E21 Kunstig intelligens - skal vi være bange?

Disclaimer: 00:00:00

Teksten er lavet med AI og kan derfor indeholde fejl. Hvis du vil være sikker på, hvad der bliver sagt, skal du lytte til podcasten.

Jonas Herby: 00:00:00

Hej jeg hedder Jonas herby. Jeg hedder Claus galbo Jørgensen velkommen til økonomiske principper.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:00:11

Goddag Jonas goddag Claus nå hvad har du så med til os i dag? Jo.

Jonas Herby: 00:00:16

Også jamen der har jo været en del debat om den her. Kørselsafgift for lastbiler. Jeg ved ikke, om du har mærket det, men der var blandt andet en demonstration i København med nogle lastbilchauffører, som er utilfredse med, at de fremover skal betale. For at køre på de danske veje i bund og grund tale på en anden måde og ekstra for at køre på de danske veje i forhold til hvad de betaler i dag.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:00:36

Er der jo været rigtig meget ballade med det faktisk ikke og trusler om at alle motorveje i landet skulle lukkes ned. Det er ikke helt med, men der var da alligevel en del protester rundt omkring.

Jonas Herby: 00:00:45

Jeg havde en personlig oplevelse her i weekenden, som på en eller anden måde synes jeg godt kan begrunde, hvorfor deres der skal en afgift på de her lastbiler her, og Det var at jeg var. Jeg skulle hjem til min fars 70 års fødselsdag og vi kørte og med 3 børn, 3 små børn i bilen og 2 forældre, som ikke i forvejen er specielt begejstret for at køre bil, så vil man bare. Og hurtigt hjem, men Det er besværligt, når der også kører mange lastbiler, fordi de sænker i den grad trafikken så normalt. Så altså i store træk kørte egentlig fint, men så er der også mange gange, hvor man hvor trafikken kørte langsommere. Man skulle køre lidt Sådan lidt kødannelse, men havde siden kom væsentligt ned, fordi der kørte nogle lastbiler inde i det ene spor som som blokerede vejen for. Eller eller lastbiler, der var i gang med at overhale hinanden, og derfor blokerede begge veje spor for for rigtig mange biler.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:01:34

Men oplever jo tit, når man tager det der lange stræk over mod Jylland, at hele højre sporet er nærmest bare fyldt op med lastbiler. Og så hvis der hvis Der er nogle flere spor jamen så så det at bilerne er og Det er jo klart Det er med til at gøre at at bilerne kom.

Jonas Herby: 00:01:48

Lidt langsommere frem, og Det er jo en af begrundelserne for at man skal beskatte lastbiler på på motorvejen eller på ja på motorvejene. Det er jo at man generer andre. Og så siger. Pico tror jeg Det er at jamen så skal man bare betale for den gene man påfører andre og så bliver verden god igen og Det er jo i bund og grund principielt. Så må man så diskutere, hvor høj afgiften skal være og Sådan noget, men principielt så er det det man det økonomiske argument for at indføre.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:02:13

Denne her afgift altså økonomisk teori, vil jo sige at du skal betale for den gene, du påfører andre og og hvis du gør det, så så ender du med at træffe nogle gode beslutninger, fordi man kan sige, hvis den scene du påfører andre er relativt. Begrænset jamen så betaler du kun en lille smule og og tilsvarende, hvis hvis gevinsten er det du laver er tilpas stor jamen så kan det jo godt betale sig så så så fortsætter du med at køre, selvom du skal betale den her afgift, der afspejler generne omvendt. Hvis Det er Sådan, at du generer andre rigtig meget, men så vil det være en stor afgift, og hvis hvis den aktivitet du laver ikke har specielt stor værdi. For dig selv jamen så så vil du ikke betale den afgift, så vil du hellere blive hjemme og Det er jo så godt fordi så undgår man de her gener og og Det er jo godt hvis hvis gevinsten ved den ved den kørsel du går i gang med alligevel ikke var så. Stor eller du for. Eksempel kunne køre på et andet tidspunkt, hvor du ikke ville genere så mange, og Det var lige så godt for dig, så så det giver. Det er Sådan helt generelt sundt økonomisk. Princip at at at de her gener eller ekstremiteter, som vi kalder dem, de skal. De skal beskattes på en måde, så så folk træffer de rigtige beslutninger.

Jonas Herby: 00:03:17

Og du kommer faktisk ind på nogle rigtige, vigtige ting her. Ikke fordi det det afhænger nemlig af hvornår man kører. Så vidt jeg forstået Sådan her. Den her afgift, der bare er per kilometer, man betaler, og Det er selvfølgelig bedre at give en altså lave en afgift per køretøj. For eksempel hvad man. Ellers kunne finde. På eller per tidsenhed, så så er man trods alt tættere på noget der rammer identiteten, når man ser på kilometer. Men man kunne sagtens forestille sig, at man har forskellige. Afgifter afhængigt af hvor man kørte og hvornår man kørte. Det er teknologi måske ikke helt til, så der kan man sige Det er et lille skridt på vejen jo lige at tjekke. Vi kender jo begge 2 godt det. Regneark der hedder transport og økonomiske enhedspriser, som er en et meget, meget omfattende regneark, hvor der ligger et meget omfattende analysearbejde bag, hvor man prøver ligesom at få opgjort. Hvad er egentlig identitet? Med de forskellige. Aktiviteter i transportsektoren.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:04:03

Ja det Det er især DTU der står bag det her sammen med blandt andet transportministeriet som ting.

Jonas Herby: 00:04:08

Og et hav af konsulenter, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:04:09

Yes som som laver de her opgørelser af hvad hvad? Hvad koster en krone? Trængsel blandt andet eller undskyld en kilometers kørsel i form af af. Tabt tid og så. Videre og så videre.

Jonas Herby: 00:04:20

Og hvis man går ind og kigger der så se, at de eksterne omkostninger for lastbiler. De svarer faktisk til cirka 6 kilometer 6 kroner per kilometer. De kører per kilometer. De kører der, hvor Jeg tror, man er måske gået lidt galt i debatten. Det er det. Det er jo lidt, Der er rigtig mange der har forsøgt at sælge det som Sådan en klimaafgift, at nu skulle man ligge. Ja på grund af klimaet der var rigtig mange politiske dagsordener, der ligesom ender med at handle om klima. Og så skulle man så beskatte de her lastbiler. Men Det er der en række problemer med i det her tilfælde. For det første, hvis Det var klimaet. Så er det. Jo bedre at have på brændstof fordi dem. Der det målrettede klimaet præcist.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:04:52

Præcis. Det er jo meget målrettet, ikke hvis du lægger det på en kilometers kørsel. Jamen så tager du ikke hensyn til om Det er en meget brændstofeffektiv lastbil eller ikke er en brændstoffer, lastbil og så videre og så videre, mens du ligger direkte på på brændstoffet. Jamen Det er jo det når man brænder det af Det er du får co 2 så Det var det rigtige sted at lægge afgiften har man jo faktisk også afgifter allerede sjovt nok af.

Jonas Herby: 00:05:11

Som årsag, men faktisk Det er kun 1/10 af de samlede identiteter der tilskrives. Os lige med forandringer.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:05:17

De 60 ører. Det er kun de 60 ører ud.

Jonas Herby: 00:05:19

Af de her 6 kroner lige præcis det væsentligste sammen. Det er uheld trængsel og så det, man kalder infrastruktur. Altså Det er det lastbilerne slider på vejene. Det er jo faktisk Sådan at Der er 2 ting. Der slider vejene. Det er tid altså hvad er det der regner og bliver frost og Sådan noget så så tiden slider på vejene og så det man kalder. Jeg mener man kalder det der hedder et eller andet akseltryk. Altså hvor meget tryk Der er på vejene. Og Der er det stort set kun lastbiler, der betyder noget. Altså Jeg kan køre næsten uendelig mange biler, uden der sker noget i vejen, men der kan. Ikke køre særlig mange.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:05:48

Lastbiler og Det er de stiller med at at sliddet ved Sådan noget akseltryk. Det vokser i tredje potens, eller Jeg kan ikke huske hvad Det er, men men hvis hvis en hvis en lastbil bliver dobbelt så tung eller akseltrykket bliver dobbelt så stort, så så vokser sliddet på vejen mere end dobbelt så meget altså 8 eller 10 eller 12 eller hvad det nu er præcis lige så, så Det er derfor de her lastbiler, som har et langt større akseltryk. Det er dem der laver altid på vejen. Sammen med selvfølgelig selvfølgelig det danske vejr.

Jonas Herby: 00:06:16

Og ja, og man kan sige så det danske vejr er jo ikke. Noget man skal beskatte. Ud for det her engang det. Det er der jo bare.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:06:20

Det ville være dejligt at kunne beskatte. Regnvejret kunne godt tænke mig.

Jonas Herby: 00:06:23

Men ja og så er der, og så er der så uheldig at trænge slikker. De ligger på uheld. Det er 2,20 kroner og trængsel. Det er halvanden og infrastruktur halvanden krone, så Det er ligesom dem, der driver langt hovedparten af de her eksterne omkostninger. Og de tog vi så ikke. Nævnt til luftforurening og støj, som også. Er meget, meget små, ikke? Og Det er jo det. Det de de elementer afspejler jo lidt min oplevelse II weekenden ikke. Altså først så er det inderste spor på motorvejen er jo tit lidt dårligere end det yderste spor, fordi det Det er lidt hårdere af lastbilerne. Man må se virkeligheden. Sige at kvaliteten varierer mere, fordi enten er asfalten ny eller meget slidt, fordi Det er en. Lastbilerne kører ikke. Og så var den her trængsel som jeg så. Altså jeg så generelt bliver udsat for. Meget for når man kører på.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:07:06

Ja og så. Og så uheldene dem. Det mærker man jo heldigvis ikke til hverdag. Det er jo Det er jo heldigvis meget enkelte tilfælde, man man man opdager det, men men når det så sker og Der er et uheld med en lastbil, så så kan det jo være meget meget af.

Jonas Herby: 00:07:11

Der er ja. Jeg må sige nej, så vil de huske så en dræbt i trafikken svarer til. Det koster omkring 30 millioner kroner i de her enhedspriser, som kan godt se et uheld på 2 kilometer eller 2 kroner per kilometer. Det betyder, at det sker ikke så tit, at Der er en vil slå ihjel, men det kommer jo så desværre i. I meget meget store omkostninger. Problemet er altså man man er i mine øjne, ikke slået godt igennem og så forklare baggrunden for det her, fordi folk har jo tendens til at sige nu bliver nu bliver varerne dyrere og Sådan. Det er jo ikke det gør de måske også, men til gengæld får man så bedre fremkommelighed på på motorvejene og for uheld på motorvejen. Så Det er jo nogle træffes her og og man giver også den her tilskyndelse til at man kører lidt færre kilometer med lastbilen, så hvis man har mulighed for at finde en lille smule mere på. Hvis man har mulighed for at køre ja, hvis vi nu får et optimeret i forhold til at det gælder på bestemte tidspunkter, jamen så kan vi måske få optimeret kørslen, så de kører på nogle lidt andre tidspunkter end der, hvor Der er trængsel og så videre og så videre. Så så hele formålet med at indføre de her beskatter, Det er jo i virkeligheden at. Altså påvirke adfærden, så man får mindre kørsel med lastbiler.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:08:16

Og det og det og er helt enig. Og Det er i hvert fald de de rigtig gode økonomiske argumenter, Der er for at lave de her skat. Jeg synes nu også jeg så alligevel har læst lidt om, at der også er nogle andre. Hvad skal vi sige mere fiskale hensyn, som man kalder det til at lave de her skatter, altså man man man har også brug. For nogle penge. I kassen og Sådan som Jeg kan forstå det, så er der et en væsentlig motivation for at indføre de her skatter. Det er også, at når man laver det som en en kørselsafgift, jamen så er det både danske og udenlandske lastbiler, der skal betale de her afgifter. Det vil sige, uanset hvilke lastbiler, der kører på de danske varer. Jamen, så skal de betale den her afgift. Det kan man gøre. Det er der nogle EU regler så videre, det giver mulighed for. Og det vil sige, hvis man i stedet for havde lagt det, hvad skal vi sige som en? Hvad ved jeg, en eller anden afgift på noget indregistrering eller på noget benzin, der måske kunne nogle gange blive købt i Danmark eller diesel, der nogle gange blev købt i Danmark? Andre gange blev købt i Tyskland. Jamen, så er man ikke sikker på at at de. Penge her de nødvendigvis rammer de danske. De statskasse så Sådan som jeg også har forstået det, så er det altså også det her. Ja fiskale statsfinansielle hensyn til at både få de danske og udenlandske lastbiler til at betale når man køre på vejene. Men men men det, Det er Sådan lidt anden historie. Og måske lidt lys?

Jonas Herby: 00:09:27

Jeg kender ikke. Jeg kender ikke eu reguleringen på det område der, men Jeg vil tro at de har nogle altså nogle grænser for hvor meget man kunne kan kræve, for hvis man har et land Der er rent trans. Altså hvor lastbilerne høj grad bare kører igennem, så kan det være en fordel for det land og så sætte en. Meget høj afgift, og dermed lyder deres naboer, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:09:41

Der er i hvert fald. Der er i hvert fald regler om, at hvis man indfører Sådan nogle ting, så skal det ramme både inden. Danske og udenlandske trafik. Man må ikke sige det kun skal være de udenlandske, der betaler. Der var faktisk en sag for nogle år siden, hvor man i Tyskland ville indføre Sådan en en kørselsafgift, og så ville man så kompensere de de tyske bilister ved at nedsætte en eller anden anden afgift tilsvarende Sådan så Det er for de tyske bilister var fuldstændig neutral. Og det Netto kun var de udenlandske bilister, der ville komme til at betale for det her og det det. Det mener jeg, at det endte med, at det slap de altså ikke af sted med. Set fordi det set med EU briller var en omgåelse af det her med, at man skal behandle EU borgere. Lige så så. Men Det er Sådan lidt mere juridisk og retfærdighed mæssigt argument kan.

Jonas Herby: 00:10:26

Man sige i forbindelse med den her demonstration, der skulle have været i store dele af landet. Der var også meget diskussion om hvor altså hvad gør man egentlig folk, der blokerer vejen uden at få lov? Altså i Danmark skal man søge om og få lavet til at lave en demonstration, og så får man så tilladelse af politiet, hvis man gør det. Altså på en måde, hvor det ikke generer andre borgere for meget tror jeg det på en måde godt kan beskrives som, men der var så nogle der en gang imellem blokerer trafikken alligevel, selvom de ikke har lov af politiet. Vi kender det blandt andet fra de her nogle af de her klimademonstrationer har været, hvor folk har limet sig fast til vejbanen og Sådan noget, der var nogen ude og foreslå, at de her, de skulle straffes i forhold til den skade, de påfører andre, og vi snakkede jo nogle episoder siden om om, at tiden med tid og. Og hvad man egentlig til at betale for tidsbesparelser og Sådan noget og den gennemsnitlige tidsværdi i Danmark i trafikken i trafikken er, så vidt jeg husker 110 kroner eller Sådan noget, så hver gang du kommer en time ja et minut senere frem ja, så er du ind, så koster en 2 kroner, så når du ligesom. Blokerer en vej i København eller eller andre steder for den sags skyld. Jamen så og det går ud over rigtig mange mennesker. Så selvom de kun bliver 10 minutter forsinket, så har det jo faktisk enorme omkostninger for. Altså for for samfundet, for borgerne som som helhed, og hvis man brugte den, hvis man brugte den omkostning som udgangspunktet for hvordan man skal straffe de folk, der blokerer vejene.

: 00:11:40

For det ja.

Jonas Herby: 00:11:46

Så er det nok ikke særlig mange, der blokerede vejene mere ud og har fået lov på forhånd. Kan man sige.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:11:51

Ja når du siger 2 kroner per minut. Det er som jeg husker de her tal, så er det for en. Hvad skal vi sige? Forventet forsinkelse, altså noget hvor man ved at det tager 2 2 minutter længere, og hvis Det er Sådan en uplanlagt forsinkelse, altså noget hvor man ikke vidste det i forvejen. Der der der viser studierne, at Det er noget, som folk bliver endnu mere generet af, fordi Det er klart, en ting er at kunne planlægge i forvejen at vide, man skal tage af sted 10 minutter før, men noget helt andet er, at man kommer 10 minutter for sent fordi eller 20 minutter for sent, fordi Der er nogen, der har limet sig fast til vejen. Det er noget, Der er meget generende, så Der er denne her tidsværdi i endnu højere eller tidsrum omkostning endnu højere. Det er det jeg faktisk jeg sagde. Det var et alt for lavt tal Jeg har sat. Det var bare vokset meget, siden jeg sidst havde kigget på dem. Det er 142 kroner som den gennemsnitlige tid og, og så som sagt, så er det jo højere, når Det er forsinkelsestid.

Jonas Herby: 00:12:37

Men det interessante er jo at tit er det jo altså titusindvis af mennesker der går ud over det her. Så hvis man ganger det op med 10 minutter per person gange. Men bliver det så 3 kroner per minut? Jamen så så så snart vi jo millionklassen ikke så svarer det i virkeligheden, at man har stjålet millioner af af kroner, eller skal det for folk og og hvis den man gjorde det, så ville man jo blive straffet. Hårdt for den type kriminalitet ikke? Og jeg ved ikke hvad man skal sige til, men et eller andet sted altså Jeg synes Det er godt. Jeg synes dem der siger, at dem der blokerer vejen her uden hensyn til andre folks hverdag. Og uden at få lov af politiet. Man kan jo godt få lov nogle gange, men uden at få lov af politiet her. Men Jeg synes Det er godt nok nemt at sige, at det svarer lidt til at man sidder nede i banken og så stjæler 5 kroner fra alle kunder i håb om at det bliver opdaget. Så bliver man opdaget og så bliver faktisk straffet for at du har taget 3 millioner kroner og ikke bare for at du, men Der er ikke nogen rigtig opdager det.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:13:27

Altså jeg. Jeg arbejder jo i et advokatfirma, hvor vi arbejder en del også med erstatningssager, og Der er indenfor indenfor dansk lov, der der skiller man faktisk ofte mellem det her med erstatningen og så bøden, at hvis man hvis man gør et eller andet Der er ulovligt, jamen, så kan man få en bøde af myndighederne, fordi du har gjort noget, der var ulovligt. Men udover det, så kan du så faktisk blive bedt om at skulle udbetale erstatning til dem. Du har generet og og de sagde Vi er inde i. Det er selvfølgelig typisk nogle nogle ret. Store sager, hvor det typisk er nogle virksomheder, Der er involveret, hvor den ene virksomhed har gjort et eller andet, som har skadet den anden virksomhed. Og så søger søger den ene virksomhed eller den anden virksomhed erstatning for den skade, de har lidt, og man kan sige det. Det duer ikke rigtig i det her tilfælde, fordi lad os sige, at Det er 500 mennesker, der har spildt 10 minutter af deres tid. Så er det 500 mennesker der skulle søge erstatning og 50 kroner. Det vil aldrig nogensinde begynde at hyre en advokat til at få den erstatning hjem. I princippet kunne man godt gøre det, men i praksis vil det selvfølgelig nogensinde ske. Det var overhovedet ikke kunne betale sig, så det her tilfælde, når Det er rigtig mange mennesker, Der er blevet generet en lille smule. Så kan man sagtens komme med et solidt argument for at at Det var noget, der måske burde afspejle sig i de her boder, og det ville måske få folk til at tænke sig om en ekstra gang, når de når. De gør os nogle ting her. Altså skal vi virkelig sætte os lidt ned på HC andersens boulevard, men det myldretiden, eller skal vi sætte os ind foran Christiansborg slotsplads i stedet? For hvor der? Er en udmærket plads beregnet til formålet. Ja, fordi bøden kommer.

Jonas Herby: 00:14:50

Til at afspejle de gener, man rent faktisk påfører andre mennesker. Skal vi springe videre fra transportsektoren?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:14:56

Lad os gøre det.

Jonas Herby: 00:14:58

Er du hvad? Synes du Vi skal snakke om i dag?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:15:01

Jamen jeg kunne godt tænke mig at snakke lidt omkring det her med at stemme i det hele taget, fordi nu var vi lidt inde på det med demonstrationer og så videre. Det er jo noget med hvordan demokratiet fungerer og og Det er jo lidt, Der er mange interessante ting med det her med demokrati at stemme og man kan snakke uendeligt længe. Men, men noget af det som ja, som vi virkelig kom til at tale om her ved den lejlighed. Det var altså de den måde, vi stemmer på i Danmark og i langt de fleste velfungerende demokratier. Det er jo Sådan nogle store afstemninger hvor. Der er stemmeberettiget. De bliver bedt om at bevæge sig over til et stemmelokalet, afgive deres stemme, og Det er jo noget, der apropos tid også er, om er omfattet af nogle meget, meget store omkostninger. Altså, Det er en masse mennesker, millioner af mennesker der skal bruge. Hvad ved jeg en halv time eller Sådan noget? Minimum på og. Og og gøre det her på at afgive deres stemme. Der er også en hel masse omkostninger til at arrangere. Selve afstemningen skal tælles op, og der skal hyres folk til at stå for det og alt muligt andet. Så Det er Det er. Det koster rigtig rigtig mange penge både for for dem, der afholder afstemningen, men også dem, der deltager i afstemningen, når man laver. Ja så og Der er jo mange gode ting ved det, men man kunne da overveje nogle gange. Jamen hvorfor egentlig ikke bare gøre som Sådan nogle meningsmålingsinstitutter gør og siger okay, nu laver vi en stikprøve her. Vi spørger, vi udtrækker tilfældigt 0,01% af befolkningen spørger 15.000 mennesker eller hvor mange det nu er? Hvad synes du om det her? Og så er det den den, hvad skal vi sige afstemningen? Det kommer til at gælde, altså i stedet for at spørge alle så bare spørge tilfældigt udsnit.

Jonas Herby: 00:16:38

Det vil være markant billigere. I hvert fald fordi at jeg ikke regnet på det. Men Jeg vil tro, at hvis man havde en relativ. Stor stikprøve i forhold til hvad man ellers ser i meningsmålinger, så de spørger typisk 1000 personer. Men nu spurgte 20.000 personer, så vil man sandsynligvis få et resultat. Der er meget, meget tæt på det, man alligevel får ved.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:16:55

Folketingsvalget, og Det er jo noget, som som klogeste sidst Jeg kan regne på. Altså hvor, hvor tæt vil vi ramme på og uden at at kunne tallene, så er det nok Sådan med plus -0,01% eller noget i den dur man ville ramme hvis man tog en tilpas stor stikprøve på for eksempel 20.000 som du. 4 man ville i hvert fald kunne få en meget høj grad af sikkerhed, hvis man tog en en rimelig stor stikprøve, men så en stikprøve som var langt mindre end hele befolkningen.

Jonas Herby: 00:17:22

Det er faktisk interessant tanke ikke for man kan jo et af problemerne ved demokratiet når man skal sige. Det er jo, at folk har meget, meget lille tilskyndelse til at sætte sig ind i. Hvordan altså hvordan lovgivningen, altså hvad politikerne reelt set gør, at Der er masser af Sådan dokumentation for at at folk de stemmer efter ja udseende blandt andet og hvordan folk de klarer sig i debatter. Eller Sådan noget, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:17:42

Eller et eller andet en enkelt udtalelse de har set i tv avisen. Og så er det det, de baserer.

Jonas Herby: 00:17:46

Det på eller hvad ved jeg ikke, men ikke specielt indsigtsfuldt og det og det Der er. Masser af gode grunde til og den helt overordnede gode. Sådan Det er, at du får ikke noget ud af at sætte ind i politik. Du kan ikke. Du kommer ikke til at påvirke valget på nogen som helst måde, så så derfor ville du. Altså hvorfor skulle sætte dig ind i det, når det ikke alligevel er der ikke noget benefit ved det som Sådan du lige går ned og så stemme på den du synes der. Er på en måde en person.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:18:07

Eller Sådan ikke. Din stemme kommer aldrig til at afgøre valget, så.

Jonas Herby: 00:18:10

Lige præcis lige præcis, men her lige. Kunne man jo faktisk. Ændre på den præmis altså nu hvis der kun er 1000, så kunne det jo godt være din stemme til at afgøre valget plus at man måske kunne altså afsætte ressourcer til at sige nu i skal rent faktisk altså. Den her dem, der så blev udvalgt til det her, blev så betalt for at blive og sætte sig ind i. Partiernes politik bliver eksamineret, eller hvad jeg et eller andet ikke Sådan at man som man rent faktisk kunne få lidt mere oplyst.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:18:35

Jeg ville nok være lidt bekymret for en. Jeg vil nok. Være lidt bekymret for en eksamination. Ja Det er rigtigt noget magt i at være den der styrer den der eksamen der som.

Jonas Herby: 00:18:44

Jamen det det skulle være mig det skulle være.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:18:44

Helst ikke drage til.

Jonas Herby: 00:18:48

Jeg ved ikke præcis hvordan man gør det, men man kan sige i hvert fald, så så det der incitament til at sætte sig ind i tingene være lidt større, fordi du rent faktisk kunne ende med at bestemme hvem der i Folketinget ikke jo mindre mindre stikprøven er så selvfølgelig et Der er nogle trade offs ikke i forhold til. Altså i dag tager vi meget omfattende stemme stikprøve, det betyder at alle. Egentlig har mulighed for at komme til. Orde eller få afgivet stemme. Til gengæld har de overhovedet nogen til at sætte sig ind i, hvad de stemmer på. Men men hvis man tog en meget lille stikprøve, lad os sige med 279 at kunne vælge sin politik, så vil man have en meget, meget stor indflydelse på, hvordan Folketinget bliver sat sammen. Til gengæld være langt fra alle, der fik mulighed for så gøre sin stemme gældende ikke? Men og imellem de 2 punkter kan da godt være, at der må man sige, at her ville faktisk have et bedre demokrati end det Vi har i dag som udfordrende, rent økonomisk, eller hvad skal man sige ud fra rent?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:19:33

Og filosofisk også.

Jonas Herby: 00:19:33

Jo ja man kan sige. Problemet er selvfølgelig hvis man siger over filosofien er nok at. Altså på demokrati kræver også, at Der er en vis opbakning til det. Og hvis ikke du, hvis du aldrig bliver udvalgt til den stikprøve der eller først meget sent ude i dit liv blev udvalgt til en stikprøve, så kan det godt være du har en altså begynder. Og hvis det gør systemet lidt og tænke, hvorfor er jeg aldrig blevet valgt til den stikprøve, hvor der skal sidde og stemme her på vegne af mig, uden at Jeg har nogen som helst mulighed for at påvirke det.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:20:00

Ja, og Det er jo i virkeligheden et eller andet sted fuldstændig rationelt, at man vil være mistænksom overfor, om det her system er red. Altså man kan sige, der skal i hvert fald være meget, meget høj grad af transparens omkring den der udtrækning, så så magthaverne ikke kan sidde og udtrække deres venner eller deres. Altså man ser det jo i deres partifælle. Man ser det i meget vidt omfang IIUSA, Det har man kalder jerry. Det er noget lidt andet, men alligevel relateret, hvor man går ind og og tilretter valgdistrikter for at maksimere sin egen mulighed for at blive valgt, fordi de har det her lidt specielle valgsystem. Det er noget man gør fuldstændig åbenlyst og mere og mere. Hvad skal vi sige uden uden blusel? Og og det.

Jonas Herby: 00:20:41

Jeg har set nogle af de sager Der er på et kort fra dig selv. Altså helt ærligt ikke.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:20:42

Er ja og Det er jo så fordi man har fundet ud af, at hvis vi lige tager det et kvarter med, så får vi nogle. Så kommer der noget stemmespild noget mere stemmespild for modparten, og så kan vi lige få et ekstra mandat her og så videre og så videre og og Det er klart, man ville jo nok have samme bekym. Over i det i Sådan et system her, og derfor ville det kræve i hvert fald sætte meget meget store krav til, at der var total transparens og længde i. I forhold til, hvordan den der stikprøve blev udtrukket.

Jonas Herby: 00:21:10

Det er i hvert fald. Det er ikke en konkret idé fra her fra bare nogle interessante betragtninger, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:21:16

Nogle interessante betragtninger. Ja, noget andet er jo også en ting er det der rent? Hvad skal vi sige praktiske om man kan snyde og så videre, men Der er jo også noget, hvad skal vi sige følelsesmæssigt? Selve denne her, hvad skal vi sige glæden ved at deltage i stemmeafgivningen den? Hvad skal vi sige? Følelse, det giver af, at man ligesom er med i demokratiet. Altså jeg. Jeg elsker at stemme personligt. Jeg synes Det er noget af det fedeste at gå ned og stemme, især når Jeg har mine børn og min kone og så videre med derned. Jeg synes simpelthen Det er så dejligt altså og og de de giver mig en meget meget stor glæde at være en del af det og gå ned og stemme. Det vil jeg sige. Det er sikkert ikke alle der. Har det på den måde, men det tror Jeg er.

Jonas Herby: 00:21:55

En del der har og det vi kan faktisk som økonomisk kan faktisk godt sige lidt om, hvor stor en glæde er. Ikke fordi. Der er ingen som helst grund til at gå ned og stemme. Altså du får intet som helst ud af det Sådan rent politisk, men alligevel kan vi se, at 3,5 million mennesker det så så omkostningen ved at stemme på en anden måde mindre end gevinsten for ellers.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:22:12

Ville de jo ikke gøre det, man mene er for den enkelte i hvert fald ikke. Altså Det er en omkostning, der har for den enkelte. Der tager vi så ikke selvfølgelig omkostningen, Der er fra systemet ved at lave selve stemmestederne op til videre, men omkostninger for Det er rigtigt, fordi ellers ville folk jo ikke gå ned og stemme. Det er jo Sådan klassisk eksempel på afslørede præferencer, som man kalder det.

Jonas Herby: 00:22:23

Nej, Det er det. Det er det. Præcis skal gå videre Claus. Det synes jeg. Vi skal have fundet ud af, om der skal have porten i dag. Jeg.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:22:39

Det skal være.

Jonas Herby: 00:22:40

Har et Jeg har. Et bud alternativ til ude med et forslag om, at restauranter skal tvinges til at give gratis vand til folk, der måtte. Bede om det og. Altså Jeg har jo. Jeg har jo grundlæggende skeptisk mod mod regulering ikke? Og Der er 2 ting ved det her der Der er flere ting i det her forslag, som får det til at stritte lidt imod det. Det første er. Helt grundlæggende er der behov for det her. Altså er der nogensinde nogen, Der er kommet ind, som reelt set har haft et altså har været. Altså tørstige. Er der nogen at komme med et lille barn der spurgte, må jeg få et glas vand til til min lille søn her? Og så er der og så opleve den restaurant sige nej, er det nogensinde sket?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:23:16

Eller eller er det nogensinde sket, at Der er nogen Der er næsten døde af tørst fordi de ikke havde adgang til gratis vand på en restaurant og det medfører det førte alvorlige sundhedsproblemer, som lange hospitalsindlæggelser eller eller lignende som følge af at de ikke havde havde adgang til gratis vand på en restaurant.

Jonas Herby: 00:23:37

Ja altså Jeg har været inde på adskillige restauranter og cafeer og bare og hvad ved jeg med mine børn for at bede om alle mulige ting og sager, altså adskillige. Det er i hvert fald sket 10 gange er det jo ikke for at spørge om Michael lund toilettet kan man få noget papir? Kan man få et glas vand, kan man altså alle mulige ting og sager som de i bund og grund bare sige nej, men fordi mennesker er mennesker, så siger de som oftest ja, der findes også mennesker derude, men Der er intet. Min opfattelse er at Det har intet som helst med restauranten at gøre det. Det er kun noget med den person, der står i regnen at gøre, og de langt de fleste personer er faktisk venlige. Hvis bare man spørger pænt, så. Så Jeg har meget svært ved. At se at et argument altså der overhovedet er et behov for. At lave den.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:24:14

Her regel her noget noget et af de argumenter jeg hørt Det er, at når man tager penge for vand, så er der en del der tænker nå ja, men jeg gider ikke betale for vand, når jeg alligevel har har haft pengepungen fremme, så vil jeg købe noget sodavand i stedet for eller noget alkohol eller noget rødvin eller lignende. Og derfor så er der en sundheds konsekvens af det her. Hvis vandet altid var gratis, så ville du oftere helt lade være med at købe et eller andet usundt i stedet for. Enten noget alkohol eller noget sukker baseret. Hvad tænker du om det, Jonas?

Jonas Herby: 00:24:47

Det tror jeg godt kan genkende, og Jeg tror faktisk engang har skrevet det blogindlæg om, at man i højere grad burde stille Sådan nogle drikkefontæne op som som som folk kunne drikke af fordi det. Nej, Jeg tror Det var faktisk en pris, vi gav til til nogen, der foreslog det som et som et tiltag i Københavns Kommune kunne kunne lave, fordi Det er en altså, Der er jo ingen, hvis Det er relativt billigt, at Sådan drikkefontæne op inde ved siden af inde ved nørreport. Jamen så er der faktisk ikke nogen grund til at samfundet ressourcer på og så fremskaffe drikke flasker til 15 20 kroner stykket, hvis du kan få drikker. Til en krone for eksempel, så det kunne godt være en kollektiv gode, at man ligesom leverede drikkevand på den måde. Så Jeg kan sagtens se her hvorfor?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:25:29

Hvorfor holder det så? Ikke i forhold til en restaurant. Det samme.

Jonas Herby: 00:25:31

Argument nej nej, Det er ikke godt. Se argumentet for at man kan man kan opfatte vand som en som et offentligt gode, men. Prisen på man kan sige, Der er jo en omkostning ved at levere det der vand, der på en eller anden måde for restauranten. Og hvorfor skal det være kunden, der betaler det? Hvorfor skal det være staten, der betaler den omkostning, som det kunne være? Det vil sige nogle gange. Nogle er jo stillet cafe, hvor der ikke nogen der tager skade af, at man leverer et vand giver lidt. Vand, men Det kan også godt være meget travl cafe, som hvor det går ud over kunderne, der betaler, hvis Der er, hvis Der er for mange, der går ind og beder om om gratis vand ikke? Og i den situation må sige det, hvor Vi har nu. Så er man nok hvis Det er 2 cafeer så vil man nok gå ind på den altså på den på en stille café eller hvis man kom fri sted. De har meget travlt sige, jeg vender det lige til næste år, hvor de måske ikke har helt så travlt.

: 00:26:15

Og og nu.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:26:16

Siger du også Jonas, at restauranten betaler eller cafeen betaler? Men vi ved også godt, at Der er no free lunch, og det vil sige der heller ikke Der er no free classes of water her. Det Der er jo det, Der er jo nogen der skal betale det, og mit indtryk er at. Café branchen og Sådan den mere almindelige restaurantbranchen er ret konkurrencepræget, så det vil sige, hvis de får nogle ekstra omkostninger, så bliver de nødt til, at de tjener ikke så mange penge, så det bliver nødt til at lægge over i priserne. Så så hvis det her forslag for eksempel betyder, at Der er betydeligt færre der der, så hiver penge op af lommen og køber drikkevarer, så bliver de, så bliver de nok nødt til at hæve prisen på på deres mad for eksempel. Så så der skal jo betales for det.

Jonas Herby: 00:26:52

På på en eller anden en eller anden måde ikke. Man skal også nå ja, altså som sagt, Jeg tror ikke det her. Det bliver et. Jeg tror ikke det nogensinde bliver et problem, for Jeg kan ikke se Der er et problem i dag. Men hvis nu der reelt set bare et problem, skal man også huske at tænke over, at der kunne være utilsigtede konsekvenser. Og der kan huske jeg hørte en historie fra USA, hvor man på et tidspunkt indført nogle regler et eller andet sted. Om at man kun måtte servere alkohol i sammen med mad, og det betød så, at Der er jo at der kom Sådan et udtryk. Du kan ikke huske hvad Det var, men der var noget med nogle sandwich, som kun blev leveret til maden, som var eller til drikkevare man kun købe sandwich i forbindelse med at man fik nogle drikkevarer, fordi sandwichen var ingenting. Der var selv et sted, der var berygtet for, at man tog sandwichen tilbage, og så er det simpelthen, at de. Havde Sådan en. Historisk sandwich nærmest bare gik rundt til alle kunder for at de kunne få lov til at købe deres øl med eller hvad det nu var, ikke.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:27:36

Så du, du ser for dig lidt tilsvarende. Jamen Det er restauranterne.

Jonas Herby: 00:27:42

Ja Det er jo altså Det er i bund og grund er det bare altså et tosset forslag Der er ikke. Lige præcis og lad nu. Lad nu folk selv finde ud af det. Jeg klarer det her ikke, men hvad havde vi? 1 1 1 kandidat mere Jonas jeg ved har Det er Det er er det faktisk så kom der et concito ud og og med en analyse som viste at man kunne spare en masse på klimaet hvis man bygger nogle mindre huse og og der i den artikel som DR ham der skrev de at i Skanderborg Kommune foreslog forvaltningen for nylig at begrænse antallet af kvadratmeter for at nå kommunens klimamål. Gør for at. Så så det man simpelthen foreslår her. Det er at man siger til folk at det godt være du har brug for byg et hus på 140 kvadratmeter, men fordi kommunen har opsat nogle klimamål. Så så vil det kun give dig til at blive 120 kvadratmeter.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:28:29

Ja så er klimahensyn sætte begrænsninger på, hvor store boliger folk.

Jonas Herby: 00:28:34

Ja og Der er mange ting, Der er helt galt i det her. Ikke den ene ting Det er at. Altså i høj grad. Er det EU, der styrer klimapolitikken? De sætter målene for, hvor meget de en eller anden måde må udlede. Og hvis Skanderborg Kommune så reducerer deres co 2 udledning, jamen så. Så betyder det egentlig, at Der er andre et eller andet sted i Danmark eller IEU, som kan øge deres co 2 udledning, så kommunerne skal. I bund og grund ikke for klimapolitik, Det er det gør spider bedst på på landsplan eller på endnu bedre på EU plan. Og så er det her med, at man ligesom siger hvorfor? Altså hvorfor. Det er måske rigtigt nok at du at du har et mindre co 2 udslip ved at bygge mindre huse, men. Men Det kan du også se dem på alle mulige andre måder du kan køre mindre i bilen eller du kan. Et mere klimavenligt eller Der er alle mulige måder. Du kan gøre det mere.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:29:23

Så det det det? Er en Det er en ekstrem indgribende og formentlig også ekstrem dyr måde at sænke co 2 udslippet på, altså fordi man man tvinger. Tvinger folk til at spare co 2 på en helt bestemt måde, som kommunen bestemmer. Lad os nu sige, at man hellere vil have et større hus, men så bygge det af nogle mere klimavenlige materialer, og Det kan man så ikke få lov til med den der. Så betaling må godt bygge et mindre hus som du så bygger er rent beton eller et eller andet som ikke er særligt klimavenligt. Altså altså igen, hvis man gerne vil, hvis man hvis Der er noget man gerne vil have mindre af, så skal man prøve at lægge en skat på det man gerne vil have mindre af, så så så og det gør vi allerede.

Jonas Herby: 00:29:59

Det gør vi jo allerede så.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:30:00

Det er altså det vil sige, Det er lægge en skat på co 2 en og og gør det så effektivt og godt som muligt. Og hvis man, hvis man ikke synes at de co 2 skatter Vi har på byggematerialer er god nok, men så prøv at få fikset det i stedet for at lave Sådan nogle Sådan nogle underlige begrænsninger her som giver en masse masse masse utilsigtede konsekvenser.

Jonas Herby: 00:30:17

Der er også en anden ting her, Der er lettere problematisk. Det er, at Det er jo typisk så billigt at bygge et mindre hus. Men de penge på folk som sparer, hvad bruger? De dem på. Det vil vi også bruge ting, som sandsynligvis er en form for klimaudspil. Ikke så Det er jo altså. Man kan jo ikke være sikker på at Der er et en co 2 besparelse bare fordi man sparer noget på boligsektoren.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:30:35

Det kan også være, at folk de vælger at at bygge deres hus længere væk fra Skanderborg i en anden Kommune. Det er både billigere, og så kan de få lov til at bygge det store hus, de gerne vil have. Og så skal de også have en bil, så de kan ligge og. Tørre frem og tilbage til deres arbejde i Skanderborg, og Det er i hvert fald ikke godt for klimaet og men til gengæld kan de slippe væk fra den forfærdelige forvaltning i Skanderborg Kommune.

Jonas Herby: 00:30:51

Som Jeg synes skal have bogen den her gang. Ja Jeg er lidt i tvivl. Jeg er faktisk lidt i tvivl fordi Alternativets OK det det bliver ikke til. Altså Der er større sandsynlighed for at det i Skanderborg. Det bliver til noget reelt.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:31:02

Vi, vi sender den afsted til.

Jonas Herby: 00:31:03

Skanderborg det gør vi. Nu sidder vi i samme sag, som sidst er brugt lang. Tid på den. Første, inden vi kommer til hovedet. Hvad gør vi?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:31:20

Og hvad gør vi? Det vi gerne vil snakke om nu er kunstig intelligens. Og Det kan man jo snakke om. Helt utrolig. Lang tid er Der er. Der er der et delemne måske lige skulle skulle. Tage hul på i dag.

Jonas Herby: 00:31:40

Ja, Jeg synes den er det jeg. Synes er en. Bred diskussion skal bare kan smide i det.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:31:44

Jeg tror Jonas.

Jonas Herby: 00:31:45

Altså et eller andet er det også meget paternalistisk, at vi bliver ved med udskyde det, fordi folk jo selv kan bare se på pause og så starte igen når de har lyst.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:31:52

Det er rigtigt, Det er rigtigt, men Det er det så lad os kaste os ud i det og så til til dem af jer derude der har fået nok af økonomiske principper for den her omgang, så kan jo lige trykke pause nu og. Så tage anden halvdel på på et senere tidspunkt.

Jonas Herby: 00:32:07

Claus hvad jeg læste faktisk interessant ting og Det var at der var en der bemærkede at økonomer de generelt er mere optimistiske i forhold til kunstig intelligens end andre. Hvad skal man sige en slutninger eller forskningsretninger? Hvorfor tror du Det er rigtigt? Og hvorfor tror du hvorfor?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:32:23

Det er Sådan det lyder meget rigtigt vil jeg sige, og Jeg tror helt generelt er økonomer mere optimistiske. End mange andre. Jeg tror, Vi er trænet til at se muligheder og trænet til at. Hvad skal vi sige vi? Jeg har lært at igennem Vores historie at at at mennesket generelt er får det. Bedre og bedre. Og Det har vi fået igennem rigtig rigtig mange år. Og når der. Kommer nye teknologier, så ser vi at. Det er noget der generelt har. Forbedret menneskets levevilkår, og det det. Det er også det. Det er også helt overbevist om, at tilfældet i den.

Jonas Herby: 00:32:59

Her sammenhæng siger altså mig, så er jeg af argumenterne man. Har hørt tidligere. Det må man sige, hvor man bare kan se historisk at jamen det skete jo ikke. Altså Det kan være inden Det er at man løber tør for ressourcer eller eller Belgien tager jobsene.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:33:12

De tager Vores job.

Jonas Herby: 00:33:13

Ja, Det kan vi starte med den så som man siger Sådan har det altid været, og Det er jo en af de.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:33:14

Lad os starte med det? Ja.

Jonas Herby: 00:33:18

Det var en af de ting, Der er fremme i forhold til kunstig intelligens. Det er de nu. Nu bliver computerne så gode er det, og Jeg synes, Jeg synes hele præmissen for den her samtale bare skal være. Altså AE er jo eller künstliche. Jens er jo ikke der endnu at at det virker problemfrit. Der er jo masser problemer, der har kæmpet med at den ikke kan regne, og hvis man hvis man beder, når man skriver et indlæg på 500 ord, jamen så skriver den bare det den har lyst til nærmest ikke, så Det er der endnu, men lad os nu bare sige præmissen er at. Tænk lige en der kommer og den den kommer til at spare så meget som Der er mange der der. Ja, der tror jeg skråstreg forventer.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:33:51

Ja altså vi kan jo starte med det hele. Historien siger ikke altså man kan sige Jeg tror den den 1 mand der der spændte den plov efter en en hest eller en økse der. Han blev nok mødt med de samme argumenter om at hvad, hvad skal vi andre andre nu lave, når når det nu er oksen der trækker den der blog i stedet for en mand der går og eller kvinde der der går og pløjer marken ikke og og hele vejen op til til dampmaskine og computere og. Hvad ved jeg? Vi har fået robotter, alle mulige hjælpemidler, Vi har fået op igennem tiden, der har den har kørt igen og igen og igen. Den tager Vores job og og Det er jo også rigtigt. Det er jo fuldstændig. Rigtigt teknologien tager Vores. Job, så Det kan vi da godt. Lide måske lige starte med at dvæle lidt ved ikke?

Jonas Herby: 00:34:32

Ja, man kan sige give den altså teknologi har du med at gøre os mere produktive, så med den mængde af varer og goder vi producerer i dag. Jamen så hvis vi bliver mere produktive, så er der brug for mere arbejdskraft, og så vil teknologien på den måde. Tage Vores job.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:34:45

Så så så så teknologien gjorde at afløser nogle. Hvad skal vi sige? Manuelle processer der var for Sådan er det også med med computere. Lad os sige, at hvis man før skulle skrive regninger ud fra telefonselskabet, jamen så skulle man sidde og med en hel masse store tabeller og noter og så skulle man se om hvor meget har Hansen ringede. Det kan i kigge i den her store bog, og så skal jeg sidde på en skrivemaskine og regne sammen og skrive en regning i. Sådan og og putte den i en kuvert og sende ud og så videre og så videre. Det var en kæmpe Manuel proces. Det er noget, der selvfølgelig kører fuldstændig automatisk i dag, så det vil sige den mand eller kvinde, der havde det job tidligere, har ikke længere det job så maskinen 2 personens job og Det er rigtigt. Maskinerne tager Vores job. Det gør de. Og og og Det kan man så sige, at Det er selvfølgelig ikke så rart, hvis det r et job som folk sætter pris på og er glade for at have, så så kan jeg da godt forstå, at man er ked af at man at man så vil blive fyret fra sin arbejdsplads og ikke længere have det job. Det kan jeg Sådan set sagtens forstå, hvorfor er det så vi alligevel ikke er som bek?

Jonas Herby: 00:35:43

Jamen Det var fordi at man at produktionen ikke fast, altså hele formålet eller jeg ikke kan sige det hele formålet, men en af de ting der sker når man. Får ny teknologi. Der er jo også produktionen, bliver det ikke, og der opstår nye typer af jobs, som som folk så søger over i. Og Det kan. Være svært at sige. På forhånd, hvad folk kommer til at lave. Det er muligt. Ja ja, det må så også det finder det ikke, men det vi kan jo se Det er vi så kigge tilbage altså bare 50 år tilbage Der er. Der er virkelig mange af de jobs, der ikke der var dengang, som ikke findes i dag, altså både morgen, altså telefondamer og noget som overhovedet ikke mere nu jeg var der for 3 år. Siden men for. 70 år siden så ikke så hvor hvor hele jobbet er simpelthen forsvundet ikke, men også bare det at være. Dyrlæge er jo. Et helt andet job i dag end Det var før, altså for 30 år siden. Min far har en dyrlæge. Det var helt andet han lavede da jeg var barn en han lavede lige før han gik på pension for nylig her. Så så på den måde. Har har jobsene jo ændret sig radikalt og er det noget helt andet i dag? Så Der er ingen grund til at.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:36:34

Og Der er. Kommet en masse, og Der er kommet. Nye jobs ikke altså bare vista for eksempel eller negle ved Sådan noget lakere eller hvad det hedder, altså Der er der eller eller diverse.

Jonas Herby: 00:36:46

Hjemmeside ansvarlig hvad der kan være ikke.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:36:48

Præcis altså alt Der er jo Der er jo bunker af jobs i dag. Jeg tror langt langt langt de fleste af jobs som danskerne har i dag. Det er tilsvarende job fandtes ikke for 30 40 50 år siden det det det føler mig helt overbevist om. Og og og det der jo sker når når når de her maskiner kommer og gør os mere produktive. Jamen Det er jo det frigør noget arbejdskraft. Altså vi bliver rigere. Vi kan producere mere for det samme som du siger Jonas så og så frigør det noget arbejdskraft og det giver og fordi vi bliver rigere, så efterspørger vi alle mulige andre nye spændende ting som den arbejdskraft så. Kan kan komme. Over og og og betjene i stedet for.

Jonas Herby: 00:37:24

Det har jeg det lidt interessant er, hvis man nu siger jamen kunstneren skal blive altså det her. Det er stærkere som et relativt altså, men kun til igen bliver relativt bedre end mennesker på nogle områder, ikke som man siger nu, hvad er nu behøver vi ikke selv behøves ikke nogen til at lave Vores rejser for os, men Det kan en computer gøre, bestille det hele ikke og så ikke brug for nogle rejsearrangører mere overhovedet. Der er meget værre end Det var tidligere, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:37:47

Skal vi til at sige jeg? Tror de fleste af dem, de er allerede røget.

Jonas Herby: 00:37:48

Ja, men nu forsvinder de så helt ikke. Det behøves ikke at være nogen der. Sidder og laver den slags. Der men hvad nu hvis vi bliver bedre til alt? Simpelthen altså alle steder, hvor Der er en menneske der arbejder, og hvor man kan forestille sig, at hvis du kommer varen man kan lave så mange kopier af mennesker som man. Indstille så der i bund grund ikke er brug for mennesker. Er det det så er det nok, så vil vi ikke have noget at lave, men det ville jo være altså Det er jo det, som menneskene har drømt om for evigt, ikke? Altså Det er jo nerverne for menneskeheden, at der ikke var nogen mangel mere på noget som helst. Altså vi.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:38:14

Hvad har du set, mallie? Nej lad os lige skære pixar film nå nej, Det er jo Sådan lidt en dystopi, men Det er en dystopi der Der er mennesket har fået forurenet jorden så meget og tænker altid på Sådan en evig krydstogt ude på Sådan nogle space krydset. Skibe, hvor de igennem generationer og generationer er blevet tykkere og tykkere og mere og mere dovne og bare ligger og svæver rundt og laver absolut ingenting andet end at blive fodret af en robot arm, der putter mad i munden på dem nærmest. Og så kigger de på ligger foran poolen. De overgang gå ned i. Poolen længere og så videre og så videre. Ikke og og og Jeg tror, at Der er noget menneskeligt, sundt og gavnligt ved at man at man føler sig værdifuld og laver noget i hvert fald noget, Der er budskabet i den film, at de her mennesker bliver faktisk utrolig meget gladere, når de når de skal ud og og producere og lave nogle ting. Der er et eller andet, Der er et eller andet der, men Der er vi jo så også bare så helt utroligt langt fra at nå det.

Jonas Herby: 00:39:08

Men selv da Claus spiller godt argumentere imod det du siger. Det er fordi at det kræver ikke nødvendigvis at det arbejde altså en hobby fungerer på samme måde. Der er jo ingen ingen nogen som helst grund til at gå ud og så fiske selv ej Det er jo Det er jo ikke nogen god investering på nogen som helst måde. Det har vi nogle, Der er nogle fiskere, hvor Det er en god investering for dem at tage ud og fiske, men for lystfiskerne eller undervandsjægere. Der er jo en hobby og det, men det giver stadigvæk en anden form for mening. Der er også. Nogle gange man bygger noget i sin have, altså ved at live hus eller et skur eller Sådan noget, hvor Det var meget, meget billigere at gå ned til at købe et byggesæt ned i silvan. Men var det bare på? Man gør det, fordi man gerne vil have mening. Med livet, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:39:42

Ja Det er rigtigt Vi er blevet.

Jonas Herby: 00:39:43

Så det bliver en hobby i høj grad og der og der kan jeg godt forestille mig, at mange. Af dem de mennesker, der i dag står og laver nogle jobs, som måske ligesom altså Jeg er jo meget glad for mit job, og det tænker jeg du er, men hvor de hvor de måske lige så glade for jobbene, hvor det være fint at få det aflyst og så begynde at lave sine hobbyer i stedet for.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:40:00

Rigtigt men men men igen vil jeg så også sige, Vi er utrolig langt. Fra at være der og langt langt.

: 00:40:04

Ja ja ja.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:40:05

Langt langt inden vi når dertil, så vil der være bunker af job, som vi slet ikke kan forestille os nu, men som som stadig vil være varetaget af mennesker, hvor folk vil sætte stor pris på, at Det er et menneske, de bliver betjent af og ikke en computer. Og Det kan jo blandt andet i serviceindustrien har vi jo set det i hvert fald sidste mange, mange år. At hilse service erhvervet er jo vokset og vokset og vokset og bliver ved med at vokse fordi. Nu nævnte jeg neglesaloner for og og og så videre og der der tror jeg i mange mange år endnu vil det være Sådan at folk vil sætte pris på at blive betjent af et menneske frem for at blive betjent af en computer. Ikke nødvendigvis lige præcis måske med en barista, fordi der kommer måske en virkelig god barista computer. Det er godt være eller barista robot, men så andre ting som jeg ikke engang har fantasien. Jeg ville aldrig have fundet på det her, men alle salonerne vil jeg sige og og Det har heller ikke fantasien til at se, hvad der, hvad der skulle afløse dem, men men, men Jeg tror, at i den. Den fremtid vi overhovedet på nogen som helst måde kan overskue. Der vil der blive ved med at være Sådan nogle ting, hvor at at at vi så bare kan give stor værdi på en anden måde. End den, vi gør i dag?

Jonas Herby: 00:41:10

Det er interessant. Ikke fordi at der en gang var dem der tjente godt i samfundet eller dem der var højt på strå. Det er jo dem der havde store. Muskler ikke dem. Der kunne skubbe en plov og og måske være med i eller eller Sådan noget ikke? Det var dem der ligesom var dem, der sad på magten i samfundet, så vi haft en periode nu her, hvor Det er dem, der har haft relativ høj intelligens, der sidder på på marken. Ikke fordi dem der. Lad mig sige magten, men altså klare sig bedst, fordi det der ligesom har været den den knappe ressource. Men man kan godt forestille sig, hvis der kommer kunstig intelligens, så er intelligens ikke en kun en knap ressource mere, så kan det være Det er omsorg eller noget eller eller evnen til at få ideer. Altså simpelthen se hvad andre har behov for. Du kan bare bede computeren om at skabe det, men computeren kan måske fodres med. Hvad er det andre mennesker gerne vil have?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:41:54

Det synes Jeg er en sindssyg interessant betragtning og det tror Jeg er fuldstændig ret i, at de har tid. Nu til at ændre sig altså at det bliver. Ja, det bliver nogle andre egenskaber, men men der der bliver værdsat ud på markedet ude på arbejdsmarkedet, end Det er i dag, det Det er virkelig interessant.

Jonas Herby: 00:42:06

Jeg så også en. Jeg så en der var der var bekymret for at nogle professioner de kunne gøre at de kunne blive altså nogle type job kunne blive uendelig meget mere positive når der kom den her kunstig intelligens. Det kan være at man som cheføkonom i, advokatfirma lige pludselig skulle lave altså virkelig mange hjælp, virkelig mange kunder. Meget, meget hurtigt. Bare vælge at trøste sit stjernestøv ud over den her kunstig intelligens og dermed ens løn så stikke af i forhold til andre områder og det.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:42:32

Og tænker jeg og tænkte ville da kun være plads til nogle ganske få på det marked så det. Det er lidt det man jo ser på. Hvad kan vi sige? Skuespiller, markedet eller sanger, markedet, kunstmarked at Der er de her superstars, som man kalder dem. Der er nogle få. Der ligesom kan betjene hele markedet grund af teknologien. Hvis du går 1000 år eller 100 år tilbage, så kunne en sanger kunne betjene publikum, der stod foran ham eller hende i dag. Der kan en sanger betjene hele verden gennem Spotify og andre ting og og det gør at de få sangere, Der er de allerbedste og aller dygtigste. De tjener enormt mange penge og og så er der så ting. Er der så et begrænset antal af dem og omvendt dem Der er mindre gode de har. De har svært ved at få en god, en god indtægt.

Jonas Herby: 00:43:13

På det, men der hvor jeg gerne vil hen Det er der jo. Altså økonomien siger jo, at jamen lønnen følger generelt produktiviteten altså, jo mere du producerer jo højere løn vil du også typisk få. Og det og det. Det er også rigtigt, men det gælder jo ikke nødvendigvis for det enkelte fag, for Der er jo masser af fag, hvor produktionen, ikke produktiviteten ikke stiger, men hvor lønnen stadigvæk stiger alene af den grund, at. At folk stadigvæk vil gerne have det som fag. Det servicerer gerne have en chauffør, en ny og næ eller de vil gerne have klippet deres hår, og Det kan computeren ikke endnu. Men for at man kan få nogen til at arbejde det fag, jamen, så skal vi jo have det samme i løn i det fag, som de kan få hvis de. Arbejder andre steder II økonomien så man har Det er jo lidt bomuld. Han peger på ikke og siger Vi er nødt til at få, altså lønnen er nødt til at følge med, selvom produktiviteten ikke stiger. Ikke følger med. Så så Det kan godt være Der er nogen brancher der vil komme ud af den her og blev meget produktive, men de ville så være nødt til at betale højere løn, altså for at undgå alle eller måske. For at sikre sig, at der stadig er nogen der gider at servere mad for for de her meget højt betalte der. Så får en stor gevinst ved kunstig intelligens. Jamen, så er de nødt til at betale mere til tjenere og kokke, og selvom deres produktivitet ikke nødvendigvis er steget, så så lønningerne vil generelt følge med. Det vil ikke kun. Komme fra til.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:44:21

Til gode, men Der er en risiko for, at Det kan øge uligheden. Det er der en risiko for afhængig af, hvordan det her kommer til at spille, spille ud det, det det. Det tror, Jeg er for tidligt at sige.

Jonas Herby: 00:44:31

Ja det Det kan man forstå. Det kan også være Det er uligheden blev mindre. Det kan i princippet alle, men Det er ikke. Man kan sige, hvis man skulle være, altså det vigtigt er jo, at alt tyder på at. Vi alle sammen bliver? Mere velstående altså Jeg vil gøre os mere velstående, fordi vi bliver i stand til at producere mange flere ting, og Det er i bund og grund det Vi er interesseret i, når man snakker om. Det er jo at vi kan købe goder som.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:44:52

Som gør Vores dag bedre, ikke jeg. Jeg hørte et et fantastisk citat i øvrigt i den sammenhæng, fordi jeg altså Jeg tror som de fleste andre der sidder og legede med de der chat robotter, så er man er jeg dybt imponeret. Over, hvad man kan, og hvordan man kan tale med de der ikke og kan ikke være med at tænke lidt over. Hvad betyder det for mit eget arbejdsliv? Og hvordan skal jeg selv? Hvordan skal jeg selv bruge det her ikke og der der der hørte jeg et fantastisk citat i den her sammenhæng omkring det der med med med om ens job forsvinder. Og så var der en der sagde, at jamen, de de job, de job bliver ikke taget af æg i de job. Bliver taget af en. Gut der bor i så så så Det er jo det det handler om. Det er at bruge de nye teknologiske muligheder Der er og og få det til at gøre at man er. Man kan lave endnu. Mere og lave endnu bedre ting. Og ligesom tage tage muligheden til sig i. Stedet for at prøve at drømme sig til, at de ikke var der.

Jonas Herby: 00:45:43

Ja, og så var der en eller anden fyr, der kan gøre det. Du gør mig bedre, og han kommer så til at stige 10 minutter procent i løn de næste næste år. Så må du nøjes med de der 3 4% i lønstigning eller noget at lave er og og Sådan er det og det det skal nok gå.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:45:53

Eller finde på noget andet at lave.

Jonas Herby: 00:46:02

Jeg har stemt at snakke om dem om a ikke kunne kunstig intelligens kunne finde på at blive så meget bedre end os at. Den ønsker at udslette. Os Det er temmeligt Det er tomater ja og. Teori tager ligesom den den Jeg synes ligesom den mangler en noget lidt økonomisk indsigt, fordi verden taber ikke på at Der er dumme mennesker, altså folk med lav intelligens. De bidrager stadigvæk. Det vigtige er jo, at de altså de går på arbejde og producerer eller som er nogen der. Gerne vil købe. De får Sådan en løn sandsynligvis ikke, men men men det protesterer jeg stadig noget, som andre gerne vil have. Og så vil det jo også være med. Kunstig eller Sådan som Vores forestille sig ville med kunstig intelligens. At Det kan godt være, at de altså den er meget bedre end os, men Det kan stadig godt være et menneske har et eller andet som den. Her altså som terminaler. Ville kunne bruge fra mennesket, og som menneske ville sælge til terminal.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:46:53

Så nu er du ovre i er du ovre.

Jonas Herby: 00:46:54

Jeg har været temmelig. Jeg ved ikke hvilken film jeg bevæger mig rundt i, men man kan godt forestille sig, at terminator var altså bare var 100 gange rigere end en mennesker, men at vi stadig handlede med dem og og og leverede det, som vi nu engang kunne leve.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:46:55

I midten nu eller hvad, Jonas? Så længe vi handler med dem og ikke stået derfor. Jeg siger matrix og bliver slaver. Der ligger et eller andet så.

Jonas Herby: 00:47:12

Så ja, men men igen, så er det dem. Hvorfor skulle man gøre det? Altså vi. Vi er en af grundene til vi slap forbi slaveriet var jo, at det ikke var særligt effektivt, altså sydstaterne tabte i høj grad den krig, fordi de ikke havde de samme økonomiske ressourcer som nordstaterne ovre IUSA. Ikke fordi ja en en slave han skal arbejde. Altså. Han får ikke noget at arbejde for dig, men. Det betyder ikke Det er gratis at han slev det. Det koster enorme ressourcer til at sikre sig, at de. Ikke stikker af. Og og sikrer, at Der er nogen, der får dem til at altså at at får dem til at. Arbejde og i øvrigt så arbejder de så altså relativt ineffektivt i forhold til, hvis de var motiveret til at arbejde. Ikke altså guleroden virker lidt bedre end pisken. Så og hvorfor skulle altså hvorfor skulle kunstskind holdes som slaver som bare handle med os? Ja, og Det er det det handler om det her med absolut komparative fordele ikke. Det kan godt være, de bliver absolut bedre, ligesom vi lærer internationale økonomi. Ikke at du kan godt have et land, der både er bedre til at producere biler. Og hvad er sodavand men? Men de vil stadig have en interesse i at handle med andre med andre lande, fordi de skulle, og de vil specialisere sig i kun og så producere det. De hvor de er altså relativt gode i forhold til de andre lande.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:48:20

Ja ja, Det er den klassiske handelsnorm ikke altså noget når når vi lad os sige åbne op for handel med et eller andet i Afrika, og Vi er bedre til det hele, så så gavner det også, men det gavner også dem. Altså Det er gavnligt for begge parter og og Det kan jeg. Se ved vi.

Jonas Herby: 00:48:33

Det er vist den her kunstig intelligens. Den er så den er så klog som man som går rundt. Og siger, hvorfor skulle den så ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:48:39

Ja så så skulle det være. Det bliver altså tomme eller frygten der. Nu kan jeg ikke helt huske detaljerne i filmen, men er det ikke noget med, at maskinen på en eller anden måde bliver bange for, at mennesket vil slukke for den?

Jonas Herby: 00:48:40

Handle med os.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:48:50

Og så finder man ud af, at den skal udradere mennesket, inden mennesket udradere den.

Jonas Herby: 00:48:55

Det er vi ude. Kan ikke huske, så det må have gjort enden af mennesker synes at man skal slukke for den, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:48:56

I noget system.

: 00:49:03

Det er selvfølgelig.

Jonas Herby: 00:49:03

Rigtigt. Jeg kan ikke huske det hele, men man kan måske godt. Altså man kan jo godt lave en maskine som. Man skal slå menneskeheden ihjel, ikke? Men det ligger ikke kunstig intelligens som Sådan. Det ligger jo der mennesker, der ønsker at lave en en dommedags maskine. På en anden måde.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:49:19

Og der men men men men Jeg vil sige så. Meget. Jeg er ikke så bekymret.

Jonas Herby: 00:49:25

Det er ikke. Jeg kan sagtens forestille mig også masser af der fremtidsfilm der ikke? Men men når jeg når jeg tvinger mig selv til at tænke økonomisk over det, så så er der vel nogle ting jeg tænker, hvorfor skulle de gøre? Det altså hvor? Skal den holdes som slaver. Hvorfor skulle du ønske at udslette os? Altså mange af de. Krig, og så når vi ser nu. Dem min opfattelse er, at det det udbryder lidt i altså i magtsyge eller eller ren dumhed og ikke så meget i altså i rationelle. Hvad skal man sige? Altså Det er ikke intelligensen der har der har drevet det på den måde. Det er måske jo en centimeter kan måske sige ikke. Men nu vi snakker om hvordan i kan gøre jer kunsten igen skal gøre skade, så så er der nogle bekymringer, og Det er også det der med at vi kan bruge det til at. Altså til at gå op mod hinanden, så man kan lave nogle nogle robotter som flyver ud og så slår. Slår. Han slår andre folk ihjel i bund og grund ikke og og måske engang skal det måske et menneske, der skal tage beslutningen. Det kan være robotten selv tager beslutningen og der. Der er ingen. Der er heller ikke så bekymret igen. Altså for det første, så skal man have en typisk mennesker have en grund til at slå andre folk ihjel. Der er sikkert masser af muligheder for at slå andre mennesker ihjel i dag, men det, men det sker bare relativt sjældent. Heldigvis fordi. Der ikke er nogen god grund til at gøre det. Er selvfølgelig slagmarken, hvor Der er en god grund til at til at slå slå fjenden ihjel, og der kommer jo hele tiden nye våben, men der kommer også hele tiden nye modforanstaltninger mod ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:50:52

Lige præcis, og i det tilfælde, der må man vel betragte som ethvert andet våben i virkeligheden. Altså ligesom da man opfandt hvad ved jeg Jette jern og missiler og maskingeværer og.

Jonas Herby: 00:51:02

Maskinen kan være.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:51:04

Alt muligt andet, som ikke der ikke nødvendigvis er hver gang som noget fantastisk godt ud af. Det er fuldstændig rigtigt. Omvendt, så må man jo faktisk også sige, uden at jeg skal være den store militærhistoriker, så de i hvert fald nogle af de krige Vi har haft på det seneste her. Der er der da heldigvis været langt flere dræbte end end under første Anden Verdenskrig, som jo færre undskyld færre dræbte end under første Anden Verdenskrig eller den amerikanske borgerkrig for den sags skyld, hvor der også var helt utrolig mange dræbte II forhold til befolkningstal.

Jonas Herby: 00:51:24

Langt færre sagde du eller langt?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:51:34

Og så så Det er ikke åbenlyst. Altså Det er ikke åbenlyst netop at at nye våben og nye mere avancerede våben nødvendigvis vil vil øge dødeligheden af konflikter eller øge sandsynligheden for konflikter. Begge ting er rigtig, rigtig skidt netop også. Ligesom du siger at den samme teknologi og især i det her tilfælde kunne man sagtens fortsætte. Den samme teknologi kan bruges til forsvarssystemer, ikke altså i forhold til mere intelligent end til luftskyts og så videre, hvor man ikke skal vente på, at Der er et menneske, der først trykker på knappen. Men men Det er i stand til mere avanceret at finde ud af, hvordan man skal håndtere. En sværm af droner, der kommer.

Jonas Herby: 00:52:08

Hun kan huske den der var en jeg faktisk ikke ved hvornår Det var, men på et tidspunkt gav USA. Israel nogle nye forsvarsvåben som så kunne skyde de her missiler ned, og Det er altså min opfattelse dengang. Nu er jeg jo ikke så gammel, men min opfattelse var, at Det var Sådan helt altså nærmest magisk. De der missiler kunne flyve op i luften og skyde alle missiler ned. Men nu er det. Jo Sådan helt standard på en måde ikke så det viser jo at forsvars altså Der er værdier som er svært at gøre noget ved. Men har man så opfundet et? Forsvarsvåben som så kan gøre noget ved angrebsvåben, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:52:40

Og det siger vi jo i Ukraine lige nu, at russerne har svært ved at trænge igennem missilforsvaret, som Der er. Blevet sat op dernede efterhånden.

Jonas Herby: 00:52:48

Der er også der. Jeg har så også en anden ting i forhold til det, som måske er mere demokratisk problem med det her med at man kan lave videoer og Sådan. Noget som man kunne lave videoer som er totalt altså man var svært. Jeg har set masser af boder, hvor man kan sige. At, Der er rigtig billeder eller er? Det deepfake ikke blevet?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:53:03

Meget nemmere det.

Jonas Herby: 00:53:04

Er meget nemmere og igen dem der fremstiller det her som en.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:53:04

Tidligere var billigere. Ikke? Ja.

Jonas Herby: 00:53:09

Altså som et stort problemer som en kæmpe faris. Synes lidt de glemmer menneskelig adfærd. Altså fordi i dag når du ser en video i dag så vil du typisk mene tænke at okay det det blev filmet det der så er det rent faktisk. Også sket. Nu var jeg huskede var i starten af krigen var der nogen? Altså var det så nævnt da Sådan nogle videoer fra film der fra fra computerspil? Hvor man så faktisk ikke rigtig kunne se, hvad Det var. Det var computerspil, ikke så Det var min første form for fake kan man sige ikke for dig, men. Men i fremtiden vil det anderledes ikke. Altså i gamle dage. Hvis du snakker med folk, så vidste du at dem der har sagt det, så begyndte at få breve fra folk ikke og så skulle på en eller anden måde. Altså så blev det lidt sværere og så finde ud af om Det var dem der havde skrevet det. Og så kan man skrive maskiner og så har vi ligesom vænnet os til at.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:53:54

Og forhold dig.

Jonas Herby: 00:53:55

Skidtfisk ja folk der kritisk til det altså bare fordi Der er en anden der skriver at Mette Frederiksen. Lige sagt at hun. Hvad alle i oddere i kortere? Det ved vi godt. Det har hun ikke. Sagt bare fordi. Den der skriver det, vi forholder os kritisk for det, men hvis Det er skrevet. Altså hvis du skriver i deres hjemmeside, er det med Frederik har sagt et eller andet som vi ikke forvente hun vil sige så. Vil vi tro på det, fordi de har? Hvad hedder Sådan credibility? Altså Vi har tillid til Det er at de ikke lige går ud og. Så opfinder citater direkte.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:54:24

Ikke så det du siger. Det er, at Det er det vi i stigende grad, og Det er nok inden for meget, meget kort tid, vi udviklede. Det er en meget kritisk sans over for enhver form. Videoer, hvor vi nok tidligere har været tilbøjelige til at tro på det. Vi så en video af det, så må det være rigtigt, at der i dag vil være med i kristi. Hvor kommer den video fra? Hvem er det der har optaget dem? Hvem er det den person Der er optaget? Den vil den person. Stille sig op og sige foran mig, at personen selv har optaget.

Jonas Herby: 00:54:46

Ja kan dokumentere, at have gjort det ikke ville være mindre. Ville ikke tro på en der bare deler en en videofilm på på Twitter. Del, hvis den skal ligesom forbi et hvert fald en måde man kan godt være Der er andre løsninger, ikke? Altså teknologiske løsninger for eksempel. Men men en løsning kunne være, at man siger. Du må først sende en journalist og så dokumentere over for journalisten at den er rigtig, og så kan det være han bruger den på sit medies hjemmeside og så vil man nok tro på at den video rent faktisk er rigtigt, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:55:12

Ja fordi Det er klart det øjeblik at at nettet bliver oversvømmet med Sådan nogle fake videoer så så så vil alle jo lære forhåbentlig da at det at at enhver kan kan lave den slags og så ikke tillægge det nogen særlig værdi hvis det bare kommer ud uden at.

Jonas Herby: 00:55:25

Tænder på ikke? Jeg tror for eksempel, som den er Steffen, da han blev. Han blev optaget på, at Det kan godt være, at Det kan sagtens være det sidste gang vi ser det.

: 00:55:26

Men men det men det Det er fedt.

Jonas Herby: 00:55:32

Ikke fordi Der er jo programmer nu der kan lave bare noget man få optagelser af personlige stemme så.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:55:36

Kan lave en lydfil der lyder fuldstændig som personligt ikke? Ja, og Det er jo det, som alligevel måske er lidt bekymrende eller ærgerligt potentielt i hvert fald ved det. Det er at man kan sige video og lydoptagelse og så videre som Sådan et bevismateriale. Det bliver måske sværere at at bruge, så man kan ikke afvise at det i fremtiden vil være sværere, for eksempel også for domstole og at. Og og dømme folk baseret på videomaterialet, fordi man kan komme med det forsvar. Det kan bare være den er fake, at der i hvert fald større krav til at man så ikke har dokumentere hvor de kommer fra de her videoer og så videre, ikke altså som som var inde på før. Men denne her, hvad skal vi sige umiddelbart?

Jonas Herby: 00:56:11

Men Det kan jo svært at komme andre teknologier ikke som altså nu. Nu lærer man at forfalske skrift. Altså man kunne forfalske folks underskrifter og så videre. Eller du kunne skrive noget på en stentavle og så sige at Det er gud der har. Skrevet det men.

: 00:56:25

Det var den.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:56:25

Første dit fedt.

Jonas Herby: 00:56:28

Lige præcis, men. Men, men på det tidspunkt ikke forestille sig, at man fremover skulle bruge bedre og video til at dokumentere noget der kan være der kommer noget nyt siger. Nu er det her. Vi bruger II retssager, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:56:38

Nej ja Det er rigtigt. Spændende perspektiver Jonas. Jeg tror, Vi er ved at sælge Vores extended udgave her og så småt lige før tid.

Jonas Herby: 00:56:48

Ja Det er vi nok, Der er vi nok. Jeg har faktisk ikke så mange. Jeg synes vi kommer godt omkring nogle af de vigtigste ting her vi kan. Der er enkelte emner omkring kunstig intelligens, som det gør numre, men Det kan vi jo bare. Skyde til næste gang lad os gøre det, skal vi? Gøre det. Tak for i. Dag selv tak du min telefon også skal have. Claus tak for det. Få mere økonomisk indsigt næste gang, hvor vi endnu engang vil begive os ud i at forklare, hvorfor verden ikke er så simpel, som man tror, og hvordan det økonomisk teori og en pari kan hjælpe os med at forstå, hvordan verden hænger sammen. Du kan finde links og læse lidt om Claus og mig i shownotes, hvor du også kan finde Vores Twitter handles.

: 00:57:35

Tak for nu.