel der ikke hvis man har en meget lille græsplæne, så bliver man lidt enormt meget fordi man er altså du er på den hele tiden, hvis Der er en stor græsplæne, så bliver den lidt mindre fordi den altså du har.
::Ja så eller være på ikke, og Det kan også være nu siger Sådan siger jeg kunne faktisk godt lige vente en sti her for at holde holde den nogenlunde levende i løbet af sommeren.
::Ikke, men der blev lavet nogle firkantede regler herom, siger bum. Det er bare forbudt bingo bingo ikke så meget der en meget bedre løsning.
::Hvad ville det være, Jonas?
::Jamen det vil være varierende priser ikke altså folk selv finde ud af hvad for noget vand der.
::Markedet præcis lad lad lad prisen følge udbud og efterspørgsel ikke per år, men per dag eller.
::Der der bør.
::Man nok ikke gøre det per time, fordi Det er nok Sådan som jeg forstår teknikken bag Sådan noget vand, så er det ikke noget at gøre med per time, men måske fælde, lad den følge ugen eller dagen eller måneden, eller hvad det nu er. Der er den ret.
::Blandt enhed og og og hvad ville der så ske? Jamen hvis vand så blev meget dyrt når der var tørke.
::Jamen så dem der måske ikke har så mange penge eller er det dem der ikke ved hvad skal vi sige?
::Går så meget op i at bruge meget vand. Jamen de vil spare på vandet, mens andre for hvem Det er meget, meget vigtigt og og og og bruge masser af vand, men de har stadig muligheden for at gøre det, men så skal de også bare betale ved kasse et, altså fuldstændig ligesom med el. Så får vi allokeret vandet.
::Ind til dem, der sætter mest pris på det i stedet for at Det er de firkantede regler fra kommunen, der afgør, hvem der skal bruge vand, og i øvrigt så slipper vi også for alt muligt ævl og kævl om, hvorvidt de her påbud overhovedet bliver overholdt, fordi Der er jo reelt set ikke nogen kontrol af, om folk vil og deres græsplæne eller ej, så skal naboen sladre ikke.
::Det er dybest set op til folks egen samvittighed og man og man overholder det det det det. Det kommer man også ud over, så det bliver også meget mere effektivt, fordi folk kommer til at betale for det ved kasse et hvis de bare vander løs.
::Og meget mere.
::Ja man undgår konflikter i bund og grund ikke altså der kan godt være nogen der vander deres græsplæner, så går naboerne grund er sur fordi Der er vandingsforbud ikke? Men heldig vil man så fuldstændig slippe for.
::De konflikterne ikke engang kan føre.
::Til så meget så en opfordring til vandselskaberne om at undersøge mulighederne for at lave.
::Daglige vandretur eller eller?
::Priser i hvert fald er det nu giver mening her.
::Hvad der nu giver mening?
::Skal vi hoppe ud? Vi har jo 1, 1 1 1.
::Vi har en kandidat mere nu.
::En kant med det gør det gør det, men det handler.
::Om affaldssortering Det er en gammel en Københavns Kommune.
::Det er faktisk en en gammel hest Jeg har for at være helt ærlig ikke Københavns Kommune. De lagde et.
::Et af, et de har lavet nogle forslag til hvordan man har til køkken i forhold til den.
::Her affaldssortering man skal lave mange steder og og alle de.
::Forslaget, så havde det. Der er nogen, der inkluderede så have lavet Sådan et.
::Produkt som skostativ til at lave nogle noget sortering i andre.
::Ja nogle spanier. Nogen havde Sådan en ekstra spand og så kunne stå i køkkenet og så var der noget med at hænge noget affald på på dørene og Sådan noget ikke men alle sammen.
::De havde ligesom den her med at.
::Jamen det det kræver.
::Plads. Det kræver plads den her affaldssortering og og.
::Det er noget af det man nogle gange.
::Eller det der altid blev overset?
::Ved at have det i.
::I den her afstand.
::Sorterings debat Det er, at det kræver faktisk ekstra plads og offentligt sortere, og jeg sad lige og lavede nogle Sådan.
::Bagsiden er som nyt beregning ikke, og jeg tænkte bare lige først de 5 lejligheder der var sat på nettet II morges i Københavns Kommune. De havde en gennemsnitlig kvadratmeterpris, kvadratmeterpris på 5 55.000 og så stor er han ekstra skraldespande jo ikke, men men men alligevel med at det koster altså den plads som den.
::Skraldespand den fylder.
::Lørdag i kvadrat.
::Ja, det tror jeg ikke.
::For Det er ikke det der man sorterer i inde i huset, ikke?
::Men det. Det koster altså den plads i hvert fald 5 10 5 10.000 kroner. Det var rigtigt altså.
::Det var faktisk.
::Rigtig mange penge, så sige vil du?
::Tror du ikke nærmere 5 10.000 så 1/10 kvadratmeter. Jeg tror det fylder mere i gør det nå anyway.
::De fylder i hvert fald noget plads.
::Det bliver i hvert fald.
::Meget ikke og.
::Altså og det Det var faktisk mange penge for at gå til affaldet, og man kan godt diskutere, altså er værdien af det affald virkelig så så stor når man.
::Altså Det kan betale sig at bruge 5. 10.
::1000 kroner på at købe plads til det, ikke?
::Altså og Det er.
::Jo bare et element i det. Hvad det?
::Ja ja ja ja.
::Koster og og indsamle.
::Så hvis du.
::Har en villa.
::Så og det gælder også i øvrigt II går og Sådan noget ikke at så skal du også få mere plads til, at du skal flere containere stående med alle mulige forskellige fraktioner der affald.
::Det er ikke og der Jeg har da set.
::Det har vi, har det ikke her i haveforeningen, men nogen kommer og besøger folk, så er det nogle af de har Sådan altså 7 skraldespande stående og det optager altså plads som man mangler specielt i storbyerne godt kunne bruge til noget andet. Ikke fordi mange grunde de er relativt relativt små.
::Ja det det tager mig bare altså det især om at man ikke respekterer den plads der bliver brugt på det, fordi Der er altså masser af masser af lejligheder, hvor Der er begrænset plads. II storbyerne ikke og pladsen er rigtig, rigtig dyr i den grund.
::Og Vores primære kritik her er nok at, at Det er noget, som som i hvert fald som vi ser det, som man ikke lægger tilpas meget vægt på, når man når man laver.
::Her overvejelser om, hvilket affaldssortering man skal have og så videre. Altså den plads man.
::Optager og regne det med så at sige, om man skal gøre det, ikke?
::Det er tis.
::Lige præcis, og Det er Københavns Kommunes beder til. De viste jo, at Det er jo faktisk et problem for mange at få plads til til affaldet der ikke.
::Og så ender man med at skulle hænge hænge affald på sine på døren til til baggangen. Men der kan jeg huske, at vi havde jo så viskestykker Sådan at tænke på lige præcis.
::Den på den dør ikke så det de 2 ting ja.
::Følger man finde et andet sted et andet sted.
::Præcis præcis præcis al pladsen er brugt når man bor i en lille lejlighed.
::Præcis, men Vi skal ligesom have en, skal vi?
::Er det ikke?
::Er den sommeren er jo mere direkte beslutning fra Københavns Kommune ikke.
::Jo så jeg. Jeg sender også min stemme på på på sokkerne.
::Vi tager. Vi tager så opfinder sig.
::Vi skal til dagen til.
::Hovedet, det skal vi nemlig og.
::Ja vi havde aftalt, der gør det første her rigtig.
::Kort, og det havde vi kæmpe succes med.
::Så så må vi prøve at stramme lidt op i hovedemnet og og holde det trods alt forholdsvis kort vi vi taler om.
::Vi ville gerne snakke lidt om de grundlæggende antagelser i økonomisk teori og faktisk Sådan mere specifikt i forhold til det, man kalder for mikroøkonomi noget omkring hvordan det enkelte individ træffer beslutninger.
::Og jeg kom til at tænke på det, fordi jeg forleden genlæste et blogindlæg. Jeg skrev engang, som Pia Olsen Dyhr havde været ude og sige, at den økonomer antager jo bare at.
::At altså der kommer flere arbejdspladser, hvis man hvis man øger arbejdsudbuddet. Men men Det er jo ikke rigtigt. Altså Det er jo nogle meget mere rigtige antagelser og meget mere logiske antagelser. Vi baserer det på ikke som så som så fører til den konklusion i de.
::Sidste dage ikke?
::Lige præcis så det hun siger med at sammenhængen mellem skat og arbejdsudbud og så videre. Det er et resultat af nogle underliggende.
::Ja og de er.
::Faktisk ikke så så skøre når man når man sidder og tænker på det eller sidder når man ved hvad Det er så så.
::Ja Det er jo dig der underviser så.
::Ja ja og og man kan jo snakke længe om det her, og vi nu prøver vi at holde det forholdsvis.
::Hej level her og og holder til nogle af de allervigtigste antagelser som som som det mest. Hvad skal vi sige, udbredte og almindelige, det man kalder for mainstream økonomi er baseret på.
::Der hvor vi starter, ikke?
::Det skal også der hvor vi starter, og så er økonomer i hvert fald de mere tænksomme økonomer også meget opmærksomme på, hvornår de her antagelser er gode og brug.
::Og hvornår vi måske skal kigge på nogle andre antagelser og det. Det er faktisk noget, der bliver brugt rigtig rigtig meget krudt på. Men men, men de antagelser Vi skal snakke om her II det her indslag, Det er de, hvad skal vi sige grundlæggende ansættelse? Det er dem man oftest bruger. Det er dem, man bruger som starting point bagefter. Diskutere er det noget, som som også finder anvendelse lige fra denne her konkrete situation.
::Man skal også se der altså.
::Det er jo.
::Det er jo her vi starter, men Der er så masser af teori hvor man kigger på.
::Jamen hvad sker der, hvis vi slækker på nogle af de her antagelser? Hvordan hvordan der bliver resultaterne så ikke?
::Ja lige præcis.
::Og jamen hvor starter vi? Altså jeg ville faktisk.
::Hvor starter vi, Claus?
::Det startede med at at tage noget helt andet. Du siger at at at noget af det allerførste, som vi lærer de studerende på på økonomistudiet inde på universitetet. Jamen, Det er.
::Læren om eller teorien om hvordan vi kan modellere folks beslutningstagning, altså hvordan det enkelte individ træffer. Beslutningen er ude på markedet, og når jeg siger, at hvordan vi kan modellere det, så mener jeg det, fordi Det er en model for, hvordan folk tager beslutning.
::I virkelighedens verden er tingene altid mere komplekse, men for at kunne, hvad skal vi sige sige noget begavet om verden, så bliver vi nødt til at at gøre det lidt mere enkelt og lave nogle lidt mere.
::Hvad skal vi sige? Simple modeller fordi ja, for at hvad skal vi sige skære skære noget af kompleksiteten væk, som vi zoomer ind i det, Der er vigtigt, og Det er det, vi gør her.
::Så helt overordnet kan man sige, så er økonomer meget bevidste om at at ressourcerne i samfundet er begrænsede. Vi har ikke uendelige mange ressourcer.
::Der er et eller andet pengetræ der vokser, så vi altid bare kan bygge flere metroer eller altid bare kan.
::Give folk flere hjemmehjælpere eller altid bare kan give skattelettelser. Eller hvad ved jeg? Uanset hvad, så er der begrænsede ressourcer.
::Når vi indretter Vores samfund. Det er at få udnyttet de begrænsede ressourcer på den mest. Hvad skal vi sige hensigtsmæssige måde?
::Man kan nærmest sige, at der var ikke rigtig brug for økonomiske videnskab, hvis ikke der var begrænsede ressourcer. Altså det handler jo om at prioritere ressourcerne ikke Det er.
::Det er nemlig det økonomi handler om Det er. Det handler om at prioritere de begrænsede ressourcer, eller hvordan man kan lave en samfundsmodel eller nogle strukturer, der gør, at vi får.
::At at vi får brugt de her begrænsede ressourcer på den på den mest hensigtsmæssige måde, så.
::Så Det er den ene anden antagelse.
::Det er den ene præcis.
::Ja og og det, det tror jeg ikke er særligt kontroversielt, men det der det, Der er kontroversielt, man kan sige vigtigt, Det er, at.
::Man husker på det hele?
::Tiden og det det overser man i hvert fald.
::Tit i den.
::Politiske debat synes jeg, eller også hvis man har børn.
::Kan afsløre så tidligere.
::Der er en overset også komme til det.
::Det næste. Det er noget omkring hvordan folk så er agerer og Der er i standardmodellen.
::Der siger vi, at folk er rationelle.
::Det ved vi godt de ikke altid er, men vi starter med at sige, hvad nu hvis folk opfører sig rationelt.
::Hvad sker der så?
::Og, og det mener vi faktisk at, at Det er også en rimelig beskrivelse i rigtig mange sammenhænge, at folk opfører sig rationelt.
::Og hvad betyder rationelt?
::Det er jo det, Det er jo det, så der skal vi, fordi Det er jo bare et ord som ikke er matematisk veldefineret på nogen måde, og vi vil meget gerne gøre det rigtig veldefineret og noget af det som vi siger Det er, at at forbrugeren eller virksomhedsejeren hvad det nu er, men den her enkelte person der agerer ude på marken.
::Hvad skal vi sige? Gør det, som er bedst for for sig selv.
::Så det vil sige, forbrugeren er klar over eller virksomhedsejeren arbejdstageren, hvad det nu er, er klar over sine egne begrænsninger er klar over de begrænsede ressourcer, man står stillet overfor.
::Forbrugeren er også klar over, hvilke priser Der er på markedet for eksempel.
::Så man ved, ligesom hvad kan man få? Hvad er det for nogle muligheder, Jeg har at handle indenfor? Jeg har den og den indkomst, Jeg har den og den tid at gøre godt med det og det areal at gøre godt med.
::Og jeg ved også, hvad tingene koster.
::Så Det er.
::Jeg klar over og inden for det rum, så prøver jeg så at gøre det så godt for mig selv som muligt, fordi vi siger nemlig også, at man er det, man kalder egen optimerende.
::Man kan også sige, man er egoistisk. Det er en anden måde at sige det på, at at vi antager, når man træffer de her valg, at man gør det efter hvad Der er godt for en selv. Man kan også udvide det lidt og sige, hvad Der er bedst for ens.
::Man kan sige familie eller husholdning. Det er også tit Sådan vi kigger på. Det er, at man tager børnene og så videre med ikke ens allernærmest.
::Og Der er også masser af modeller, som altså hvor hvor man hvor man ligesom udvider det her rationelt. Hvad hedder det udvidet 19 og siger nu, hvis du vil gøre noget for andre mennesker, jamen så gælder det jo stadigvæk siger at jamen hvis du er rationel og og du gerne vil maksimere noget for.
::Det er der.
::Andre mennesker jamen så træffer du stadigvæk.
::Beslutninger som som fører til at du så maksimerer andres glæde, ikke?
::Ja det det de andre som du nu gerne vil tage.
::Med i din.
::Ja hvem det nu er, ikke?
::Vurdering af var det fornuftigt at gøre?
::Ja nå men så er det det her med hvad der så er ligesom godt for en selv, eller hvad man godt kan tænke.
::Og, der arbejder økonomer med noget, som vi kalder for nytte, og det skal nok lade være med at gå meget ned i.
::Men man kan man.
::Kan groft oversættes til glæde og, og.
::Og og og det kommer så til udtryk i noget, vi også kalder for præferencer og præferencer.
::Det kender vi jo godt det ord i helt almindelige sprogbrug, så det vil heller ikke gå ind og definere nærmere. Men vi taler meget om forbrugernes præferencer. Det er noget med, hvad forbrugerne godt kan lide.
::Og de her præferencer for at man skal være. Hvad skal vi sige den her rigtige rationelle homo økonomiske os, som vi også kalder det nogle gange?
::Jamen så stiller vi nogle krav, eller rettere sagt har nogle antagelser omkring de her referencer og Der er 3.
::Grundlæggende krav eller antagelse, som de har præferencer, som vi tager en af gangen.
::Så den 1 Det er den vi kalder for sammenlignelighed.
::Sammenlignet med og, og det betyder grundlæggende bare, at forbrugeren er i stand til at vælge mellem 2 forskellige det.
::Det vi kalder forbrugsbø bunder altså som vælger mellem 2 forskellige varer og så og så og så brugeren kan sige at man enten foretrækker a.
::Eller man foretrækker b eller man synes, at a og b er lige godt, så det vil Sådan set sige Det er, at forbrugeren er i stand til at rangordne alle de muligheder, som forbrugeren står overfor og igen og siger forbrugeren her.
::Det gælder altså også en arbejdssituation og alt muligt andet. Men men men vi antager altså her, at forbrugerne er i stand til at at, at vi kunne vælge mellem en en Hawaii pizza eller en pizza med pepperoni og kunne fortælle jeg foretrækker Hawaii pizzaen. Jeg foretrækker pepperoni pizzaen eller Jeg er fuldstændig det vi kalder.
::Indifferent ligeglad mellem de 2 forskellige pizzaer.
::Og det gælder også i bundter af.
::Så du siger at.
::Du kan vælge mellem at have den dyre telefon eller vil have en lidt billigere telefon og et skateboard eller hvad der nu ligger op ikke? Altså man kan så man kan ligesom ja.
::Man kan vælge mellem de 2 ting.
::Man man man man kan rangordne alle tingene, og Det er det vi vi antager her også. Netop at forbrugerne er i stand til at rangordne mellem lad os sige en pizza om dagen de næste 3 måneder eller en charterrejse til kreta i næste uge.
::Det er forbrugerne også i stand til at sige. Nå, men jeg foretrækker charterrejsen eller jeg foretrækker en pizza om dagen de næste 3 måneder eller hvad det nu er.
::Alle altså antagelsen er her, at forbrugerne er i stand til at rangordne alle de forskellige forbrugsmuligheder, man har, og Det kan man så selvfølgelig diskutere frem og tilbage om. Det er rimeligt og alt muligt andet i et eller andet omfang mener jo nok, at Det er Det er ved det.
::Opfyldt II langt de fleste praktiske tilfælde, og så er det rigtigt, når man står dernede i pizza butikken. Der ved jeg dig Jonas, du vil være en af dem, der har rigtig, rigtig dårlig til at vælge pizzaer og kan nå at.
::Ombestemme dig cirka 4 5 gange i løbet.
::Det er faktisk en god til. Jeg tager altid bare jeg tager altid bare det samme som.
::Som de andre i.
::Men jeg ville have betydet, Det var.
::Indtil for han ikke?
::Det betyder nok i virkeligheden er indført. Det tror jeg nemlig også altså du er.
::Du er ligeglad i ordets egentlige betydning, om du får den ene eller den anden pizza, men Det er den 1.
::Det er sammenlignelighed, så Det er en antagelse. Vi har nummer 2 antagelse. Den er Sådan lidt mere teknisk. Det kalder vi transitive vitet.
::Og og den er lidt mere avanceret nu. Så kom lige til at forklare lidt på omgang ikke men men men i grundlæggende så siger det, hvis Vi har 3 forskellige varer eller 3 forskellige varer AB og c, så for det her skal være opfyldt, så lad os sige at forbrugeren mener at a er bedre end b og forbrugeren mener også at b er bedre end c.
::Jamen så skal det altså også følge at a er bedre end c.
::Så hvis folk så hvis en forbruger foretrækker en Hawaii pizza frem for en pepperoni pizza.
::Og forbrugeren også foretrækker en pepperoni pizza frem for en margarita. Så skal det også være Sådan, at forbrugerne foretrækker en noa Hawaii pizza frem for en margarita. Hvis det omvendt er Sådan, at forbrugeren foretrækker en margarita over en Hawaii pizza.
::Jamen så er det det går galt, så bliver det cirkulært på en eller anden.
::Måde så så kører.
::Det i ring.
::Det er jo faktisk godt med det Der er mit.
::Problem også ikke at det altid synes jeg altid synes Der er en af de andre Der er bedre.
::Det kan godt være, men.
::Men det, Det er det, vi kalder for transitiv, og det man lidt kan oversætte det til et mere almindeligt sprog.
::Det er at man at forbrugeren træffer konsistente valg, altså at man er konsistent. Det at man for eksempel introducerer en ny valgmulighed.
::Altså man man står og overvejer mellem det. Du ved den der Hawaii pizza og den er den her. Hvad hedder?
::Det pepperoni pizza og har egentlig besluttet sig for, men helst være Hawaii pizzaen at man så lige pludselig springer en en hvad hedder det en margarita pizza ind i ligningen?
::Det skal helst ikke betyde, at man lige pludselig switcher over og så hellere være i beboende pizzaen.
::Så så så så fordi man ikke konsistent så grundlæggende det der antagelse siger Det er at at vi antager at folk er konsistente. Altså Det er ikke Sådan i deres præferencer.
::Så det det tog?
::Skal vi gå videre?
::Ja lad os det jeg siger Jeg er med i.
::Hvert fald godt. Du har jo hørt det før treeren det hedder monotoni sitet, og Det er igen et lidt tekniske ord, men men det det betyder grundlæggende at mere og bedre, så hvis du har et varer bundt b der har mindst lige så meget af alle varer som varer på et a, så er bind b mindst lige så god som a.
::Altså altså helt grundlæggende bare at at mere er bedre, eller i hvert fald mindst lige så godt i hvert fald mindst lige så godt.
::Og ja, man kan sige i en måde at løse det på. Det er jo bare, man kan sige. Hvis man får mere, så kan man bare skille.
::Sig af med det.
::Og så er det i hvert fald mindst lige så godt som som som, som som vil have mindre, ikke?
::Og jeg ved.
::Godt skal man komme.
::På alle mulige situationer, hvor man synes altså Jeg er faktisk ikke interesseret i at få 2 europaller flødebollerne til at stå ude i minihotel synes var irriterende.
::Nu har jeg spist 11.
::Flødeboller, så har jeg faktisk.
::Og Det er selvfølgelig rigtigt. Man kan godt komme på nogle absurde ting, men. Men men Jeg vil sige historien viser at at folk generelt godt kan lide mere.
::Nu taler vi ikke om, hvad Der er moralsk skridt i og alt muligt andet, og hvad vi mener fra et samfundsperspektiv og miljø og alt muligt andet.
::Det er ikke det, vi taler om her. Det er, hvad folk helt grundlæggende inde i sig selv gerne vil have uden hensyntagen til alt muligt med med med miljø og Sådan noget, fordi Det er en anden historie.
::Det er bare hvad vil folk gerne have, og der mener jeg nok at kunne sige at at at samfundsudviklingen og alt.
::Muligt andet peger i retning af, at helt generelt.
::Så så er der meget, der peger på at folk gerne vil have mere og mere og bedre.
::Og man man, Jeg synes man kan sige både om det her med referencerne og rationalitet, at man kan sagtens finde.
::Altså man kan.
::Sagtens finde en situation, hvor man så siger, at Det var. Det var nok ikke.
::Helt rationelt. Har lige gjort det.
::Fordi at altså forskellige årsager ikke eller Det var.
::Lidt underligt jeg.
::Startede med den der. Så endte jeg med at vælge noget andet, så man kan godt finde eksempler på hvor.
::Det ikke er det ikke holder men.
::Jeg synes også man kan sige at altså Det er jo det vi alle sammen arbejder hen imod på en måde. Altså vi ønsker at være Sådan her. Vi ønsker os.
::Være rationelle af det af de ting?
::Vi gør de.
::Rent faktisk for.
::Os til et bedre sted altså det.
::Det var sjældent, man ved jo ikke mennesker som siger jeg. Jeg ønsker egentlig at gøre noget er dårligt for mig selv.
::Nej altså Det er jo så. Det er jo et. Det er jo et underliggende ønske og det.
::Er også derfor, vi prøver på at øve os i at være rationelle fordi.
::Fordi det fører til et bedre liv, og Det kan jo sagtens være rationelt og sige, at nu nu jeg mig hen og laver en mulig åndsvage ting i weekenden og vågner op med en med Politi bøde for at tisse på vejen og Sådan noget på på søndag. Ikke. Det kan godt være rationelt fordi at det det giver jo nogle benefits, så så man.
::Altså man hører tit folk sige, at Det er ikke ret. Det er ikke rationelt det han gør, men Det er bare meget svært og.
::Så beviser det ikke fordi at.
::Fordi Det kan jo godt være altså hvis man bare nok pris på ja på den dumme ting han nu engang gjorde ikke eller synes at Det var spændende nok hvad du kan være hvordan?
::Hvordan? Hvordan nu hans betalingsfunktion.
::Ser ud ikke så så helt grundlæggende bare sige det. Det giver rigtig god mening at være rationel.
::Og derfor vil alle.
::Mennesker gerne være det og og, og så kan man godt finde eksempler, hvor man ikke er.
::Men generelt så er det nok, så er det nok ikke en helt dum antagelse, at det folk de forsøger at være ikke.
::Der er faktisk også en fjerde af de her grundlæggende antagelser, som er.
::Lidt mere ude.
::I bobler kategorien fordi de går ind på, hvilke økonomiske teorier man arbejder med, om den er afgørende eller ej.
::Men Det er en der hedder konveksitet, og Det er igen lyder meget teknisk, men det grundlæggende bare betyder Det er, at man gerne vil have et varieret forbrug.
::Og og Jeg tror ikke rigtig det forklarer, hvorfor hedder det konveksitet og Sådan noget? Tror jeg bliver lidt lidt bøvlet uden at stå og tegne den til og introducerer en masse andet teori, men Det er det grundlæggende betyder Det er i stedet for at have helt vildt meget én ting eller helt vildt meget en anden ting, så foretrækker man faktisk en blanding af de 2 i stedet for at have 1000 plader marabou eller 1000 kasser øl, så foretrækker man faktisk 505 100 kasser øl.
::Det vil jeg sige.
::Eller et eller andet ved?
::Dem ikke eller et eller andet, men Det er den grundlæggende, så Det er altså altså.
::At forbrugerne, man ønsker mere.
::Det var det.
::Vi snakkede for med musikalitet, mere og bedre, men varierede.
::Er også bedre.
::Ja Det er sjældent kommer til en fest, hvor der kun er altså kun.
::Er en drikkevare for eksempel.
::Typisk vil der være forskellige drikkevarer, også nogle chips og lidt af hvert ikke.
::Altså hvis det skal være en hvis det være.
::En god fest, ikke?
::Og og når vi kigger på samfundsudviklingen og den økonomiske udvikling de sidste 1000 år, så er det nok et af de steder, hvor der virkelig er blevet skabt meget mere velfærd, ikke? Altså Vi har jo et langt mere varieret liv og et langt mere varieret.
::Forbrug i dag end vi havde for ja tidligere, og det bliver hele tiden mere og mere varieret. Man kan jo bare se på, hvordan madmarkedet, restaurant markedet udvikler sig ikke altså i dag og Det var så.
::Nu siger du liv, men?
::Man kan jo godt man kan være med til at få et mere specialiseret i Vores arbejde, ikke?
::Altså Vi har specialiseret os rigtig meget i at gøre et eller andet, som vi så er blevet rigtig dygtige til.
::Det kan man godt diskutere.
::For så at få det her varieret forbrug, ikke?
::Men men men men alligevel hvis du kigger på individet ikke hvis du gør 100 år tilbage altså der du var ude at pløje marken og så skal du så marken og så skal du pløje marken og så marken og så du malkekøerne og så videre altså jeg jeg ved ikke om de nødvendigvis var mere varieret det man lavede dengang, men men anyway det Det kan selvfølgelig være et element.
::Det er rigtigt.
::Men forbruget er faldet.
::Mere forbruget er i.
::Hvert fald blevet meget mere varieret. Altså. I dag er det jo Sådan, at at hvis vi man skal spise en eller anden retning, så ej den der det den ret den fik vi jo for 3 uger siden.
::Det skal vi da ikke allerede igen, vel? Hvorfor 100 år siden spiste vi?
::Altså det samme 3 gange om dagen 7 dage om ugen store ting og så måske lige om søndagen.
::Så blev der puttet lidt flæsk ned i den der suppe der eller Sådan noget Claus jeg skrev jeg skrev noget her hvor jeg skrev den aftagende marginal nytte, men er det noget der fylder de der kom væk fra præferencer?
::Det er lige præcis den der lige præcis det med konveksitet, så aftaler marginale nytte. Det betyder ja mere og bedre. Det er rigtigt nok.
::Men når du først har fået ret meget af en ting, så er den næste ting du får. Altså når du først har fået 100 øl, så er den øl nummer 100 og én er mindre fed end den 1 øl var den ikke.
::Vi skruer lidt ned for antallet og bare sige den 1 øl er rigtig lækker, men den 12. øl den er måske ikke helt lige.
::Så lækker som den 1 var.
::Men det vil stadig gerne have flere.
::Men du er stadig gerne flere, men det hænger lige præcis sammen med det her med konveksitet, og man ønsker varieret forbrug, når du først har drukket de der 10 øl, så en Det var at en danskvand Vi skal over i villa eller en kop kaffe ville nok være rigtig, rigtig dejligt at få på det tidspunkt fordi.
::Du gerne vil have varieret forbrug.
::Og Det er også derfor.
::Det. Det er også derfor nogle gange så se om det her med, at altså nogle spredte argument for at have topskat og Sådan noget, at Det er fordi Der er et aftagende aftagende marginal nytte.
::Men det. Men det gælder jo kun, hvis Der er et fast antal produkter. Altså hvis der hvis Der er en stigende mængde af produkter, så kan man godt forestille sig man bliver gladere og gladere og gladere fordi.
::Man får adgang til flere og flere produkter, ikke?
::Jo men men men igen det der med at tale marginalt i forhold til topskatten vil man gerne arbejde mere og mere, så er det jo også det, men man vil gerne have varieret forbrugere.
::En del varieret forbrug. Det er også fritid indgår i det, altså nu normalt.
::Betragter vi fritid som en slags forbrug.
::Og når man bliver rigere, så siger vi typisk også, at man gerne vil have.
::Mere fritid og det. Det er jo Det er jo noget af det, der kan gøre at nå.
::Jamen nu er jeg blevet lidt rigere, så fint nok. Jeg vil gerne købe noget ekstra champagne, men Jeg vil faktisk også gerne købe en ekstra fridag og og og og Det er de der modsatrettede effekter, der kan være som faktisk kommer og men hvis vi lige skal komme lidt tilbage til.
::Til til til, hvorfor er det overhovedet? Vi synes, at det her var interessant at snakke om. Det er et rigtig, rigtig mange af de ting, vi sidder og kloger os på i den her podcast om det.
::Det baserer sig faktisk alene på de her helt grundlæggende antagelser, og så kan man sidde og lave nogle store matematiske modeller eller komme med en lang argumentationsrække, der forklarer hvorfor, at de ting, vi sidder og snakker om nogle gange her faktisk knytter sig til de her eller kommer fra de her helt grundlæggende antagelser.
::Det det som du sagde indledningsvis. Det er ikke en antagelse, at folk gerne vil arbejde mere, når man sætter skatten ned. Det er ikke det, Der er antagelsen. Antagelsen af de her grundlæggende ting og de.
::Kommer så, at man i hvert fald i nogle tilfælde gerne vil arbejde mere, når skatten.
::Bliver sat ned med det her med perfekt information. Hvor kommer det ind hen er?
::Det ligger under.
::Rationaliteten er ja, information har vi ikke snakket så meget om. Det er rigtigt. Det kommer det der vi snakkede om i starten.
::Det man man kender sine, man kender sine muligheder, altså man man afsøger, eller hvis man synes Det er nyttigt i hvert fald afsøge markedet, så afsøger markedet og og derigennem så så, så sætter man sig også ind i priser på forskellige varer og så videre.
::Hvem det der med perfekt information.
::Der er nogen der siger Det er en antagelse det altså. Det er jo ikke en antagelse for, at de her modeller skal fungere, at folk ved alt om alting.
::Det er altså antagelsen er Sådan set alene, at man har et godt indblik i hvilke varer man kan købe på markedet og hvilken kvalitet de varer har.
::Nej nej nej.
::Og så er der i øvrigt også masser af teori, Der er udviklet på masser, hvis man ikke helt kender kvaliteten.
::Ja Det er jo Det er jo det der for den måde man normalt møder dig på det og siger jamen du kan faktisk du kan opnå mere information ved at altså bundt betale for det, og Det er jo simpelthen være ved at bruge tid på at sidde.
::Jeg vil bare høre, ikke?
::Og søge på nettet og Sådan noget, ikke og så.
::Og men Det har jo også en omkostning så.
::Du vil gerne.
::Have mere information, men Det har også en omkostning, så du bruger ikke uendelig meget tid på at.
::Finde den information, ikke?
::Og der kan man så opnå nogle nogle nogle interessante resultater selvfølgelig, men men men ikke noget der ændrer afgørende på.
::På på hospitalerne altså. Du får Sådan nogle lidt andre resultater ikke? Men Det er jo Sådan.
::Hvis altså 1 1 1 godt eksempel synes jeg Det er Sådan som forsikringsmarkedet faktisk at Det er helt offentligt er konkurrence og forbrugerstyrelsen lige nu i gang med at lave en stor undersøgelse af forsikringsmarkedet, altså indboforsikring og bilforsikring og så videre.
::Og og forsikringsmarkedet er et af de markeder, der kendetegnede ved, at der Der er nogen, der vælger at bruge en ret meget tid på at undersøge alle mulige tilbud ind og undersøge sammenligne de forskellige priser med hinanden og må sige gør det en gang om året for hele tiden at sørge for, at man har den billigste og bedste forsikring, så er der andre som som ikke rigtig gider eller orker eller gør det.
::De tegner en forsikring vælger det første og bedste tilbud, som man har fået et eller andet sted fra. Og så holder man sig til det de næste 10 år indtil.
::Man måske flytter eller køber en ny bil, eller hvad?
::Og og der spiller det her lige præcis ind i det her med information og og hvor meget tid man vælger eller orker eller kan bruge på at sætte sig på markedet her.
::Lige præcis lige præcis.
::Skal vi snakke med? Også fordi jeg hørte et podcast forleden, hvor de snakkede om prisen på en vare, og så blev de ved at snakke om prisen.
::Er sat efter hvad? Hvad forbrugerne ligesom ønsker?
::At det forbrugerne villige til at betale. Det ender med at være der prisen og og jeg sad hele tiden.
::Altså for din måske lidt for lang tiden.
::Jeg arbejder med med økonomisk teori og sagde, at Det er ikke helt rigtigt. Det er jo faktisk Det var prisen på, altså Det er omkostningerne at afgøre, som sælger prisen for forbrugerne ikke og indtil det ser det.
::Det var faktisk virkeligt begge ting ikke? Det er jo de 2 de krydser hinanden som afgjort ikke, og Det er nu den marginale.
::Så afhænger det også af konkurrencesituationen, altså hvis Der er rigtigt, hvis Der er rigtig hård konkurrence på det her marked. Jamen så er det, så bliver priserne konkurreret ned til.
::Ja det vil sige ja, selvfølgelig.
::Forskerne, og hvis der ikke er så hård konkurrence på markedet, jamen, så kan man godt som virksomhed til en pris, Der er højere end omkostningerne og så nærme sig det, som Jeg kan sige.
::Forbrugerne er villige til at.
::Betale for det ja, og man kan sige hvis Der er.
::Meget hård konkurrence, så.
::Er det jo det der med at altså hvis forbrugerne.
::Ikke vil betale så meget eller Sådan marginale forbrug ikke vil betale så meget, så det bliver dårligt forklaret Det er.
::Så prøv igen.
::Typisk så ja, en en model kunne være at man sagde de jamen, jo mere virksomheden skal producere. Jo jo dyrere bliver den sidste enhed og at producere og og det samme med forbrugerne, at det vil typisk have forskellige reservations priser, Sådan den 1 vil betale rigtig meget og den og den sidste forbruger vil betale relativt let.
::Og fordi virksomheden ligger og kæmper på hinanden. Jamen så så er den sidste enhed, der blevet produceret ved ligesom at gå til den marginale forbrugere, så så Det er der hvor man.
::Siger jamen Der er.
::Den sidste forbruger, vi kan producere til han nu til 12 kroner for den her cola, og Det er lige præcis det, vi kan producere dem til.
::Så så nu producerer vi ikke.
::Mere og alle dem der.
::Vil betale mindre end det de får så ikke nogle colaer fordi så så virksomhederne.
::Tage penge på det, ikke?
::Og hvis det så er?
::Meget hård konkurrence. Jamen så vil alle forbrugerne ende med at betale de her 12 kroner.
::Der er så nogen der vil sige jamen Jeg vil betale 100 kroner for en cola. Nu fik han sølv kroner. Det er super fedt for mig ikke. Ligesom der måske vil være nogle virksomheder siger at.
::Jamen jeg producerede den 1. Den producerer for en krone. Jeg fik 12 kroner for den, så Jeg har faktisk tjent relativt godt på det her.
::Ikke, men men bottom line er det Det er.
::Det er både ved den marginale forbruger vil betale, og hvad den marginale virksomhed kan producere colaerne. For Det er de 2 ting, der afgør, hvad prisen bliver i sidste ende.
::Ikke, og så kan man godt have det med, hvis Der er meget begrænset konkurrence, og hvis Der er en meget god mulighed for at prise diskriminere, altså man faktisk godt have at altså at prisen bliver højere og måske også forbrugerne betaler forskellige priser for det, før mere eller mindre det samme produkt.
::Og Det kan være, Vi skal gemme det.
::Til en anden udsendelse. Jonas.
::Lad os se men for at opsummere det hele, så er det altså. Jeg håber at den vil lytte med og synes at de her de her.
::Antagelser er jo ikke?
::Altså de er ikke så strenge når man når man når man Sådan sætter sig ned og tænker over det.
::Det er ikke Det er ikke grebet ud af den blå luft og det, og man antager ikke noget som helst om resultatet, men antager noget om hvordan folk.
::Det er Sådan opfører sig, hvordan de.
::Hvordan deres ligesom håndterer deres egne behov eller deres egne ønsker ikke, og deraf når man så begynder at sætte nogle formler på det. Jamen, så kan man egentlig udlede mange af de resultater, som som.
::Som der kommer ud af økonomisk teori, og Det er jo ellers.
::Så meget smukt det.
::Meget smukt er det besluttet med Claus. Det tror jeg jamen så tak for i dag.
::Få mere økonomisk indsigt næste gang, hvor vi endnu engang vil begive os ud i at forklare, hvorfor verden ikke er så simpel, som man tror og hvordan.
::Det økonomisk teori og.
::En peri kan hjælpe os med at forstå hvordan.
::Verden hænger sammen, du?
::Kan finde links og læse lidt om Claus og mig i shownotes, hvor du også kan finde Vores Twitter handles.
::Tak for du.
