E25 #TaxTheRich!

Disclaimer: 00:00:00

Teksten er lavet med AI og kan derfor indeholde fejl. Hvis du vil være sikker på, hvad der bliver sagt, skal du lytte til podcasten.

Jonas: 00:00:00

Hvordan laver man en god intro der? Det er ikke har du haft en god sommer? Nå Claus Jeg er ved at tjekke på Spotify 4,9 stjerner i gennemsnit for Vores podcast, Det er rigtig godt. Det var godt nok kun 9 anmeldelser, men de de første der har anmeldt os de har været rigtig godt tilfredse. Jeg så også han skrev på Twitter at det her Det er generelt en fremragende podcastserie i et svar til Pelle Dragsted om om det her mangel på arbejdskraft og så længe han til Vores Vores afsnit 24 så vidt jeg husker. Vi skal have folk ind og så anmelde podcasten både på Spotify og på itunes, hvor man ellers lytter. Hej jeg hedder Jonas herby. Jeg hedder Claus galbo Jørgensen. Velkommen til økonomiske principper. Så sidder vi her igen, Claus, det gør vi.

Claus: 00:00:54

Så tilbage på pinden efter en god lang sommerferie. Yes.

Jonas: 00:00:59

Vi skal snakke. Lidt i dag. Jeg har en personlig historie med som. Jeg måske tænker. Kunne lægge ud med vi?

Claus: 00:01:03

Ja lad os høre.

Jonas: 00:01:05

Kan ikke huske, jeg fortalte, men vi vil i. Gang med at. Sælge Vores hus, og i den forbindelse har vi. Ja, Der er sket rigtig mange ting, som hænger sammen med regulering. Men det det det? Er ikke det vi snakker med, Det er at. Jeg Vi skal vi. Skal låne penge, fordi vi skulle jo købe det. Eller først troede vi skulle købe et større. Hus, og nu skal vi så. Nu så beslutte os for. At ville bygge om men. I begge tilfælde skal vi så ud og låne nogle penge og. Det det det, Det er altså sværere. End Det var. I gamle dage fordi så vidt Jeg har forstået så i gamle dage, så når man skulle tage det. Realkreditlån så sagde de jamen du kan låne 80% mere eller mindre vil derudover gøre det. Det må. Du selv ligge og rode med, fordi Vi har. Vores altså Vi er sikret, fordi Vi har Vi har vi. Vi har sikkerhed i huset så. Så laver du fejl af din økonomi gør et eller andet, så du ikke kan få det til at gå rundt. Jamen så kommer vi og snupper huset og. Så skal vi.

Claus: 00:01:54

Nok få Vores penge hjem, og selvfølgelig lavede banken eller instituttet også en kreditvurdering. Det gjorde de selvfølgelig, hvor de tog stilling til om om om man om man formentlig ville kunne betale de her regninger når de kom, ikke så så fordi selvfølgelig er de her Institut heller ikke interesseret i at stå i Sådan en tvangsauktion, men men men ja det det det tror jeg en en rimelig god beskrivelse af hvordan Det var.

: 00:02:12

Det er klart klart.

Jonas: 00:02:15

Men Sådan er det i dag. Der er masser af masser af tandregulering og det. Det er altså noget jeg stod på her, da vi skulle. Da jeg snakker med banken om, at vi skulle låne penge til et til den her ombygning her. Fordi Vi har faktisk relativt god luft i Vores økonomi, følger hvert fald selv, og vi kan se hver måned, der sparer vi sparer penge op og Sådan en god sum penge op. Men alligevel fik vi at vide, at banken. Vi kunne faktisk ikke låne nogle penge, fordi at. De at for det første så skulle man dokumentere, at man kunne låne til den nuværende. Altså jeg tager hele lånet til den nuværende rente. Og, og så bliver det jo, så bliver det. Jo dyrere at låne de? Her penge her og og derudover. Så sagde jeg, at vi jamen, hvis Det var et altså hvis Der er nogle. Penge, så kan vi nok godt spare. Noget af Vores. Altså vi bruger jo bare når ikke man. Har stram økonomi. Så bruger man jo bare det, man ligesom synes man har behov for, men der sagde hun så det skulle faktisk vise forud, så man skulle have en periode forud hvor man ligesom sparede. Ekstra meget op hvis. Hvis man skulle skulle låne, altså hvis man ligesom bevis på forhånd at man kunne reducere sit forbrug. Jeg kan ikke bare sige at Jeg kan. Godt spare et par 1000 om måneden det. Vil ikke være. Et stort problem ifølge min bankrådgiver. I hvert fald ikke, og. Ja og det gør. Jeg på grund at Vi har lidt svært ved at låne penge, end vi egentlig gerne ville låne. Ikke. Vi havde så heldigvis en masse penge stående på på bogen, så Jeg tror, at vi kan gennemføre. Vores projekter alligevel, men. Det var Det var lidt besværligt, og jeg kommer til at tænke på, da vi startede, da vi i sin tid købte Vores hus. Der var han i 8 studerende, og Det var når det så lavede Vores budget, så sagde de at hun var studerende, selvom hun var ved at blive færdiguddannet som som dyrene. Og dyrlæge tjener jo ganske fin fin løn. Jeg så tog de ligesom udgangspunkt i hendes løn som studerende. Fordi Det er. Fordi en af de krav Der er det, man tager udgangspunkt II folks nuværende situation og Det er. Jo lidt en. Ej Det er jo lidt detailregulering, fordi det det det begrænser. Bankernes mulighed for ligesom at så se på helheds sagen kan man sige ikke.

Claus: 00:04:06

Fordi din pointe er her, at Det er ikke Det er ikke banken nødvendigvis der. Så Det er fornuftigt at sige det på den måde. Det er et spørgsmål om, at banken skal gøre det på den måde, fordi det står i nogle regler, som som banken ikke kan afvige selvom. Med kendskab til jer ser jeres økonomi på på en på en mere positiv måde.

Jonas: 00:04:25

Og når man når man ser på læser på sociale medier også nogle gange i Nyhederne Sådan noget, så er det jo, så er det jo tit. Bankerne, der ender med at få skylden, men Det er bemærket, som er lidt anderledes den. Her gang Det var at min bankrådgiver. Hun var meget. Altså konkret med at sige, at Finanstilsynet har strammet reglerne, så. Så jeg ved ikke om Det er en generel ting. Det er jo svært at sige ud fra en af. En oplevelse men men Det er godt. Man kan godt forestille sig på et eller andet tidspunkt, at bankerne begynder at skyde skylden videre på dem som timer, der har ansvaret for det her ikke så det ikke er dem der tager der får utilfredse kunder, men så de ligesom siger, at Det er ikke Vores skyld. Det Finanstilsynet og på den måde skubber ansvaret. Videre ikke så det bliver spændende, hvordan det kommer til at foregå i fremtiden, eller hvad det kommer til at ende med i fremtiden. Jeg ved ikke om Det er en god måde at regulere tingene på, at man går ned og så gør det altså så til det, at man har også her med max kan låne 4 gange i sin indkomst som en form for tommelfinger. Reelt som skaber alle mulige problemer. Men hvis folk ikke kan låne de penge, som de mener de faktisk reelt set kan. Låne jamen så vil de også begynde at brokke sig over det, og så kan det føre til at man får en anden form for regulering i fremtiden.

Claus: 00:05:30

Det kunne forestille sig, og Det er vel et eksempel på, at at Sådan noget regulering griber om sig, fordi når man ligesom først har sagt, hey okay, staten går ind og. Blander sig i, hvordan man skal lave kreditvurdering. Jamen så så dukker der alle mulige udfordringer op med det. Og så kommer der et krav om, at man også kan sige b løse de udfordringer. Så kommer der flere regler for at løse de problemer, de første regler havde og så videre og så videre. Så ruller snebolden ikke, og så bliver den der bog med med regler, den bliver tykkere og tykkere.

Jonas: 00:05:58

Lige præcis lige præcis. Jeg synes også rigtig godt eksempel. Det er det her med 4 gange indkomst, som specielt er da renten var meget lav, så kunne folk jo sagtens låne. Penge til en dyr lejlighed, men de måtte ikke låne penge til den her lejlighed og det, som markedet har gjort i stedet for. Det var Sådan OK, hvis ikke du kunne købe den selv. Jamen så kan vi leje den ud til dig, for vi. Kan godt skaffe de her. Midler til at til at finansiere lejligheden, så du kan godt betale en husleje på, hvad jeg 15.000 kroner om måneden, men du kan ikke tage et lån. Hvor du skal betale 15.000 kroner om måneden, og det presser markedet over til at bygge flere lejeboliger. Og det der så nogle politikere der synes er er utilfredsstillende, at der bliver bygget mange lejeboliger, så blandt andet Venstre var ude og så foreslå at man skulle kræve, at der så altså simpelthen kræve, at der bliver bygget flere ejerboliger, og så indfører ny regulering for at løse det problem, som man havde skabt ved levering i første omgang ikke. Og jeg kom til at tænke, jeg så et et citat fra Thomas sowell, som er en amerikansk økonom, meget Liberal amerikansk økonom, hvor han siger, at mange af de problemer Vi har i dag, det skyldes løsninger. Fra i går, og Det er jo det. Det er jo lidt det der der sker det ikke at nu synes vi der mangler ejerboliger, men Det er faktisk et problem Der er skabt. Af at man. Har indført en regulering af nogle andre årsager. Det kan godt være det løser et problem. Det er egentlig ikke min pointe her, men man kan næsten være sikker på at der kommer. Der opstår nye problemer, når man når man løser et eksisterende problem. Jeg forsøger at løse et eksisterende problem.

Claus: 00:07:21

Og og jo mere komplekse problemerne er, jo større risikoen for at de meget komplekse løsninger reguleringer man laver de de rammer skævt.

Jonas: 00:07:30

Lige præcis lige præcis. Læs videre til ingeniør Det var med 3 partiledere fra regeringen i Berlingske.

Claus: 00:07:37

Det gjorde jeg. Det er. Hvad hedder det i virkeligheden? Ja, toppolitikerne II Vores meget brede regering Vi har i Danmark lige nu, som har været ude og sige, at Vi har jo masser af penge, eller Vi har masser af penge, Der er fundet nyt råderum, og man har regnet på. At at Der er penge på statsbudgettet til at sætte nye initiativer i gang, men man synes ikke, at man synes, Der er problemer med arbejdskraft, og Vi har også hørt det alle sammen. Vi har også haft det oppe i podcasten at vinde her for det her med manglen på arbejdskraft, som vi jo, hvor vi jo var lidt ude med riven og sige at at, at Det er Sådan, som vi ser på det ud fra det økonomiske perspektiv. 1 1 1 lidt mærkelig måde at betragte sagen på. Altså man kan sige det det, Det har jo også noget med hvad lønnen Det kan være at det. I virkeligheden er. Der for laver og det der lige. Gør, at det det ligner, der mangler arbejdskraft. Ikke, og men Det er jo ret interessant at ikke meget mere nu efter vi eller et par uger efter vi lavede en podcast, så så kommer det simpelthen fra toppen af regeringen og siger, at den nye prioritet, den nye valuta Vi skal handle med, når vi forhandler politik i den kommende tid. Det er ikke om Der er penge til det her, men Det er, om Der er arbejdskraft til det her så det. Er arbejdskraften, der skal være valuta.

Jonas: 00:08:44

De prøver ligesom at sige, at Det er ikke nok at prøve at skabe en historie om, at Det er ikke nok at man har masser af penge. Man er også nødt til at fremskaffe noget noget arbejdskraft. Ja men pointen er jo at hvis du har masser af penge kan du jo bare altså så kan du købe den arbejdskraft.

Claus: 00:08:56

Det er jo. Lidt sjovt. Ikke fordi man kan sige når man skal. Vi så også til at holde øje med om Der er nok stål. Altså er der nok stål til det her forslag er der nok grus til det her forslag. Er der nok og så. Videre og så videre, ikke? Og og Det er jo der, hvor vi normalt netop har har markedet siger i stedet for at hver eneste gang Vi skal bygge en skole, så skal kommunalpolitikerne tage stilling til. Har vi nok mursten, har vi nok mørtel og så videre det. Det skal kommunalpolitikerne ikke tage tage tage stilling til, fordi det bliver alt for bøvlet. Vi har fundet på noget, Der er meget smartere, at Vi har fundet på noget, der hedder penge. Som er Sådan et fælles mål for alle de her ting regnet sammen med noget, som vi kalder for priser. Og og på den måde så er det utrolig meget nemmere og også meget, meget mere effektivt at træffe gode beslutninger, fordi Vi har den her fælles fælles målestok, der hedder penge, og når vi lige pludselig begynder at skulle have have Sådan nogle andre ting ind i det her, særdeles bliver det mere bøvlet. Men man risikerer at være endnu værre er også at træffe nogle dårlige beslutninger.

Jonas: 00:09:50

Altså Jeg tror en af de ting de de spiller på Det er at Det er den her med at Der er en. Altså hvis du ansætter flere folk i den offentlige sektor, jamen så kan du ikke samtidigt arbejde i den private sektor, og så bliver den private sektor mindre og så Jeg tror Vi har talt om tidligere, men så har vi. Så er der nogen der har den her opfattelse, at den private sektor ligesom betaler for den offentlige sektor? Ja Jeg tror Det er lidt den de de spiller på og sige jamen vi kan ikke. Altså hvis vi bruger de her penge her, så så bliver den private sektor mindre og så. Har vi ikke længere de her, de her penge.

Claus: 00:10:20

Ja, hvis vi bruger noget arbejdskraft, så du mener ikke altså hvis vi ansætter flere folk i den offentlige sektor, så tager vi nogle folk ud fra den private sektor, og så er der færre mennesker til at.

: 00:10:23

Ja ja yes ja.

Claus: 00:10:31

Ja betalte skatter til at finansiere den offentlige sektor. Det det det det du er inde på ikke også?

Jonas: 00:10:36

Ja lige præcis at Det er som om, at så bliver produktionen. I samfundet mindre, men Det er jo ikke. Altså det tror jeg som Liberal. Det sætter sig noget, for så bliver de offentlig ansatte i stedet på bredde. Men det man altså man rent økonomisk kan man sige jamen du har nogen Der er produceret noget. Lad os bare sige de producerer. Det er senge II den private sektor, og nu bliver de ansat til at så til og så servicere til at producere noget andet i den offentlige sektor. Det vil. Så være. En service men men men i virkeligheden så så begge ting skaber værdi. Det er måske nemmere at sige du tager nogle der for klippet hår og sanser dem til at så at pleje gamle mennesker. Og så siger, det ændrer jo ikke på at begge dele. Det er jo noget der skaber værdi for folk og og den værdi der kan du så. Der kommer staten så så altså tager noget af det. I skatteindtægter ikke? Men, men i begge tilfælde bliver der rent faktisk produceret noget værdi så det man flytter lidt rundt på det. Men Det er jo ikke Sådan at man altså arbejdskraften forsvinder, ikke bare fordi man ser nu den offentligt ansatte i stedet for privat ansat. Så så altså i flere sager Der er. Men Det er lidt af den de. Spiller på. Jeg forsøger at spille på.

Claus: 00:11:35

Det det det troede du ret i at at der nok er en del af det. En anden del er jo også at at man altså Det er jo tydeligt for enhver at Der er pres på på arbejdsmarkedet, hvis man er ansat i har ansvaret for at skulle ansætte folk, så så er det indenfor rigtig mange brancher lige nu. Lidt svært at finde arbejde og finde ledige folk til at søge de stillinger, Der er arbejdsløsheden er meget lav, hvilket er godt. Og så videre og så videre. Men, men Sådan er det jo på på rigtig mange markeder kan man sige, Sådan er det sikkert også på netop på på stålmarkedet og på grus markedet og alt muligt andet. Men, men det løser sig jo gennem markedsmekanismen det her. Altså hvis det kommer mere efterspørgsel efter efter grus. Jamen, så stiger prisen på grus og så og så så må vi jo så forholde os til det og så finde ud af, om vi stadig skal bygge denne her. Den her bygning, som kræver noget grus ikke og og, og Det er ikke fordi Jeg vil sætte lighedstegn mellem mennesker og grus. Der er 2 meget forskellige. Men men men men pointen her er at at markedet, hvis man ellers er markedet fungerer, løser de her mangelsituationer ved at priserne tilpasser sig. Altså hvis Der er mangel på arbejdskraft, jamen så kommer der pres på overenskomstforhandlingerne, hvor folk vil kræve højere lønninger, og det får de så også. Og så er det med til at løse de problemer, Der er på på arbejdsmarkedet.

Jonas: 00:12:50

Og Det er nok der den reelle udfordring ligger.

Claus: 00:12:50

Hele kødet.

Jonas: 00:12:52

Ikke Det er. Det, Det er ikke et markedsbaseret. Altså den offentlige sektor er ikke markedsbaseret. Der er både der både altså man. Prøver både at. Styre hvor altså hvor mange uddannelser der skal være, hvor uddannelserne skal ligge. Hvor stor arbejdskraften? Altså hvor stor efterspørgslen efter arbejdskraft skal være, hvordan den her arbejdskraft skal bruges, altså ved at indføre et krav om registrering og altså det som folk kalder bureaukrati ikke så så Det er jo ikke et et marked et frit marked på den måde. Det er jo der. Hedder det, hvad siger du nu siger det ligger begravet et eller andet lige begravet af.

Claus: 00:13:23

Ja ja ja og det det tror du fuldstændig ret i og det det det betyder måske meget god sløjfe det her, hvor vi startede i dag, at når man når man begynder på det her regulering, jamen så så er det meget nemt og hele tiden at bygge mere og mere ovenpå, hvor hvis man ligesom prøver at hæve sig lidt op i helikopteren og sige jamen altså det det handler om. Det er at vi Vi har nogle ressourcer her II samfundet, politikerne kan være med til at bestemme, hvordan Vi skal bruge dem i fællesskabets tjeneste, men man skal passe på med at sidde og detailregulere på alle mulige måder, fordi så så griber det altså bare om. Så så en en advarsel i hvert fald for at at gå ned at forholde sig til, at politikerne skal jo forholde sig til hvad der, hvad Der er af ressourcer tilgængelige inden for alle mulige dataområder og og mere at holde sig til den store fælles målestok, der hedder kroner og ører eller euro.

Jonas: 00:14:13

Og det det ja lige præcis Det kan sagtens være. Det er en god ide at så hvad hedder det øge arbejdsudbuddet? Det afhænger af, hvordan man gør det, men. Men hvad lytteren er altså kroner her i Danmark, og Det er den også i. Fremtiden? Jeg har en lille. Er det ikke en solstrålehistorie, men kun hunde? Og Det er, at der har været rekord få skovbrande i Europa her i sommeren 2023. Det er ikke. Det er ikke lige den opfattelse, man får, når man læser, når man følger med i medierne. Men jeg så et et tweet fra fra Bjørn lomborg på baggrund af nogle data fra en eller anden dansk, som jeg lige kan huske, hvad var, men som viser, at nu havde jeg rekord. Men Det er inden for de sidste 10 år, der ligger 2023 faktisk relativt lavt. Og det fik mig. Til at tænke på. Jeg tror også Vi har snakket om det tidligere i forhold til de her. Naturkatastrofer Sådan noget. Ja det bliver varmere, men Det er jo ikke det samme som at der nødvendigvis kommer flere skovbrande og oversvømmelser og så videre, for det afhænger af, hvordan vi tilpasser os til de her varmere temperaturer, og Der er masser af måder, at man kan kan begrænse antallet af skovbrande. Den helt oplagte er jo at sige, at det tog ikke du tæller tæller altså åben ild i skoven er forbudt at regulere den del ikke? Man kan også lave brandbælter og så videre uden jeg på nogen som helst måde skal også specialist i det her, men Der er alle mulige ting og sager som man gør for at tilpasse sig. De har de har varmere temperatur, Sådan så man ikke får den her stigning i skovbrande eller oversvømmelser. Der kunne være ikke og og i den anledning har jeg Sådan en interessant historie i fra. Det ved connect, der havde en historie om, fordi nu har også været meget tørke her i forbindelse med de høje temperaturer i Europa. Og og det det? Kan Det kan mangel på drikkevand nogle steder, men de den skrev at i gennemsnit så er der 25% af Europas vand som forsvinder i læg II rørene. Altså det det simpelthen ud inden den når ud. Til forbrugerne. Og Det er jo en oplagt. Måde og så løse mangel på drikkevand. Det er jo så sige. Jamen, kan vi reducere spildet II vandrørene, hvis Der er masser af vand? Jamen så kan det måske ikke betale sig at reducere spildet, men hvis du begynder. At opstå. Mangel på vand jamen så kan det være man skulle prøve at. Se om man kunne lidt hurtigere kunne fjerne. Altså for lappet nogle af de her huller, der opstår II vandrørene. Det koster selvfølgelig noget, men. Men det betyder, og Det er en omkostning, man skal tage højde for. Men det betyder ikke, at vi kommer til at mangle vand. Det betyder bare, at vi kommer til at bruge flere. Penge på og så labor og hvad man ellers kommer til at gøre, ikke?

Claus: 00:16:40

Ja, og det betyder i hvert fald slet ikke, at vi kommer til at mangle vand at drikke, altså langt, langt, langt, langt det meste af det, man kan sige vand vi bruger Det er. Jo til Det er jo til landbruget. Ja og og jo billigere vand er jo jo man kan sige jo mere ostler landbruget. Er det nogle mange steder er det direkte gratis på den måde. Man har valgt at regulere. Det er jo nogle af de problemer, man for eksempel har ovre i Californien og lignende steder, hvor man, hvor man historiske årsager har landmændene ret til meget, meget, meget store mængder vand derovre selv i Sådan decideret ørkenområder, hvilket betyder, at der virkelig bliver ødslet med vandet fra de her landbrugets side, mens man selvom Der er faktisk reelt set mangler lidt vand, så så så så igen, noget af det man der der kan ske der hvis. Man man overlader. Det til meget af kræfterne og få. Sat en ordentlig pris på de. Ting jamen så så så så får man løst det her problem på den ene eller den anden måde ved at lappe i rørene eller ved at skrue lidt ned omlægge til nogle afgrøder der bruger mindre vand eller hvad ved jeg tager de mest vandkrævende arealer ud af brug og hvad det nu måtte være, mens meget detailregulering her. Det risikerer at gå vejen. Når Det er sagt, så er vi bestemt ikke blinde for, at klimakrisen og co 2 udledning og så videre har en masse negative konsekvenser det? Der overhovedet ikke nogen tvivl om.

Jonas: 00:17:56

Nej, men en af de ting jeg faktisk tænkte på Det er, at mange af de varmerekorder man så har set her i løbet af sommeren. Altså nogle. Steder så er. Det der varmerekord et sted, er jo fuldstændig normalt et andet. Sted, og det illustrerer meget godt, at Det er faktisk ikke det. Er jo. Ikke nødvendigvis selve temperatur. I sig selv Der er problemet. Det er det, at det ændrer sig. Der er problemet. Ikke fordi det du og. Nu læste lige et Henriks IUSA, men der var varmerekorden blev sat i 1990 på 50 grader, mens varmerekorden i Valencia. Den var. Som var ny i år. Den var den var på 47 grader, så denne gang 3 grader lavere end en vejledning der. Men problemet er selvfølgelig, at det lige pludselig altså. Hvis man. Indretter sit samfund og sine boliger og Sådan noget til at man. Altså til at det ikke er så varmt, så bliver det varmere, så skal man jo til at lave det hele om. Altså skal være man skal have mindre varme, færre varmeapparater og og flere airconditions om. Måske skal man have meget større tagrender og stå. Så altså rører jorden, der kan føre vandet væk, når det regner og så videre. Ikke? Og Det er jo den. Det er jo den omstilling til et andet klima, som er som er det dyre og ikke så meget det.

: 00:18:57

Er ikke nødvendigvis.

Jonas: 00:18:57

Så meget klimaet i sig selv altså det Der er mange steder, som altså mennesker lever over hele jorden. Ikke, at Der er nogen af de her klimaer der, Der er meget mere ekstremt end det, Vi har her i Europa. Altså man laver. Lige fra en gratis til sahara. Ikke så så, men Det er jo selvfølgelig ændring. Altså det der med at gå ud og så lave hele samfundet om, fordi at nu kommer der mere nedbør og nu bliver det varmere hvad Det kan være som som gør at det bliver et problem. Altså ligesom i højere grad gør, at det bliver et problem. Skal springe videre til Morten Claus.

Claus: 00:19:25

Lad os gøre det.

Jonas: 00:19:33

Som du ved så. Jeg arbejdet en del med med cyklen gennem tiderne. Det tidspunkt blev kaldt cykelholder jeg nogle af. Mine bekendte kan jeg huske? Fordi rigtig mange. Af de projekter som er lavet som konsulent, faktisk var handlede om cykling og hvordan man. Det er måske ikke. Så meget om, hvordan man fik flere til at cykle med, hvordan man ligesom synliggøre værdien af at folk de de cykler. Og af den grund, så kender jeg også Morten kabell relativt godt, fordi han var i lang tid formand for cyklistforbundet. Som jo har en. Hvad skal man sige som som som ja officielle princip er, at de skal fremme cykle i? Men Jeg synes også tit de kom til at virke som om de i virkeligheden bare gerne vil af med. Bilist med bilismen, men men, men manden blev.

: 00:20:22

Og hvem siger? Men grunden til at.

Claus: 00:20:23

De tilføjer, at han er også, at han er folketingsmedlem. Er han ikke for Enhedslisten? Han er på listen.

Jonas: 00:20:27

Nej han var. Han var jo borgmester for Enhedslisten af ja II Københavns Kommune, teknik og miljøfolk, borgmester.

Claus: 00:20:30

Og Det var Sådan Det var.

Jonas: 00:20:36

Nå men jeg så et tweet frem her forleden. Hvor han skrev at 93% af turene med 11 jul i London de vil have foregået til fods på cykel eller med offentlig transport. Hvis ikke man har haft her løbehjul være.

Claus: 00:20:49

Sagde du 93%.

: 00:20:49

For sig selv.

Jonas: 00:20:50

93% så stort set alle ikke, altså de fleste der kører på elløbehjul. De man skifter ikke fra bil til el løbehjul. Man skifter fra et af de transportmidler der typisk er gode til korte ture. Storby er i storbyer ja, og så skriver han, at kommissionen ikke klart el løbehjul er ikke grønne. De er en dårlig idé og bør ikke tillades på offentlig vej. Og Det er det der. Med en dårlig idé og ikke grønne altså hvad har det med sagen at gøre? Altså det gør jo ikke nødvendigvis ting til en. Dårlig ide at. Altså at man ikke at man altså bare fordi bare fordi man flytter en tur fra cykel til elløbehjulet er jo ikke nok til at sige det en dårlig ide.

Claus: 00:21:25

Eller få bus eller whatever? Ja.

Jonas: 00:21:26

Nej Der er altså i og med folk de bruger den, så er der noget der tyder på Det er en god. Altså Det er en god ide fordi folk kan godt lide at bruge de halvløb jul.

Claus: 00:21:33

Altså man kan sige hvis man skal være lidt grov, så så logikken siger at de eneste gode ideer. Det er dem der flytter folk væk fra bilen. Altså når Niels eller transport.

Jonas: 00:21:41

Jeg vil godt fremlægge hans tro.

Claus: 00:21:42

Nu sætter transport her i hvert fald ikke.

Jonas: 00:21:44

Altså hvis hvis man skulle være grov, så siger de en god ide og Det er dem man synes er en god ide.

Claus: 00:21:49

Det var måske lige lidt kort.

Jonas: 00:21:52

For for for det. Jeg vil tro at hvis man går hen og så spørger de mennesker, som bruger de her løbehjul, synes Det er en god ide med de her løbehjul. Så vil de jo sige ja, fordi før skulle jeg gå og det tog mig 15 minutter at gå fra. Altså fra mit hjem og til at arbejde. Nu tager jeg og så tager det 5 minutter. Så det synes selvfølgelig er en god ide.

Claus: 00:22:07

Ikke. Man kan måske lave en. Parallel også til til metroen, fordi. Der, Der er tidligere lavet undersøgelser også omkring metroen i København. Jeg kan ikke huske de præcise tal, men Jeg kan i hvert fald huske at konklusionen. Det er, at langt de fleste af dem, der tager metroen blandt andet i København. Det er folk, der Alternativet ville tage bussen eller tage cyklen eller gået og kun en meget lille del af dem er folk, Der er alternative bliver taget i bilen, så Det er Sådan set fuldstændig det samme som. Og så kan man sige igen stille spørgsmålet, kan man deraf konkludere, at metroen er en dårlig idé, og det vil sige nej til der kan være mulige andre?

: 00:22:39

Ikke det her.

Claus: 00:22:39

Grunde som lidt. Det kan være alle mulige andre grunde til at metroen er en dårlig ide, men men men man kan ikke sige det alene fordi at folk ikke kommer forbi, men fordi de kommer fra nogle andre transportmidler og og hvorfor egentlig det? Jonas? Det lyder faktisk lidt nærende, ikke?

Jonas: 00:22:52

Ja Jeg har tro. Jeg er faktisk, hvis jeg tager udgangspunkt i en kabels tweet her, så vil. Jeg tro at mange af. Ture som elev tager fra offentlig transport. Jamen den hedder offentlig transport i forvejen stjålet fra fodgængere og cykler. Fordi det Det var også korte ture som ikke som som måske ikke er er konkurrerer så meget med med bil med mere med. Ja lige præcis altså hvad hedder? Gang og cykel, ikke? Hvad spurgte du om? Claus, siger du siger.

Claus: 00:23:17

Hvorfor er det hans argument så ikke holder fordi det. Lyder jo meget besnærende. Så hvorfor er det han sagt? Argument ikke holder Jonas.

Jonas: 00:23:24

Ja det Det var måske. Der Vi skal snakke om afsløret præferencer ikke altså man nogle gange må spørge folk altså forskellige måder som folk som økonomer. Prøv at finde ud af, hvad folk egentlig gerne vil have. Altså hvad er det egentlig sætter pris på nogle gange? Så spørger vi. Folk til hvad? Hvad vil. Du altså synes du alligevel bedre end en gang og andre gange så kigger jeg. På hvad de gør, og hvis de vælger elløbehjul stedet for deres cykel. Jamen så er det fordi de de isoleret til ét synes at i. Hvert fald lige på den her tur, der var el løbehjul el løbehjulet. Bedre for dem, end cyklen var så. Så ved at bruge el løbehjul i stedet for at cyklen eller offentlig transport. Jamen så har de jo vist at de synes Det er en god ide der hedder løbehjul lige præcis Det er den tur de kører der ikke.

Claus: 00:24:03

Ja når de vel at mærke også havde andre alternativer ikke så så så hvis man stiller folk overfor et valg og allerbedst ude i den virkelige verden og og der står en cykel til højre og løbehjul til Venstre og og folk frit kan vælge mellem de 2 ting, der kan måske være nogle prisforskelle, der kan måske være nogle andre ting. Hvis man så konstaterer, om folk vælger et eller andet andel af af menneskene, de vælger elløbehjulet, så kan vi da ikke konkludere. Men for dem der valgte elløbehjulet, de må have gjort det, fordi de synes, Det var det det mest attraktive for dem, når man tager alle de parametre med, som som er er relevante og som med tid og penge og så videre og så videre. Ikke? Men Det er i siger OK jamen for de her mennesker, der var jeg løbehjulet, altså den mest attraktive mulighed altså og og deraf kan vi lære noget om deres præferencer, altså om deres, hvad vi ønsker. Til hvad? Hvordan de gerne vil have hvor byen ser ud, hvis man ser Der er rigtig rigtig mange der bruger de her løbehjul. Så så man kan sige det simpelt så meget klar indikation af at folk synes Det er fedt altså Det er noget folk får glæde af. Det er noget, der løser transportbehov for de mennesker, men hvad? Hvad kunne så være grunde til at at det ikke var fedt? Jamen så må man kigge på det her med eksternaliteter ikke? Altså kan man sige på er et eller andet der generer andre mennesker på de her løbehjul. Fordi fair nok hvis. Johnny på på 16 tager det her løbehjul, så tænker jeg primært om Det er smart for ham og ikke så meget om om om om han generer alle mulige andre ved det. Så det man tænker.

Jonas: 00:25:28

Vi har ikke noget imod stereotyperne. Jeg bruger podcasten.

Claus: 00:25:30

Før eller siden? Jeg er ikke på 16. Hvad hedder det? Og så kan man så begynde at snakke om nå jamen altså hvad er det der kan være irriterende for andre ved at folk på elløbehjul? Det kan være at folk smider dem, at de bliver parkeret midt i det hele rundt omkring ligger og flyder og så grimme ud eller hvad ved jeg og så begynder at snakke om det, ikke? Og selvfølgelig kan man også snakke om klimapåvirkningen og så videre af det her og og Det er en helt relevant snak, og Det kan man så sige, hvordan håndterer vi det? Det kan være, der skal nogle afgifter på og så videre og så videre. Men men at sige, at Det er en dårlig ide alene fordi folk fordi det ikke flytter folk væk fra bilen. Det er i hvert fald noget forhastede konklusion, vil jeg sige.

Jonas: 00:26:19

Vi skal videre til Vores hovedemne, Claus, som jeg i dagens anledning.

Claus: 00:26:21

Skal du?

Jonas: 00:26:23

Har foreslået bliver. Bliver det her? Ja, Det er udtrykt med tax the rich, og jeg fik faktisk ideen, fordi jeg så det Nikolaj villumsen, som han sidder i EU Parlamentet for Enhedslisten han han skrev, at at hvis man. Hvis man får held med at tackle rich, altså hvis vi beskatter de rigeste, skriver han, så har vi råd til bedre hospitaler, råd til mere velfærd og råd til klima og natur. Hvordan jeg tænkte vi skulle snakke snakke om.

Claus: 00:26:54

Ja og det lyder jo besnærende teich i. Hvad var når man taler til dem der ikke er de rige fordi så når fint nok, så er der nogle andre der skal betale det lyder. Det lyder jo dejligt ikke.

Jonas: 00:27:03

Ja, er du rig?

Claus: 00:27:05

I det, Det er jo nok i Sådan en relativ betragtning. Der er ingen tvivl om, at at jeg hører til en del af den en del af af de højeste indkomster i Danmark. Det gør der så ikke de allerhøjeste, men men men da klart en højere del.

Jonas: 00:27:16

Vi taler om i topskat i hvert fald. Der er altid, Der er altid nogen der tjener mere end en selv.

Claus: 00:27:22

Der er altid nogen der ser mere end det selv. Ja.

Jonas: 00:27:25

Okay, nå men det jeg tænkte, var jeg lige et. Godt liv med gummiged det her, fordi han siger jo Vi har råd til hvad han skrev her. Ikke råd til bedre hospitaler, råd til mere velfærd og råd til. Klima, natur og man kan jo. Sige, Det er jo Sådan Det er meget svært så tilbage. Ikke fordi Det er klart, hvis du får en krone mere ind, så har du jo i princippet råd til til mere af de ting. Der er ikke, men men Jeg tror også vi alle sammen blive enige om at. Altså kan der skal mange milliarder i kassen for men som for alvor kunne sige, at nu kan du få bedre hospitaler og så videre. Ikke og så var inde og tjekke på det. Det samlede provenu fra topskatten det. Det har vi nogenlunde stabilt siden 2017 og i 2021. Der var det for 20 milliarder kroner. Det er 20 milliarder er jo rigtig mange penge, ikke?

Claus: 00:28:08

Ja ja er jo mange penge ja.

Jonas: 00:28:09

Men det svarer, men det svarer faktisk bare til 3% af det samlede. Person skatteprovenu altså det man betaler ud af Vores indkomstskatter ikke eller personskatter.

Claus: 00:28:19

Ja så er der jo moms og alt muligt. Andet også og selskabsskatten.

Jonas: 00:28:21

Ja og andre former for afgifter, og Det er sandsynligt, at det svarer faktisk til 1,5% af det samlede offentlige udgifter. Og det betyder jo selv. Lad os bare sige at med tech der mener vi, at Vi skal. Vi skal fordoble topskatten, altså hvis vi fordoblede topskatten, og så er vi også antog at prognoser også vil blive fordoblet, ikke? Jamen så vil jeg jo egentlig. Så vil det faktisk reelt set ikke ændre markant på den offentlige service, og Jeg vil få 1,5% flere midler i den offentlige i. Det offentlige kasser. Til at bruge. Som vil kunne forbedre alt, altså alle offentlige services med 1,5%.

Claus: 00:28:54

Og Det er jo ikke det det det.

Jonas: 00:28:56

Var en ting vel så. Er klart, hvis man bruger alle 20 milliarder på på én ting, altså med psykiatrien, så vil du selvfølgelig gøre en gøre en forskel. Det er jo ikke nogen tvivl om, men man kan ikke.

Claus: 00:28:58

Ingenting brug.

Jonas: 00:29:09

Man kan ikke sprede ud over særlig mange. Ting for for for for. Altså for en mærkbar effekt. Den forsvinder, og samlet set kan man jo sige, at man kan jo også. Altså man kunne lige så nemt så sige, at nu sparer vi en procent på alle på på alle budgetter i det. Offentlige, det vil stort set ikke kunne mærkes, og så bruger vi de. 20 milliarder Vi har fået derfra på psykiatrien, så man kunne se et meget, meget stort velfærdsløfte II psykiatrien og næsten ikke noget de andre sidder ikke så.

Claus: 00:29:35

Så så så jeg selv altså måske. Pointen er her, at man skal ikke gå og bilde sig selv ind, at man kan. Få Sådan et. Klart mærkbart løft af den offentlige service ved at for eksempel at fordoble topskatten, at at at så vil det vil betyde, at så vil man virkelig synligt kunne se i hverdagen på alle mulige måder på psykiatrien, på folkeskolen, på hjemmehjælpen, på forskningen, på hvad ved jeg, at det virkelig får givet et markant løft? Det er helt helt urealistisk at forestille sig det, fordi som du siger selv i det her. Ting det scenarie, hvor man fordobler topskatten. Og derved får dobbelt så meget topskat ind, så giver det altså kun halvanden procent i det offentlige i de offentlige kasser.

Jonas: 00:30:18

Men Det er også en meget streng indsats. Ikke fordi folk reagerer jo på på topskatten.

Claus: 00:30:23

Ja topskatten den her på. Hvad er det 15%?

Jonas: 00:30:26

Ja 5% af. Altså de er ved at lave aftale med det her.

Claus: 00:30:29

Alle de andre, ikke? Ja.

Jonas: 00:30:31

Nu er de ved at lave om, hvad det her med top skal der, og hvad der ellers kommer ikke. Men men lige nu er den på 15%. Ja og Jeg vil faktisk sige at kigge på hvad meget det. Og man nu. Regner på hvad? Det vil koste at fjerne topskatten, og den regner de den engelske effekter. De er 11,8 milliarder. Så reelt set vil det kunne koste 8,8 milliarder at fjerne, hvilket svarer til 0,7% af de offentlige udgifter.

Claus: 00:30:54

Og og det her med dynamiske f der var fortæller helt kort. Det er det her med, at folk gør nogle forskellige ting for ikke at betale skat, når man har en høj skatteprocent, og det vil sige vi skatteprocenten falder, så vil vi folk i mindre grad være tilbøjelige til at. Og og undgå at betale skat. Det kan være, at de vælger. At arbejde noget mere. Når man øser betaler så meget i skat, så vil man måske arbejde lidt mere. Det kan være, at man bliver lidt mindre kreativ med, hvordan man flytter rundt på forskellige indtægter mellem hvad ved jeg? Kapitalindkomster, arbejdsindkomst eller hvad der nu er af forskellige tricks man kan lave. Det kan være, at man bliver mindre tilbøjelig til at flytte til udlandet og arbejde. Men tiden bliver i Danmark og arbejder og så videre og så videre og så videre. Det er alle de her ting man. Gør for at undgå at betale. Så meget skat det. Det bliver der mindre af hvis man sætter skatten ned. Så det vil sige folk vil ja.

Jonas: 00:31:41

Man kan sige helt konkret, så da jeg skiftede fra én til én, der kan huske, vi jokede med at at skattevæsenet betaler. Jeg gik rigtig meget ned i løn på det tidspunkt er og der dukker vi med, at skatteyderne betalte jo den største del af det. Ikke så et eller andet sted så blev jeg så blev seebers støttet af skattevæsnet i forbindelse med det skifte der. Ikke fordi.

Claus: 00:31:58

Ja, Det var ikke så Det var ikke så dyrt for dig at tage et lavere betalt job fordi ja, en stor del af Det er bare mindre skattebetaling.

Jonas: 00:32:04

Interesser kommer til at fylde relativt mere, når skatten er høj.

Claus: 00:32:07

Ja og og det betyder altså når man fjerner top. Det er den, så mister man ikke de her 20 milliarder var det ikke det du sagde? 20 milliarder som er topskat formidlet man man man mister rundt regnet det halve. Og og den logik det vil så det du du prøver at sige ud fra Jonas at hvis vi vender den logik op og siger hvad nu hvis vi fordobler topskatten i stedet for at fjerne den? Hvad nu hvis vi fordobler den? Altså tax the rich.

Claus: 00:32:20

Vil sige.

Claus: 00:32:31

Jamen, så får vi heller ikke en fordobling af topskatten provenuet, så får vi en en væsentlig mindre væsentlig mindre stigning, så Det kan være, Det er en stigning på 50%. Det kan også være Det er en en markant mindre stigning, fordi ja, jo højere skatteprocenten kommer op, jo mere kommer vi ud i alle de her problemer med at folk flygter væk fra skatten, ikke?

Jonas: 00:32:51

Der er faktisk 2 danske forskere som lige kom ud med et nyt studie, hvor de ser på på hvordan hvordan de højst lønnede. Jeg har ikke nået at læse det i detaljer endnu, men det Det er de 30% højest. Lønnede hvor hårdt de reagerer på. På skatteændringer, Det er.

Claus: 00:33:04

Og måske skal. Vi lige tilføje, det tog meget dygtige forskere, som vi Belgien kender rigtig godt. Økonomiprofessorer på Københavns Universitet, den ene af dem og ja.

Jonas: 00:33:08

Det er det.

Claus: 00:33:14

Rigtig, rigtig vigtigt.

Jonas: 00:33:15

Henrik dahl og Claus thustrup ikke og 2 arbejder sammen med laustrup i forbindelse med din undervisning på universitetet, og Vi har også begge 2 blevet undervist af ham på førsteårsprøven.

Claus: 00:33:20

Yes han også. Tidligere økonomiske vismand og så videre og så videre. Rigtig dygtige folk.

Jonas: 00:33:26

Og Henrik kleven havde han blev vi faktisk undervist af også på første årsprøve, ikke? Den i mine øjne bedste hold der var på på studiet der og vi fik da også alle sammen. Gode karakterer så vidt jeg husker hvilke hvilke det skal tilskrives ham ikke.

Claus: 00:33:39

Det Det er det. Det var ikke ham der rettede opgaverne, men Det var ham der lærte os alle de ting som. Gjorde, at vi kunne få få gode karakterer.

Jonas: 00:33:44

Det er rigtigt. Han har jo haft en fremragende. Karriere siden han. Nå men, men endnu ikke, men de de finder faktisk en listet, som er væsentlig højere end den, som Skatteministeriet bruger i deres beregninger. Så så Der er noget, der tyder på at læs teten i det her. Altså hvad hedder det dynamiske effekter måske ikke være større end end det, som der ligger til grund for de her regnestykker, hvor vi hvor vi kun fik det halve ind II indtægterne fra fra hæve topskatten, som som måske altså måske er der overhovedet nogen effekter at hæve? Altså i fordoblet topskatten. Måske få nogle ekstra penge ind, så så tax is bliver ligesom ikke rigtig. Nej, Det er ikke muligt. Hvis at den her, hvis hvis klubberne og tustrup de har ret i eller de de har ret, men deres resultater. Det er noget, man skal tage højde for man har lyst til, hvor stor effekten af. Der er også en anden ting, som jeg som tænkte på i forhold til det her med tech. Det er jo altså, når man siger teis, hvem er det så egentlig folk de tænker på? Altså hvor mange? Mener folk, at man skal som stor en del af befolkningen. Er det egentlig som folk de synes, at dem skulle have det ekstra hårdt for at få råd til de her de her ting her for der i dag? Er der. Cirka 500.000 der betaler topskat. Altså er det ikke? Cirka 5%. Af 10% af lidt mere end. 10% ikke. Jeg tror Vi har det her lige, ikke? Jeg kan godt 10% af arbejdsstyrken taler topskat i dag, ikke? Det det, det lyder måske. Det måske godt sige er altså er the. Rich Det er. Sådan fuldstændig. Jeg tror Der er mange, der måske forestiller sig, at Det er top én procent eller Sådan, når man siger Det er min top 10%. Det er heller ikke helt skævt og så sige, at Det er Det er det lige, man gerne vil beskære det ikke. Men ser man det? Er jo så et enkelt år, men ser man på på hele livet, jamen, så er det faktisk næsten halvdelen af alle danskere, der må betale topskat på et eller andet tidspunkt. 39%. Og så er man nok derovre. Siger Sådan altså så. De ikke, Det kan ikke alle. Sammen være the rich. Altså nogle af dem i er de 39% de de må tilhøre middelklassen, ikke?

Claus: 00:35:41

Jo lige præcis og og altså og Det var fordi Der er den der generations ting, at når du er lad os sige du er studerende eller måske de første år af din karriere eller måske hvis du trapper ned i slutningen inden du går på pension jamen så vil der være nogle år der hvor du hvor du ikke betaler topskat. Og omvendt når du når du midt i din karriere, så kan der være en en nogle år, for eksempel hvor du betaler topskat. Måske fordi du har taget noget ekstraarbejde eller fået lidt bonus eller måske en periode har haft et ekstra job eller hvad ved jeg. Så skal jeg være. Morgenmad fuld.

Jonas: 00:36:10

Så er du bare blevet så fast dygtige. Ikke at du at Det er din dine halvtredser eller hvad er der det der tjener allermest? Så er du lige op og ned og betale topskat.

Claus: 00:36:12

Ja, Det er jo præcis. Og Det er det, der gør, at Der er så mange, Der er i løbet af et arbejdsliv. Faktisk er oppe og betale. Topskat på et. Eller andet tidspunkt, og Det er jo interessant, er det vi jo sagde for Det var selv hvis man fordobler topskatten for denne her relativt brede gruppe. Så selv der. At det skatteproblemer, man får ud af det. Meget, meget lille. Så det man så Det er jeg også kan sige. Det er at hvis man så gør det endnu mere snævert og siger nu vil nu vil vi nu vil vi nu siger vi, at the rich er en endnu mindre gruppe, det kun de meget rige. Det er top top skatteyderne kunne vi vil ramme her. Jamen så er det jo en endnu smallere gruppe, som man sætter skatten op for, og det betyder også, at det i så fald vil få ud af det bliver endnu mindre end de her relativt små beløb vi talte om før, så så så den der ide om at man kan. Få råd til alt muligt. I den offentlige sektor ved at brænde skatte eller bare øge skatten for for for de for de rige den er. Den er svær at genkende i virkeligheden.

Jonas: 00:37:16

Det er den virkelig. Det er den virkelig.

: 00:37:18

Og og man kan Sådan.

Jonas: 00:37:18

Så sige i.

Claus: 00:37:19

Virkeligheden, virkeligheden er grunden til det. Jo Det er, at man i forvejen jo betaler ganske høje skatter i Danmark, så i får altså taxa rich, der kan man sige, det gør vi allerede og og det betyder at at at potentialet for at gøre det endnu mere. Er ganske begrænset, fordi vi nok allerede ligger deroppe hvor hvor man ikke kan beskatte meget mere.

Jonas: 00:37:40

Men man kan sige selv topskatten. Den giver jo trods alt begrænsede provenuer. Ikke i dag så. Så så også lande som har som har lavere skatter, ikke altså lande som for eksempel har en topskat. Jamen de selv hvis de gik ind og sagde Sådan at Vi har. Vi har jo ikke en topskat, Det kan vi indføre og og derigennem nå op på Danmarks niveau. Jamen de de skal ikke forvente, at de ligesom kan få. Men altså revision af den offentlige sektor, fordi at fordi problemet sandsynligvis Det er relativt lavt, ikke?

Claus: 00:38:07

Det der hvor man kan snakke om. De her ting. Altså Det er jo Det er jo mere. Hvad skal vi sige der hvor Der er huller i skattesystemet og lignende? Altså det amerikanske skattesystem, uden at Jeg er ekspert i. Det er jo berømt for at være gennemhullet som en si, hvilket betyder at velstillede amerikanere har alle mulige muligheder for at undgå at betale særligt. Skat så så altså Der er masser af eksempler på meget meget rige amerikanere, der stort set ingenting betaler i skat, mens man kan sige mellemklasse amerikanere i hvert fald målt i procent betaler langt langt mere i skat, fordi skattesystemet er så hullet og fyldt med alle mulige særordninger og så videre og så videre.

Jonas: 00:38:39

Eller land?

Claus: 00:38:46

Så så der der der. Kan, Der er det måske en anden historie? Det skal jeg ikke kunne sige noget om. Sådan som jeg i hvert fald har forstået det danske system skattesystem, så er det langt mere effektivt. Der er selvfølgelig er der nogle muligheder for, at man kan snige sig udenom på forskellige måder, men men men Det er langt mindre. Men, men i hvert fald. Min pointe her er at at hvis man, hvis man gerne vil lave text rich, så er det måske mere noget med at kigge på. Er der nogle nogle? Nogle huller rundt omkring i systemet. Der skal lappes nogle uhensigtsmæssigheder, nogle skævheder i skattesystemer. Det gør, at Der er nogle få, der på en eller anden måde kan slippe udenom. Er der nogle huller der skal lappes mere end at snakke om, at Vi skal skrue til skatten op?

Jonas: 00:39:24

Jeg er enig. Og der tror jeg altså nu. Nu skal ikke komme til ekspert. På det område der, men. Nej, jeg hører nogen der nævner nogle huller, altså et eller andet med at danske hvad hedder Det er Der er udenlandske selskaber, de skal tale omsætningsskat i Danmark eller Sådan noget. Ikke fordi de betaler ikke for deres omsætning. I Danmark jamen så må man huske på, at det gør danske virksomheder i. Udlandet jo heller ikke. Og altså Det er nogle. Af de huller, som nogle gange hører folk. Eller nogle af de påståede huller som folk nævner dig IIII systemet ikke er udenlandske selskaber. De betaler ikke skat i Danmark. De betaler skat i deres hjemland, og de burde egentlig betale her, hvor altså hvor deres omsætning er. Men Jeg synes det gør novo nordisk jo ikke. Altså vi tager ikke omsætningsskat IIUSA de betaler. Skat her i Danmark. Og jeg så vidt der har så vidt jeg ved så. Altså så er det til Danmarks fordel, som Det er lige nu. Ikke fordi ja, fordi bladene nordisk tjener så absurd mange penge ikke som de så betaler skatter her i her i Danmark, så så. Jeg tror konklusionen på det hele, Det er at. Altså, Det er jo ikke som Sådan. Det er jo ikke Sådan helt faktuelt manuals forkert at tehs der kan man godt få råd til bedre resultater, for du får selvfølgelig nogle kroner ind ikke man selvfølgelig for nogle kroner ind, hvis man hvis man hæver skatten for nogle nogle de rigeste sandsynligvis. Men Det er altså ikke noget man på nogen som helst måde kunne mærke. Ude på hospitalerne eller ude i daginstitutionerne, som som Nikolaj villumsen og andre de de prøver at gøre udtryk for. Og i mine øjne, så er det jo en populistisk udmeldelse. Ikke? Altså Det er ligesom at sige, at Vi skal alle muslimer ud af landet eller Sådan noget, ikke, men siger noget, som man godt ved overhovedet ikke kan lade sig gøre, men. Det lyder godt eller nogle af vælgerne der hopper på det, ikke?

Claus: 00:40:58

Der er nogen der synes det lyder godt. Jeg. Vil sige det.

: 00:41:01

Endda i synes. Det lyder godt.

Jonas: 00:41:01

Det lyder godt for ens for ens for ens ens vælgere, ikke? Men men men men Det har. Ingen gang på jord. Var det Claus det?

Claus: 00:41:13

Det er jo det.

Jonas: 00:41:15

Jamen så tak for i dag husk du har glemt at sige de sidste mange gange, men husk i kan sende os en mail på principperne. Snabel a gmail. Punktum com hvis i har nogle kommentarer eller andet til til podcasten. Vi læser alle mails der der kommer. Så tak for i dag. Få mere økonomisk indsigt næste gang, hvor vi endnu engang vil begære os ud i at forklare, hvorfor verden ikke er så simpel. Som man tror. Og hvordan det økonomisk teori og empiri. Kan hjælpe os med at forstå, hvordan verden hænger. Du kan finde links og læse lidt om Claus og mig i shownotes, hvor du også kan finde. Vores Twitter handles tak for nu.