E29 Forurening (eksternaliteter)

Disclaimer: 00:00:00

Teksten er lavet med AI og kan derfor indeholde fejl. Hvis du vil være sikker på, hvad der bliver sagt, skal du lytte til podcasten.

Jonas Herby: 00:00:00

Hej jeg hedder Jonas herby jeg hedder.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:00:03

Claus galbo Jørgensen.

Jonas Herby: 00:00:04

Velkommen til økonomiske principper. Claus, så sidder vi. Her igen, det gør vi. Vores afsnit om boligskatter det Det har ført til et par lyttere reaktioner. En af dem. En af dem formastede sig simpelthen til. At ringe til. Mig det Det er Vores fælles bekendte uden og så ikke komme det nærmere lige her online, men der der kommer en masse bud på alternative løsninger til det her. Til de her boligskatter, hvordan man kunne gøre det. Og jeg tænkte vi. Kunne med god meget god opfølgning på sidste afsnit lige og tænke over gennemgå nogle af de her alternativer muligheder, ikke? Og den ene, den handler om hvorfor vi beskatter profiterede altså profitten ved salg, altså noget af det, som man gerne vil beskatte, er jo de her ejendomsret de stigninger altså man tjener på at have boligen ikke og det kunne man jo gøre ved at som skattet ved ved salg, så når du købte boligen, så betalte 2 millioner når du vælger dem selv måske 3 eller får du måske 3 millioner? Og så er det ligesom så bliver beskattet der en million, så vi kan tage gevinst.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:01:05

Det lyder det lyder utroligt besnærende, og Det er jo også jeg så tæt på sandheden for i her i sidste weekend er der Jonas han sprang havde også været den med og og så vidt Jeg har forstået, så er det også en model man faktisk bruger i visse andre lande og det det lyder super oplagt og Der er også nogle helt åbenlyse fordele ved det. En af de helt åbenlyse fordele Det er at man slipper helt for det her vurderings cirkus i hvert fald i første omgang.

Jonas Herby: 00:01:15

Ja ja.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:01:31

Og Det er jo fordi, at man skal i forvejen. Ikke i altså der findes jo en handelspris, som på en eller anden måde bliver registreret i nogle offentlige systemer allerede. Jeg ved ikke helt hvordan det foregår, men jeg ved da i hvert fald man kan gå ind på boliga andre hjemmesider og se de her handelspriser, så de må på en eller anden måde blive registreret i en eller anden form for offentlig database der handelspriser. Og Det er jo nogle.

Jonas Herby: 00:01:51

Ja og altså du skal jo du skal jo betale skatten med mindre du selv. Har båd i. Boligen ikke så Det er.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:01:56

Ja de fleste er rigtigt. Ja Det var rigtig i nogle. I nogle tilfælde skal man faktisk betale skat af det allerede så allerede under de nuværende.

Jonas Herby: 00:01:56

Selvfølgelig ikke, men er en skattegrundlag.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:02:04

Så og og. Og Det var det så, så i princippet skulle man tænke det Der er super smart, så slipper vi overhovedet for at lave vurderinger. Vi slipper også for, at de er skæve de per definition rigtigt, fordi hvad er markedsværdien? Jamen, Det er jo det, som det bliver købt os om før, så det lyder rigtig fint. Der er selvfølgelig også nogle nogle ulemper ved det, som faktisk er ret betydelige. Den ene er Sådan lidt, lidt lavpraktisk, og Det er at nogle af de her salg de foregår jo ikke nødvendigvis til markedsværdien. Det kan være, at man har nogle familieoverdragelser eller andet, hvor vi køber et sæt. Altså er motiveret af noget andet end at få den bedst mulige pris for sig selv. Det kan være, at man er motiveret af noget til ens gode hjerte, fordi man man man godt vil have ens børn eller nogle andre, får det billigt. Det kan også være, man er motiveret noget noget arve. Halløj og lige. Pludselig kan det også være, hvis man indfører den der regel, at man bliver motiveret af nogle hensyn til ikke at betale for meget i de her ejendomsskatter. Ikke så Det er den ene ting. Det er Sådan lidt lidt lavpraktisk som man skal på en eller anden måde håndtere. Også fordi det betyder jo ikke bare noget II det pågældende salg. Det betyder også noget næste gang den. Handlet de måden, man skal opgøre den der fortjeneste ved hvad hedder det? Vil vil handelsværdien på. Det er jo at sige hvad blev. Den handlet til sidst kontra hvad bliver handlet nu? Og Det er så den forskel, man skal blive beskattet af, så så den påvirker så at sige 2 beskatninger hver eneste handel i princippet i hvert fald, så Det er den ene ting. Den anden ting det. Er Sådan med forbedringer lad Jeg har lige brugt en masse penge på at renovere Vores kælder derhjemme, for eksempel temmelig mange penge, og det går da ud fra at gøre. Min bolig er lidt mere. Ja, og Det har jo allerede betalt skat af én gang. De penge jeg brugte til at renovere kælderen af, og hvis jeg nu dagen efter, selvom min ejendom lad os nu sige bare for eksemplets skyld. Jeg har brugt en million på at renovere kælderen, nogle penge Jeg har betalt skat af, at jeg så dagen efter sælger ejendommen og den så er blevet million mere værd, skal jeg så beskattes af den samme 1.000.001 gang til det ville man måske synes var lidt uretfærdigt, så så det.

: 00:04:01

Ja altså.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:04:02

Er Sådan noget? Ja.

Jonas Herby: 00:04:02

Man kan sige. Så skal man. I hvert fald kunne trække investeringerne fra på en eller anden måde, og så går man, og det bliver også problematisk, ikke hvordan? Det gør man lige det, så skal man til at gemme kvitteringer og dokumentere sine egne. Altså hvis du selv har gravet jord kælderen eller Sådan noget, så skal du jo selv. Tag ved dig der Sådan noget, så man slipper ikke rigtig for noget. Så kommer der en anden form for digtning.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:04:17

Han slipper. Så kommer der nogle andre og. Det er jo ikke fordi Det er umuligt, og Det kan også godt være Det er bedre. Det skal ikke afvise, men Der er nogle en tredje ulempe bare lige at tage. Den med. Det er at. Der kommer også noget indlæsninger effekt i det glas, og Det er måske lidt mere interessante, ikke? Altså lad os nu sige at at man man er flyttet til et andet område, Det kan være i København, flyttet til en anden lejlighed med udsigt over søerne, som man måske købte for mange år siden. En toværelses lejlighed. Lad os sige det, og lad os nu sige, at den er steget i værdi nu slynger bare nogle tal ud fra 3 millioner til 6 millioner, mens man har boet der. Det er Sådan en toværelses lejlighed til 6 millioner i virkeligheden, så så så sker der så det, at nu får du nogle børn eller du flytter sammen med en. Sød pige eller? Et eller andet, og du vil egentlig gerne flytte til en treværelses eller en. Fireværelses lejlighed i.

: 00:05:01

Stedet for eller?

Jonas Herby: 00:05:01

Eller bare en anden tilværelse hans.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:05:02

Skyld, du vil måske gerne bare flytte til en anden lejlighed som koster det samme også koster 6 millioner. Men, som har nogle andre egenskaber for eksempel har noget mere plads. Før havde du udsigt. Nu får du mere plads. Lejligheden kostede det samme. De koster, begge 2 6 millioner. Det kan du blive forhindret i at gøre, fordi det øjeblik du flytter så bliver skatten udbetalt hvis skatteregningen opkrævet og det vil.

Jonas Herby: 00:05:24

Sige, så mangler du halvanden million, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:05:26

Så mangler du halvanden million at betale det, for det vil sige du ikke råd til at flytte, selvom den ene lejlighed koster 6 millioner og den anden lejlighed koster også 6 millioner. Men du får ikke råd til at flytte, fordi det udløser en skatteregning som du. Ellers kan udskyde. Ikke, og Det er igen kan man sidde og overveje om kan man løse med det, kan man så lave et eller andet særligt korrektion, for hvis du flytter til noget andet og Sådan noget. Det kan godt være, men igen så så så er det ikke. Længere helt så simpelt som vi måske går og drømmer om, ikke? Så så ja. Det var Det var Det var?

Jonas Herby: 00:05:52

Man kom også, men Jeg synes også Der er en Der er 2 andre. Ting den ene, Det er at du. Altså en af grunden til man gerne vil beskytte jorden. Det er at altså Det er fordi man ligesom kan opkræve skatter som ikke. Får vidne men. Det er jo virkelig en fortjent. Det er jo ikke Det er ikke for at beskatte en fortjeneste. Det er jo Det er jo en anden. Det er jo mere en kapitalskat som man har. Det er ikke mens grundskylden. Det er jo fordi at den ikke forvridende skat at man synes den er rigtig rar ikke så så hvis man kun beskatter fortjeneste jamen Sådan et hus et hus der ikke stiger eller falder i værdi vil man så ikke have altså hvordan kan opkræve så skal det, for det vil man stadig gerne skat af de her f. Og Det kan man jo ikke gøre med den her fortjeneste skat her, plus at man har også det altså også rigtig mange boliger i Danmark, som falder i værdi. Så skal de så fradrage det af. Og hvad sker der så med det? Men det skatteprovenu som man man egentlig havde ikke, så Det er ikke altså igen. Det kan jo sagtens altså det det kører. Jeg mener Det er Sverige det Det har det i noget lignende det. Der og de har sandsynligvis. Altså også forsøgt at løse mange af de problemer Der er med det ikke? Men men der følger bare nogle andre problemer med end det Vi har i ejendoms fordi systemet. Så er der en der. Foreslog at man. Skulle lægge alt over på ejendomsværdien, så i stedet for at sige nu, nu prøver vi at opdele det i grundskyld og i. Hvad hedder det nu? Altså Det er det der før hed lejeværdi af egen bolig boligskat boliga. Hvad fanden hedder det? Det kan jeg ikke huske. Lige nu. Det er lige. Meget men det.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:07:09

Men man har den opdeling af beskatningen af selve grunden og så beskatningen af hvad skal vi sige den samlede ejendomsværdi grund plus hus eller lejlighed?

Jonas Herby: 00:07:09

Der er pointen. Men altså som i virkeligheden er målrettet, så skulle beskatte værdien er at bo der lige nu altså det afkast du får hver måned eller som som er så vigtig en form for indtægt dem dem skal man også blive skat for ligesom. At gøre sammenlignet med andre kapitalafkast. Men Sådan er det hele ovre på ejendomsværdien og sagde, nu taler man bare det hele er den samme, så vil man jo få en, så vil man få en skæv. Beskatning fordi så vil man jo hvis man. Hvis man beskatter hele. Beløb eller hele værdien med ejendomsværdiskatten, så vil man jo. Få en altså så vil. Det er 2 forskellige ting man. Skal der altså lige nu har du grundskyld for det efficient og så har du kapitalafkast altså noget noget som du skal der fordi det hænger sammen med andre kapitalskatter. Og hvis du bare blander det hele sammen, så kommer der forskellige noget med beløb, og så bliver det svært at holde det magen til. Afkastkravet på andre aktiver rigtig dårligt klare. Det tror jeg, men.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:08:08

Men jo, men altså, det må vi sige. Man kommer i hvert fald længere væk fra det her. Nu talte vi lidt om. Optimal skattetyveri sidst. Der kommer en lidt længere væk fra det ideal. I hvert fald kan man sige ikke, om der også er nogle andre praktiske problemer ved det. Det, Der er selvfølgelig den der med lidt udmærket den. Der er jo det her udmærkede argument synes jeg faktisk omkring økonomisk effektiv udnyttelse af grunden, som man godt kunne overveje om om os bliver lidt, hvad skal vi sige forsømt, hvis man laver Sådan en ændring her? Ja.

Jonas Herby: 00:08:24

Altså skal stadig være prisen. Ja Det er. Rigtigt. Det kan være du ikke får den. Udnyttelse nå det sidste som Jeg synes er måske den mest interessant Det er måske fordi en af mine kolleger har været med. Det er, at man skulle bruge de historiske grunde. Vurderinger, fordi de har været igennem. Altså for det første så har man været igennem, og der har været klagesager, og det bygger på en lang. Altså historie, så er der en lang historik, og Det har jeg også sat sig i huspriserne så.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:09:09

Så man undgår de der. Hvad skal vi sige tilfældige?

Jonas Herby: 00:09:13

Præcis man undgår den her store omfordeling mellem folie.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:09:15

Præcis ja.

Jonas Herby: 00:09:16

Og som jeg siger, jamen, hvis man skal have flere penge ind i boligskatter, jamen så skulle man opkræve dem, og så må man ændre på grundskylden på baggrund af de egne vurderinger, der nu engang eller grundvurdering der nu engang ligger og og fordelen ved det. Det er jo. At man undgår den her tilfældig omfordeling, og Jeg har faktisk lidt svært ved at se, hvad den store ulempe er i forhold. Til dem der. Har gang i nu han har nogle.

: 00:09:36

Altså II.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:09:37

Har nogle grupperinger, som ikke passer præcis, altså endnu en ulempe er jo. Det er selvfølgelig taget ud tager tager højde, fordi man kan sige ændringer. Der er sket III værdier altså. Er det jo er grundværdierne jo steget i. I de store byer og og i hvert fald ikke stået lige så meget ude på landet, ikke? Og og det får man ikke med. Den effekt, og det vil sige Det er det Det er mere hvad? Skal vi sige. Det er ikke et helt aktuelt grundlag. Det så bliver bliver beskattet på, og Det kan jeg blive oplevet som retfærdigt og måske heller ikke. Helt efficient i virkeligheden.

Jonas Herby: 00:10:09

Nej, men det man kunne det det fordelen ved Det er, at hvis nu kommunen mener, at nu kan vi kan gøre i landet, så bliver rigtig meget bedre at bo i den her Kommune. Og så vil huspriserne normalt stige, før du bliver jo kommunen mere attraktiv, så er der flere, der ønsker at bo der, at så kunne kommunen sige for at få en sjæl det her, så hæver vi så hæver vi så grundskyldspromillen?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:10:26

Og det. På baggrund af ja.

Jonas Herby: 00:10:26

Det til grundpriser nu engang er, og Det er Sådan med alle boligejerne ens, men det ville jo også have vundet, hvis Det er, at kommunen har ret i at. Altså det de laver. Det gør kommunen mere attraktiv og så i sidste ende ville jo bare være den. Altså Det var noget man går ned og stemmer om, hvorvidt politikerne de så gør det fornuftigt. Ikke om den. Om det de har gjort for at gøre kommunen bedre om det, så rent faktisk også altså modsvare sig i de der i grundskylden, som som de så tænker jeg at.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:10:50

Udskrive ikke på den måde ligger det faktisk lidt op ad den model. Jeg advokerede en lille smule for i hvert fald i Vores sidste afsnit, hvor jeg sagde en eller anden meget. Meget simpel model. Altså hvor man siger en en kvadratmeterpris per postnummer eller per Kommune, eller hvad ved jeg, og hvor man så ganger en eller anden takst på det. Det er jo Det er jo Sådan set lidt af de samme.

Jonas Herby: 00:11:00

Ja ja.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:11:10

Tanker dér der ligger i det du siger Jonas kan.

Jonas Herby: 00:11:12

Sige det vigtige. Er ikke altså Det er ikke så super afgørende, om prisen er rigtigt. Det er ligesom at den er at der at Der er sikkerhed om dem, fordi det det gør altså fordi alt andet har jo sat sig i huspriserne på et eller andet tidspunkt ikke. Og så Det er jo så de nuværende huspriser, så derfor er der et argument for at holde fast i dem man har. Det fik mig til at tænke på en anden ting også det. Er det her med at? At kommuner altså hele det ender så alt, det kommunerne gør, ender jo med at sætte sig i huspriserne på en eller anden måde ikke. Altså når du der jo kan huske da du var ude og kigge på billedet, er du Sådan en rigtig avanceret regneark, som jeg stadig ikke bruger lidt nu skattereglerne ændret sig meget siden, så det ikke rigtig lever op til. Men en af de ting som man kigger som der var i regneark, Det var det der med at man faktisk se, at kommunerne afhængig af hvilken kommuner skal vi tale? Jamen, så er det faktisk råd til at købe et meget større hus II nogle kommuner end i andre kommuner, alene fordi at de så havde en kommuneskat der var 1/2% lavere eller Sådan noget ikke? Det er jo rent skating ting kan man sige, men Der er jo. Også alle mulige andre ting. Altså hvor gode. Den altså for god velfærd. Der er hvor gode skolerne er Sådan ting og sager. Alle de ting vi også i sidste ende sætte sig i huspriserne, for det gør jo om kommunerne mere eller mindre attraktiv end. Nabokommunen så man kunne godt forestille sig et et system, hvor det eneste kommunen opkrævede skatter. Det faktisk var grundskyld. Og så er kommunens eneste opgave. Det var simpelthen grund så værdifulde som overhovedet muligt, Sådan at de kunne opkræve så meget grundskyld som overhovedet muligt, ikke? Fordi Det er ligesom. Det er jo ligesom et sidste ende det, som kommunen skal sikre Det er at. Man får en god et godt sted at bo.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:12:43

Interessant tanke. Jeg kan ikke overrække alle implikationerne den, men men Det er bestemt en tanke.

Jonas Herby: 00:12:51

Sagde den eneste. Det kunne også godt fylde en del med jer. Ikke fordi Det er jo Det er jo i bund og grund er jo det, som man betaler for i en Kommune. Det er jo altså for at den at altså tingene fungerer klokken fungerer, Der er vand og. Ja skoler og og fremkommelighed, hvad man ellers har brug for i sit liv, ikke legepladser og så videre og og hvis alt Det er på plads, jamen, så bliver alt andet lige mere attraktivt. Og så bliver så bliver grundene jo med at være. Altså Det er jo det der så sker ikke husene er jo. De kan jo bygget grundene Det er jo den samme ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:13:15

Ja jeg. Jeg tænker lidt ud fra jo. Jeg tænker lidt ud fra igen. Det her med optimal skattetyveri. Man risikerer at få nogle meget, meget, meget høje, meget meget høj beskatning af lige præcis en skattekilde nemlig jord til til og hvilket betyder at at ja at Det kan måske give en meget, meget stor forvridning. Der er sgu ikke skattesatserne bliver.

Jonas Herby: 00:13:37

Du skal nok sagt det.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:13:39

Nødt til at være så høje, ikke?

Jonas Herby: 00:13:40

Det er muligt, jeg skulle have sagt. Det eneste men.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:13:43

I hvert fald give den lidt mere gas. Ja. Vi, Det er noget med at Jonas du er ude og lave lidt ikke sige skattesnyd men skatteunddragelse her II weekenden er det rigtigt.

Jonas Herby: 00:13:59

Ja man kan godt diskutere lidt hvad man. Skal kalde det. Og nogle af dem følger den offentlige debat så. Så bliver den lidt blandet sammen. Ja Jeg har lavet skatteunddragelse. Vil jeg kalde det fordi jeg jeg jeg havde en brændeovn som skal fjernes. Første omgang bare midlertidigt fordi Vi skal bygge om. Men men jeg så det på tilbud på hvad det koster at fjerne den her brændeovn her og der fik jeg så. Det billigste tilbud jeg fik var 2500, så kom de og fjernede den her brændeovn her. Og så kunne jeg godt regne om at. Jeg betaler topskat så for topskat, så svarer det til 5700 kroner cirka hvad vi så igen svarer til cirka 100.000 kroner om måneden og det og så meget tjener jeg ikke, og så er det jo faktisk. Det er faktisk billigere for mig at købe en ekstra købe en fridag fra arbejde. Det har jeg faktisk mulighed for. Altså købe mig selv fri. Og så fjerne den af brændeovnen forudsat. Jeg kunne gøre. Det på mindre end en dag, og det kunne jeg godt. Det tog jo kun 1 2 3 timer. Så så jeg startede så jeg lavede et skatteunddragelse i, fordi jeg optimerede min skattebetaling. Ikke? Jeg tænkte at hvis jeg tager fri fra arbejde, samfundet går glip af 5700 kroner, men jeg går kun glip af. Ja tror du ja det ja, det passer ikke. Det var så ikke. Det, men min løn er vel ikke, men altså samfundet går glip af væsentlig mere end jeg gør, fordi jeg betaler topskat den sidste krona ikke og så er det bedre for mig faktisk og så hyre ham. Der vvseren og det interessante er jo så.

:: 15:16

Er så så.

:: 15:17

Altså hvis jamen hvis vi tager ned.

:: 15:19

Enten kunne du have købt det her. Du kunne selv være gået på arbejde betalt skat ham manden er det formentlig der skulle komme og fjerne den her brændeovn. Han kunne gå på arbejde, betale skat og moms og så videre. Det var den ene mulighed, det ville jeg give en masse penge i statskassen hvis du havde købt dig fra det alternativt så kunne du tage fri slippe for at betale skat, fordi du så tager fri og tager fri uden løn. Lad være med at hyre ham der som så heller ikke skal det og så videre og så kan du fjerne den selv og det og det.

:: 15:44

Er derfor, du kan sige det det.

:: 15:46

Du kalder det skatteunddragelse ikke hvad Jeg vil sige den primære.

:: 15:49

Forskel er, at man i begge tilfælde der brænder hun så væk ikke.

:: 15:52

Der er bare den forskel at der.

:: 15:57

At mit mit arbejde er blevet udskiftet. Altså det vil jo Det er jeg god til det blev udskiftet. Jeg har lavet noget jeg ikke så god til og Det var at fjerne brændeovnen. Til gengæld har så lad være med at lave noget som Jeg er relativt god til, som er at lave rapporter og regneark og Sådan noget ikke og podcast og.

:: 16:15

Og så lige tænkt på at at jeg skulle betale ham.

:: 16:17

Der vvseren 2500 kroner, ikke? Så skal han først betale moms. Eller 3. Også til staten så ned i 2000 kroner. Og hvis man så skal betale topskat, så er han nede i 8. 182 kroner så så det siger jo lidt om effekten af topskatten. Ikke at jeg Jeg har 2500 kroner som man kan købe rigtig mange. Lad os sige 100 kroner for når han så får de penge, så kan. Han kun. Købe hvad er blevet 40 cola eller? Sådan noget, ikke? Og og det, og Det er jo lige præcis det. Det er jo skattekilen kan man sige ikke, og Det er jo det og Det kan man sige meget om, at der skal også være penge til at finansiere offentlige sektor. Det har vi jo snakket om i andre afsnit, men det ligger altså en toldbarrierer ind mellem borgerne, som gør, at Der er nogen handler, som bliver ufordelagtige og og i Vores tilfælde var det så, at det kunne betale sig for mig at få ham til at komme og. Fjerne en brændeovn. Det gjorde jeg. Selv i stedet for, selvom det, selvom han var bedre til det, selvom han var bedre til det. Ja, og det burde være altså man kan sige Sådan et gnidningsfrit samfund, så har det været ham der har gjort det, ikke? Og Det er en sand er det det der skatteunddragelse. Jeg følger tit noget i den offentlige debat, altså når når virksomheder sidder og spekulerer i, hvordan de betaler mindst skat, så er det jo.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:17:24

Ja, hvis i laver nogle snedige selskabskonstruktioner med nogle holdingselskaber i Luxembourg eller hvad ved jeg så, så bliver det tit peget fingre af det. Men det du siger Det er at at Det er faktisk noget, vi alle sammen gør hver eneste dag i det her, når vi når vi alle sammen laver den der overvejelse, skal jeg male selv eller skal hyre en maler til det, og hvis jeg så vælger at male selv, jamen er det i virkeligheden et eller andet sted det samme man gør.

Jonas Herby: 00:17:48

Det er lige præcis. Og vi gør det jo helt. Danskerne gør det systematisk, altså når mine forældre de engang imellem så kørte ned over Andersen. Og så får vi altid nutella og chokolade med. Ikke fordi Det er meget høje afgifter i Danmark. Det har det ikke i Tyskland, og derfor kan man spare relativt meget på Sådan nogle gode Sådan relativt altså de de holder i lang tid, og de er relativt lette at. Transportere og. Derfor også nemmere at lave skatteunddragelse på, kan man sige ikke, men Det er jo i bund det man gør ikke. Altså man prøver på skatte optimere afgifts optimere som betaler så lidt. I skat for sine produkter og får så meget ud af sin arbejdsindsats som overhovedet muligt, ikke uden at tage højde for, at man så også en skulle være noget til den eller kunne have afleveret til den offentlige sektor. Og Det er altså, Jeg synes, at grænsen er kort i forhold til hvordan moralske går op, for det vil sige, er der forskel på, er det moralsk forskel på, at man bruger. Altså bruger pengene på en måde, så man. Undgår skatter altså ved at købe. Nutella og politiet over grænsen, eller man? Tjener penge på en måde, så man undgår skatter altså ved at lave altså vi laver skattely det som virksomheden laver ikke når de når de skatter optimerer deres deres drift ikke eller eller man arbejder på en ubeskattet måde, så man undgår skatter som er det jeg gjorde med brændeovn Jeg synes. Jeg har skrevet sætningen op for mig selv. Jeg synes, Det er svært at pege på. Det ene skulle være moralsk forkasteligt end det andet, altså det vigtige. Det vigtige er, at man holder sig inden for loven, og man skal også huske på, at som direktør for en virksomhed, så har de jo også. Altså jo pligt til at levere det størst mulige. Overskud til dine til til ejerne inden for lovens rammer selvfølgelig ikke. Så hvis du gør. Hvis du har en mulighed for at spare 100 eller en million kroner i skat. Men så siger jeg Sådan ej Jeg synes Det er bedre at aflevere det til den offentlige sektor, men så er det jo altså du er på en måde eller ikke på en måde du har taget pengene fra ejerne. Og give dem. Til skatteborgerne, selvom du egentlig er ansat til at varetage egne interesser og det og det. Det er jo også moralsk forkert.

: 00:19:38

De skal bare videre.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:19:39

Lad os gøre det.

Jonas Herby: 00:19:40

Fordi Jeg har et punkt som er interesseret mig meget lang tid. Det er faktisk en af grundene til at jeg havnede i zippers i sin tid. Som handler om værdien af tid og affaldssortering. Jeg læste en artikel i weekendavisen om som den hedder jeg skræller Robert, som handler om en robot, der sorterer affald på bedre og billigere end borgerne kan gøre det og det det. Og Det er jo interessant fordi. Altså både fordi det teknologiske udvikling er jo sandt at man er kommet så langt, at man har en robot der kan stå og affaldssortere ting, som som borgerne kan være være dårligere til, men også at at den bringer. At Miljøstyrelsen en af de gange, hvor jeg. Man kan sige, hvor i har lyst til. At kritisere nogen? Der er konsulent. Det var Miljøstyrelsen, som lavede en samfundsøkonomisk analyse. Lidt sagde Det var en samfundsøkonomisk. Men, hvor de ikke havde sat pris på din tid, når man skulle affaldssortere, så de sagde, at når borgerne, de deres tid, den er ikke noget værd, men når det så var inde i den her i. Det her sorterings rotters. Du mener jamen så så så koster tid jo. Noget ikke så hvis du er på en virksomhed der jo et eller andet.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:20:48

Altså om omkostningen til omkostning til sorterings support og omkostningen til skraldemænd omkostningen til medarbejdere i det hele taget på på de her sorteringsanlæg, og hvad det måtte være, det regner vi med. Men borgernes.

Jonas Herby: 00:20:57

Ja, for Der er en krone på.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:20:58

Tid der skal stå.

Jonas Herby: 00:20:58

Der er en krone i løn på ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:21:00

Men borgernes tid på at sortere derhjemme og på. Jeg skulle holde styr på flere forskellige affaldsspande og alt muligt andet. Det kan godt være vi regner selve prisen baghånden med de skal købe, men den tid de skal bruge på at skrue den op og på i det hele taget og sortere og gå flere gange frem og tilbage med affaldsposer og.

Jonas Herby: 00:21:15

Sådan noget. Den regner vi ikke med, sagde de ikke nej lige præcis. Og dengang der var jeg ude og kritisere Miljøstyrelsen, for de var ikke Sådan super begejstrede for det. Heldigvis så kom gik der et par dage, og så kom vismændene ud, og så sagde jeg cirka det samme ikke? Men pointen med det her er bare hvis vi ikke. Altså hvis man ikke regner tid med værdien af tid med, så kan man ende med at træffe nogle dårlige beslutninger før Det er tid. Har en værdi uanset om det lige fremgår af en eller anden faktura eller andet sted altid også værdien og ikke. Det fremgår af en faktura.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:21:40

Og man siger det jo også, at det giver, Det kan give bagslag for det. Formålet man gerne vil opnå, altså man man kan jo et helt valid formål om at begrænse mængden af affald om, at hvis Det er til gavn for klimaet. Det er det sikkert også i nogle tid. Selv og det, og Det er jo rigtig fint, men hvis man så ser bort fra fra fra Sådan en meget væsentlig ting, som faktisk betyder noget for folk, altså folks tid betyder noget for langt, langt, langt de fleste mennesker, hvis man ser bort fra det. Men så kommer man til at kan man komme til og og indføre nogle nogle ting som folk virkelig ikke kan lide og og derved kan det give et kæmpe bagslag. Jeg så også i dag var der 1 1 1 nyhed omkring i hvad hedder det Sådan nogle etageejendomme er der særligt store problemer med at få folk til at sortere. Sikkert fordi at man måske føler lidt mindre ansvar for skraldespandene, når man er mange der deler skraldespandene, hvor i et parcelhus, hvor du er alene om skraldespanden, der føler du nok på en eller anden måde lidt mere ansvar. For den skraldespand at blive opdaget i. Parcelhuset er præcis, hvis der ligger en pose i en forkert. Hvad hedder det? Beholder? Jamen så må du jo ligesom være dem, der bor inde i huset der har gjort det ikke hvor i Sådan et ejendom. Det kan du skjule dig i mængden på en eller anden måde. Det tror Jeg er meget, meget væsentlig del af. Men det spiller jo også ind i det her med, at Det er besværligt, og det tager tid at gøre det ordentligt, og det vil sige, hvis man helt har lukket øjnene for, at Det er besværligt at tage tid at gøre det ordentligt. Jamen, så risikerer man altså at at at at lave nogle systemer, som ikke fungerer, altså hvis man ligesom har antaget at det, at når man selvfølgelig sorterer folk, bare fordi Det er gratis. Selvfølgelig putter de plastik i plastik og og hedder det metal i metal og så videre og så videre, fordi Det er jo Vi er slet ikke regnet med som nogen omkostning. Det gør de bare fordi Det er jo de synes Det er fedt måske oven i købet. Tror man men, men hvis virkeligheden ikke er Sådan, og dét er noget, der tyder på den den den, at Det er tilfældet. Jamen, så ender man i høj grad mere og risikerer at træffe forkerte beslutninger.

Jonas Herby: 00:23:38

Og Det er det, det minder mig om, at da jeg arbejder rigtig meget med med cykel økonomi, der var det, der var jo tit. Sådan en cykelkonference. Og Sådan noget ikke? Og der var der var Sådan en fortælling om, at jamen, det krævede jo faktisk ikke særlig meget planlægning at cykle på arbejde og Sådan noget det. Det krævede ikke rigtig noget, det kunne. Det kunne alle bare gøre og. Og det. Det er bare ikke helt rigtigt. Altså det kræver noget planlægning, fordi så skulle du lige når du skal hente børn. OK jeg skal 2 børn med, så er jeg nødt til at tage ladcyklen i dag og Sådan og hvis det nu regner og så skal jeg regne med og Sådan noget ikke? Det kræver bare. Det kræver bare planlægning, og hvis man negligerer det, så så er det man kommer til at altså lave nogle fejlslutninger i bund og grund ikke tænker at nå, men Det er folk der tager fejl. Det er ikke Der er noget galt med systemet. Det er bare folk der der den er gal med ikke Det er det måske ikke. Måske er der faktisk et eller andet i det her, som gør at man at det ikke er helt så simpelt som. Så man får med sin sin fejlagtige 0 0 0 omkostnings hypotese ikke? Og det bringer faktisk lidt videre til det næste emne, Claus. Vi skal snakke om Morten. Og Jeg har forskellige bud med til, hvem Det kan være, så jeg. Ved jeg bare. Lige jeg tager dem, og så kan du være dommer til sidst ikke bliver bare ind undervejs, ikke for den ene er faktisk affaldssortering.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:24:46

Lad os sige det.

Jonas Herby: 00:24:51

Det det startede egentlig. At jeg så et Odense relation. De har brugt 2 millioner kroner på en på en antropolog for at nå i mål med affaldssortering, så den skal så ideen er at man skal finde ud af. Hvorfor er det at folk ikke affaldssortere og det? Er ikke. Det er ikke fordi jeg. Altså Jeg tror godt antropologer de kan gå ind og så kigge et andet og Sådan og måske kan det. Måske kunne man indrette sit køkken anderledes eller Sådan noget eller gøre tingene lidt anderledes Sådan at man kan. Så man kan få noget. Altså så borgerne kan blive bedre til at affaldssortere. Men, Der er jo Sådan, at der ligger også en høj grad af instrumenter i det her ikke? Altså hvis du synes Det er lidt træls eller besværligt det, og hvis du tager så og du ikke kan se nogen gevinst i det, så så bliver du så. Bliver du lidt mere, hvad skal man sige Sådan? Altså lidt mere grundigt lidt. Mindre grundigt med at affaldssortere. Jeg skal ikke afvise, at nogen finder frem til noget, men en økonom vil også finde frem til en ting, som som selv ville have, som Jeg tror. Kunne være mindst lige så relevante, ikke, men? Men, men det der i virkeligheden til at. Tænke på der? Er afløseren. Det var Det var jeg så et affalds. Jeg snakkede med en i går. Som sagde, at affaldsgebyret i Aarhus Kommune. Det stiger nu på grund af afføring. Så de skal til at affaldssortere som en sidste kommuner i. I landet og. Og vi, Der er et andet historien, der ikke hænger helt sammen. Ikke fordi vi hele tiden får at vide skal affaldssortere, fordi det så bliver affaldet til en ressource og ressourcer har jo en værdi. Og så skulle man tro, at hvis man havde noget affald, som var usorteret og efterfølgende har man affald som er sorteret, jamen så skulle man. Så skulle prisen falde. Fordi nu har vi noget, som er. Har højere værdi, ikke? Men, men Der er et eller andet i den her. Måde, man samler det ind på, man skal.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:26:26

Ja og og. Og bagsiden af medaljen skulle så være det her med at ja, du skal bruge. Noget mere tid på at sortere kampe. Start men til gengæld så får du så noget affald, der har en større værdi, og det gør at vi kan sætte taksten lidt ned så.

Jonas Herby: 00:26:38

Ja ja så sparer du 2000 kroner.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:26:39

Om året du sparer 2000 kroner i bytte for den tid du bruger på at sortere. Men Det er den modsatte vej det.

Jonas Herby: 00:26:44

Går siger du ja det det gør det. Det er i hvert fald en forklaring, de kommer med i Århus. De siger de. Siger Steen infektion. Og så ikke. Men Det er en af forklaringen er, at nu skal de til at affaldssortere. Og Jeg synes. Der er noget galt med historien der, ikke fordi det Det kan godt være at affald er så af en ressource, men hvis det står ved borgerne. Og Det er for dyrt at samle ind, og det bliver så dyrt, som er nødt til at hæve affaldsgebyret. Så er det jo ikke en ressource mere end. Altså en olie, der ligger langt nede i. Undergrunden, man kan få fat i eller. Eller hvad er ikke altså så ligesom en ressource Der er der ikke er økonomisk hvad hedder Sådan noget fordelagtigt at udnytte og så godt diskutere? Er det overhovedet værd, så begynder at sortere det til at starte med. Jeg synes, at Det er en anden historie der der ikke hænger helt sammen med den fortælling, den den officielle fortælling, Der er på affaldssortering. Men næste bud på en bommert. Det er Det er staten der køber mere af sas. For, jeg ved ikke hvilken gang bliver der det de? Det er jo ikke driftsstøtte skal vi huske ikke for Det er ulovligt og så støtte eu forhindre statsstøtte til Sådan nogle virksomheder som sas, så Det er jo ikke driftsstøtte. Det er jo en kapitalindsprøjtning, altså Sådan en engangsting ikke, men Det er jo efterhånden sket utrolig mange gange, at man har været nødt til at lave Sådan en engangs sprøjtning i. Det her selskab her, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:27:55

Og de sidste engangsbetalinger har ikke været den allerbedste investering, nu hvor de gamle aktier er nul kroner værd.

Jonas Herby: 00:28:00

Nej, det må det, må man sige og. Ja Jeg synes godt at den er svær at forsvare, at man bliver ved med at sprøjte penge ind i det. Både fordi at det at det begynder at lugte rigtig meget statsstøtte og ikke bare at når vi ejer og nu er der en god forretning her som skubbede penge ind i og Fernando. Også fordi det altså. Er Der er Der er grunden altså de plejer jo det siger jo at Det er fordi at Det er vigtigt med en med en hobby. I København, og Det er helt afgørende for for det, at man har sas af af den, så altså. Er den så veldokumenteret, at Det er en god ide at at man kan forsvare. Man bliver ved med at sprøjte penge i sas eller skatteydernes penge i sas ikke? Derudover var der en en twist til historien, som var at at der var nogle. Nogle forskellige medier ude og så siger at Det var altså nu er aktionærerne tabt alle deres penge, og det synes de ligesom er lidt lidt snyd på en måde. Ikke Der er nogen der investerer penge i den her virksomhed her nu nu. Aktien bare er nul kroner værd. Og, og så bliver de her de her aktionærer. Jo så. Det er selvfølgelig ikke taget fat i nogen store kapitalfond eller eller pensionskasser fat i Sådan nogle enkelte borger ikke? Som sagt investeret penge i det og og er det? Ikke lidt synd for. Dem, og det må man bare sige. Det er det overhovedet ikke. Altså Sådan er det jo, når du investerer i en aktie, du kan investere i selskabet. Det så kørt helt af h til, så nu er det gået i bund og grund ville være gået konkurs, hvis ikke der var der penge i det. Men det betyder også, at dine aktier er nul kroner værd. Altså værdien er simpelthen væk, og så kommer der nogle sprøjter penge i det, og Det er jo ret åbenlyst, at de har jo ikke lyst til at sige, at nogle af. De penge skal så gå til de gamle aktionærer. Hvorfor skal man gøre det?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:29:28

Nej jeg blandt andet af at at sagen er også den, at Der er nogle lande giver i sas, der ikke har fået alle deres penge igen. Og Der er jo nogle helt faste regler der siger jamen altså hvis dem der har lånt penge til selskabet ikke kan få deres penge. Jamen så skal aktionæren i hvert. Fald have deres penge. Det er aktionærerne, der bløder for låntagerne skal bløde.

Jonas Herby: 00:29:42

Ja ja ja men til gengæld har de en offside, hvis lige pludselig rigtig godt, ikke? Så Jeg synes er meget den der historie som kunne som kunne bidrage, som kunne føre til en af til en bort og så den sidste. Det er Mette Frederiksens opsang om, at danskerne skal arbejde mere. I hvert fald ikke.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:29:58

Og ja, Det var en del af åbningstalen i Folketinget. Hun holdt det her. Fra før.

Jonas Herby: 00:30:03

Ja blandt andet, de har været ude i. Det nogle flere gange ikke og? Og der synes jeg Der er mange ting i det, altså den ene af ting er som jeg næsten ikke kan være. Jeg kan næsten ikke rumme det i mig selv. Det er at de jo lige indført andre pensionen. Altså fordi Jeg har sagt, at hun siger at folk skal arbejde så længe de kan og det og det der ligesom moralsk pligt til. Men så indfører de andre pensionen som jo er for folk der godt kan arbejde.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:30:24

Den er jo helt eksplicit for folk der ikke. Altså Der er ikke nogen betingelse, det skal være nedslidt. Det er det rette forhold.

Jonas Herby: 00:30:28

Der er ikke nogen screening til. Nej, så Det er ligesom, om vi indførte den her ordning her, men i virkeligheden synes vi, Det er meget forkert at bruge den. Så må sige, hvorfor så overhovedet indføre en starte? Derudover, så er der Sådan. Der er også noget om den økonomiske, fordi Det er jo lidt hængt op på at sige, hvis Vi skal have et velfærdssamfund i. Fremtiden som Vi har i dag, så duer det ikke. Der er færre der arbejder, men der. Der tror jeg, hun lægger lidt for meget vægt på hvad? Hvad arbejdsudbuddet betyder i forhold til produktivitet. Og jeg var så heldig, at vi gik i gang, havde Christian bjørnskov. Jeg skrev et professor på Aarhus Universitet. Han skrev et indlæg på på en demokraterne om. Hvor han hvor han nævner et dansk BP med indbygger. Det er siden 1993, altså da poul han blev statsminister. Der er vokset med 32 komma. 6% ikke? 32,6% 1,3% de kommer fra arbejde øget arbejdsudbud og så er der en procent, som kommer fra øget kapitalinvesteringer, og det betyder, at Vi har 30,3 altså næsten det hele tilbage og man bliver 90% er lidt over 90% ikke af den ekstra rigdom der kommet siden 1993. Det skyldes at vi blev mere produktive, så hele ideen om at Vi skal arbejde mere for at kunne fastholde velfærdsdanmark og Sådan noget den. Det Jeg synes Det er lidt at danskerne blår i øjnene, ikke for det. Hvis Vi skal være velfærdsudspil velfærdssektor i Danmark så så så går det altså gennem produktivitet, at Vi skal være produktive så og for at få mere ud af de af de ressourcer, vi investerer i velfærdsstaterne, ikke så det så Det er mit. Det er mit tredje bud på på banen.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:31:52

Og og Jeg vil sige det. Sådan at Det er det. Det er den der vinder og grunden til Det er den der vinder. Jeg kunne også være jeg kunne nogle gange være fristet af af din historie. Også jeg. Jeg synes dog alligevel Der er nogle nogle elementer af, at hvis times different, men det kapitalindskud til sas og og det går i høj grad på nu at at Sådan som Jeg har forstået det i hvert fald, er der i høj grad også nogle kommercielle investorer Der er med denne her gang og kaste penge efter. Sas som man må antage har et perspektiv, Der er noget andet end at holde liv i Københavns Lufthavn af hensyn til væksten, II hovedstadsområdet. Eller hvad ved jeg? Når man har nogle rent kommercielle hensyn til at at kaste penge i sas. Det må man i hvert fald antage. Og det vil sige den her gang. Der er det ikke længere et flertal af af statsmidler, der bliver smidt i. Det er Sådan som Jeg har forstået det overvejende private midler, som som ja, som formentlig er et afkast, så så så Det er derfor jeg nok er mindre tilbøjelig til at gå efter den den her gang, mens Jeg synes, at Jonas historien omkring, at vi bare skal arbejde mere og dermed er Vores allesammens lykke og moralske, hvad hedder det? Moralske forpligtelser opfyldt den den den den synes jeg den fortjener ugens bommert.

Jonas Herby: 00:33:08

Jamen jeg ved heller ikke om altså om den måde at blive talt til på. Altså Det er Sådan man gør til sine børn ikke siger nu skal i gøre Sådan her. Jamen det får jo ikke noget ud af så nej, men det altså. Familien skal jo også fungere, så derfor skal du tage bordet, selvom det ikke selvom det ikke er til din egen interesse at tage bordet, men Sådan er det altså at bo i en familie ikke, men Sådan er det altså ikke at være i en stat. Det er noget Det er noget andet, så så det. Er helt fint. Med mig, at Mette Frederiksen fra bunden. Det er også på tide at statsministeren har en bommert i det der i så alle Vores huse. Mange 1000 lytter de. De kan se, at vi også følger med i politik. Vi skal til dagens emne Claus.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:33:49

Skal vi og?

Jonas Herby: 00:33:50

Jeg havde først foreslået det skulle eksternaliteter, men Vi har besluttet os for bare.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:33:52

At snakke om forurening ikke? Jo jo og og jeg kom til at tænke på. Det var egentlig utroligt vi ikke for alvor at snakke om det, for Jeg tror vi kommer ind på emnet før, men Vi er ikke. Vi er ikke Sådan rigtig snakket om om forurening herunder eksternaliteter for og Det er ellers Sådan en rigtig klassisk økonom emne, så Det er det, jeg glæder mig lidt til.

Jonas Herby: 00:34:08

Ja ja. Og grunden til Jeg synes, at Det er værd at tage op. Det er fordi der hvert Berlingske har kørt en en historie om den her den døde havbund. Jeg kan forestille mig, de fleste har set det med.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:34:19

Er det noget med iltsvind og så videre, ikke?

Jonas Herby: 00:34:21

Ja lige præcis den. Journalist, der har været ude og kigge alle mulige. Altså han har taget. Svømmeturen i alle mulige fjor og. Og hvad hedder brugte og Sådan noget for ligesom at for ligesom at ville bare tage billeder af havbunden. Og og det. Jeg godt kan lide ved den historie det. Er Det er den i virkeligheden så? Så sætter den altså det der billede kan bare et eller andet jeg husker i jeg jeg så engang Sådan en der beskrev hvordan Det var dengang man begyndte for farvefotos II aviserne, at nu må jeg ikke se på fortæller det helt rigtigt. Men Jeg tror. Ligesom princippet var at kunne tage ud og så tage Sådan en farvefoto af Sådan et altså et blodrødt vandløb fra et andet slagteri. Og da folk først så det, så var Det var Sådan okay. Det var helt. Det der kan vi altså ikke have, fordi man ikke rigtig kunne vise hvor meget forurening der var der ikke som tresserne eller Sådan noget ikke? Og Det er nogle af de ting, der var nogle af de her miljøbevægelser og Sådan noget. Det er Danmarks. Naturfredningsforening hvad? De hedder og Jeg synes Det er lidt det samme som den. Her historie kan man ligesom har nogle. Altså man har godt læst nogle rapporter om at Der er flere iltsvind og Sådan noget og og Det kan være problematisk og Sådan noget. Men men nu ligesom. Nu er det billeddokumentation af det, og det skal ligesom fornyet debat om det, og derfor synes det kunne være interessant at snakke om forurening. Så. Ja så så. Så hvad? Hvordan? Hvordan ser økonomer på forurening?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:35:41

Jamen vi vi ser jo forurening som en del af af det, man kalder en eksternalitet, og det vil sige Det er når når Der er noget økonomisk aktivitet, når Der er nogen der handler med hinanden, når når jeg køber noget for dig. Så så sker det indimellem, at det medfører en en påvirkning på nogle andre, så så så hvis jeg køber en eller anden spand maling for dig, og du har en maling fabrik, jamen så kan det være at for at producere den spand maling, så bliver du nødt til at blande nogle kemikalier og et led i den produktion. Det det giver nogle spilprodukter, du måske bare hælder ud i din lokale vandløb. Det gør du selvfølgelig ikke, men men lad os. Nu sige, at Det var det du gjorde.

Jonas Herby: 00:36:22

I et ureguleret samfund, så vil man så.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:36:23

I det i det.

Jonas Herby: 00:36:24

Kunne man godt samfund?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:36:24

Var noget fund og et mere måske i tresserne, samfund eller halvtredserne samfund. Der ville du måske bare hælde spildprodukter ned i et vandløb. Det vil sige når vi 2 laver en. Alle sammen, så så har det nogle konsekvenser på nogle helt tredje. Det kalder man ikke sanitet og og og der de her normale økonomiske.

Jonas Herby: 00:36:41

Jeg har lige set en ting det. Fordi Det har det jo også Det har du jo mange handler, kan man sige så hvis jeg hvis du siger nu kan du lave en eller anden rapport fra mig, så kan det være jeg kontakter nogle samarbejdspartnere og kan i levere de her data, og jeg skal også bruge en undersøgelse af et eller andet. Så er det jo også Sådan en. Effekt på en tredje part kan man sige ikke, men, men derfor taler jeg for den.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:37:00

Det er fuldstændig rigtigt. Ja lige præcis forskellen er om den går igennem markedet eller ej og og den effekt du taler om her med nogle underleverandører, der skal arbejde for meget eller Det kan være du skal. Du skal købe noget råmateriale, du skal købe noget noget olie måske og nogle andre og du skal hyre nogle arbejdere og så videre for at producere det her måling jamen Det er alt sammen noget du gør på markedet, Det er noget du Det er noget jeg aftaler. Det afgørende er faktisk at Det er frivilligt og dem du køber det fra de kan sige ja eller de kan sige nej hvis de har lyst til at sælge det til dig og så siger de ja til den pris de selv hvis de ikke har lyst så kan de sige nej og så bliver de ikke tvunget.

Jonas Herby: 00:37:30

Så Der er en anden ressource, og du. Betaler for den og og Der er.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:37:33

Der har i lavet. Det der, når vi taler om forurening her eller taler om, om Det var som man så kalder eksternaliteter. Der er forskellen, at de her tredje personer, der bliver påvirket af det, altså hvad ved jeg dem, der har det godt, kan lide at fiske lidt længere ned af af åen eller dem, der har et hus dernede. Måske er nogle børn, der godt kan lide at bade der. Jamen de de har ikke muligheden for at sige ja eller nej, og Det er det, der gør det til til en eksternalitet. Det er det her med, at de bliver ufrivillige påvirket. De har ikke nogen, de har ikke nogen mulighed for at sige ja.

Jonas Herby: 00:38:00

Eller nej, eller for at få betaling for det og så videre, som vi så i bund og grund, så prøv nogle ressourcer, som er det rene vand. Og, men du betaler ikke? For det vel? Altså du du ser Jeg har Der er et afløb her og der eller et vandløb med noget vand i der hedder jeg noget noget ud i men det men den transaktion skal den betaler du ikke for og Det er.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:38:09

Nej Det er. Der problemet opstår den rigtige så så og og hvad er så konsekvenserne af det her? Jamen, konsekvensen er når det her sker. Jamen så. Ja, hvad kan vi sige? Den ren rå markedsøkonomi ikke længere, det Der er Der er, Der er efficient, som vi kalder det altså så så så er der jo nogle meget stærke argumenter for, at man skal løse det her problem, hvis vi bare overlader det her til markedet. Jamen, så får vi simpelthen for meget forurening, så får vi for mange af de eksternaliteter, fordi altså for dig er det jo fed forretning at sælge maling til mig og bare kunne smide spil produkterne. Du tjener penge, du kan købe en en stor Mercedes og så videre, og Jeg er også fint tilfreds jeg får noget noget noget billig maling og kan male mine huse og så videre. Så Det er rigtig fint. Men i tager ikke højde for den negative konsekvens, Det har for alle de andre, så det vil sige, hvis. Man bare lader det her. Gå amok og kører derudad uden indgreb. Lad den fri markedsøkonomi røde jamen så ender man et et sted. Vi ikke har. Lyst til at være, og det vil sige, Der er.

: 00:39:19

Ja Jeg tror.

Jonas Herby: 00:39:20

Man kan sige, problemet er, at markedsprisen bliver for lav ikke og så bliver efterspørgslen for stor. Og så ender man med at så og så producerer for meget maling på den måde, hvor man lukker det.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:39:27

Ja ja ja præcis. Præcis ikke og og det vil sige, Der er et argument for at gribe ind her. Der er det argument for. At at Der er nogen, der må gøre noget. Se 2 tilbud. Og og og det kræver typisk en eller anden form for fælles indsats fra nogen og i Vores del af verden her. Der vil det så typisk være det offentlige, altså en eller anden form for stat eller Kommune eller lignende, der der der på en eller anden måde griber ind på vegne af fællesskabet for at få løst det her problem.

Jonas Herby: 00:39:58

Og der har. Vi, Der er forskellige greb i værktøjskassen.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:40:01

Det er der nemlig det mest simple greb. Det er simpelthen det, man kalder regulering. Altså det kunne være et et benhårdt forbud, hvor man bare siger okay det. Det er noget skidt at hælde kemikalier ud II åen, det gør vi bare forbudt. Det er meget simpelt og enkelt, og Det er nemt at skrive ind i en lov, og det kræver en hel masse administration og alt muligt andet. Man skal ikke sidde og male alt muligt andet. Det er bare bum. Det er forbudt og Det kan måske også være fint i nogle tilfælde altså lige præcis det her med helt gift ud i åen. Det vil sige som en meget god idé at forbyde det, men Der er også andre ting, hvor vi generer andre, hvor det vil være en helt forkert løsning. Altså en ting kunne være, når man når man kører bil, for eksempel når jeg kører en tur i min bil. Jamen så generer jeg nogle andre, jeg larmer jeg, jeg kører stadig i en dieselbil, så den oser jeg jeg fylder på vej. Så så andre kommer langsommere frem. Det kan være at de kommer til at holde for rødt fordi jeg var foran dem og så kom de ikke over hvis der var grønt, så jeg generer andre ude i exeter på andre når jeg kører i min bil, skal vi så forbyde bilkørsel? Der vil jeg nok sige nej, Der er så utrolig mange gevinster og og gode ting ved at køre bil, så det vil være fuldstændig øpa. Kanal og og bare forbyde det så så Det er nogle tilfælde kan det være en rigtig løsning, men i rigtig rigtig rigtig mange tilfælde der bliver med fuldstændig at forbyde aktiviteten. Det vil være det vil være helt forkert, så skulle vi leve i stenalderen ikke?

Jonas Herby: 00:41:18

Og hvad? Hvad gør? Hvad gør vi så i stedet for?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:41:20

Ja, hvad gør vi så i stedet for så kan man jo lave noget mere snedige regulering, hvor man siger, at vi indfører nogle grænseværdier og alt muligt andet og Sådan noget, og Det kan måske også godt få hjem i nogle sammenhænge. Men igen, hvis vi overfører til bilkørsel eksemplet, jamen hvad? Hvad skal vi så sige, at så må folk køre 5 kilometer om dagen eller hvad? Altså det det det duer jo heller ikke det. Det tror jeg bliver at forklare mere hvorfor det ikke duer, så hvad kan man så gøre?

Jonas Herby: 00:41:40

Nej jeg ved ikke. Altså Vi har nogen Der er jo grænseværdier for noget om hvor. Meget, den må udlede per. Altså mange partikler som kommer ud af udstødningen.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:41:48

Ikke jamen, Det er altså i nogle tilfælde kan det. Kan det Sådan set godt være en fornuftig løsning og og komme med Sådan en. Hvad kan vi sige en gradueret regulering, hvor man lige efter nogle forhåbentlige begavede analyser, hvor man belyser fordele og ulemper, finder ud af, om hvis vi lige tillader lige præcis så meget her, så får vi de fleste af gevinsterne, men vi undgår de værste af de negative konsekvenser. Det skal helst være baseret på en grundig analyse, hvor man vitterlig, altså i modsætning til det vi snakkede om før med tid. Vitterligt tager tager højde for for alle de forskellige ting der der kan der måske godt i nogle tilfælde være en rigtig løsning. Det Der er dog svært ved at tage højde for der. Det er at at en aktivitet kan give rigtig, rigtig stor gevinst for nogen og måske knap så stor gevinst for nogle. Andre, og det vil sige, hvis vi for eksempel siger, at nu har man regnet sig frem til, at det Der er helt optimalt. Det er, at alle får lov til at køre max 15 kilometer om dagen i. En bil man. Lavede et stort fedt regnestykke og 15 kilometer om dagen. Det er lige det Der er perfekt. Jamen, jamen så er man den der one size fits all, som sjældent er særlig hensigtsmæssigt. Det kan godt være, at at for mig er Det er Det er det, er det okay måske bare køre 5 kilometer om dagen? Men Der er andre, hvor det vil betyde, at de ikke længere kan besøge deres syge onkel oda og onkel oda. Det var lidt mærkeligt tante oda. Ja og og så videre altså så så det. Det giver et meget uhensigtsmæssigt at levering af ressourcerne dybest set. Og hvad så? Hvad så kan man gøre noget Der er smartere og det ja, Det kan man det, vi så typisk peger på. Det er at indføre nogle afgifter i stedet for, og Det er det der det dybest set går ud på. Det er at sætte en pris på den skade. Man laver. Altså som du sagde før altså problemet er lidt.

Jonas Herby: 00:43:29

Det var meget. Det var meget markedsorienteret ikke? Altså vil sige markedsprisen. Det er jo i virkeligheden en pris på den skade, man får ulemper eller forårsager at få andre. Ikke fordi at man siger okay. Nu er jeg nødt til at stoppe og tage på.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:43:31

Lige præcis ikke.

Jonas Herby: 00:43:40

Nå jeg får penge for det, så Det er jo Sådan kompensation for at jeg overhovedet bevæge mig ud af sengen. På en anden måde.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:43:45

Og Det er jo altså i bund og grund det samme man gør her ikke at man siger at okay du nu. Nu kommer jeg forurenet lidt på din grund eller i din luft og men du bliver kompenseret med et eller andet beløb ikke eller i hvert fald du skal betale for det ikke så så Det er man jo typisk gør i det her tilfælde, hvor man putter en afgift på, og der hvor økonomer vil sige, at Det er en god idé at putte en afgift på. Jamen Det er man kan sige. Det kunne for eksempel være en en co 2 afgift. Altså hver gang du udleder noget co 2, så skal du betale et eller andet antal øre eller kilo eller kroner per. Så og og derved, så tænker du dig lidt om inden du bare udleder en masse co 2 i stedet for bare at tænke nu worries. Det er nogle andres problem, så bliver det så bliver det lige pludselig.

Jonas Herby: 00:44:27

Ja Det er ikke mig der betaler det.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:44:29

Dit problem også. Eller eksemplet med med med maler fabrikken. For hvis vi siger, at vi putter en afgift på og udlede per kilo et eller andet giftstof, som du udleder. Det koster 1000 kroner per kilo af det her giftstof, der udleder, så vil du lige pludselig tænke dig rigtig godt om, inden du sidder og ser det her ud. Så kan det være du hælder en lille smule. Fordi det måske er rigtig dyrt at fjerne alting. Det kan være du kan installere et rensningsanlæg, som fjerner 98,9% af det til en anden rimelig penge og så udleder det kun en lille smule og og naturen fungerer faktisk ofte på den måde, at en lille smule forurening gøres gør sjældent noget. Det er meget forurening, Der er et problem i langt de fleste tilfælde, altså dyr forurener jo også de ****** i vandet og så videre. Ikke så en lille smule forurening er i mange tilfælde ikke noget problem, så Det er måske egentlig fint nok, og når vi så indfører den her skat på det, jamen så. Så har du. Sat et cent til at du netop tænker dig om at kunne udleder en lille smule i stedet for at udlede. Rigtig meget, men. Måske så også udleder den smule, der giver mening, i stedet for at det bare er helt forbudt. Altså Det er stadig muligt at at køre en tur i din bil.

: 00:45:31

Der er og.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:45:34

Eller producere noget?

Jonas Herby: 00:45:35

Maling Jeg synes det du sagde med at læse, så er disse problemer ikke andres problem. Det er en meget god måde. At beskrive det. På ikke altså Det er jo i virkeligheden fordi når vi siger eksternaliteter, så er det vildt. Det betyder Det er nogle andres problem, og når og de ting Der er internaliseret, det betyder det. Det er mit eget problem og i virkeligheden så handler det jo om at så gøre. Det som er andres problem. Til dit problem når når nu Det er noget som som skyldes nogle ting du gør ikke, og Det er jo det, som det handler om, ikke det der så.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:46:00

Og Det er jo det de har, afgifter kan og Det er Det er så smukt for de her afgifter ikke? Altså du flytter noget. Ja, netop Der er samfundets problem til at være dit eget problem. Og hvad sker der? Når Det er dit eget problem, så får du det løst, fordi du. Dine problemer, ikke?

Jonas Herby: 00:46:12

Og det det det? Man kan sige, fordelen ved afgifter er også, at det kræver meget mindre indsigt, ikke? Du behøves ikke? Du behøver ikke at vide præcis hvad altså hvilke muligheder virksomheden har for at reducere kemikalier indholdet i spildevandet. Du kan bare sige, at hver gang du lukker x mængde kemikalier ud, jamen så skal du betale det her. Og så sørger virksomhederne selv for at så installere lige præcis de teknologier der. Der kan betale sig i bund og grund af.

: 00:46:38

Ja så så.

Jonas Herby: 00:46:38

Problemet er selvfølgelig at det desværre. Er jo her så at finde ud af jamen, hvad skal prisen så egentlig være?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:46:44

Ja, hvad skal prisen være? Det er det ene problem og det andet problem. Det er selvfølgelig rent lavpraktisk at få etableret nogle systemer, der virker i forhold til at overvåge og håndhæve og alt Sådan noget.

Jonas Herby: 00:46:52

Jamen lad os lige tage den først, så fordi Det er jo der hvor man så nogle gange så okay. Måske er det bare smartere med et forbud her fordi det altså hvis Vi skal have et system der overvåger det her og måler på. Altså udslippene fra fra de her forskellige fabrikker, så bliver det her. Okay. Så exploitant dyrt at det faktisk. Samfundsøkonomisk også selvom markeds altså også selvom afgifter normalt er en bedre løsning, så kan selve kontrolmekanismen blive så dyr. Administrationen kan man sige det ikke blive så dyr, at det faktisk bedre at forbyde det og sige. Du ikke udlede? Siger du eller tillader det? Ja ja Det er rigtigt. Det skulle jo vælge hvad? For en ja men men at Det kan være bedre bare at lave en altså en fast regulering og siger okay, Det kan godt være at. Det kan den altså. Det er ikke markedets efficient her, men Det er altså det samme forsøg norske smarteste, fordi det at administrationsomkostninger er så dyrt synes jeg ikke, og Der er det godt eller anden grænse.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:47:42

Der er en grænse, og omvendt må man også sige, der har man jo generelt altså et veludviklet samfund som som Danmark og og og og lignende der der har med nogle generelt nogle ret velfungerende systemer til at håndtere meget af det her. Man har en forholdsvis høj grad af tillid, som også gør, at man kan i virkeligheden ligge en hel del af af det her ud til egenkontrol og så videre. Og. Så videre og så bare. Lave noget stikprøvekontrol og så videre og så videre. Jeg kommer ret langt med det godt med at man ikke rammer 100% sammen. Tremmerne måske 80% og Det kan også godt. Det er godt nok.

: 00:48:08

Så så der der.

Jonas Herby: 00:48:08

Og man kan også lave Sådan nogle løsninger, hvor man siger, at altså udgangspunktet er forbudt, men. Altså du kan få det til at under de her omstændigheder her og så og så simpelthen lige hvis du har brug. Altså hvis du har et produkt Der er så vil. De fuldt for samfundet, at Det kan betale sig at lave hensyn for dig. Jamen, så kan det faktisk godt få lov ikke til at udlede noget, fordi så så er det fordi du har et rigtig. Ja værdifuldt produkt ikke, men tænkte så hvad er det så? Hvad skal det så koste ikke? Altså hvad er det så? Hvad er det? Det er jo en, den er også relativt svær, ikke fordi du skal vide hvad hvad. Betyder forureningen egentlig for værdien af det her vandløb her for eksempel.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:48:43

Ja, altså i princippet skal det jo koste den skade som man gør. Altså så i princippet skal man opgøre den her forurening du laver altså når du kører i din bil. Hvor meget skader det egentlig resten af samfundet og Sådan? Rent teoretisk så er det, så er det det, som man bør sætte afgiften til, og Det kan man godt prøve at male, og det gør man også masser af gode forsøg på, altså inden for transportområdet, som som vi jo begge 2 arbejdede en del med. Der er der lavet masser af studier, hvor man prøver at sætte kroner og øre. På på på på de her forureninger altså hvad et ton nox eller 1 1 1 1 1 enhed støj og så videre og så videre hvad hvad? Hvad koster det egentlig samfundet, at man gør det? Så Det er det optimale i praksis kan selvfølgelig være svært og, og det fører i øvrigt også frem til, at der Der er en variant af det her med afgifter en anden variant af det det Det er det, man kalder kvoter det, det kender vi inden for.

: 00:49:16

II et.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:49:34

For hvad hedder det for klimaområdet, hvor man har prøvet at lave Sådan et kvotesystem IEU, hvor man i stedet for at sige at at du skal betale en eller anden antal kroner, eller at eurocent, hver gang du udleder, så siger man, du skal have en en kvote til det du skal købe en kvote? Det vil sige, så laver man et marked for de her kvoter og hvor prisen. På hvad det koster forurenet. Altså afgiften kan man sige. Den bliver fastsat på et marked. Og hvad er det så staten i stedet for at gøre det tilfælde, så staten gør det, at man fastsætter antallet af kvoter, så man kan vende det om og sige, jamen i stedet for staten går ind og fastsætter, hvad skal det koste? Per enhed, så kan staten gå ind og sige, hvor mange enheder skal der være? Altså hvor mange kvoter skal der være vende rundt på den måde? Og i nogle tilfælde er det måske nemmere at finde ud. Se, hvor meget forurening vil vi tillade inden for det?

Jonas Herby: 00:50:23

Her område ja Det kan være et eller andet fjols som man siger den her. Kan klare så mange næringsstoffer her.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:50:27

Den kan bære så og så meget næringsstoffer for at vi regnede os frem til Det er det det økosystemet kan bære. Så fastsætter vi en kvote på det. Og så de landmænd, der gerne vil udlede kvælstof, fordi de har en svinestald længere oppe eller whatever. De må så købe de her kvoter, og så må de jo handle med hinanden og så finde ud af hvem der vil betale mest for dem. Men man skal altså. Have en kvote for at udlede, og Det kan være.

Jonas Herby: 00:50:49

Og det smukke er jo så prisen i hvert fald i det Sådan optimale marked, så prisen og kvoten bliver jo så altså. Den den den afgift, der fører til mængden på kvoter. Det bliver så også prisen på kvoten. Ikke så de 2 ting de hænger en. Til en sammen i Sådan et marked, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:51:06

Jo det det Det er rigtigt, men men i praksis i praksis er det jo vældig svært, som vi sagde at finde ud af. Altså hvad skal den rigtige pris være, eller hvad skal den rigtige antal kvoter være? Men men men Det er bare man egentlig overvejer. Man kan sige det her med et kvotemarked, Der er så også lige den yderligere overvejelse, at at det medfører jo altså også noget bøvl. Altså Det er jo klart hvis man skal lave en eller anden. Børs, hvor de her landmænd skal handle de her kvoter. Altså Det er dog noget bøvl forbundet med og i nogle tilfælde er det måske nemmere med en afgift, så Der er også en afvejning der ikke? Men men ja det. Det er den store udfordring med det her. Det er, at man skal eller en af de udfordringer Det er, at man skal finde ud af.

Jonas Herby: 00:51:45

Hvad skal den koste? Ja Jeg synes også lige Det var måske lige at vende coach i den her sammenhæng her? Ikke fordi at. Den altså den klassiske måde, når man har økonomi og så løse eksternaliteter på, og den som bruger mest tid på i på studiet. Så vidt jeg husker i hvert fald. Det er jo det her med at sige, jamen så er der et eller andet, Der er en anden etisk, og så lægger man en afgift på, men med cover jo så ind og påpeger, at man Der er faktisk en. Anden måde? Så løse det. Her problem på Det er så altså sikre sig at Der er nogen der ejer det der altså.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:52:13

Jeg gør det til et marked i. Stedet for simpelthen.

Jonas Herby: 00:52:14

Ja lige præcis. Så hvis du har et eller andet sø, lad os nu bare gøre det helt simpelt. Lad os sige du har en sø som fuldstændig lukket og kredsløb ikke Der er bare søen og så er der nogen der kan der bor nede ved søen så kan lukke forurening ud i det i den ikke? Men hvis man hvis der nu er en der ejer den her. Så ville han jo kunne altså så stemmer han jo. Hvem der skal lukke forurenet ned i den? Ikke og så. Ville han jo kunne sige, jamen du må godt lukke vand ned i min eller lukke forurening med min sø her. Hvis du hvis du betaler for den, men han vil jo så skulle afholde. Altså han ligesom skulle vurdere, hvordan giver den her så egentlig bedst afkast? Altså skal det være. Skal jeg bruge den til? Skal det være en fiskesø, fordi så skal det være relativt rent vandet og så kan så skal det være en altså skal ikke forening i den, fordi så gider ham fiskemanden ikke betale så meget for den eller skal det være en? Nu bliver det meget karikeret, men skal være en losseplads og så fordi så sætter jeg et blik i den her så og så lukker bare masser af forurening ud i den fordi nu er det nu er det. Blevet til en losseplads, ikke? Og det. Det lyder lidt ekstremt, når man siger det, men Det er også det, der sker på landjorden. Jo altså, der har man også lossepladser Sådan et sted, hvor man siger det her. Det er ikke det. Er et område, som vi ikke bruger til andet end bare at smide Vores de ting. Man ikke ellers kan komme af med ikke så Det er jo noget der sker på landjorden, også ikke, men men centrale ved coaching rem. Altså der ejendomsrettigheder, og så er der en rigtig vigtig ting også. Det her der ikke er nogen altså for det her det virker, så skal transaktionsomkostningerne relativt små, og Det er jo Det er jo et problem med klima omkostninger, for eksempel at Det er meget svært at aftale med alle personer i hele verden, at man skal have lov til at udlede.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:53:34

Præcis altså.

Jonas Herby: 00:53:38

Tons co 2 ikke.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:53:39

Ja og Det er jo også det, og Det er jo også svært at altså hvem er det der så skal ja bestemme hvor meget der må være vi kan? Vi kan jo ikke overgive ejerskabet af al jordens luft til til en person eller en virksom. Og altså i praksis betyder det den her forhandling. Her bliver fuldstændig umulig, ikke?

Jonas Herby: 00:53:56

Er det men.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:53:57

Men det, men det duer jo. Det duer jo lige præcis som du siger til til Sådan mere lokale ting og faktisk lidt interessant, så dem der har fulgt lidt med II debat strømmen også de sidste par uger der kraka. Jeg kan faktisk ikke huske om Det er kraka advisory eller fonden kraka, men. I hvert fald kraka har over de seneste uger advokeret meget for, at man skal kompensere naboer for at opsætte store vindmøller, og Det er faktisk meget inspireret af cookies, fordi meget af modstanden mod vindmøller på land. Den kommer jo selvfølgelig ikke overraskende af de naboer, der bliver generet ved dem. Altså Der er nogle negative eksternaliteter ved at sætte en vindmølle op. Og det betyder, at dem, der bliver påvirket af de her vindmøller. Det kan være den lokale kirke. Har der været en del snak om, men Det kan også bare være folk, der bor rundt omkring, som som synes den larmer. Eller måske synes den skygger eller eller hvad ved jeg ikke. Jeg synes den ikke ser så pænt ud, og de vil meget ofte være store modstandere af at få Sådan en vindmølle op, fordi de vil ikke have de her gener mod sig. Og hvordan kan man så løse det problem? Jamen det vi kigger på coas lade dem forhandle med hinanden. Lad os lade de her forskellige aktører i stedet for bare at sige, det skal være forbudt at sætte vindmøller op på land, så lad dem dog forhandle om det i stedet for. Lad os se om de her vindmølleejere, kommende vindmølleejere om de kan kompensere naboerne, betale nogle penge og så få naboerne til at acceptere og sætte vindmøllerne op. Så hvis man gør det så så kan det jo være vi havner et sted Der er bedre for alle, fordi Der er faktisk meget, meget store økonomiske gevinster forbundet med at sætte vindmøller op på land. Det er enormt meget billigere end at sætte dem op ude på havet og og, og det betyder, at hvis man sætter Sådan en vindmølle op, så vil der i hvert fald ikke at argumentere, for så vil der være penge i overskuddet som og nogle af de penge vil man kunne dele ud til nogle naboer. Og måske vil man kunne lige præcis stille op penge ud til, at naboerne faktisk bliver glade for det her og så bliver alle jo glade. Og så så er det bare med at gå i gang, og vi får også.

Jonas Herby: 00:55:58

Løst en del af den omstilling ikke får man lyst til at nævne i, altså for Der er jo ikke så vigtigt, hvem der ejer rettighederne. Altså man kunne jo i princippet sige, at jamen, du må sætte vindmøller op alle steder, men før du gør det, så skal du lige altså arrangere det her lokale. Samfundet for at se efter, om de eventuelt vil betale dig for ikke at sætte den op, så man kan godt tildele rettigheden til til vindmøller, altså ham der sætte vindmøller op. Og Det er jo meget. Om støj og og udsyn og Sådan noget så så så, så Det er ikke så vigtigt for altså Jeg tror de fleste synes Det er rimeligt dem der bor der i forvejen som som. Har rettigheden ikke, men Det er jo lige så vigtigt.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:56:32

Ellers så skal jeg. I hvert fald hurtigt komme og planlægge Sådan nogle vindmøller rundt omkring og så indkasserer en masse penge for at sætte dem op alligevel.

Jonas Herby: 00:56:38

Lige præcis lige præcis, men Det er ikke så vigtigt for os, hvem der egentlig er så ejer ejer rettighederne. Det vigtige er bare at Der er nogen Der er den. Ikke fordi så ender man faktisk det samme sted II sidste ende alligevel. Der var en ting jeg havde tænkt på i forbindelse med det der, som jeg ikke kan huske nu. Der var jeg måske skulle referere et ret sjovt studie, som jeg også hørt om forleden. Det var, at hvis man kigger på dankort, så man så rent faktisk se, at vindmøllerne. De står tit. Ved kommunegrænserne, og Det er jo. Det er jo i høj grad et forsøg. Det det det kunne godt lugte af at. Politikerne i den ene Kommune, de forsøger og så tør noget af den her identitet er på på dem altså vælgerne i den anden Kommune, som ikke. Kan stemme på dem i.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:57:18

Ja så er det kun halvdelen af scenen, der rammer kommunens egne borgere, hvis vi sætter den lige på.

Jonas Herby: 00:57:22

Grænsen lige præcis lige præcis du kan huske det vil sige det det her med at nogle gange så er det en debat Der er jo alt det der kører med med, altså med klimaafgifter for landmænd og Sådan noget, ikke? Og nogle gange så. Det Det er lidt. Jeg tror egentlig også fordi når jeg så er man en. Så så ligesom hvis man. Lige før det. Her, Det har altså hvis man indfører co 2 afgift for landbruget så vil det så vil det altså virkelig koste landbruget dyrt ikke? Og Der er mange landmænd der går konkurs. Og er det ikke synd for dem, men i virkeligheden godt argumentere for at det burde jo have forudset da de købte grunden og så de har nok betalt mindre for grunden. End de ellers ville have gjort altså mindre for landbruget, end de ellers ville gjort, fordi der hele tiden har været risiko for, at man indføre et co 2 afgifter. Som som så nogle af de her. Jeg kan ikke lave en ting når man har det her diskussioner her om, hvad gør man egentlig det her? Altså hvis de får en anden gevinst eller et anden stor omkostning på grund af politik, altså det i det helt rene rationalitetens begreb, hvor hvor man er fuldstændig komplet forudseende i forhold til hvad der sker, så kunne man jo godt altså i virkeligheden. Sige at jamen, Det er jo det sidder allerede i prisen. På ejendom Det er, at Det var en investeringsbeslutning, at det kunne være, at den her afgift ikke kommet, så de så de tjener rigtig mange penge. Nu kom den så tabte rigtig mange penge, men Det er ligesom en del af af investeringsklimaet, man kan vinde og. Tabe på på sine investeringer, ikke ved selvfølgelig hen.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:58:38

Det afgør, Det er jo nok. Det afgørende er jo nok. Nu arbejder jeg også lidt med med erstatning af ren. Hvad skal vi sige professionel og det afgørende? Det er der, der tæller meget om. Der er sket en ansvarspådragende handling. Altså Jeg kan sige, lad os nu sige at at jeg kommer og og og stjæler en masse penge fra. Og så siger. Du vil gerne have erstatning, fordi Jeg har stjålet en masse penge fra dig og så siger de det det det det vidste du jo der var jo sandsynlighed for at du blev bestjålet. Du kunne bare lade være med at at bo der hvor du bor. Du kunne kigge på kriminalitetsstatistikkerne. Du ved Der er x procent sandsynlighed for at du har indbrud. Nu var det tilfældigvis mig der kom og stjal de penge, men det det det vidste du jo bare Det var da det vil de fleste nok synes jeg fuldstændig urimeligt, altså selvfølgelig hvis Der er en der har stjålet nogle penge fra en og man ved hvem Det er, så skal den person selvfølgelig lov til at at give pengene til. Ikke så i nogle tilfælde vil jeg sige, der kan jeg godt følge dig Jonas når Det er et eller andet en en samfundsudvikling eller hvad man skal sige omvendt hvis Det er nogen der kommer mere eller mindre bevidst at gøre dig skade, så skal du selvfølgelig have ret til erstatning.

: 00:59:26

Jamen jeg.

Jonas Herby: 00:59:36

Men Der er mit mit mål argument. Det har man egentlig taget stilling til det dengang fordi man Der er noget der hedder konventionen fra 1992. Så vidt jeg husker og der har man i fn regi altså vedtaget at Det er forureneren der betaler, så man kunne jo godt. Altså det kunne godt være helt altså bare fuldstændig. Normalt når man siger, at hvis kampen så bliver opmærksom på nu, er der et eller andet stof her, Der er et vi mener der forud. At så er udgangspunktet altid, at Det er altså Der er ikke nogen kommission til forureneren, også fordi så vil det jo sætte sig II priserne. Den risiko, der må være for at det bliver et problem. På sigt vil jeg hele tiden sætte sig i priserne og i. Altså innovationen og Sådan noget man prøver på at finde produkter, hvor man siger Sådan det her. Det kunne godt føre til at blive problem på et tidspunkt, så det vil jeg investere så mange kræfter i at udvikle som det her ovre, som ser ud til ikke at kunne føre til de samme produkter, hvis der hele tiden var den. Forventning om, at jeg på et andet tidspunkt, hvis det bliver til forringet, så er det. Mig, der kommer til at betale fordi. Så vil det nedsætte sig i huspriserne, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 01:00:34

Det er jo et rigtig, rigtig sundt princip også netop for at undgå de problemer Vi har. Der kan komme med forurening og eksternaliteter, som vi talte om før, så det her forurener forureneren betaler princip er et meget, meget sundt princip også ud fra en ren økonomisk.

Jonas Herby: 01:00:46

Ja, man kan bare sige praksis. Der er jo ikke det vi leder efter, fordi at vi altså man fordi debatten er hele tiden, hvordan skal man så? Kompensere landbruget eller skal man kritisere rapport eller.

: 01:00:52

Jeg er i hvert.

Claus Galbo-Jørgensen: 01:00:53

Fald, når det i hvert fald når. Det går på på på landbruget og ja måske også til til Aalborg, Portland og Østrig. Og Det er rigtigt. Det er.

: 01:00:58

Ja ja.

Jonas Herby: 01:01:00

Så Claus er med. Jeg havde nogle ting, men det tager vi næste gang det handler lidt om ekstremiteter i demokratiet, som Jeg synes er også en vigtig ting, men den tager vi på et andet tidspunkt.

Claus Galbo-Jørgensen: 01:01:08

Det vil jeg glæde mig til at snakke om.

Jonas Herby: 01:01:10

Jamen så er du ikke med tilbage og sige tak for i dag, så husk at sende os en.

: 01:01:13

Har du hørt det?

Jonas Herby: 01:01:14

Mail principperne@gmail.com. Få mere økonomisk indsigt næste gang, hvor vi endnu en gang begiver os ud i at forklare, hvorfor verden ikke er så simpel, som man tror, og hvordan det økonomisk teori og en pari kan hjælpe os med at forstå hvordan. Hænger sammen. Du kan finde links og læse lidt om Claus og mig i shownotes, hvor du også kan finde Vores Twitter handles. Tak for i dag.