E28 Boligskatter

Disclaimer: 00:00:00

Teksten er lavet med AI og kan derfor indeholde fejl. Hvis du vil være sikker på, hvad der bliver sagt, skal du lytte til podcasten.

Jonas Herby: 00:00:00

Hej jeg hedder Jonas herby.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:00:02

Jørgen jeg hedder Claus galbo Jørgensen.

Jonas Herby: 00:00:04

Velkommen til økonomiske principper. Så sidder vi her igen. Det?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:00:11

Gør vi der gik.

Jonas Herby: 00:00:12

Ikke engang 2 uger den her gang. Hvad så? Der er Der er gang i afsnittene fra fra økonomiske principper.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:00:19

Det er der, og jeg hører der. Et par glade, lyttere derude.

Jonas Herby: 00:00:23

Ja Det er der jeg var inde og sidst for noget tid siden. Jeg nævnte jo vi havde fået 6 anmeldelser fra Spotify med en gennemsnitlig score på 4,9 stjerner og den er simpelthen mere end fordoblet nu til 13 anmeldelser. Og stadig 4,9 stjerner, så Det er jo. Det var rigtig godt, så hvis man sidder over med så ind og give nogle stjerner og også meget gerne dele. Hold da op. Afsnittet på på sociale medier så selvfølgelig flere lyttere til. Lyttere som jo. Nu ved, at jeg var faktisk til fest med nogle af dem forleden, da du holdt, da de holdt fest hjem, jeg så. Så ja, oktoberfest i anden.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:00:54

Det er rigtigt så. De findes faktisk. De findes i den virkelige verden Vores lyttere.

Jonas Herby: 00:00:57

Ja Det er det, og de kunne også referere til nu ting Vi har sagt. Så Det er ikke bare fordi den står og downloader derude så jamen så så tak for at lytte med og tak for de fine bemærkninger jeg fik til til festen. Og tak til Claus og Amalie Trump en rigtig god fest.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:00:58

Det er dejligt drejer.

: 00:01:12

Selv tak.

Jonas Herby: 00:01:14

Claus Jeg har lige en ting som jeg lige vil nævne. Jeg tror vi gør det ret hurtigt, men jeg læste. En artikel i. Persien anden forleden om om krigen i Ukraine, som vi jo ved ikke, hvor meget du følger med i detaljer, men de snakker altid om den. Her nedslidning skrig og og. Den her artikel den handlede om hvordan altså man kan sige normale produktions funktion, så handler om at producere tingene, så så grusom muligt. Så du kan. Altså så du selv gå ud på på på markedet og tjene nogle penge, så vil man typisk kigge på det som for en virksomhed ikke her, men det interessante ved den her vin krig er jo så et det du producerer skal bruges til at smadre noget af af fjendens. Nogle af verdens ressourcer med ikke og og, men det koster jo også noget at producere. Noget så du skal. Helst smadre noget, Der er mere værd end det. Du bruger til at smadre dig med, ikke så hvis du hvis du rammer en ja en. En haubitser til til 10 millioner dollars. Jamen, så med den granat eller den mail du bruger til at åbne med helst ikke koste 12 million dollars, for så har du tabt 2 millioner dollars til den der.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:02:13

Selvfølgelig lidt afhængig af, hvordan styrkeforholdene er til at starte med. Hvis du er en meget, meget rig en og op mod en fattig, så kan du godt. Tillade dig at bruge noget dyrt? Isen frem til smadrer noget, men men men men i Sådan en ligeværdig mere mere ligeværdig kamp.

Jonas Herby: 00:02:20

Så kan du tillade dig lidt mere lidt mere spild af. Det er rigtigt.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:02:26

Så er det fuldstændig.

Jonas Herby: 00:02:28

Lige præcis, men man er jo i den her artikel handler om hvordan det altså hvordan. De 2 parter ikke rent. Og de brugte ret mange ressourcer på at se, om de kunne. Få hinanden til. At bruge dyre granater og missiler på at ramme ja Der er faktisk bare Sådan pludselig balloner. De havde ikke. Så så de der var Sådan nogle firmaer der specialiserer sig i så lavede Sådan nogle. Hvad hedder attrapper? Hvad hedder det på dansk hvor man? Hvor man placerer dem herude på på slagmarken og så så man på. Men de altså hvor hurtigt de så blev ødelagt af af modparten. Og jo hurtigere. Det gik jo altså en større sandsynlighed er der for at de så. Misforstået altså ligesom så det som noget andet end det. Det var ikke altså de troede Det var en rigtig kampvogn og i virkeligheden var det bare en trappe, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:03:11

Jeg har godt set nogle af de der kampvogne der som de laver de rette avancerede det noget af Det er egentlig bare Sådan en stor oppustelig ting, men så for at gøre dem mere realistiske for modparten, så er der indsat Sådan nogle varmekilder i dem og andet. Som ligner noget, så Der er tændt og.

Jonas Herby: 00:03:23

Så det, så det så ud på det infrarøde kamera. Der er nogen der rundt der har og Det er.

: 00:03:25

Lige præcis.

Jonas Herby: 00:03:27

Meget interessant at de. Altså den ekstreme form for konkurrence på en eller anden. Måde, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:03:33

Ja, det må man sige.

Jonas Herby: 00:03:34

Godt se det altså. Det blev endnu mere brutalt hvis man nu hvis nu hvis nu antager altså nu ser bort fra de de personlige tragedier Der er forbundet med at blive såret i og og dræbte i kamp. Ikke så så så blev det jo ret. Altså man skal ikke bruge en dyr granat på at slå en en billig soldat ihjel, hvad man skal sige eller man skal bruge en granat på noget som en billig soldat kunne have kunne have ordnet, så vil jeg sige et sidste ende og det ender Sådan rent over. Sidste kamp så så kan det jo godt nogle gange, så må nogle gange ender med at stå i et valg. Om man siger, skal jeg bruge et på det her? Eller skal jeg hellere sende 50 soldater afsted, fordi det koster mange millioner og soldaterne kan jeg huske min gamle sent? Han sagde det kostede 3 25 at få en ny soldat. Det var hvad frimærke. Koster dengang af. Men du forstår princippet, men i sidste ende bliver det jo en benhård prioritering i forhold til, hvilke ressourcer man. Har til rådighed. Jeg linker til historien i shownotes, så kan folk gå ind og læse. Om, Det var faktisk ret interessant. Så har jeg. Fået en en ny henvendelse fra mads. Har du nogensinde hørt om with cycles?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:04:38

Nej, det tror jeg faktisk ikke jeg.

Jonas Herby: 00:04:39

Har nej det det Det var. Jeg havde ikke hørt om det. Jeg troede virkelig, at Det var lidt en fejl, for jeg hørte om edgeworth box, men Det er altså noget andet og det Der er måske nogle, der har bemærket nogle gange ude i ude i virkeligheden, at der kan være Sådan en. Nar virker som om priser godt kan være cykliske, altså intim. Prisen kan være høj om mandagen, og så falder den i løbet af ugen, og så bliver der igen om mandagen, eller hvad det nu kan.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:05:03

Ja og det det det?

Jonas Herby: 00:05:05

Det er egentlig det som de her edward cycles de beskriver, og grunden til Det er interessant fordi at det beskriver meget godt, hvordan konkurrencen fungerer på et marked, hvor alle ikke er altså alle ikke er lige pris.

: 00:05:20

Vi er godt informeret om.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:05:20

Opmærksom ja. Priserne præcis. Ja, Der er jo en del markeder, hvor at Der er nogle forbrugere der, der måske er meget Sådan tilbuds jane og virkelig går efter det bedste tilbud og gerne vil tage en lille omvej og bruge lidt ekstra tid på at finde ud af hvor man får varen til den billigste pris. Og så er der andre som altid bare lige kører ned til deres. Bedste tankstation eller supermarkedet eller hvad det måtte være og og køber det de nu skal købe Sådan mere eller mindre uanset hvad selvfølgelig inden for visse rimelige grænser, men men ikke på den måde. Tager du shopper, så Der er Sådan ligesom 2 typer forbrugere. På de her.

Jonas Herby: 00:05:51

Markeder ikke og det, det betyder altså det som det betyder. Det er, at hvis du vil have, hvis du er en af dem, der har et godt trademark, kan man sige altså mange af trofaste kunder, som bare kommer ud med rigtige og fortykket priserne, fordi de. De synes du har det altså en eller anden grund så er. De endt med at gå. I din butik ikke. Så så vil du rigtig gerne tage en høj pris, og du har også relativt let ved at tage en høj pris, fordi at mange af dine kunder de kommer. De kommer alligevel. De kommer altså ikke uendeligt høj pris, men altså, men du tænker relativt høj pris, fordi du egentlig har monopol over for dine kunder, men du vil også gerne have fat i nogle af de kunder, som er mere prisfølsomme og specielt og og dem er der så dem er der jo konkurrence om ikke og så må i få en situation hvor du starter fra en høj.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:06:16

Uanset hvad?

Jonas Herby: 00:06:32

Yes og så konkurrerer du dig lige så langsomt ned, fordi så er der nogle af dine konkurrenter er prisen en lille smule ned for for at kapre nogle af de. Her prisfølsomme kunder, og så er du selv nødt til. Så ser det Sådan, at jeg følger selv lidt med, fordi at jeg ville være en god idé for mig at få nogle af de her kunder tilbage. Og så konkurrerer virksomhederne ligesom lige så langsomt hinanden ned indtil. Den virksomhed eller de virksomheder, som har nogle altså som har en en nogle kunder, der kommer uanset hvad er det de siger Sådan nu er det altså ikke værd at konkurrere med de lave om de her meget prisfølsomme kunder mere. Nu kan jeg så bare tage en høj. Pris over for min. Trofaste kunder så sætter de prisen op igen. Så alle de andre op.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:07:09

Og ja og så i første omgang sige, når de sætter prisen op. Jamen så mister de så tilbudsjægere, men tænker så, så tjener de jo så langt mere på deres trofaste kunder. Altså lad os nu sige, hvis vi bare tager eksempel af benzin ikke? Og og lad os sige at at.

Jonas Herby: 00:07:23

John Christensen, op her.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:07:24

De kan indkøbe. Lad os sige, de kan bare totalt regneeksempel og sige at de kan indkøbe benzinen til 10 kroner, og de udgangspunktet har solgt det til 14 krone. Og der har vi så haft en fin forretning. Det så op til 14 kroner II den her kamp du beskrev for for at få tiltrukket nogle flere af de prisbevidste kunder, altså gradvist sat prisen ned og lad os nu sige, at prisen så er havnet helt nede på 10,5, så de kun tjener en halv krone på hver liter benzin, så er det de siger at nå. Jamen, Det kan godt være, at Vi har fået fat i nogle af de her prisfølsomme, men egentlig ikke så mange, fordi de andre endte jo med også at følge med ned, så så, så Vi har fået bedst fat i nogle af de prisfølsomt, men egentlig ikke særlig mange og tænker, så tjener vi ikke særlig meget på Vores. Så så lad os nu bare droppe det her ræs. Lad os skrue prisen tilbage op til 14 kroner igen. Så mister vi den lille snert af prisfald som kunder vi havde tænkt. Altså tjener vi rigtig gode penge på Vores faste kunder og så at du siger, så starter hele showet forfra igen.

Jonas Herby: 00:08:17

Ja, hvis sådanne andre der tænker Sådan, så behøves heller ikke dem der ligger og konkurrerer med kort direkte. Det er jo. Så føler jeg også med op, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:08:22

Så følger de også med op, og så kan man have den der priser elevator, der kører stille og roligt op og ned der, og Det er meget af det og Det er noget du skrev faktisk special gjort.

Jonas Herby: 00:08:31

Jonas jo det Vores Det var fra saks en. Det tror jeg aldrig Vi har snakket om men men Vores model var så i blandede strategier, altså hvor Det var Sådan en engangs konkurrence kan man sige ikke hvor man skal overveje hvilken pris man smide på markedet og Det er jo lidt den samme historie at man altså man får. Man kan både få nogle, der sætter det, man kaldte eller kalder mig nprison ikke. Altså man bare ender med at så konkurrere overfor dem. Eller hvad hedder det så vi ser de kunder som der kommer uanset hvad, men nogle af dem er også optimalt og så sætte en lavere pris for at se om man måske kunne få kapret nogle af de her meget prisfølsomme kunder. Ikke? Og Det er. Altså Det er jo klassisk tradeoff med mig selv eller klassisk eller andet klassisk trade off, men det klassisk økonomien i hvert fald, at der altid er trade offs og for virksomheden her lige var det at jamen du kan. Tage en høj pris til få kunder eller en lav pris til måske mange kunder, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:09:19

Og hvis vi så lige skal binde en ekstra krølle på her, så er der jo også en en tredje mulig. Ved Det er at man prøver prisdifferentiering, og Det er selvfølgelig rigtig mange virksomheder, der prøver på og så sige nå men lad os prøve at lave nogle smarte mekanismer, så vi kan blive ved med at tage den høje pris, fordi kunder der der der kommer uanset hvad og så lave nogle specialtilbud på en eller anden måde der kun er rettet mod de nye kunder. Og Det er jo alle mulige forskellige måder man kan gøre på. Man kan lave et eller andet i gamle dage var det noget med at klippe kuponer, så hvis du har et tilbud til jer der sad og klippede kuponer ud af ugeavisen, så kunne du få den lave pris mens de faste kunder der kom uanset hvad, men de fik lov til at betale den faste pris. Er en måde og. Og Der er andre måder. Det kan være introduktionstilbud. Eller hvad ved jeg? Det skal du ikke sige ja, forskellige varianter af produktet du kan lave. Du kan lave discount udgave af produktet hvor du har sat et klistermærke på eller hvad ved jeg ikke Der er en masse måder varianter at gøre det på, men det det det metode som man kan bruge til og som som virksomhed til at få få det bedste af 2 verdener i virkeligheden i den her så men det det kunne vi snakke om som en helt separat emne og det det det det Det kan vi sætte på 2 do listen ja til.

Jonas Herby: 00:09:59

Luksus produkter eller andet, ikke? Lad os gøre. En gang.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:10:26

Til et andet afsnit.

Jonas Herby: 00:10:30

Skal vi snakke lidt om manuela?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:10:32

Venezuela ja.

Jonas Herby: 00:10:33

Jeg var. Jeg kom til at. Jeg hørte en en podcast med en med en af dem der havde der havde lavet nogle af de her frihedsdag som vi snakkede om i et tidligere tidligere afsnit og og en af de ting kom til at tænke på Det er at man kunne og man måske kunne være en lille smule. Beast i Sådan et indeks altså hvis du ser den en økonomi hvor det går rigtig dårligt. Lad os nu sige du hvis du manglede markedsområdet som Jeg er. Så ser du en økonomi, hvor det går rigtig dårligt, og så tænker du. Det, Det er nok den har. Nok ikke særlig høj grad af. Økonomisk frihed og så går de ind og bliver ligesom. Altså komme til at se ind på den offensive mål. Vil sige at der skulle nok score 7. Men så siger du den scorer kun 5 er ikke fordi at det går faktisk rigtig dårligt, så så så bliver i tvivl om hvorvidt det her mål egentlig var blevet. Altså, men på en måde er blevet påvirket, om Det var retvisende på en måde eller om de.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:11:21

Der laver målene om et eller andet skævvridning i den måde, de de scorer dem.

Jonas Herby: 00:11:21

Var drevet ja altså. På ja lige præcis lige præcis og bare for ligesom lave Sådan på det så inde og kigge på på den økonomiske frihed, en eventuel og Det var faktisk lidt. Lidt interessant fordi at man så har faktisk været en af verdens ikke de allerfleste økonomi, Der er relativt fri økonomi. Den jeg fandt for der var Sådan en rangering af tallene, der gik den tilbage til 1985, for Det var det 25 frieste økonomi i verden. Men sulla. Og så gik det ellers derudad, og omkring år 2000 var vi nede omkring plads 100, og i dag ligger de så nummer 162. Nu 65 faktisk absolut sidst i den her på den her opgørelse er. Ikke det interessante er, at det her fald i den økonomiske frihed. Det skete jo faktisk på et tidspunkt, hvor det faktisk ikke rigtig godt i en spiller der II omkring i slutningen af nullerne, der der boomede deres økonomi. Jo blandt andet på grund af meget høje oliepriser. Men der der vidste jeg indeks faktisk at de havde. Altså økonomiske friheds mål på den økonomiske frihed gik det rigtig. Rigtig dårligt og det. Var så også sandsynligvis det, vi så kan se nu, at der først den her fest med de høje oliepriser er den stoppede. Og Det er ikke kun priserne det. Handler om hvordan vej produceret.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:12:34

Vores ja præcis, ja fordi noget af det der gik galt og er gået galt eventuelle og Det er at altså en af resultaterne er meget ringe økonomiske frihed. Det er jo at man har fået fuldstændig smadret produktionen i landet, herunder olieproduktionen fordi man.

Jonas Herby: 00:12:48

Og man har misligholdt den simpelthen ikke investeret.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:12:51

Hvad? Hvad misligholdt den og brugte den? Brugt den, som altså brugt til statslige olieselskab som som en piggy bank, altså hvor man har indsat venner og så videre til fede jobs uden de skulle lave noget og og i hvert fald forsømt at få få investeret det der skal til for at få Sådan en virksomhed til at køre. Altså så Venezuela har en af verdens største oliereserver og altså producerer faktisk relativt let olie.

Jonas Herby: 00:13:16

Så så endnu. Men men kommissionen på den her meget uvidenskabelige undersøgelse var, at altså den økonomiske frihed også, som man målte den i for det her ridex. Det er en den, Det var fraser Institute den den faldt altså lang tid, før det egentlig begyndte at gå galt. II Venezuela, men. Ja men, men i virkeligheden indtraf ligesom til sidst. Ikke, men Jeg tror man. Det svarer jo. Lidt til, hvis du har dit eget. Hvis du har dit. Eget hus og du har en eller anden altså så du undlader at vedligeholde det. Jamen så kan du jo bruge flere penge nu og her. Men før eller siden så bliver det altså for tiden, så så begynder det at falde sammen, ikke undersøgt sproget. Og, og så bliver det sandsynligvis meget dyrere at skulle lappe den og til hvor du tage det i 1, 1 1 årrække. Skal vi snakke lidt om hash Claus det?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:14:05

Vi har jo Vi har jo et. Nogle andre, som i hvert fald indtil for ganske nylig har lavet en podcast. Jeg vil ikke sige det inspireret, og det tror jeg Sådan set ikke den er, men men med lidt samme ide det der hedder bragi og og penge doktoren, som som nogen måske kender en anden podcast som også snakker om økonomi i Sådan alle mulige forskellige i hverdags højde. Præcis de er faktisk lige stoppet, fordi brake har fået nyt job på ekstra Bladet, men Det er så en helt anden historie.

Jonas Herby: 00:14:27

I hverdagsret kan man sige er.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:14:34

Du, du hørte et afsnit af dem for nylig ikke Jonas hvor de snakkede.

Jonas Herby: 00:14:38

Ja Det er. Fordi der var den her snak om højere straffe på på Christiania for at komme nogle af de problemer Der er med med banderne derude til til livs. Og Jeg synes faktisk de laver de har. Jeg havde selv tænkt.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:14:38

Om ja.

Jonas Herby: 00:14:47

På at vi måske skulle snakke om det, men. Altså de har lavet et afsnit Der er rigtig godt for at komme ind på næsten de samme ting som jeg altså som jeg selv havde over at vi kunne komme på så så stor at lave nærmest en kopi, så tænkte bare Det var en ting jeg kunne tænke mig at snakke om, og Det var. Efterspørgslen selv assisteret.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:15:05

Ja, måske skal vi lige stoppe op og så snakke om hvad Det er for noget ikke og og efterspørgsel sitet. Det lyder utroligt kedeligt og knudret, men Det er dybest set bare et spørgsmål om, hvor prisfølsomt forbrugerne er på et eller andet marked. Så hvis hvis Der er, hvis forbrugerne er meget prisfølsomme, altså det vil sige, hvis hvis forbrugerne stopper med at købe en vare meget hurtigt, når prisen stiger, jamen så siger man, at efterspørgsel elasticiteten er meget, meget høj. Altså Der er en høj elasticitet omvendt hvis man er på et marked. Hvor forbrugerne ikke er særligt prisfølsomme, altså hvor man bliver ved med at købe varen selv hvis prisen steg. Jamen så siger man at Det er meget indelåst, så Det er Sådan set bare Det er noget lidt økonom nørdet ord for for prisfølsomhed på efterspørgselssiden, altså dem der køber varen.

Jonas Herby: 00:15:46

Ja ja. Og man kan sige, hvis Det er fuldstændig uelastisk, så vil altså sige et forbrug, Der er 100 i dag ved en pris på 50. Jamen, så hvis prisen stiger til 5000, jamen så forbruget stadig 100. Der er jo ikke nogen effekter af højere.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:16:01

Ikke andet end prisen er højere, men man køber. Det samme. Og det jo det.

Jonas Herby: 00:16:04

Så er der ikke nogen effekt på forbruget.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:16:05

Er jo Sådan lidt enkelt og. Det er klart, Det var det ekstreme tilfælde, og som der altid er i virkelighedens verden, så så er det sjældent, at man er. Det skulle lige være inden for nogle ganske få lægemidler for fuldstændig livstruende sygdomme eller lignende, hvor man simpelthen bare køber det uanset hvad. Men men ellers så er vi jo altid et eller andet sted imellem et en makker altså og og hvorfor er det så relevant i forhold til til hash det her eller stoffer i deltaget?

Jonas Herby: 00:16:29

Ja Det var fordi det de. Altså hvad kan man lave nogle af de politiske tiltag, hvor man siger, nu lukker man Christiania, som man har gjort de sidste altså nærmest så lang tid. Det må snakke om så. Lang tid som man som nærmest. Som Jeg har lavet i hvert fald, så er det jo altid noget som på en. Eller anden måde. Øger omkostningerne ved at sælge hash og andre.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:16:45

Altså det udbuddet, man står ind. Og og påvirker først og fremmest ikke?

Jonas Herby: 00:16:49

Jo lige præcis at man. Og man kan sige det. Altså man kan sige for for for en narkohandler, så er det jo en. Altså er det jo en arbejdsulykke på en anden måde. Altså hvis du blev fanget af politiet. Det er jo Det er jo lidt at sammenligne med et arbejdsulykke eller en anden Sådan risici. Hvad er dit? Job men, men på den måde adskiller det sig ikke.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:17:02

En erhvervsrisiko.

Jonas Herby: 00:17:05

Altså på mange måder minder det om det om alle mulige andre jobs. Det er bare lidt mere ekstremt, kan man sige ikke. Altså Det er ikke så sjældent. Er ikke så tit man bliver overfaldet på Vores jobs, eller Det er ikke så tit med overfaldet som håndværker for eksempel. Der er jo stadig nogle arbejdsulykker og Sådan nogle uheld kunne komme ud fra og eller ud for og det. Og det at blive anholdt af politiet og måske rydde spillet. Jamen, Det er jo bare en form for. Arbejdsulykke, Sådan i økonomiske termer kan man.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:17:31

Kalde det, og Det er jo helt overvejende sælgerne, man man går efter med de her, når vi taler om højere straffe og lukke Christiania og alt muligt andet, så er det jo helt overvejende udbudssiden man går efter, altså dem der sælger stoffer hash i det her sammen.

Jonas Herby: 00:17:45

Med ikke, men Jeg tror ikke han vil ikke gøre så meget. Altså fordi. Man kunne også vende den om og sige, hvis du kommer ned som som hash køber og så hvis du køber hash, så får du også en, så bliver det straffet. Jamen så vil det også bare være en en altså en. Det vil også bare slå. Det er også bare fungere som en omkostning ved at købe, altså en ting er du skal betale 500 kroner, men du så betale risikoen for at du bliver anholdt af politiet, så så Det er egentlig bare en pris på dit på forbruger. Hash og andre stoffer ikke og problemet her. For dem, der ønsker at reducere. Altså slippe af med hvad hedder slip af med stoffer? Det er jo at at der har vist sig at være relativt uelastisk, ikke? Altså en ting er jo.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:18:24

Ja altså ja efterspørgslen igen ikke så så, så måske skal vi lige altså nu siger du at at det man gerne vil dermed vil slippe af med stoffer? Det er faktisk en lille smule i tvivl om Det er det det handler om i den her sammenhæng. Jeg tror faktisk, Det er i højere grad handler om, at man gerne vil slippe af med kriminaliteten, forbundet med stoffer, og Det er jo der hvor. Ja ja. Det bliver rigtig. Sjovt, men Det kan vi vende tilbage til der hvor det måske kan i den omvendte effekt man har gang i, fordi fordi hvis vi vender tilbage til med med elasticiteten og prisfølsomhed, så er der lavet studier og ting og sager der. Altså at prisfølsomhed den på på Sådan noget som stoffer er ret lav og det det vil sige at når prisen stiger, jamen så er der selvfølgelig lidt færre der bruger det. Men Der er ikke særligt mange færre der bruger det. Altså det vil sige folk bliver i høj grad ved med at købe, selv hvis prisen stiger. Følgelig er der lidt færre der køber, men men ikke særlig mange færre der så prisfølsomme. Er meget lav, så når man. Laver de her forskellige ting, der gør det mere besværligt at sælge stoffer, altså man reducerer udbuddet dybest set. Jamen, hvad sker der så? Så sker det. Prisen stiger. Men folk bliver ved med at. Det bliver lidt mere besværligt. Det bliver lidt dyrere at købe, men men folk bliver ved med at købe, så du får kun reduceret den mængde hash der bliver solgt en lille lille bitte bitte små ting bliver det væsentligt dyrere? Ja.

Jonas Herby: 00:19:36

Kan udnytte, for det betyder jamen nu sagde du, man reducerer udbuddet, men det gør man vel ikke, at man går ind og ser man på barrierer, og så bliver dyrere at sende noget på markedet, ikke, men i og med man bare kan hæve prisen. Jamen så så betyder det ikke noget fordi at den ekstra risiko du har for at spjældet eller hvad nu kan være. Jamen den kan du bare tage så meget højere pris for ude på ude på markedet og så som man kan sige som udbyder. Er du enig?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:19:38

Samme endelig.

Jonas Herby: 00:19:59

Indifferens nu er det bare ændret lidt på det, at du har større risiko for at.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:20:01

Ja, hvad med det?

Jonas Herby: 00:20:02

Komme ind og spille, men du tjener så til gengæld meget bedre. Ja, men.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:20:04

Man kan kalde det, hvad man vil. Man kan også kalde det en slags skat på udbuddet eller på på efterspørgslen. Hvis det hvis Det er kunderne man sender i spillet, ikke. Men hvis det primært er sælger når man sender i spillet, så er det jo en slags skat på på på sælgerne og den her vare og og og og og i det tilfælde, så er det lige præcis det, som vi siger. Det er at at varen vil blive dyrere. Det vil blive dyrere at købe hash eller hvad det nu er, men man vil formentlig blive altså den mængde der bliver omsat den mængde hash der bliver solgt vil være stort set det samme nu blot til en lidt højere pris og. Og hvad betyder det så, hvis Vi skal tænke over det? Jamen, det betyder at Det er flere penge der bliver omsat. Altså fordi mængden er nogenlunde det samme, men Det er nu blevet væsentligt dyrere. Det vil sige, omsætningen stiger på det her marked. Og hvad betyder det? Jeg vil betyder blandt andet, at Der er flere penge at slås om for de her bander og rockere, og hvem der nu ellers er der der, der laver det her. Det er altså, hvis vi sige, the stakes er bliver højere, altså man bliver straffet hårdere og alt muligt andet. Men Der er faktisk også flere penge at tjene, fordi i takt med at man bliver straffet højere, er priserne og dermed profil profitabiliteten steget tilsvarende noget andet, der også sker. Det er, at køberne skal jo lige pludselig ud og finde flere penge til at skaffe de. Her stoffer, og nu ved jeg godt, at rigtig mange af dem der køber hash og sikkert også cool og alt muligt andet. Det er folk der har jobs og. Og godt kan finde de penge på lovlig. Pris, men især når vi kommer ud af de Sådan mere hårde stoffer, hvor der måske er en større andel af af misbrugerne, som er på Sådan på kanten af samfundet. Det er.

Jonas Herby: 00:21:40

Der sikkert også mange er meget, meget lav, ikke altså først afhængig af det der.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:21:41

Mange er præcis de skal nu ud og skaffe flere penge til det her, fordi Det er blevet dyrere. Og så er der altså en meget, meget stor risiko. Hvorfor at der kommer en masse selvfølgelig kriminalitet, altså de her brugere som før måske kun skulle prøve en enkelt villa eller stjæle en enkelt villa. De skal nu tomme 2 villaer for at få råd til at dække deres hashforbrug, fordi prisen er blevet højere, så Der er altså 1, 1 1 ikke ubetydelig risiko for at man faktisk gør problemet værre, fordi den omsætning der. Er på markedet. Som sagt bliver større, og de skal have, der skal skaffes flere penge, og Der er flere penge at slås op, uden at man egentlig har har reduceret mængden særligt meget. Og i hvert fald med en stor sandsynlighed. Slet ikke reducerede den kriminalitet, Der er forbundet med det. Tværtimod.

Jonas Herby: 00:22:37

Det blev det og dem der vil høre. Mere om hash. I de kan lytte til branche penge døren, og Vi skal nok linke til det i shownotes. Vi skal snakke på Klaus, det skal vi og Jeg har. Jeg har en med, som hænger lidt sammen med dagens tema, som er som er boligskatter, og Det var en en journalist i podcast, som som ellers rigtig godt der hedder ingen kommentarer på. På ekstra Bladet. Hvor der var et et ræs mod boligejerne som altså hvad hedder det på dansk? De fik en røvfuld. Hvad siger du ikke røvfuld når de fik skældud? I hvert fald fordi nu de har boligejerne hernede med forlovet forlovet boligskatter II mange mange år så ligesom ikke betalt det de de skulle, og nu blev den så sat op til. Til det der så åbenbart var den rimelige værdier. Nu skal man så høre på de alle sammen gik ud og og brokker sig og Sådan noget. Men han var var jeg på en eller anden måde usmageligt.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:23:32

Ja noget flæberi.

Jonas Herby: 00:23:33

Ja og grunden til at Jeg synes, at det kunne fortjene bogen. Det er at Det er forkert II. Høj grad forkert. Og vi kommer til at snakke lidt mere om det, men. Alle, der har købt bolig efter at man fastfryser boligskatterne. De har ikke haft nogen gevinst eller skatter. Jeg 2001 mener Det var jeg.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:23:48

Det var ja. Det var tilbage i et eller 2 eller Det var Anders fogh der i sin.

Jonas Herby: 00:23:54

Tid og det. Er det, Der er gået mange år ikke så Der er rigtig mange Der er kommet ind på boligmarkedet den periode Der er og. De har altså ikke fået nogen gevinst ud af den her. Altså er man fastfrosset boligskatterne.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:24:05

Og det lyder måske lidt overraskende når du siger det, så hvorfor? Hvorfor er det her ikke?

Jonas Herby: 00:24:07

Det gør det, og Vi er også nødt til at. Se det med det samme, ikke for ligesom at. Kunne dokumentere bogen, men problemet? Er det? Det er fordi det. Indarbejdede priserne, ikke? Altså hvis du skal betale meget meget høj skat for din bolig eller på din bolig. Jamen så er du selvfølgelig lad os bare sige den måde du har råd til at betale. For den og og derfor så vil prisen på boligerne falde, fordi Der er råd til at give så meget for dine din bolig. Så vil skatten var lav, så er det selvfølgelig omvendt, når når skatten så falder, fordi den bliver fastfrosset. Jamen, så vil folk tænke Sådan lidt. Okay? Den der bodycare faktisk godt have råd til at købe, og så blev priserne presset op, men Det er jo så dem, der ejer boligerne på det tidspunkt og skatten bliver frisk fra deres side der der får hele den her gevinst her og og fremtidige boligejere er jo så bare betalt for den skattelettelse til dem, der ejer boligerne på det tidspunkt hvor. Hvor hvor skal den bliver frosset? Så når så hvis man når man går ud og så skælder ud på boligejerne over de brokker sig så. Så mangler man nok lige den nuance, at rigtig mange af dem her. De har faktisk ikke haft nogen gevinst af af det her. Altså Det er kun dem der havde drejet boliger på det. Tidspunkt, hvor man fastfryse boligskatterne, og Det er over.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:25:13

20 år siden det.

Jonas Herby: 00:25:14

Det er der en rigtig stor andel af boligejerne, som som har købt boliger i den i den kommende tid, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:25:19

Så de har fået lov til at betale for.

Jonas Herby: 00:25:20

Den skattelettelse, og Det var bertil fruelund fra ebladet. Jeg skal nok lige have lov at tage ham på Twitter, så han får mulighed for at forsvare sig. Skal du videre?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:25:31

Lad os se. Ja fordi dagens timer handler jo lige præcis om boligskatter yderst aktuelt emne med de beder det foreløbige ejendomsvurderinger, Der er blevet meldt ud, og som har givet en hel masse omtale i pressen de sidste den sidste uges tid. Så så det synes vi var en rigtig god anledning til at snakke om det. Der er nemlig rigtig mange spændende ting man kan snakke om. Vi prøver at holde det lidt fokuseret, men men Jonas vil du? Ikke lægge. For jeg tænkte.

Jonas Herby: 00:25:59

Det første vi snakker om, Det er hvorfor vi. Egentlig har boligskatter fordi.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:26:01

Ja lige præcis.

Jonas Herby: 00:26:03

Men altså man kunne jo nemt slippe for det. Her vil jeg bare sige, at nu så lad os droppe det. Der med med boligskatterne, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:26:09

Men, men Der er faktisk gode grunde til at have boligskatter. Og den ene og den ene grund er selvfølgelig, at Det er dem, der ejer boligerne lige nu. Altså hvis man droppede boligskatterne, som får hele gevinsten af det. Ikke i hvert fald grundskylden, så ville alle boliger vil lige pludselig blive mere værd, som vil give en kæmpe gave i forlængelse af det vi sagde for et øjeblik siden til dem, som tilfældigvis i gåseøjne ejer boliger i dag. Så hvis vi lige en ting. Men Det er Sådan en historisk betinget, kan man sige argument, hvis nu hviskede tavlen fuldstændig ren. Ja ja ja. Er der så? Også nogle argumenter for at boligskatter og ja, Det er der, hvis vi igen dykker ned i teori bøgerne. De økonomiske teoribøger, så har man nogle teorier omkring optimal beskatning. Vi har jo Sådan givet, at Vi har en velfærdsstat, vi gerne vil finansiere. Vi skal have penge til Politi og militær og sygeplejersker og alt muligt andet. Jamen, så skal der kradses nogle penge ind, og så kan vi lige så. Godt gøre det. På en smart måde som muligt og skattetyveri optimalt skattetyveri siger. Noget om hvad den smarte måde er? At gøre det på så? Hvad siger det? Jamen helt grundlæggende i den i sin mest simple form, så siger optimalt skattetyveri, at Vi skal have så. En så bred skattebase som mulig, hvor vi så til gengæld har så lave skattesatser som muligt, så det vil sige Vi skal. Som udgangspunkt undgå. At have nogle få ting vi beskatter hårdt. Det er meget, meget bedre at have en bred bred, altså en meget bred masse af ting. Vi så tænker beskatter lavere derved, så reducerer vi de uheldige konsekvenser, Der er med skat, som vi ikke behøver gå ind endnu. Men Det er en masse med, at man så forvrider arbejdsudbuddet og folk arbejder mindre og bla bla bla. Køber noget andet end de ellers ville gøre. Det bliver vi ikke snakke så meget om nu. Ikke grundlæggende. De tror er sket meget god intuitiv mening, at Det er bedre at at have en lille skat på en hel masse i stedet for at have nogle meget smalle skattebasser, hvor vi så har en meget høj skat på og en af de indtægter man har. Det er jo ens afkast af ens aktiver. Vi har en indkomst fra Vores aktiv, der hedder en bolig, Der er bolig afkast. Vi har glæden af, at Jeg kan bruge i Vores bolig, når vi ejer den, og der kan selvfølgelig være ligninger alt muligt andet, ligesom Vi har et afkast for Vores real kreditobligationer eller Vores aktier, eller selvfølgelig Vores lønarbejde som vi. Også har og laver. Så Det er Sådan den teoretiske baggrund, hvorfor det i hvert fald rent teoretisk kan være fornuftigt at have ejendomsskatter.

Jonas Herby: 00:28:24

Der er også noget med hvordan altså hvor, hvor forvridende de her ting er ikke at man kan sige, hvis du beskatter. Lad os sige du laver en høj skat på grønne kuglepenne, så forbruget ændrer sig rigtig meget. Ikke fordi at. Flere folk bruge en anden farve i bund og grund ikke mens mens hvis man ligger skatter på altså på på jorden, så er det relativt svært at sige, jamen så skal så skal. Jeg ikke så reducere forbruget af jord fordi Danmark. Ja altså man selvfølgelig bygge lynetteholm og og København er også i høj grad eller Christianshavn, og Sådan er også nyere ikke? Men Det er vel altså Danmark ser relativt meget ud, ligesom vi gjorde for for velfærdsstaten kom frem ikke først skal du se.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:28:59

Og, og Det er fuldstændig rigtigt Jonas. Og Det er så den. Hvad kan vi sige den lidt udvidede version af det jeg lige sagde før? Det er det der hedder ramsey reglen også som siger at ja, Det er rigtigt. Som udgangspunkt skal vi beskatte alt så lavt som muligt og så bredt som muligt. Men hvis Vi skal, hvis Vi skal gøre det endnu bedre end det, så skal vi kigge på, hvilke skattekilder der har den laveste elasticitet. Det var det, vi snakkede om lige før, altså hvor meget folk reagerer på prisændringer, og så skal vi lægge en lidt højere skat på de områder, hvor folk ikke reagerer så meget på prisændringer, fordi så er alle de her dumme effekter, der kommer af skat af, at man ændrer adfærd. Den effekt bliver så lille som muligt, hvis vi skruer lidt mere op for skatten på de områder, hvor der ikke er de store adfærdseffekter og skruer. Ned fra skatten på de områder, hvor Der er store adfærdseffekter og og og og Der er det netop teorien siger som som du er inde på at jord Det er, Der er måske ikke så stor adfærdseffekter på det, så så det. Det giver et argument for, at vi måske endda skal have lidt højere skat på ejendommen eller på på på jord især, men måske også bygninger 1 1 1 altså man skal gøre Det er det skal det jord og og og straffe.

Jonas Herby: 00:30:07

I bund og grund ikke? Ja så længe i forhold til det med, at Vores Vores Vores kapitalindkomst som. Du er inde på, ikke? Den er jo nogle lidt svært at forstå for folk, fordi man tænker at. Jamen Jeg har jo ikke nogen indkomst at bo i min. Altså jeg bor i mit hus hvor jeg kommer ikke nogen penge ind på. Bankbogen med at måned, men det. Men det gør der jo i princippet, fordi du. Du undlader at betale en husleje så så hvis du sad på en princippet kan sige det svarer egentlig til at du får en indkomst i form af altså du får 10.000 kroner ind fra i husleje eller i udleje. Hvad hedder det lejeindtægter? Men så skal du også betale husleje i 10.000 kroner for for at bo i et hus her. Det er til dig selv begge dele ikke, men fordi vi beskatter de her kapitalafgift eller altså fordi hvis du lejer det ud til en anden person, så vil du blive beskattet af det, eller hvis du havde investeret i aktier noget andet ikke, så vil du blive beskattet af det og derfor så får man ikke for forbuddet den her investeringsbeslutning jamen så skal man jo også den at din egen bolig i. Og og Det er derfor man har det. Så vidt jeg husker så hed det noget med live ved de egne boliger i gamle dage ejer.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:31:11

Ja Det er faktisk rigtigt, og det havde folk så lidt svært ved at forstå. Og så kaldte man det ejendomsskat eller hvad det nu er det hedder i dag.

Jonas Herby: 00:31:12

Fordi skatten ikke for det. Ja som som folk så heller ikke kan forstå, men men i hvert fald i princippet på det, og når Jeg synes når vi nu snakker. Om det her med, hvorfor Det er delt op på de her 2 måder, så. Så synes jeg, hvis det fandt noget, fordi en af de ting der har fyldt relativt meget det her med at Der er forskel på. Altså ejendomsværdien og grundværdien må man sige Sådan i princippet, så burde ejendomsværdien svare til værdien af grunden plus værdien af den bolig der. Er ovenpå ikke? Men der været masser af tilfælde hvor man ser ejendommene mere værd. Eller hvad er grunden er mere værd end ejendomsværdien så. Så det du har bygget på grunden har. En negativ værdi. Men det kommer jo egentlig ud af det princip her, altså du. Du har et afkast på at bo i boligen, men det svarer jo, Det er jo Det er jo afkastet af den bolig du har der i dag, altså hvis du skulle leje den ud. Lad os sige du. Du bygger et hus på en på en grund på 10.000 kvadratmeter, som kunne laves om til til lejlighed midt i København. Ikke så kan man godt regne ud, at hvis du. Hvis du bygger lejligheder, så vil du få et meget større afkast, men nu er der et hus, og Det kan du altså ikke leje ud til. 100.000 kroner om måneden kan du leje ud til 15.000 kroner om måneden, og derfor så. Er det princip? Så er det baseret på de principper Vi har snakket om, så er det egentlig det du ønsker at beskatte. Det er de 15.000 kroner, du vil kunne få II lejeindtægter ikke? Men hvis man så skal se på. Altså hvor meget grunden, så hvis man ligesom skal have en rimelighed i hvor meget altså. Ud for det her. At det her med den efficient skattebase. Jamen så skal du beskattes ud fra hvor meget din din grund er værd og den kan så godt være meget mere værd end end det afkast du egentlig får af den. Og det? Det er jo.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:32:53

En lille smule det Det er lidt men men Vi skal så også sige at Det er jo også helt åbenlyst at Der er kæmpe fejl i det her system. Og altså altså når når når en ejendom er blevet handlet. Nu kan jeg ikke huske lige nogle af eksemplerne, men der var noget med en frugtplantage i Djursland læste her.

Jonas Herby: 00:32:59

Ja ja.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:33:09

Tidligere i dag, hvor det her hus var inklusiv en stor grund var blevet handlet til. Lad os sige 2 millioner, og så har hun fået en en ejendomsvurdering, der sagde, at grunden faktisk var 22 millioner hver. Og der kan man bare sige, at det Det har markedet jo modbevist, fordi hvis grunden var 22 millioner værd, så er det da godt nok gjort noget af et kup, hvis vi nu købte det til 2 millioner, fordi det koster altså ikke 20 millioner.

Jonas Herby: 00:33:25

Ja lige præcis.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:33:36

Nu huser ned og Det var ja, det lød ikke som om, at Det var beskyttet på nogen som helst måde i det hus, så det vil sige, hvis den grund vitterlig var 22 millioner værd, så. Ville der jo. Kunne have været en anden, der kunne have revet huset, så er svaret jo nok blevet solgt til 22 millioner, ikke minus det. Det koster at rive huset ned. Hvis Det er et hvad skal vi sige forkert hus i gåseøjne sammenligning med hvad man kunne af med så meget koster det altså ikke rive et hus ned, så Det var helt åbenlyst at at Der er også nogle nogle fejl i den måde, Det er blevet lavet på. Det er totalt åbent.

Jonas Herby: 00:33:44

Sådan bliver til 22. Men Jeg kan sagtens have det samme situation i København ikke var nogen har købt en grund i et eller andet område, når relativt stor grund for for lang tid siden og der lå den villa på. Og siden er der så blevet ændret i lokalplanen eller hvad ved jeg så, så nu er der. Nu må man egentlig gerne bygge et lejlighedskompleks der, og så er den grund faktisk blevet mere værd. Så hvis de går ud og solgte dem nu. Så vil det ikke bare være sted med samme, altså med den gennemsnitlige prisstigning, så vil det faktisk være blevet meget mere værd fordi at ja, fordi reguleringen af grunden er blevet mindre, ikke mindre striks.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:34:29

Lige præcis.

Jonas Herby: 00:34:31

Og så så.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:34:33

Og og der ligger jo også det.

Jonas Herby: 00:34:34

Ja, jeg ved ikke hvor fanden skal ende på det her, fordi Det er jo bare altså det viser bare Det er. Det er mega svært at få lavet det her Sådan en model, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:34:40

Og men, men måske skal vi så lige runde snakke lidt om det fordi det det synes Jeg er ret interessant. Det er. Altså teoretisk set, og Det er det vi argumenterede for her, så er det en rigtig god ide at beskatte de her ejendomme her ikke og og grunden, og Det er der gode. Hvad skal vi sige teoretiske argumenter? Og, men nu lever vi jo ikke i en teoretisk verden. Vi lever i en praktisk verden. Det skal også kunne fungere praktisk, og der kan man jo se, at på trods af at man har hældt milliarder eller i hvert. Fald hundredvis af millioner her der.

Jonas Herby: 00:35:09

Nej, Det er vist firmaer man. Har brugt på det, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:35:11

Er Der er firma OK milliarder af kroner i at lave et system til at vurdere de her grunde, så er man i hvert fald langt fra i mål endnu, og Jeg vil nok også få den påstand, at Det er tæt på en umulig opgave at komme derhen, hvor vi kan ramme næsten alle. Ejendommen for de her plus -20%, Der er det måske ikke engang specielt ambitiøse. Mål, det tror jeg.

: 00:35:34

Jeg sagde det.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:35:34

Tak skal i. Have Jeg er meget. Meget svært, blandt andet fordi at Sådan en ejendomsværdi afhænger af en hel masse parametre, som der dels ikke finde data findes data fra nu, og som vi selv hvis der gjorde er svære at putte ind i en model. Altså Det kan jo være altså skønheden ved de arkitektoniske detaljer. Det kan være noget med hvordan huset ligger på grunden. Det kan være noget med om man lige ligger. Du ved i hjørnet på den der stille villavej eller på det andet hjørne hvor. Bilerne, venner eller altså Der er så mange ting der spiller ind på hvad Sådan en. Men Det er værd, at jeg tænker i hvert fald, at de næste mange mange år vil det være meget, meget vanskeligt for ikke at sige umuligt at lave en model, der bare rammer rimeligt rigtigt, selv hvis vi satte mennesker til. Hvis Der er nogen, der ser hammerslag nogle gange. Jeg ved ikke om det stadig findes det program, men Jeg synes de gjorde for mange år siden, der hvor de her forhåbentlig rimelig dygtige andre mæglerkæder rundt og gætte på hvad, hvad? Hvad husene er værd, dem der har set det, kan nok huske, at de sætter ganske ofte rigtig meget fejl og meget ofte også mere end 20%. Og Det er Sådan nogle eksempler, hvor man har haft nogle professionelle ejendomsmæglere. Der går rundt oven i købet fra rullende. Kamera og har tid til at gå rundt og kigge, og de får alle mulige oplysninger. Og alligevel gætter de altså ganske ofte forkert på, hvad den rigtige pris er. Det selvfølgelig ikke er noget bevis for noget som helst, men det viser i hvert fald at, at selv hvis man putter mennesker på, kan det være svært at gøre det her. Og Der er jo altså millioner af ejendomme, så det der med at bruge mange timer af nogle dygtige menneskers tid på at vurdere hver eneste ejendom det, Det kan man jo ikke. Det er derfor bruger en model og modellen den må så i sagens natur altid være forenklet. Man kan ikke putte alting ind i Sådan en model, og derfor hæmmer den bare forkert så i på. Praksis, Der er det pasta en utopi at tro, at man kan ramme bare. Sådan nogenlunde rigtigt inde på det her med de her vurderinger her.

Jonas Herby: 00:37:29

Kan man sige det, men. Men det kræves altså det. Det behøves jo heller ikke nødvendigvis apropos at snakke om, at de her ting bliver indarbejdet i priserne, ikke? Altså i virkeligheden det man. Ja man skal have noget som folk kan forstå på en måde som giver mening og som og og så så er det i virkeligheden ikke. Altså problemet er lige nu altså problemet er man ændrer på noget altså hvis det her Det var hvis man hvis man starter i et samfund og Der er ikke nogen Der er noget som helst nu. Nu laver vi en. En grundskyld eller laver en model for hvordan? Boligen blev skattet. Jamen, så vil alt det her bare blive indarbejdet i boligpriserne over tid, og så er det ligegyldigt om der lå 2 uger siden hinanden, hvor den ene betalte 500.000 om året i ok Det er måske for i dag, Det er betalt 100.000 om året i. Hvad er det III grundskyld og den anden betalte nul kroner i grundskyld, fordi det vil bare betyde at når du skulle købe boligen jamen så vil den med nul kroner i grundskyld bare var meget meget dyrere end den der betalte 100.000 kroner i grundskyld, så det ligesom blive reflekteret i markedsprisen. Problemet er at gå ind og ændre noget her. Ikke fordi så vil der være vindere og tabere.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:38:27

Det det det det det. Det problem er jo at ændre noget og det, og det giver vindere af hvordan problemet er. Jo så at at folk jo ikke kan forstå altså det det forekommer ulogisk mange af de ting der sker og det bliver folk sure over så så og men det fører mig frem til at sige hvis jeg skulle lave det her. Og og lave Sådan et system så ville jeg lave en langt mere simpel model og så sige okay vi vi nu laver vi en boligbeskatning. Teoretisk set ville det være bedst hvis vi kunne ændre hvis værdien det det, men det ved vi godt, vi ikke kan. Det er en utopi, så laver vi et system i stedet for. Der er meget mere simpelt. Man tænker også gennemskueligt, hvor man for eksempel vedtager nogle faste kvadratmeter. Priser per hvad ved jeg per postnummer eller per Kommune eller hvad ved jeg så måske endda politisk fastsat. Ligesom Vores skattesatser i øvrigt er politisk fastsat, så siger man nå, men i 34 60 Birkerød hvor Jeg er vokset op der vedtager vi, at en kvadratmeter grund i byzone det bliver beskattet med x kroner om året. Og så kan det godt være, at Der er dem der har en grund. De slipper billigt og dem der bor ud til en stor vej med trafik, der bliver det lidt dyrt og og så kommer de her den her overgangsfase ind, som er meget problematisk. Fordi det gør.

Jonas Herby: 00:39:40

Er den.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:39:41

Så man flytter nogle værdier, men nu siger jeg igen, hvis vi, hvis vi forestiller os, vi viskede tavlen ren, og Det er jo faktisk det, Vi er i gang med at gøre nu Vi er i gang med.

Jonas Herby: 00:39:41

Der er problemet.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:39:41

Ikke ja. At vise tavlen ren med det man gør her og starte et helt nyt system. Så kan vi lige.

Jonas Herby: 00:39:50

Ja, Det kan man bare ikke, for Der er jo nogen der ejer det nu.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:39:52

Nej, men men stadig men men men men men i stedet for at lave et nyt sindssygt kompliceret system. Det er så det jeg ville gøre. Det var det, hvis Vi skal ud og lave et nyt system, som er i gang med nu, så ville jeg lave et nyt meget meget simpelt system som man kan få.

Jonas Herby: 00:39:52

Altså i kommer til at tage hele ændringen, ikke? Rigtigt. Det er jo. Lidt for jer ja.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:40:07

I stedet for at gå ud og og prøve at lave et sindssygt kompliceret system som at prøve at bilde folk ind og rammer den rigtige værdi. Og det gør det bare ikke. Så er der jo lavet den der fantastiske smarte finte, som man stadig prøver at argumentere for politisk giver mening. Men man siger nej, bare rolig venner. Vi ved jo godt at at vi ikke kan ramme fuldstændig præcist, og vi vil ikke snyde nogen. Så for at undgå at snyde nogen, så trækker vi 20% af værdien. Så selv hvis din ejendom skulle være 20% for højt, vurderede jamen, så bliver du ikke snydt fordi vi trækker 20% fra så så der så du bliver ikke snydt kammerat ingen problemer og altså jeg. Jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan man stadig kan få lov. Hvordan politikerne stadig kan få lov til at stå og sige det uden at blive grinet af at du griner det, kan man ikke se. Men alle Der er økonomer i hvert fald de de griner det her, fordi Det er jo komisk, fordi sagen er jo det at man er jo på forhånd, da man lavede det her system besluttede. Ja ja. For stort skal. Provenuet være, og det vil sige. At da man fastlagde de skattesatser, man har. Så så, så beregnede man noget ud fra, hvad skal provenuet være? Så på et eller andet tidspunkt besluttede os fra. Vi trækker 20% fra alle vurderingerne, men det gjorde man som et satsen. Den puttede man 20. Procent op. Så så så vi.

Jonas Herby: 00:41:21

Han vil sige det ekstremt case ikke som siger at alle får 95% rabat ikke og så så så øger man bare skatten tilsvarende ikke.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:41:28

Nå men Det er jo det. Det er jo det man gør. Det er jo det man gør. Alle får 20% rabat og så hæver man skatten skattesatsen med 20%. Det betyder at Det var ren. Hvad skal vi sige spil fra galleriet denne her? Den kan man også kalde det at man har lavet det her. Jeg har set en enkelt avis artikel, hvor Der er nogen der har kaldt luft på.

: 00:41:29

Og så jo ikke så.

Jonas Herby: 00:41:30

Er det noget der har med? Ja ja. Spændende tror jeg man kalder det.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:41:46

Men, men utroligt nok har jeg stadig set mange politikere gentage det her. Jamen bare rolig. Vi trækker 20% fra så ikke nogen der bliver snydt og og den bliver tilsyneladende stadig et råt, men det Jeg tror jeg håber og tror snart Det er slut med det argument. Det er fordi. Det er simpelthen for tosset jeg nu.

Jonas Herby: 00:42:02

Har nævnt par gange der med at tavlen ren og problemet. Fra mit synspunkt men det Det er altså Det er det der med Der er nogen der ejer det i dag ikke? Og og Sådan nogle Der er rigtig gode økonomiske. Hvad hedder argumenter for så havde jeg have de her altså have skatter på meget indelåst diske goder altså på jord som vi snakker om her ikke grundskyld er en rigtig god chef for Sådan et økonomisk efficiens synspunkt. Men den rigtige problematisk skat set fra Sådan et. Frihedssyn synspunkt, ikke for du kan ikke undgå den altså ikke ligesom mange andre skatter. Hvis du sætter en høj skat på hvad er på på dieselbiler? Jamen så er du bare sige jamen så gider jeg ikke at købe en isbil så du eller dieselbil så du du har mulighed for så ændre din adfærd så du undgår. Det her men. Med Sådan nogle med med med grundskylden. Der er det dig, der tager hele tabet. Altså Det er den der ejer det på lige. Præcis de tidspunkter. Hele taget og. Det og det gør Det er Sådan man godt selvom jeg. Har samme. Altså tænkte bare lad os nu bare vedtage et eller andet og så **** det ikke, men Det er det jo ikke fordi folk der sidder ude i de her jo altså ejer de her boliger som lige pludselig altså dem. Jeg tror så vidt jeg ved så er det dem der. Ejer eller ejerlejligheder i København ikke de får en væsentlig højere grundskyld og for dem Der er det jo et. Et tab. Og og de og de får, og de kan ikke undgå det. Altså det kommer bare, og så tager staten 500.000 kroner fra dem, og de kan ikke de kan ikke. De kan ikke på nogen helst måde undgås, at betalingen skal det, fordi det sætter sig i fryseren direkte, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:43:24

Nej, Det kan godt være at vi ikke præcis Det kan godt være de jo måden de kan undgå det. Det er faktisk en. Måde de kan. Undgå det på.

: 00:43:30

Det rigtigt. Det er rigtigt.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:43:30

Er jo siddende i lejligheden så lang. Beboerne for evigt blive boende for evigt. Aldrig sælger den, fordi de får først tabet i det øjeblik de sælger den fordi man. Er jo valgt at fastfryse. Det er jo lidt en en anden ting som. Jo også kan. Snakke lidt om det lyder jo meget et andet. Ja, men men en anden ting vi kan snakke om fordi det lyder jo meget fint det her med at man freder de eksisterende boligejere så bare roligt kammerater. Det går ikke helt galt det her. Det første nye boligejere der skal betale det her, og der kan man jo ligesom regnet ind i prisen, men hvad er det? Det betyder? Det betyder dybest set, at man skaber en kæmpe bremse for mobiliteten på boligmarkedet, fordi når når de her nye regler træde.

Jonas Herby: 00:43:41

Et andet spil.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:44:06

Bekræft, og så vil det være så det øjeblik du sælger en bolig, så slipper du skatterabatten og den skatterabat kan i nogle områder have en kæmpe værdi? Altså Det kan være forskellen mod at betale måske 50.000, 100.000 kroner måske mere om året, så det vil sige, hvis du sælger din bolig, så giver du slip på en rabat på 50 100.000 kroner om året, eller hvor meget beløbet nu er, og det betyder det meget, meget dyrt at sælge din bolig, fordi du forærer denne her eller du altså den forsvinder næste køber af boligen får ikke den her rabat. Og det gør selvfølgelig, at det bliver væsentligt mindre attraktivt at flytte, så det vil sige, vi kommer til at få en situation nu hvor især i de her områder, hvor boligskatterne steget meget, hvor folk vil have en tendens til at blive boende i deres eksisterende bolig. Selvom der måske var en anden bolig. Det kan være de fået børn. De kunne godt tænke sig et værelse mere, så de havde et børneværelse, men det bliver så uforholdsvis meget dyrere at flytte til en ny bolig, fordi så mister de den her skatterabat de kun har, så længe de bliver boende i deres nuværende rabat.

Jonas Herby: 00:45:06

Så Det er præcis det samme Vi har set på huslejeregulering. Ikke at der kan Sådan lidt forskning, der viser, at folk bliver boende meget.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:45:07

Er jo Sådan lidt.

Jonas Herby: 00:45:12

Tid, hvis de først har fået?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:45:12

Ja så Der er Sådan en.

Jonas Herby: 00:45:13

Fat i en reguleret bolig ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:45:15

Der er Sådan 1 1 1 stavnsbånd med gyldne lænker kan man sige som man, som man indfører med det her system, og Det er jo det, Det er jo et væsentligt man kan sige samfundsmæssigt tab ved at lave de her ændringer og de her fastfrysningen, ordninger og rabatordninger, som Jeg tror godt kunne fortjene lidt mere lidt mere opmærksomhed.

Jonas Herby: 00:45:34

Der var der i forhold til det med hvad hvad? Altså du snakker lidt om, hvordan Vi skal fastsætte værdien af en en bolig, ikke der? Jeg synes Sådan en økonomisk økonometriske. Vinkel på det og Det kan jeg nok forstå det jeg hente en i en avisartikel ikke, men Det er jo ret interessant Sådan økonomisk synspunkt, fordi man kan sige du kan godt gå ind og sige jamen hvis du har havblik, så så stiger din bolig med så mange procent og hvis du bor ved siden af motorvej, så falder den så meget. Mange procent og de der. Hvad hedder Sådan det der estimater? Altså når man laver en økonomi, så falder sammen ligning som siger Det er husets pris. Den er lige med. Antal vinduer med havblik gange støjniveau gange eller plus støjniveau plus et eller andet ikke og så så får du ligesom Sådan en værdi for hvad? Hvad boligen er, og man kan sige hver af de her, hvad er de her elementer? Kan man egentligt få det relativt? Hvad hedder sikkert estimat, fordi det ligesom en gennemsnitlig værdi, så du har en masse boliger du siger. Altså i gennemsnit så stiger prisen med 10%. Hvis du har havblik for eksempel. Det er et eksempel ikke. Det er ikke et tal, man skal tage på for noget, men men problemet med ejendomsvurderingen, Det er jo Det er jo faktisk reddet du er interesseret i. Eller i hvert fald også interesseret i resten, ikke? Altså man er jo Sådan en en økonomi, så har man jo simpelthen gennemsnitsalderen herude, og så er der en hel masse støj, man ikke kan forklare. Men men det skal man faktisk også forklare. Måske endda fordi du kan ikke. Altså Det kan jo være det der med der har en speciel arkitektur, som du ikke er opmærksom på, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:47:01

Jeg vil sige. Det så så. De punkter her Det er at Der er nogle ting i modellen ikke kan forklare og og det ting kan være ganske væsentlige, når man taler boligpriser og og det med bare at sige, nå men pyt det tager vi ikke med det, kan det. Det er noget af det, Der er med til at give de her kæmpestore fejl. Der er ikke.

Jonas Herby: 00:47:21

Ja, man kan sige du har en. Model men altså. Når du laver noget der forskning er så tit, har du en model som har en forklaringsgrad på 30% eller 0,3 eller Sådan noget ikke hvor man siger jamen vi kan forklare noget af de udsving Der er i data, men rigtig meget kan vi ikke forklare, men det giver stadig mulighed for at have nogle bud på for eksempel hvad hvad? Hvad havblik? Det ved jeg ikke, men men det dur selvfølgelig skal der folks folks ejendomsværdier, så skal du helst have meget høj forklaringsgrad ikke? Og jeg kender den ikke for den her model her, men Det er jo en af de problemer, der i hvert fald ligger i det.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:47:50

Nej nej og Det er jo ikke engang den gennemsnitlige forklaringskraft, der skal være god. Det skal være. Helt ned på. Den enkelte observation, altså den enkelte vurdering, hvor du højst vil acceptere den her 20 procents fejl ikke og og Det er ekstremt amp.

Jonas Herby: 00:47:55

Ja ja.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:48:04

Seriøst mål vil jeg vove at påstå og og som du siger de fleste er Sådan nogle statistiske modeller og økonomiske modeller man laver indenfor samfundsvidenskab. De kommer jo slet slet ikke derop i forhold til at kunne forklare så så altså igen Jeg er altså jeg. Jeg hænger på de gode folk der helt sikkert er knokler med at lave de her systemer og men Jeg er noget bekymret for om om de kommer i mål med det. Det må jeg sige.

Jonas Herby: 00:48:27

Ja har du har du nogensinde hørt om Peder oxes øresundstold?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:48:33

Altså øresundstolden har hørt om lige Peder okse det.

Jonas Herby: 00:48:36

Ja han havde flyttet en en af de problemer. Det var faktisk meget tilsvarende problem kan man sige ikke. Altså der kommer nogle skibe igennem Øresund, og så skal man prøve at finde ud af hvordan skat og den var, eller hvad Der er sket. Hvad er det låst? Var værd betale, det betalte den værdiskab af den last de havde med ikke og og og problemet er selvfølgelig svært at vide, hvad Sådan noget er, for de kom alle mulige varer og Det er ikke set de toldere lige havde fingeren på pulsen i forhold til hvad det kostede, men så er det Peder oxe han faktisk fandt på Det var at de skulle selv angive hvad lasten var værd. Og, og så kunne kongen så vælge at købe lasten eller og beskatte lasten ikke, og det betød selvfølgelig, at vi satte en for lav pris. Jamen, så vil kongen bare sige det lyder. Det lyder fint, hvis Jeg kan få et et parti sælge til til meget lav pris ikke og ellers så betalte de Sådan en en værdiafgift. Er det beløb, de havde oplyst? Ikke, og det gav et kraftigt incitament til at så. Oplys den rigtige værdi af ens bolig.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:49:29

Er det du kan? Sige Det er ens. Så det vil sige det, hvis de hvis de prøver at snyde udenom at betale den rigtige 12 ved at tage en en angive en meget meget lav værdi, så var der en risiko for, at de kunne dybest set miste hele lasten, fordi kongen så kunne kunne ja i gåseøjne beslaglægge skatten eller lasten og kunne give dem en kompensation svarende til det.

Jonas Herby: 00:49:49

Ja, jeg kunne eksplodere. Den vil jeg tro. Det er det rigtig hurtigt, så tager jeg den, og så får du pengene her.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:49:51

Ja præcis ikke, og så får du de penge. Ja så så man løb en en betydelig risiko ved at at at snyde med tolden her. Ja.

Jonas Herby: 00:50:03

Og og og lidt samme princip nu, så er der jo nogen der der foreslog også efter jeg selv havde tænkt tanken lidt. Samme princip kunne godt at Der er nok ikke mange der vil synes Det var rart at skulle lægge en pris ud på markedet, så siger jeg så kan så ved ikke om staten kommer i morgen og så køber tager boligen ikke for der kan være forskellige grunde. Altså Det kan jeg sige du er vokset op på dine fædre man går. Jamen så har du et et særligt forhold til den, men du har måske ikke at. Betale skat af. At du har en altså en eller anden historie historisk forbindelse det går med. Det kan være. Ja men man kunne godt have en altså Sådan. Hvad skal man sige en sikkerhedsventil som var at hvis at hvis altså hvis du mente den vurdering du så nåede frem til og du har mulighed for at klage og så kan det være du får en bedre vurdering så ikke. Men hvis du i sidste ende mente, at den vurdering der kom frem til den var for høj. Jamen så. Vil det jo altså have retten til at sælge til den pris, som som skat så havde havde anset ikke. For Det er jo lidt mindst sikre, at at det ikke blev fanget helt i det her, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:50:56

Ja Det er en interessant tanke, så det vil sige Der er det i det her tilfælde staten der må walk the talk så at sige alle fra statslig side siger din ejendom er så meget værd, så så skal staten sgu også være parat til at købe det til den pris. Præcis lige præcis. Måske -1% eller et eller andet ikke? Men ja interessant tanke interessant tanke.

Jonas Herby: 00:51:16

Har du? Jeg har en ting med. Til det her.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:51:18

Jeg kom med det.

Jonas Herby: 00:51:19

Hvis ikke du har med OK at Det er Det er. Faktisk det her med at. At man prøver ligesom at estimere, hvad er priserne? Hvad er priserne i 2020? Så vidt jeg husker, og nu indfører man den her skat her og så. Men men det her. Men den her model skal jo køres løbende på baggrund af de nyeste bolighandler, som ligesom hele tiden løbende får ændret den her. Den her boligskat ud fra samme model. Og en af de effekter, som jeg ikke helt kan gennemskue, Det er, at nu lad os nu sige nu måske det måske skulle lige sige, at Der er jo rigtig mange, der får en bolig, når vi snakker rigtig meget om boligskatten stiger. Men Der er faktisk også rigtig mange der får en. Altså får en lavere boligskat ikke så så ja, lige præcis nu har vi snakket meget ud fra den stiger ikke og og.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:51:56

Er det jo de fleste faktisk.

Jonas Herby: 00:52:01

Sådan er det bare. Lige en sidenote, og det skal man lige huske på, at det trods alt nemmere at snakke om at vi bare snakker ud fra et udgangspunkt og ikke. Hele tiden skal sige. Nævnte begge alternativer endnu ikke. Hvis nu man har en lejlighed i København og den der stiger skatterne boligskatterne med 50.000 kroner og med om året. Jamen, så falder den. Selvfølgelig meget pris. Næste gang så kører det, så bliver så solgt nogle ejerlejligheder næste gang, så kører den her model her, så den kommer frem til og sige OK lejlighedsmarkedet crashede i København nu. Nu regner ejerlejlighederne. Meget mindre værd, og så vil man så vil alle få et brev om. Nu er det en boligskat faldet fordi det regner værdien er faldet og så priserne stiger lidt igen, så man altså spørgsmålet selvfølgelig meget det her. Det er indisponeret i priserne, når man skal ud og handle, og hvor meget der kommer til at ske hen ad vejen her. Men man kan godt forestille sig, at man får en altså lidt bølgegang i. I lejlighedspriserne? Jeg tror ikke.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:53:03

Det, det kunne man sagtens forestille sig især de steder, hvor denne effekt er kraftigt.

Jonas Herby: 00:53:08

Jeg har også, og specielt også fordi det. Er jo lidt bundet af. Altså når du køber bolig, så er du bundet af situationen nu og her. Så du kan ikke sige at jeg forventer at når først i får opstillet de her boligskatter her, så om 3 år skal jeg kunne tale. Hvad er halvdelen i ejendomsskat det? Det kan du ikke sige noget i banken, der ser de udgangspunkt i den nuværende budget, så du kan måske ikke låne mere, så dem der står og skal sælge bolig. Nu de kan faktisk godt ende med, at selv i lejligheder de kan faktisk godt ende med som måtte sælge til faktisk noget. Noget som man ved er under markedsprisen alene fordi Der er de her restriktioner på, hvordan man tildeler lån og Sådan noget, ikke?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:53:39

Markedsprisen på sigt.

Jonas Herby: 00:53:41

Hvad er prisen på sigt ja.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:53:42

Ja Det kan. De presse kunstige kunstig meget ned kan man sige i en periode.

Jonas Herby: 00:53:45

Ja på grund af det her på den her kredit kredit restriktioner blev sendt at se hvor det hvor det ender.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:53:48

Det er faktisk en.

Jonas Herby: 00:53:50

Henne? Jeg har ikke Sådan helt.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:53:51

Det må man sige og i øvrigt også jo politisk alt muligt andet, hvad der sker her altså om. Om man bare kører på. Eller eller om der der bliver, bliver indsat noget om der bliver trykket på pauseknappen.

Jonas Herby: 00:54:03

Og man kan jo plaster eller man gør noget andet. Ikke fordi Det er jo Det er jo lidt det ikke hvis man. Kan altså ved at sige, at nu har Vi har Vi har skabt, Vi har lavet et.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:54:07

Og det må man sige, Der er.

Jonas Herby: 00:54:10

Problem her som. Vi ikke kan løse, så nu nu tager vi beslutningen. Og så må vi alle sammen skrive lidt, og så er der så nogen der har tabt store summer på det her men men men det glemmer vi så med tiden ikke Det er. Selvfølgeligt ubehagelige ting, men. Altså politik er nogle gange lidt hårdt.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:54:28

Måske lidt en allersidste ting? Jeg lige vil tilføje, og da jeg nu startede vi jo med at snakke om optimal skattetyveri, og hvor skal man ikke skatten og Sådan noget? En ting jeg ikke nævnte i den forbindelse. Det er at noget der selvfølgelig også spiller ind i det regnestykke om, hvad Der er det optimale at gøre. Det er, hvad skal vi sige administrationsomkostningerne? Hvis en skat er meget, meget dyr og indkræve, så taler det selvfølgelig for at man have den. Ja mindre af den ikke gør det så meget overhovedet ikke gør det så meget, mens en skat Der er meget meget billigere at inddrive og der tager man tager man det hele med. Det er skattevæsenets udgifter og de erhvervsdrivendes udgifter og alt muligt andet tage den der skat jamen det tæller så i retning af, at det skal måske skrue lidt ned for på nilen på en anden måde ikke. Og altså Jeg har ikke det store billede af de her 4 milliarder man snakker om det her ejendom system koster at udvikle, om det egentlig er meget eller lidt. Det må være ærlig at sige, det ved jeg. Faktisk ikke, men Det er meget forhold til at.

Jonas Herby: 00:55:19

Regne med til.

Claus Galbo-Jørgensen: 00:55:20

At starte med i hvert fald. Det er i hvert fald mere end at. Det med, og Det er da en tanke værd om om Det er og fremadrettet bliver ved med at være meget, meget dyrt at drive det her ejendomsskattesystem. Om Det var endnu et argument for at gøre det lidt i retning af det jeg talte om og lave noget, Der er mere simpelt. Ja og derved sparer nogle nogle administrationsomkostninger, som var altså heller ikke helt ligegyldige.

Jonas Herby: 00:55:44

Nej ja, Jeg tror altså når man hører det beløb der med 4 milliarder kroner, men fatter ikke hvordan man kan hoppe så højt. Nøgne tal ikke altså Der er vejen til et par og 30 medarbejdere. Vi kunne altså. Der blev virkelig lavet mange rapporter og mange beregninger og Sådan noget ikke, og vi havde en årlig omsætning på. Ja hvad har du? 30. Millioner og Sådan noget, så så. Altså, og så det svarer. Det svarer til en skole i 30 år, så arbejder. På det? Nej, det gør. Dengang blev 120 år. Hvis jeg regner rigtigt overhovedet ikke. For at komme frem til den her? Altså for at komme frem til. Dem det man har nu det. Det er jo helt.

: 00:56:21

Altså det det.

Jonas Herby: 00:56:22

Man man jeg nogle af når man har det så begriber hvordan man kan bruge så mange penge det Det er virkelig, virkelig enorme summer, men men altså hvad er det der?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:56:30

Ja Det kan.

Jonas Herby: 00:56:31

Jeg ikke der må der må sidde utrolig mennesker arbejde på det her siden man kan hoppe så højt tallet ikke og man kan jo godt i forhold til det du siger, som også godt diskutere om om de havde sagt ja til det projekt, hvis de havde vidst det kostet 4 milliarder og ikke og. Det 96 eller 93 millioner. De havde fået at vide til at starte med. Ikke at det. Det var der nok ikke det. Er ikke sikkert de havde, vel? Og specielt når det ser hvor det endte den nu, men Det er sandt. At se hvor Det er henne det?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:56:54

Bliver rigtig, rigtig spændende.

Jonas Herby: 00:56:56

Det er Det er når økonomi i teori og praksis Det er kollideret, så så er det ikke altid kønt. Jamen så tak for i dag og skal vi sige det?

Claus Galbo-Jørgensen: 00:57:08

Tak for i dag.

Jonas Herby: 00:57:09

Og det, vi sidder og ser med derude så meget velkommen til at skrive. Det er faktisk mads skrev faktisk nummer på sociale medier. Det må vi selvfølgelig meget gerne, men ellers så er det til. Principperne snabel a. Gmail.com og husk at. Del afsnit, hvis Jeg synes Det er interessant og gå ind på Spotify og itunes hvad ellers bruger og og give det helst 5 stjerner, men ellers bare det antal stjerner som Jeg synes det fortjener. Tak for det. Få mere økonomisk indsigt næste gang, hvor vi endnu engang vil bevæge os ud i at forklare os, hvorfor verden ikke er så simpel. Som man tror. Og hvordan det økonomisk teori og en fri. Ved, Jeg synes faktisk, Det var det. Hænger sammen. Du kan finde links og læse lidt om Claus og mig i shownotes, hvor du også kan finde Vores Twitter handles. Tak for i dag.