Episode 18

full
Published on:

5th Apr 2023

E18 Substitutions- og indkomsteffekter

Er både hegn og legepladser offentlige goder? Hvorfor fokuserer politikerne på det forkerte i diskussionen om atomkraft? Hvad er humankapital? Er transport et giffengode? Og hvad er substitutions- og indkomsteffekter?

Alt dette får du svar på i dette afsnit af Økonomiske principper.

SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

* https://twitter.com/clausbjorn

* https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/

* https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj


Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

* https://twitter.com/JonasHerby

* https://www.facebook.com/jonasherby

* https://www.linkedin.com/in/jonasherby/

* herby@cepos.dk


LINKS

* Transport er ikke et giffengode: https://finans.dk/erhverv/ECE15318399/ny-undersoegelse-prisstigninger-vil-faa-danskerne-til-at-bruge-bus-og-tog-mindre

* Politikere diskukterer om atomkraft er billigt eller dyrt: https://twitter.com/pelledragsted/status/1640602311830454273?s=20

* Uffe Rabe Krags tweet: https://twitter.com/UffeKrag/status/1639593505428307968?t=KjtwpnzahUFhsKCs0uP_Nw&s=19

* Bommerten: Offentligt spild: https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2023-03-30-projekt-til-140000-kroner-foerte-til-seks-smser

Transcript
Jonas Herby:

Hej jeg hedder Jonas herby.

Claus Galbo-Jørgensen:

Jeg hedder Claus galbo Jørgensen. 

Jonas Herby:

Velkommen til økonomiske principper. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Hej Jonas, Det er noget med du. 

Jonas Herby:

Hej Claus. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Har været til generalforsamlingen i din. I din boligforening i dag. 

Jonas Herby:

Ja i haveforeningen ja, og Jeg kan konstatere, at de ikke har lyttet til Vores afsnit om offentlige og private goder. Vi skulle have en afstemning. I Vores haveforening der. Der har vi en fælles, hvis Det er en stor fælles grund, og derfor har vi så også en et altså et fælles har en udadtil, kan man sige, selvom det egentlig er ligger i den enkelte have. Så historisk set har det så været foreningen, der betalte materialerne. Til det hegn, og Det har jeg foreslået, at man altså det blev en enkelt have, fordi Det er jo den enkelte haves hegn. Det er jo bare lidt. Tilfældigt, at man forekommer det mig i hvert fald, at man har valgt, at Det er foreningen. Der betaler der hegn og det. Havde vi så en lang debat om? Og en af de argumenter, der blev fremført, Det var, at at netop det her med, at Det var jo noget, vi var fælles om det her hegn og. Og Vi har jo også fælles om om legepladsen, og derfor mente. Jeg havde lidt en fornemmelse af at overvægt af dem, der ville få betalt deres egen, at de mente, at at når nu der var noget fælles, så skal det også noget, vi talte igennem foreningskassen i stedet for ud af den enkelte beboers egen pung. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ligesom med legepladsen jo. 

Jonas Herby:

Sådan som vi ligesom er legepladsen. Jo ja lige præcis. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Og jeg bliver lige nødt til at forstå jonassen, så det her hegn her er Det er det alle er det alle haver der der har en del af det fælles hegn, eller ligesom kun dem, der bor i udkanten af haveforeningen der. Har det her fælleshegn. 

Jonas Herby:

Jamen Der er nogle der bor i midten af haveforening, så Det er Sådan Det er Sådan en lang stribe haveforeningen og Der er nogle der bor i. I midten, og de har så kun interne hegn og så bor der så nogle på ydersiden. Som så har jeg altså et har en måde mod midten og så et hegn ud mod mod Vores eksterne naboer hvad man skal. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Kalde det ikke og og der som Det er nu der får man, hvad skal vi sige? Der er det fællesskabet, der betaler det udvendige hegn, mens man selv betaler det. 

Jonas Herby:

Indvendige hegn for dem, der bor yderst dem, men de betaler selvfølgelig sine hegn selv. Og og ja, så Det er altså et af dem, så det her med Det var jo altså. Det var jo et fælles gode, kunne man sige det her hegn her ikke i deres øjne, fordi det vendte vendte ud af og og gav sig et et argument var, at Det var Sådan ensartet udtryk, som foreningen fik udadtil de steder, hvor man så kan se det her. Det er kun en. Lille del af foreningen rent faktisk kan se det udefra. Og det blev så sammenlignet med den her legeplads. Her og der. Nu var der ikke lige. Jeg tænkte lige generelt sammen. Var det rigtige tidspunkt til at gå ind i en i en forelæsning om, hvad forskellen er på offentlige og private goder. Men, men Der er jo en forskel, som vi var inde på i afsnit 6. Så vidt jeg husker ikke om Det var afsnit 6. Vi kan linke til det i shownotes. Det jeg sad og tænkte ej samling. Det var jo at Der er jo en væsentlig forskel på legepladser og hegn, fordi en legeplads for det første er svært at bygge en rigtig stor legeplads selv. Altså Det er. Det kræver rigtig mange ressourcer, men er måske engang plads på sin egen grund til at have en rigtig stor og god legeplads. Og når man så endelig har bygget. Jamen så kan andre jo faktisk godt bruge den legeplads uden at det genere en selv selvfølgelig en grænse, hvis der står tusindvis af mennesker gerne vil bruge den samme legeplads, så. Så er der selvfølgelig trængselsproblemer, men i langt de fleste tilfælde kan der sagtens være 5 eller 10 personer på legepladsen uden at genere hinanden. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Præcis og derfor så Sådan en legeplads. Det er en rigtig god ting at dele i virkeligheden. Det er en god ting at være fælles om i stedet for hver har sin lillebitte legeplads, så kan man gå sammen og være nogle flere, der deles om at få en. Lidt federe, større legeplads, som man så er fælles om. 

Jonas Herby:

Og Det var meget typisk, man ser det i Sådan nogle ejerforeninger, boligforeninger, haveforening, hvad det nu hedder, at man har en fælles fælles gård eller fælles fælles plads, hvor man lige. En græsplæne, hvor man kan spille rundbold måske og og en legeplads og hvad der ellers kan være Sådan nogle ting som er ret smarte og dele kan man sige fordi de er offentlige goder. Det står jo lidt i modsætning til hegnet som. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja i hvert fald det hegn som du beskriver, fordi altså Jeg kan godt forestille mig, at hvis Det er et hegn rundt om hvad ved jeg en skov eller et eller andet hvor man skal holde rådyrene inde i skoven eller ude i skoven eller hvad så, så kan man jo godt se, at der kan være en fællesskabsdimension i Sådan et hegn, som ligesom skal skal løse et større og bredere problem. Men det lyder ikke som om at jeres hegn Det er for at holde holde alle jeres rådyr inde i haveforeningen. Det er ikke derfor Jeg har det vel? 

Jonas Herby:

Nej nej og det Det var Det var nogen der nævnte at det faktisk godt kunne, altså at det kunne beskytte os mod indbrud. Men Det kan det ville private han jo også gøre det, fordi man skal have et hegn. Er ikke så meget diskussion, Det er mere hvem der skal eller et hegn eller en hæk. Det er. Mere, hvem der skal betale. For det, jeg opfatter i høj grad altså ens hegn og hæk som en som privat gode, fordi Jeg kan jo ikke. Jeg får ikke gavn af andre folks tegn på nogen som helst måde. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Og Det er jo noget Der er rundt om alle grundene, og så er det Sådan lidt tilfældigt om man er på en grund eller en undergrund, og Det er derfor at at et fælleshegn. Eller et individuelt hegn. 

Jonas Herby:

Ja lige præcis, og man kan jo altid i. Altså Jeg kan eller andet sted er det jo rigtigt nok, at hvis ens altså hvis man nu er til at det hele skal være ensartet ud til jamen, så er det jo en positiv eksternalitet ved at foreningen betaler og så og så dermed kan man også sikre at man at man har et ensartet hegn, men Der er jo også nogen der foretrækker det mere. Altså varieret hegn, at det måske ikke er det samme hele vejen, men at man har nogle forskellige ting Sådan fordi Det kan de godt lide. Men men uanset hvad er man jo nede nogle gange II forhold til de her identiteter når man når det lige. Teoretisk er det nemt at snakke om, at så er der et argument for at at staten er det typisk vi snakker om skal gå ind og substituere de her eller eller regulere de her eksternaliteter. Men nogle gange vi også nede i noget. Man siger. At Det er nok Det er nok for. En stor. Maskine at sætte i værk, for hvis identiteterne er små, altså det. Det generer jo også naboen, hvis jeg råber mig i min have, eller hvis jeg slår en. Jamen hvis Jeg har et lille bål eller griller eller hvad man nu kan lave. Altså Der er mange aktiviteter som på en eller anden måde godt kunne genere ens nabo, men man kan sige at det måske bare en del af det at være menneske at leve sammen, at at det må man leve med, og Vi skal måske koncentrere os om de. Store de store. Identiteter, som hvor det virkelig batter noget. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Og det lyder som om jeres diskussioner på generalforsamlingen. De slet ikke var så højtflyvende, at det mere gik på, at af historiske årsager har der været nogle af hegnene, som fællesskabet har betalt, og nogle andre hegn, som man selv har betalt, men at de argument. Så så ja og. I hvert fald ikke et nytårssang nødvendigvis så meget på hvad der egentlig giver, giver god mening og fornuft som tingene er i dag. Og så er det, man kan synes netop at Det kan virke lidt urimeligt at der der. At Der er nogen tegn, man man alle sammen skal betale for og nogle andre hegn som folk selv må betale for det der så kunne er det sandt for et forskningsperspektiv. 

Jonas Herby:

Det var jo hvis man har skrevet ned hvem der. Så rent faktisk stemte for og er det forening skulle hen, og hvem der stemte stemte imod og så på om om stemmen afhang af hvor de boede henne. Foreningen må sige, hvis man, hvis man kun stemte ud for altså de her etc. Argumenter. Og var principiel, så ville man så ville det jo være ligegyldigt, hvor man boede i. Foreningen, men hvis den økonomiske del af det, altså det der med, at det vil være rart, hvis andre betaler for ens regn, betød noget, så vil man nok se, at det i høj grad altså dem der boede der kunne få gavn af det de ville. De ville i højere grad stemme for end end ikke, og Det er min fornemmelse er, at Det var, at der var også nogle økonomiske argumenter i spil her eller instrumenter i spil. Men har i skrevet ned så det ikke jeg ved. Det ikke, men Det var lidt min fornemmelse i den diskussion der. Claus har du er du for eller imod atomkraft? 

Claus Galbo-Jørgensen:

Jeg er nok Sådan lidt en between. Jeg vil sige det Sådan. Jeg er ikke principielt modstander af det. Pointen med som helst måde, så Jeg har ikke klistret et lille smilende sol emblem på min hoveddør, hvor der står atomkraft. Nej tak på. Hvis de giver mening, så er jeg for. 

Jonas Herby:

Så er det dækket en tror jeg. Jeg har fulgt den meget meget skidt med. Jeg synes nogle der nyeste udviklinger Der er. Jeg har set nogle af de der, Der er nogle selskaber som begynder at oprette atomkraftværker, som kan være en container som de så. Der kan transport. Rundt, og så er de indkapsle eller anden form for salt eller sten eller Sådan og Sådan. 

Claus Galbo-Jørgensen:

De siger, at. 

Jonas Herby:

Der ikke kan ske nogen ulykker ulykker og. Om der kan eller ej, det skal jeg ikke kunne. Sige men. Det har bemærket, Det har ført til en fornyet debat blandt politikerne om, hvorvidt Vi skal have atomkraft i. Danmark eller ej? 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja og ikke mindst II synede, eller hvad skal vi sige? I skal sige efter energikrise og Ukraine og klimakrise og hvad ved jeg så så er den diskussion lige pludselig blevet blevet meget aktuel igen. 

Jonas Herby:

Og en af de ting som blyant de diskuterer meget, og som Jeg synes på en anden måde falder lidt uden for deres område. Det er det her med om atomkraft. Det er. Billigt eller dyrt altså er Det kan det klare sig på markedet på energimarkedet, eller vil det blive udkonkurreret de her vedvarende andre vedvarende energikilder som vind og sol og hvad? Vi ellers har. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Jeg er meget enig i, fordi det argument er poppet op igen ikke altså hvor, hvor hvor tidligere der gik det. Modargumentet gik jo rigtig meget på. Vi er bange for det hele springer i luften og bange for atomvåben. Og så vi. Så, men Det er som om at at det trukket en lille smule i baggrunden det argument, og nu er der og det man ofte hører Det er, at når med atomkraft er alt for dyrt at se bare det der atomkraftværk ovre i England, Der er blevet forsinket på 10. År og koster 4 gange så meget, som det oprindeligt skulle have gjort, og det ligesom er blevet det i højere grad der. Er argumentet mod atomkraft. 

Jonas Herby:

Ja Det er rigtigt tidsrammen altså både prisen og tidsrammen, og man kan nå at bygge det om det giver mening at begynde at bygge det fordi at man har set fundet på noget andet når man. Først kommer, når først de står færdige og Sådan noget, ikke? Og det der. Det, Jeg synes politikerne de måske er lidt går ned af en lidt forkert tangent. Det er jo ikke deres opgave at undersøge det, altså ikke deres opgave at vurdere om noget er for dyrt. Eller, eller om det tager for lang tid at bygge det i forhold til hvad markedet efterspørger politikernes opgave i hvert fald Sådan økonomisk teori. Det er, Det er jo at regulere de eksperimenter, der måtte være, så hvis Der er en. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja sæt sæt rammerne. 

Jonas Herby:

Ja præcis, så hvis Der er en altså hvis Der er nogle eksternaliteter ved atomkraften. Det er der jo blandt andet i forhold til at få opklaret det her affald. Jamen, så skal man jo sætte rammerne for at det affald. Jo sikkert opbevaret, og lige nu har vi så forbudt det, men Det er jo det, man skal diskutere, og man kan lave nogle rammer, som gør det muligt at få opbevaret det her affald, og hvad der ellers måtte være på en tilfredsstillende måde. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Jeg er vild. Ja fik gudskelov II Danmark. Der er det jo ikke politikerne eller statsejede selskaber, i hvert fald ikke som udgangspunkt, der går ud og og bygger energi. Kraftværker, Det er jo overvejende private selskaber, der gør det, så Det er jo ikke politikerne, der skal tage stilling til, om om man nu skal bygge den ene eller den anden ting de skal. De skal sætte rammerne, og så er det. De private markedskræfter, der finder ud af om inden for de rammer hvad? Hvad kan betale sig og hvad kan ikke betale sig? 

Jonas Herby:

Så så burde det i hvert fald være. Og man kan sige, hvis nu man altså man politikerne behøver jo ikke heller ikke at at sige, at jamen du du må ikke sejle til til USAI en gammel damp sejler, fordi Det er der ingen har lyst til, at Det er alt for dyrt og omkostningsfuldt. Nu ville ellers sejle eller flyve i nogle af de moderne transportmidler. Og Det er lidt det samme her, men behøves ikke. Man skal bare sørge for at rammerne er der, og så må markedet jo finde ud af, om Det kan betale sig at bygge de her atomkraftværker, eller om de eller om de er for dyre eller om de bliver for sent færdige i forhold til den forventede efterspørgsel i fremtiden. Det er egentlig ikke noget, som politikerne de skal sidde og. At blande sig i eller bekymre sig om, at de skal bare sørge for, at Der er styr på ekstremiteterne i bund og grund. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja fordi man risikerer jo netop at. Hvis det tager så meget i den offentlige debat, har kunnet en vis båndbredde. Der er grænser for, hvor mange ting vi kan diskutere som en del af den politiske debat. Der er uendeligt mange ting man kan snakke om, og Der er kun så så meget båndbredde altså for både for politikerne, men også for hvad man kan sige. Offentligheden kan rumme, og hvad hvad? Hvad man kan skrive avisartikler, og hvad folk kan få ind, og hvis man ligesom fylder den båndbredde op med diskussioner om omkostninger, så er der jo så mindre pas plads til at snakke om om det, som vi vil i hvert fald ud fra et økonomisk synspunkt synes, at det relevante man skulle diskutere, nemlig Sådan noget som. Netop af altså er det muligt at lave nogle fornuftige rammer til opbevaring af det her affald, så man ikke bare læser problemerne over på fremtidige generationer og så videre og så videre. Det bliver der mindre plads til, hvis hvis hvis omkostningerne kommer til at fylde det hele, og så risikerer vi altså meget meget nemt, og det bliver nogle dårligere beslutninger, der bliver truffet. 

Jonas Herby:

Og man kan nok. Jeg tror med ro i sinde, at man kan fastslå at. Siden Danmark sagde nej til atomkraft, der har teknologien udviklet sig og dermed identiteterne også anderledes i dag, end de var dengang. Så Det er jo. Altså Det kan jo sagtens fornuftigt at tage en debat sige at det egentlig den regulering vi lavede dengang, gælder den egentlig også i dag, hvor teknologien er så. Meget anderledes. Men, men det virker som om politikerne har. Valgt en anden. Diskurs, eller man skal have en anden vinkel på diskussionen lige nu i hvert fald. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja Det er Det er lidt ærgerligt ikke nok fordi ja. 

Jonas Herby:

Ja, Der er også Claus der også noget. Noget debat om om længden på uddannelser. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja de er fyldt rigtig meget, og det kom jo blandt andet. Frem med regeringens. Den nye regerings hedder det regeringsgrundlag at, at man skulle til at kigge på og kørte kandidatuddannelserne ned fra 5 år til 4 år. Og Vi er jo Vores på det tørre. Vi har begge 2 fået taget Vores universitetsuddannelser. Vi får selvfølgelig nogle børn, der måske måske ikke på et tidspunkt skal på universitetet, men men ikke desto mindre så er det jo et emne, der i den grad har optaget sindene, ikke mindst på på universitetsmiljøerne. 

Jonas Herby:

Har du læst Brown cappelens bog, der hedder the case gunst education? 

Claus Galbo-Jørgensen:

Nej, Det har jeg ikke. Jeg har hørt om den. 

Jonas Herby:

Den den. Det hans siger, Der er jo inden for økonomisk teori er jo det her med, at uddannelserne kan gøre 2 ting. Enten kan det være, at det giver dem noget. Humankapital altså gør dig dygtigere. Eller også kan det fungere som et signal. Så det, at du har gennemført en uddannelse. Det giver dig ikke noget andet end det viser til fremtidige arbejdsgiver. At du at du er dygtig, fordi du er i stand til at gennemføre den her meget svag. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Det er nemlig rigtigt, og det tror jeg faktisk også var inde på II tidligere i tidligere afsnit. Den skillelinje. 

Jonas Herby:

Og branchens argument Det er så at jamen Der er faktisk fri adgang til uddannelse IUSA. Du kan bare sætte dig ind i det universitetsl lokale og så følge undervisningen. Det vil ikke være nogen der bekymrer dig om Det er det du ikke kan. Få det her diplom, altså signalet. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja så skal du. Være tilmeldt og betale, hvis du skal have det mens Der er. Der er typisk ikke lås på døren der kan. Du bare gå ind? 

Jonas Herby:

Ja så hans. Han argumenterer for, at i hvert fald i højere uddannelser. Det er altså Det er rent. Der er jo ikke kan man sige rent, men i hvert fald hovedsageligt en signalværdi. Men jeg godt tænke mig lige snakke lidt om den humankapital. Det er jo meget. Det er meget der flytter debatten med, om de nu også får lært nok hvis Det er. Og man sige. Og der har været noget fremme om, at Der er nogle uddannelser, som som folk ikke ser ud til at tjene mere efter. De tager uddannelsen de nogle uddannelser tjener man nærmest mindre efter man har efter man har færdiggjort sin uddannelse end man gør, hvis man en sammenlignelige ufaglærte gør. Jeg kan huske, vi kigger på dengang, hvor jeg mener Det var frisør. Og og skuespillere de tjente mindre end end sammenlignelige ufaglærte gjorde nu frisør. Jeg så ikke en universitetsuddannelse. Men Det er jo en sand i forhold. Til humankapital diskussion fordi. Det er jo kun humankapital, hvis det øger. Indkomsten eller nyde den i hvert fald. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja fordi hvad? Hvad er humankapital egentlig altså Sådan, Sådan som vi underviser eller jeg underviser de studerende på universitetet. Det er at human kapital, Der er en. Det, Der er en fuldstændig parallel til. Hvad skal vi sige almindelige kapital i fabrikker og virksomheder, altså kapital i den forstand? Det er noget man man kan investere i. Man kan man kan opbygge kapital over tid ved i stedet for at forbruge nogle varer, så kan man spare dem. Op og Det kan være maskiner, at man i stedet for at hvad ved jeg bruge det, man producerer til at til forbrug, så kan man i stedet for at producere nogle maskiner, som kan lave nogle nogle nye smarte ting, så man kan på den måde investere i noget kapital, man kan investere i noget produktionsudstyr. Man kan investere i nogle fabrikshaller, som så i fremtiden kan kan give os mere produktion. Der er et fuldstændig parallelt til det i forhold til hvordan man tænker humant kapital og humankapital. Det er investering i. Hvad skal vi sige fremtidige produktion? Det er, at man i stedet for at gå ud og arbejde på en kaffebar eller sætte sig og og arbejde på fabrik eller hvad ved jeg, så kan man investere sin tid i at oparbejde nogle færdigheder på et Universitet eller andre steder? Det kan også være i forbindelse med noget sidemandsoplæring eller lignende på en fabrik, der Sådan set også godt være, men i hvert fald at man investerer i at gøre den pågældende medarbejder til en mere produktiv arbejdskraft i fremtiden og på den måde, så opbygger man noget humankapital på samme måde, som man kan opbygge noget fysisk kapital i form af fabrikshaller eller maskiner ved simpelthen at investere i nogle mennesker. Det er Det er Sådan, hvad skal vi sige den økonomiske definition med humankapital? Noget Der er opbygget? Over tid. 

Jonas Herby:

Ja, der kan man sige i forhold til den her uddannelse diskussion at hvis altså det bliver tit brugt, at jamen, hvis Danmark skal leve af uddannelse og. Så videre ikke, men hvis ikke. Hvis ikke uddannelsen. Altså giver et fremtidigt afkast i form af højere løn. Altså som så så er det jo ikke human kapital. Altså så har man. Jo ikke givet der kan godt være andre gevinster ved uddannelsen, men i hvert fald Sådan den traditionelle økonomiske forstand vil man ikke kalde det humankapital, fordi Det har jo ikke noget, Der er jo ikke noget afkast og afkast er måske endda negativt. Ikke? Så i forhold til den diskussion Der er så altså. Uddanne sig selv. Er ikke. Er ikke nødvendigt, at Det er måske forkert at. Sige det på den måde, ikke? 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ordet godt skal man nok passe på, men men men men Det er ikke nødvendigvis noget, der gør, at man i fremtiden kan kan producere mere, eller. 

Jonas Herby:

Ja lige præcis lige præcis. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Producere noget bedre. 

Jonas Herby:

Præcis præcis ja og Det er jo. Tit argumenter for at man har en. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Til at producere og. Og man skal også bare lige når vi siger producere her. 

Jonas Herby:

Ja jeg. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Det var altså en meget bred forstand. Der taler vi altså også om skuespillere, der står på en scene og og producerer et teaterstykke. Eller vi taler om læger, der der kan. Der kan producere. Hvad skal vi sige nogle operationer eller eller noget plejepersonale, der kan producere noget pleje over for nogle nogle svage medborgere? Det er meget, meget bred forstand, når vi til at korruption her ikke, men det Det er nemlig rigtigt, og Der er noget, der tyder på i hvert fald om man simpelthen kigger på, hvilke jobs folk kan gå ud og få efter nogen uddannelser, at at at den den pågældende uddannelse måske mere er, er noget der der kan bringe de studerende en glæde, mens de er på på uddannelsen. Der kan være en eller anden form for selvrealisering i det måske eller hvad det nu måtte være for nogle motiver, der kan drive det, men i hvert fald ikke nødvendigvis et motiv om, at man efterfølgende er i stand til at producere noget mere og noget bedre end end før. Man tog uddannelse noget mere værdifuldt. Det er. 

Jonas Herby:

Det er mere værdifuldt. Ja Det er måske det nogle mangler den når man snakker om det her med at altså Danmark skal Vi skal leve af viden i fremtiden og så ellers ja Det er rigtigt, men det skal også være nogen som som altså hvis det argument skal holde så det også noget viden Der er noget værd for for andre som gør at de vil betale for det, ikke? 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ellers er det svært at. Leve af i hvert fald lige præcis. 

Jonas Herby:

Claus så er der også kommet en. Meget interessant undersøgelse. Ja som hvor? Man har vel ud og spørge nogle folk og hvad det hvad de. Vil gøre hvis. Prisen stiger på på bus og tog. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja fordi til. 

Jonas Herby:

Kan du gætte, hvad det endte med, når du. Læst artiklen ikke, men. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Men skal jeg tænke mig, at hvis prisen stiger, jamen, så er det jo typisk, at så køber mig lidt mindre af det Der er. Blevet dyrere, Sådan bare det at være. 

Jonas Herby:

Ja og Det er sjovt det her underligt det der med at. Altså Sådan det kommer i Nyhederne. Ikke det det det Det er det, Det er måske den mest overraskende ved den her historie. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Jo, men Jeg er meget spændt. Hvad var resultatet af undersøgelsen? Jonas det? 

Jonas Herby:

Jamen, Det var jo selvfølgelig at du spørger folk, hvis prisen stiger på bus og tog vil du så køre mere eller mindre i bus og tog alt andet lige må man forstå på spørgsmålet. Jamen, så vil man selvfølgelig alt andet lige køre mindre i bus og tog, fordi Sådan fungerer det på langt de fleste goder. Vi kender til, at hvis prisen stiger, så forbruger vi lidt mindre af det. Det er så interessant i. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja overskriften på titlen på artiklen Det var simpelthen ny undersøgelse. Prisstigning vil få danskerne til at bruge tog og bus mindre. Ja, okay, ja Det var måske ikke så overrasket. 

Jonas Herby:

Overraskende jeg gætter på, Det er prisstigning på billetten, ikke hvis Det er prisstigning på biler, så vil de jo nok bruge bus og tog mere fordi så er det jo konkurrentens pris der stiger og så vil man flytte over til til bus tog ikke og det Det var det som undersøgelsen man sige. Det er noget, undersøgelsen kigger på, ikke? Altså hvis man skulle se på det her, så er det så er det, når man siger Sådan, hvad prisen stiger på bus og tog på grund af inflationen. Jamen så så vil folk jo alt andet lige køre mindre i bus og tog, men Det er jo ikke alt andet lige fordi prisen er også steget på at køre i. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Bil og på cykel og alle mulige andre ting på grund af inflationen. Så Det var ja, præcis så er det relevante spørgsmål, hvis man skulle blive klogere af det her. Det ville være okay i 2022 eller 2021, der så det Sådan her ud der der var de og de priser på offentlig transport. Benzinen koster det nogle gange gjorde dengang. Og så videre og så videre. Og dengang der kørte folk nu så så meget med bus og tog. Nu forestår foreslår man nu at at tilpasse priserne til 2023 her og og det relevante spørgsmål ville så være, når med de priser vi foreslår her for 2023. Vil det betyde, at man sammenlignet med den gamle situation 2022 eller 2021 vi kører mere eller mindre med bus eller tog, men gjorde dengang altså når man tager højde for at at benzinen også er blevet dyrere, og at folk får mere i løn og alle de ting, der i øvrigt er sket i den mellemliggende periode, er det. 

Jonas Herby:

Og nu er svarprocenten på det her spørgeskema nede på en procent. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Trøje Det er jo Det er jo det, og Det kan man ikke bare spørge på den måde, fordi Det kan folk jo ikke finde ud af at forholde sig til, og Det er det, Jeg har mest stillede spørgsmål på den måde, og så får man. Sådan lidt lidt ligegyldigt svar her, men Det er jo noget, der kan være med til at. Sætte nogle dagsordener på dagsordenen, og. Og Det er jo derfor selvfølgelig man. 

Jonas Herby:

Laver Sådan nogle undersøgelser, siger professor i økonomi fra KU Mogens frost grave, som vi begge 2 kender. Han konstaterede tørt på Twitter, er det transport? Det er ikke et givent god, og Vi er lige kommet tilbage til senere. Hvad? Er en god. Er, nu skal vi til dagens bommert. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Vi har 2 kandidater. 

Jonas Herby:

Det har vi. Vil du tage den skal jeg tage den 1 det. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Du må gerne lige ind først. 

Jonas Herby:

Var mig der. Foreslog uffe rappe krav fra Forbrugerrådet tænk, fordi han skrev på Twitter, at dankortet er det billigste betalingskort i Danmark, fordi omkostningerne er fastsat ved lov. 

:

Jeg tror godt at. 

Jonas Herby:

Han ved hvad er altså hvordan omkostningerne de. De bliver fastsat i på hvordan kortet, og Det er jo ikke altså Det er jo ikke loven der fastsætter omkostninger ved drivsystem er. Loven der kan fastsætte hvem? Altså hvordan omkostningerne fordeles på forbrugere og producenter? Og måske virksomhed, hvordan de skal fordeles på forbrugerne, fordi i sidste ende vil det med mindre Der er monopol, hvilket er hvilket man godt kan eller mindre dårlig konkurrence, som man nok godt kan kommentere for Der er på det her område her, men lad os nu bare tage diskussionen, hvor man siger det. Det er det, Der er god konkurs. Jamen så det loven kan fastslå. Det er, hvordan omkostningerne vil blive betalt. Så lad os sige, at Det var på dankort og loven så vidt jeg husker, så siger den at en betaling højst må koste 25 øre eller 50 år eller Sådan noget. Den sætter en maksimal pris for hvad? Hvad betaling må koste, hvis så de reelle omkostninger de er højere end end det som loven siger. Jamen, så skal de omkostninger dækkes på en anden måde, og Det kan for eksempel være i form af, at politikerne fastsætter altså tager en lille overpris på alle varer i. II butikken. Og dermed så er alle kunder med til at så finansiere. At nogle kunder. Bruger dankortet, hvis det på den måde markedet fungerer på ikke? Så Det er det loven, vi kan gøre. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja præcis og praksis er bare lige for at udrydde enhver form for forvirring. Det er jo faktisk Sådan, at man må ikke opkræve de her betalinger, for forbrugerne er det man gør. Det er at Det er butikkerne, der skal betale for driften af dankortet, og de regler man ja, Det er det. Det er, Det er nogen, der regulerer hvor meget butikkerne skal betale. Men man kan sige, at argumentet holder stadig et argument du kommer med Jonas altså fordi den den lov Vi har her. 

Jonas Herby:

Nej, Det er det. Det er vel. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Den den siger Sådan noget om hvad hvad? Hvad er det det så skal koste for for butikkerne at anvende dankortet og og hvis hvis det måtte vise sig, at omkostningerne rent faktisk var væsentligt højere for bankerne ved at drive det her system, jamen, så må de jo igen få de her penge hjem på en eller anden måde. Hvad ved jeg med nogle andre gebyrer på på på betalingskonti eller eller hvad ved jeg nogle vekselgebyrer. Hvad ved jeg alle mulige andre måder? Sagen er altså hvis Det var så nemt, at man bare kunne lovgive om hvor omkostningerne var, så skulle man jo for eksempel bare lave en lov om at. 

Jonas Herby:

Så skulle alt være jo ikke grund til. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja elbiler for eksempel. Nu vedtager vi en lov om, at at elbiler skal koste det samme som benzinbiler fedt. Super fedt jamen så er det jo. Løst så nu. Nu er omkostningen ved at lave elbiler det samme som benzinbiler eller er det eller som du siger, hvorfor ikke bare sætte den ned til nul, så kan vi alle sammen få elbiler gratis, så har vi løst det problem og Sådan er det selvfølgelig ikke. Og det, og Det er som du er inde på Jonas, så så ved Vores Twitter bruger her. Det ved han selvfølgelig også udmærket godt at Sådan hænger tingene ikke sammen, ligesom argumentet står her altså igen. Nu læser jeg lige op dankortet er det billigste betalingskort i Danmark, fordi omkostningerne er fastsat ved lov. Det er mildest talt nok en strech og sige, at Det er Sådan at verden hænger sammen det. Er det selvfølgelig ikke. 

Jonas Herby:

Det er jeg måske bliver en lille smule. Så Det er. At Jeg synes. Tit at Forbrugerrådet tænk er ude med nogle af de her ting, hvor jeg ikke er enig i, at de, at de kæmpe forbrugernes sag, altså i det her tilfælde har forbrugerne. Forbrugerne har en interesse i, at markederne de er effektive, og at man får fjernet de her, altså for eksempel det her med, at alle er med til at betale. For dem. Der bruger dankort. Når jeg i dag bruger alle dankort, så diskussionen bliver en lille smule skør, men men for eksempel nogle af dem, så er jeg nede i en kiosk og hente en pakke, og så skal jeg. Betale for så køber jeg en en slikpind til min mine børn. Og måske er kun et barn med, så køber jeg en slikkepind og det bruger jeg som dankort til at betale for, og jeg skal ikke betale for at bruge. Indholdet, men butikken har en omkostning ved det, så den der det der 50 ører som de skal betale for den transaktion, den smører de ud på alle mulige alle andre kunder også. Og i virkeligheden så har vi som forbrugere altså klart, hvis jeg som forbruger lige præcis den situation har en interesse i systemet er som Det er, men forbruger generelt har faktisk en interesse i, at jeg. Altså at jeg selv betaler for den omkostning jeg påfører. Ja butikken som så ender med at påføre andre forbrugere, og der savner jeg nogle gange, at Sådan som forbrugere ting, de tager den vinkel og sige, at jamen forbrugerne har faktisk en interesse i, at vi betaler for at bruge dankortet, fordi det vil. Give et mere effektivt marked. Nu ved jeg ikke, om omkostningerne er specielt store ved. Jamen, men man ser det andre steder, hvor man hvor man forsøger, ligesom forbrugerne har ikke interesse i omkostninger blev skjult. Forbrugerne har en interesse i, at omkostningerne er synlige. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Det er fuldstændig rigtigt, at forbrugerne har en interesse i, at markedet er velfungerende. Det er det der det at fejre omkostninger ind under gulvtæppet. Det r Det er lidt med det der med at at hvad skal vi sige? Hvad hedder det tisse i bukserne for at få varmen? Ikke at at Det kan godt være det lige nu og her forekommer det, så bliver billigere for forbrugerne, men på bare en lille smule. Længere sigt, og der taler vi altså meget, meget meget. Det kort II fremtiden, ligesom når man tisser i bukserne. Jamen så er det altså ikke nogen fordel for forbrugerne at man at man gemmer Sådan noget vejen vejen, så er fordelen at vi får et velfungerende marked. Vi har jo lidt det samme faktisk det her med, at man ikke må tage tage penge for betalingskort nede II forskellige butikker. Det betyder jo også at at det koster det samme for forbrugerne, uanset om du svinger et mastercard for eksempel, eller om du svinger dit dankort. I virkeligheden er det Sådan, at der vil typisk være væsentligt billigere for butikken, hvis du bruger dit dankort. Men hvis du bruger dit mastercard. Er det ofte det kommer an på hvilken aftale Det er, hvilket beløb Det er så videre. Men i mange tilfælde vil det være Sådan at det det ville være bedre for butikken, hvis du bruger dit dankort end hvis du bruger dit mastercard. Men man har ikke nogen som helst mulighed som butiksejer til at at at hjælpe forbrugeren i retning af at gøre det, fordi butiksejeren må ikke tage et ekstra gebyr. For eksempel vil du bruge dit mastercard ned for dit dankort og, og det betyder, at det samlet set kan. Det blev dyrere for forbrugerne, fordi så bruger man måske sit mastercard meget mere og og så er man butiksejeren hæve priserne til skade. For alle så så Det er igen et et tilsvarende eksempel på, hvordan det ikke nødvendigvis er i forbrugernes interesse. Det her så så Jeg er meget enig i forbruget. Ting her II burde tænke lidt bredere end lige den. Den helt umiddelbare effekt på forbrugerne. 

Jonas Herby:

Men Vi har set. Vi har faktisk bedre bud på ugens bommert. Ja, Der er en Kommune der, og hvilken Kommune, der var Århus Kommune. Du kender godt Claus, når man skal ud og cykle, og man tænker at vide hvor jeg får noget tøj jeg skal på i dag. Er det for varmt for? Koldt at stille sin glas. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Regner, det regner det ikke? Ja. 

Jonas Herby:

Det har det problem. Har Aarhus Kommune forsøgt at løse. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Jeg, jeg plejer normalt at gøre det, at jeg Jeg har Sådan noget der hedder et rullegardin for ham igen, og hvis jeg gerne vil se hvordan vejret er Sådan en fantastisk teknologi går til at hive i en snor og så åbner rullegardinet, så er det muliggør at Jeg kan kigge ud og. Så se om det regner. Det er ret smart. 

Jonas Herby:

Ja men der kan du altså sige til før du Kommunes forsvar. Der kan du så ikke se om altså hvad? Hvad vejtemperaturen er? Og Det var det Københavns eller Århus Kommune forsøgte at løse ved at lave et projekt, hvor man kunne få tilsendt en sms, hvis man med oplysning om cykelstiens tilstand. 

Claus Galbo-Jørgensen:

OK. 

Jonas Herby:

Og Det har de så brugt 140.000 kroner på, og Der er godt 1000 mennesker, Der er tilmeldt sig det her system her og. Der blev udsendt 6 SMS her for at fortælle forbrugerne, og Det kan jo teorien komme flere i fremtiden, hvis de systemet stadig kører. Men men uanset hvad tror jeg godt, vi kan allerede nu faktisk så det. Er meget meget altså. Det er et meget dyrt system for at fortælle. Folk noget som. De relativt let selv kan finde ud af. Ja altså hvis der ligger hvis der ligger is ude på ens flisegang, så ligger det sikkert også is på på cykelstien. Og hvis jeg ikke lægger is på flisegange jamen så ligger der ikke is på på cykelstien, så er det godt være nogle der godt være nogle tilfælde, hvor der lige er nogle lokale forhold som gør at der kan være is på cykelstien. Men altså. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Det det lyder lidt over engineered det. Her det lyder en. 

Jonas Herby:

Lille smule over engineer og de har ikke får ros fra det II medierne efter at det kom frem det. Det som jeg nogle gange tænker, når jeg ser de her ting her. Det er gad vide om de her folk tænker over at det her. Det er jo faktisk andre menneskers penge. De sidder og bruger. Altså hvis deres egne penge, så ville de jo aldrig nogensinde gjort det her vel? Altså hvis de sagde, at hvis man sad og så sagde Jeg kan faktisk lave en investering her. Jeg kan lave en sms service hvor jeg tager 25 øre per sms eller en krone per sms eller hvad nu mener Det er værd for forbrugerne at få den her oplysning her. Jeg skal bare investere 140.000 kroner og så skal jeg få folk til at skrive sig op til her. Og så kan jeg faktisk tjene penge på at levere den her information til dem, der har behov for det. Der var mit bud er. At der var ikke en eneste af dem der truffet den her beslutning, som vil investere deres egne penge i det her, fordi de ville det være åbenlyst for dem, at sandsynlighed for det her nogensinde kommer til at give overskud den er den er nul. Fordi Der er særlig efterspørgsel efter det der. Og Det er jo også Det har vist Jeg vil sige, når Der er så få Der er skrevet sig op og og Der er. Så få sms er der blev sendt ud at. Det var en dårlig ide, og det kunne alle have set fra sig frem fra starten af. Men men Det er. Lidt nemmere, når det ikke er ens egne penge. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Præcis og Jeg tror Det er det, Der er hovedpointen her. Vi kan jo sagtens sidde og være bagklog og sige det her. Det kunne være en idiot have sagt at Det var en dårlig ide det her og og Det er måske også rigtigt, men men Det er ikke så meget pointen her. Pointen er mere, at det her. Det er et eksempel på, at Der er også nogle gange der nogle, der taler om det der projektmageri. Altså Det er som om at Der er en tendens til en manglende respekt for at at de penge man bruger her, Det er altså noget man har. Tvangsopkræve hos folk. Man man man, man har bedt nogen om at betale de her 140.000 kroner, som ikke selv har haft valget til, om de ville betale eller ej. Man har man tvinger folk gennem skattesystemet til at være med til at finansiere det her og Sådan lidt 1 1 1 manglende ydmyghed over at at Det er tvangsopkræve penge fra folk. 

Jonas Herby:

Det er jo en klassisk eksternalitet. Der er vist ikke. Det er ikke en klassisk identitet, men Der er en eksternalitet, fordi at. De bruger ikke. Men man tænker måske få lidt over, at altså de gener man påfører andre i form af at den vare der skal betale. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Pengene ikke, og så kan man sige 140.000 ja OK, Det er jo ikke særlig mange penge og slet ikke i en kommunal økonomi, men alligevel. Altså Det er jo alligevel altså hvis du bare tager det i forhold til en enkelt skatteyder, altså så er det vel en. Noget, der minder om en halvdelen eller måske mere end end helt almindelig skatteyderes årlige skattebetaling samlede årlige. 

Jonas Herby:

Jeg tror Der er mange Der er mange Der er mange der kan få et skattefrit over. Altså Der er mange personer der tjener så lidt eller betaler så lidt i skat at de kunne få et. Skattefrit over for de 100.000 kroner. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Præcis, så når man lige pludselig tænker på det individuelt det her, så er det altså rigtig rigtig mange penge, ikke selvom det måske forsvinder i Aarhus kommunens. Budgetter så så ja lidt en en opfordring til lidt mere ydmyghed omkring omkring de penge man drømmer om og bruger her. 

Jonas Herby:

Det problem er jo det der ikke de samme ting som i Center ikke så Det er jo svært at. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Jeg ved ikke hvad Bjarne. 

Jonas Herby:

Altid svært at gøre noget ved i bund og grund, så længe pengene er i systemet, så vil de også blive brugt på et eller andet, og Det er nok. Det er jo dejligt hvis det ikke var Sådan, men de får i hvert fald lige bommerten for. Det er det det. Det er det eneste, vi kan gøre. Okay, lad os komme videre til. Dagens hovedemne ja. Læs lige den her bog. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Dagen troede jeg ikke, det gjorde vi nemlig. Den skal jo så med det. Det handler om noget der lyder så utroligt spændende som substitutions og indkomst effekter. 

Jonas Herby:

Sådan, så fik vi tænkt os. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Og det lyder ja jeg mener om det. Det lyder ikke så spændende, men Det er faktisk rigtig spændende, og Det har noget at gøre med blandt andet, hvordan Vi skal indrette vor. Skatter Det var rigtig meget oppe i tiden lige nu. Hvordan om om Vi skal have en skattereform, og Vi skal indføre en top top skat og om topskatten skal justeres og så videre og så videre. Og og inden længe er der, der må vi regne med, at der lander et udspil til en skattereform, som politikerne skal forholde sig til. Folketinget skal forholde sig til, og eftersom Vi har en flertalsregering, så er der nok også en hel del, der tyder på, at den her skattereform vil blive gennemført. Men inden vi overhovedet kommer dertil, så skal man lige forstå nogle grundlæggende begreber. Og der blev vi faktisk overhovedet snakket om om skat for at gøre det og Jonas. Jeg tror du havde et forslag om vi skulle snakke om sodavand, er det ikke? 

Jonas Herby:

Jo så. Det er fordi Jeg har lyst til sodavand. På det tidspunkt har jeg ikke så meget. Men lad os bare tage det alligevel. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Lad os bare tage dig alligevel, så det man skal skal tænke lidt på her. Det er hvad hvad er det egentlig, der sker, når priserne ændrer sig? Så lad os sige at at prisen på sodavand stiger for det kostede en sodavand. Lad os bare sige 10 kroner. Og så sker der et eller andet. Coca cola sætter prisen op, så nu koster en sodavand. Lad os. Sige, 15 kroner. Nå, hvad betyder det så for dig som forbruger, der står nede i et supermarked eller nede på en cafe eller et eller andet overvejer om du skal købe en sodavand? Ja for der kunne du købe en en sodavand for 10 kroner. Nu koster det 15 kroner. Det var jo nok betyde, at du du køber mindre sodavand. Altså, Det er jo Sådan helt grundlæggende, men lad os prøve at dykke lidt mere ned i det engang og tale om hvad er det egentlig Der er på spil Sådan nedenunder? Det, fordi grundlæggende er der 2 forskellige ting der sker den ene ting Det er at når prisen på sodavand bliver dyrere, når det koster 15 kroner i stedet for 10 kroner, jamen så er sodavand. Blevet dyrere i forhold til alle mulige andre ting. Du kan bruge dine penge på. Altså så når så når en sodavand alt andet lige er dyre. Det vil sige, når alle andre ting koster det samme, men sodavand er blevet dyrere. Jamen så er det mindre attraktivt at bruge sine penge på sodavand i forhold til hvad ved jeg kaffe eller slik eller hvad der nu ellers saftevand var nu ellers kunne finde på at bruge sine penge på, så det vil sige sodavand er blevet relativt mindre attraktivt og kaste sine penge efter den effekt de kalder vi substitution til festen. Og Det er simpelthen noget at gøre med at at når prisen stiger på sodavand, så substituerer vi over imod nogle andre produkter nogle substitutter, som vi også kalder dem. Altså så køber vi måske mere saftevand eller mere te eller mere. Hvad hedder det? Se hvad nu måtte være i stedet for sodavand, så får vi. 

Jonas Herby:

Forbrug af andre varer, det stiger faktisk ikke. Alt andet lige. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Lige præcis. Det betyder, at forbruget af andre varer stiger også. Så når solen bliver dyrere, så køber vi alt andet lige mere is te. Så Det er substitution til effekten, og den er Sådan fuldstændig entydig og også i Sådan i hvis du går ned helt ned i Sådan det fundamentale økonomiske teori, så er det noget af det de klareste resultater, der overhovedet er i økonomisk teori. Det er at den er entydig negativ. Højere pris betyder gennem den her situation effekt at man at man gerne vil vil købe mindre den vare. Men Det er ikke det eneste sker, og Det er jo faktisk meget tydeligt lige nu i disse dage, hvor for eksempel energipriserne, Der er steget voldsomt. Det er at at at når når de her priser stiger, jamen så bliver vi faktisk også lidt fattig. Altså Det er måske ikke så meget, hvis det bare er prisen på en sodavand, der stiger så det. Kan godt være. Der er nogen der køber virkelig mange sodavand, men for de fleste der tænker man måske ikke så meget over at man er blevet fattig. Men lad os nu sige et eller andet der rigtig mange penge på. Og lad os nu sige, at man er en person, der måske ikke tjener specielt meget og de relativt få penge man bruger dem der bruger man altså bare virkelig mange virkelig stor del af sin indkomst på så. Jamen der sodavand så er blevet dyrere, så kan man godt sige at at du reelt set er blevet lidt fattigere, fordi så er den løn du nu engang får den kan du få mindre ud af, altså du du du du simpelthen din købekraft er blevet mindre for de varer du godt kan lide at købe, når prisen på sodavand er blevet dyrere. Du er blevet fattig. Og det kalder vi også indkomst effekten. Så det at. 

Jonas Herby:

Alt andet lige kan du købe en mindre? Kurv med varer efterfølgende. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Fordi prisen på en af de varer du godt kan lide er blevet højere. Du tjener det samme som du gjorde før, så alt andet lige er du blevet fattigere. Det kalder vi. For indkomst effekten og okay, og så må man tale om hvad hvad sker der egentlig, når man bliver fattigere? Jamen der kan ske 2 ting i forhold til hvad man køber Der er der. Der er noget man man typisk vil købe mindre end når man bliver fattigere. Det kalder man i øvrigt også noget for normale varer. 

Jonas Herby:

Det kunne være Sådan for eksempel. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Noget, så det kunne være sodavand. Ja det bliver fat i og skriver måske lidt mindre sodavand. Det kan også godt være Der er noget du bliver du faktisk vil købe mere af når du bliver fattigere og det kunne jo være det kunne være vand fra vandhanen altså når du er blevet lidt fattigere, så køber du typisk mere af Sådan nogle. Hvad skal vi sige? Billige varer lav kvalitetsvarer et andet klassisk eksempel. Det kunne også være. Hvad ved jeg den billige pasta fra Netto altså vil hvis du er blevet lidt fattigere hvis du hvad Jeg er blevet fyret fra dit job har mistet din sidste SU er du ikke, kan du ikke længere få su eller hvad ved jeg nu er blevet fattigere. Jamen så så er det nok ikke usandsynligt at du faktisk vil købe mere af Sådan noget pasta nede fra Netto, for simpelthen at at blive mæt. Og og og hvis Det er Sådan, så kalder man den vare for en inferiør vare i modsætning til en normal varme, men Det er nu ikke så vigtigt det Der er det væsentlige her. Det er at Der er altså 2 effekter på på spil, når priserne ændrer sig. Den ene den her diskussions effekt, der gør at at den ene vare bliver lidt billigere i forhold til den anden og den anden effekt. Det her med at du er relativt bliver fattigere eller rigere, hvis prisen falder, og det betyder, at at det at du er blevet. Rigere eller fattigere at gøre, at du køber mere eller mindre af den her vare. Så Det var teorien. 

Jonas Herby:

Så nemt. Måske skulle lige før vi nævnte jo det her med giftgas skulle. Vi lige komme tilbage til. Det, for Det er jo et Det er jo et. Det er jo en af de sjove goder, kan man sige dem ser man ikke så tit Jeg tror. I hvert fald ikke, men måske skulle du lige. Det kom giften kommer jo af en en engelsk, så jeg husker ikke. Jeg ved ikke om han var økonom. Det var folk måske ikke så meget, men. Engelske forsker, i hvert fald som som dengang. Og serveret at prisen på kød steg. Og hvordan var? Det nu ikke engang huske folk. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja, Det var Det var Vi skal. Vi skal faktisk. Vi skal faktisk. 

Jonas Herby:

Prisen bliver ved at stige. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ikke, Vi skal faktisk tilbage til til Irland og kartoffelprisen. Den berømte den berømte kartoffelsort i Irland, som mange nok har hørt om i skolen, som var det, Jeg tror Det var. 

Jonas Herby:

Ah okay. 

Claus Galbo-Jørgensen:

I slutningen af 1800 tallet. 

Jonas Herby:

Jeg skulle læse op på det. Jeg var helt sikker på du prøve. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Hvor jeg. Ja, men der Der er sikkert også være noget med brød på et tidspunkt, men det det klassiske og berømte eksempel, det går på på kartofler i Irland II slutningen af 1800. Tallet der Der er Irland, var meget afhængig af. Offentlig høst og og der kom en eller anden sygdom, der gjorde at kartoffelhøsten høsten simpelthen svigtede, og der var frygtelig mange irere der, der blev meget hårdt ramt af det her altså. Der er også deciderede folk døde af sult, og Der er også rigtig mange der emigrerede til USA også i den periode. Det er derfor man man fik en meget voldsom indvandring af irere til til til USAI den periode, Der er turnering 100 tallet. Nå men men. Men, men noget af det der skete her, Det var at. Som følge af det her, så så blev kartofler meget dyrere, voldsomt, meget dyrere og så skulle man tro, at folk købte var tilbøjelige til at købe mindre kartofler, men Det var faktisk det, der faktisk tager ham med, at giften i hvert fald mente at kunne konstatere. Det var at det at de fattige folk faktisk begyndte at købe flere kartofler, fordi kartofler var blevet dyrere. Og hvad skyldes det? Jamen det skyldes at at den her indkomst effekt var så heftig, altså når kartofler var blevet dyrere, så blev de så meget fattigere, fordi de de brugte mange penge på det i forvejen af deres indkomst på kartofler. Og da kartofler så er blevet dyrere, så var det blevet utrolig meget fattigere. Og så er de slet ikke råd til at købe kød for eksempel eller andre er lidt dyrere fødevarer og så for at få dækket deres kalorieindtag, så bliver de nødt til at købe endnu flere kartofler. Og og så så Det er et eksempel på, at den her indkomst effekt altså effekten af at man køber flere kartofler, når man er blevet fattigere. Den var så kraftig. Efter sigende i hvert fald, og så vidt man man kunne vurdere, at den faktisk oversteg den her substitutions effekt altså det her. Den er effekt af, at kartofler var blevet dyrere sammenlignet med kød for eksempel så så samlet set så køber man måske faktisk flere kartofler, selvom kartofler. Var blevet dyrere. 

Jonas Herby:

Ja samme. På samme måde kan man forestille sig, at den studerende i dag ville sige, at jamen hvis prisen pasta. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Jamen så er jeg faktisk gør Det er jeg køber lidt mere pasta og lidt mindre kød for at for stadigvæk at få, altså for stadig at blive blive mæt og kunne spise min pasta med kødsovs ikke? Det er selvfølgelig kræver det her. Det er at for indkomst effekten har en har en stor effekt, så skal den udgøre en meget stor del, så skal den vare man taler om udgør en stor del af ens forbrug, altså hvis man hvis man kun bruger 1/2%. Af ens indkomst på past. Jamen så en prisstigning på pasta betyder jo ikke særlig meget for ens indkomst, hvis den udgør en ganske lille del af ens forbrug. Men hvis det udgør en meget stor del af ens forbrug, så vil en prisstigning på den vare gøre ondt i forhold til. Til ens indkomst. Ikke så så. 

Jonas Herby:

Jeg det som transport altså ikke gift god det. Det fylder ikke så stor en del af Vores indkomst at vi. At vi bruger mere af det, når prisen stiger. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Lige præcis, hvis vi vender tilbage til fra eksemplet fra tidligere udsendelsen. Ja, Det er nemlig fuldstændig rigtigt. 

Jonas Herby:

Hvad så i forhold til, når vi nu snakker skatteudspil for der? Og jeg. Jamen Der er jo nogle. Det er jo. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Der er nogle lignende effekter på spil. Der er nogle lignende effekter på spil. 

Jonas Herby:

Lidt omvendt på en anden måde. Her ja det det der der nogle gange forvirrer det der med Det er jo. Faktisk lidt omvendt. Ikke fordi vi forbrugere. Jo ikke arbejdskraft, vi forbruger fritid. Så så så tingene bliver en lille smule omvendt i forhold til og plus at. At det vi sælger. Det er jo en direkte. Altså, de har det hele sammen Vores indkomst. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Men man skal jo prøve. Lad os prøve at snakke lidt om skatter. Og hvad hedder det så så hvad sker der for noget? Altså de de skatter vi taler om her? Det er jo indkomstskatter altså skatter på indkomst. Det er vi det vi betaler, når vi tjener nogle penge. Så så hvad er det egentlig der sker, når Vi har skatter? Jamen, det der sker. Det er, at når vi indfører en en indkomstskat eller skruer op for indkomstskatten, jamen så kan vi lidt overføre det, vi talte om før til det samme. Så så hvis vi nu skruer op for for indkomstskatten, så sker der igen 2 ting nummer et. Det er at Det er den der det bliver lidt mindre attraktivt at arbejde eller sagt på en anden måde. Det bliver mere attraktivt at. 

Jonas Herby:

Holde fri prisen på fritiden falder. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Prisen på fritid falder fordi når vi skruer op for skatten. Så får vi mindre ud af arbejdet. Sagt på en anden måde så. 

Jonas Herby:

Man kan sige den. 

Måde, hvis du får 100 kroner, hvis du får 100 kroner i timen for at arbejde så, så hvis du skal holde en time fri, jamen så koster den 100 kroner. Hvis nu skat. Skattevæsen så siger, nu tager vi halvdelen af din indkomst fra nu af vil det sige, at nu koster det kun 50 kroner. Og havde fri, og det vil alt andet lige føre til, at du holder mindre. Holder mere fri. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Er det mere attraktivt at Holbæk? 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja, så bliver simpelthen mere attraktivt at holde fri, når indkomstskatten er højere og Det er den her. Det er den her substitutions effekt, men der sker også noget andet, og Det er jo indkomst effekten, og den er jo ret betydelig, når vi taler om indkomstskatter. Sjovt nok fordi Det er de fleste menneskers primære indkomst. Det er jo deres arbejdsindkomst. Altså Det er jo Det er jo det. Det er jo de færreste af os, der har en eller anden kæmpe stor formue og så bare leve af renterne. Så så for de fleste af os Der er det jo Vores arbejdsindkomst vi lever af, så når når prisen på arbejde eller. Undskyld, skatten på arbejdsindkomst stiger. Jamen så bliver vi simpelthen fattigere. Og hvad sker der, når vi bliver fat i jer? Jamen så er der jo nogle ting, vi må købe mindre af, altså typisk så køber vi lidt mindre af sodavand, som vi snakkede om før. Men Det kan også være at vi faktisk i gåseøjne køber mindre fritid, så når Vi er blevet fattigere, så er det så er vi måske ikke lige så høj grad råd til. At holde fri. Det er jo en luksus, kan man sige. At holde fri, Det er vi synes Jeg er en luksus, men Det er i hvert fald noget, som i gåseøjne koster penge at holde fri. Der er et alternativ omkostning ved at holde fri. Vi kunne alternativt, der har arbejdet, og når Vi er blevet fattigere, så er det ikke sikkert, at vi i. Samme omfang har råd til at holde fri, så derfor vil jeg. Normalt vil man sige at at fritid Det er Sådan et normalt gode altså Det er et gode som man gerne vil have mere af, når man bliver rigere. Det er jo også det, Vi har set historisk, altså hvis vi ser udviklingen helt generelt. De sidste 100 år, så i takt med at Vi er blevet rigere, så er vi i gennemsnit fået langt mere frihed. Vi har jo meget mere ferie og kortere arbejdstider og alt muligt andet i dag, end vi havde for 100 år siden. Så det taler lidt ind i det her med, at i takt med at Vi er blevet rigere, så har de fleste af os et ønske om at vækste noget af den rigdom til at holde mere fri. Og Det er altså i princippet det samme, der sker, når når når når skatten bliver, bliver øget bare med omvendt fortegn, altså når vi sætter skatten op. Så er vi. Bliver vi fattigere, og så er vi ikke i samme omfang råd til at holde fri, og det vil trække i retning af, at vi faktisk holder. Lidt mindre fri. Så Der er altså de her 2 modsatrettede effekter ved en skattestigning. Den ene Det er at jamen det bliver mere attraktivt at holde fri, når når skatten er højere, altså bliver mindre attraktivt at arbejde, og Det har været mere attraktivt at holde fri. Det trækker i retning af, at vi arbejder mindre og holder mere fri, og så er der. Den anden effekt, vi bliver lidt fat. Og det tager jeg trækker i modsatte retning. Det trækker i retning af, at vi, at vi holder mindre fri og derved arbejder mere. 

Jonas Herby:

Det var det, så bliver en sand. Det er når Vi har de her altså har noget som topskat, altså dem der ikke gælder for langt de fleste og ikke for en stor del af langt det meste af folks er de fleste menneskers indkomst mens, men kun gælder den største del af indkomsten, fordi så begynder de her indkomst eller så så. Så blev indkomst effekt meget mindre fordi du betaler af det koster ikke noget hvis du ligger lige på topskattegrænsen. Jamen, så koster det dig egentlig ikke noget eller måske lige lidt over topskattegrænsen, så koster det ikke særlig meget i indkomst at. At topskatten bliver hævet så. Så du ville. Så du lige tage den der indkomst effekt bliver meget marginal, men substitutions effekten er der jo fuldt ud, fordi at den næste time du arbejder eller holder fri. Jamen den bliver påvirket en til en af den her top skattestigning. Så derfor vil man i hvert fald for dem, der ligger på lige på grænsen. Der må man jo sige, at den her indkomst effekt, den er den er tæt på nul, mens substitutions effekten er helt reel. Altså den er den er der på den marginale time, og derfor er det dem, der ligger lige på grænsen. Entydigt arbejde mindre når topskatten den stiger og og det, som regeringen lægger op til for nogle af borgerne, der ligger over. Jeg skrev det ned her, dem der ligger mellem 618.057. Jamen, de får faktisk en lavere marginalskat, fordi det deres topskat bliver sænket. Det bliver til en mellemskat, som bliver sænket fra 15% til 7,5%, så dem der ligger lige i den lave ende af det her. Intervallerne de får faktisk de faktisk en lavere marginalskat og vil derfor arbejde mere, mens dem der ligger lige i toppen af intervallet de de oplever faktisk. De får godt nok lavet af marginalskat og vil derfor alt andet lige arbejde mere. Men de får så også en en højere indkomst, som derfor alt andet lige arbejde mindre, og der bliver det Sådan tvetydig effekt for dem, der ligger i toppen af det interval. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja ja. 

Jonas Herby:

Og nu, Jeg tror, Vi skal passe på med at. Gennemgå alle alle intervaller, fordi så bliver når rød. Ikke, men Det er det, man skal tænke. Man skal tænke på hver enkelt person, tænke på hvad? Hvad sker der egentlig for hans samlede økonomi? Fordi dem der ligger højere op, det bliver jo også påvirket af, at den her. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Gør jeg også. 

Jonas Herby:

Altså der kommer den her medlemskab i stedet. For topskatten for dem. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Der tjener ja så det man skal skelne mellem når man analyserer de her ting og overveje effekt at være det. Det er at man skal skelne mellem marginalskatten og gennemsnits skatten i virkeligheden. Så marginalskatten altså det du tjener på den sidste er det du betaler i skat på den sidst tjente krone jamen det Det er afgørende i forhold til den her substitution effekt, fordi det der med skal jeg arbejde, skal jeg tage den her eks. Har vakt, hvis jeg tager den her ekstra vagt nattevagten aftenvagt eller hvad ved jeg jamen hvor meget l Netto efter skat får ud af det det det Det er Det er marginalskatten der afgør det og det vil sige Det er det der Der er afgørende for substitutions effekten her mens indkomst effekten. Det er noget med, hvor meget du i alt det her med om du samlet set er blevet fattigere eller eller eller rigere selvfølgelig en skattereform. Jamen Det er jo din samlede skattebetaling som som styrer det, så det vil sige Det er den gennemsnitlige skat. Skatteprocent der, Der er afgørende for for for indkomst effekten, så det vil sige, man kan også for eksempel forestille sig nogle. Nogle nogle skatteændringer, hvor der hvor man alene lad os sige, at man for eksempel øger bundfradraget. Hvis man hvis man øger bundfradraget. Så bliver så skal man jo betale. Mindre i skat. Men for de fleste mennesker, der der påvirker det, ikke deres marginalskat, så det vil sige for for for en person, der i forvejen har et fuldtidsjob og så videre. Hvis man øger bundfradraget, så skal man betale mindre i skat. Men marginalskatten er det så? Det vil betyde, at Der er en, Der er ikke nogen, Der er ikke nogen effekt af, at man vil gå ud og arbejde mere som følge af at marginalskatten er blevet sat ned. Tænke er der en indkomst effekt? Du er blevet lidt rigere fordi du din skattebetaling falder og Det er du blevet lidt rigere. Det trækker faktisk i retning af du arbejde en smule mindre, så Sådan en Sådan et en fjernelse af Sådan beskæftigelsesfradrag vil for de mennesker, der i forvejen har et arbejde faktisk trække lidt i retning af, at man vil arbejde mindre. Selvfølgelig for dem der lige præcis får glæde af det her bundfradrag der der og der får dem, får du lige præcis kan vippe og man har et arbejde eller eller ej der kan dem der ligger nederst. Man kan sige indkomstfordelingen. Der kan historien være helt anderledes, men Det er nogle af de ting, man skal være rigtig opmærksom på, når man går ind og og kigger på Sådan nogle skattereformer her. 

Jonas Herby:

Og Det er jo Det er jo typisk Sådan, at Der er nogen, der vil være nogle grupper man kan sige jamen det her. Det er altså så længe vi går ud fra at fritid er normalt gode, at så kan man sige jamen det her. Det er vel entydigt for den her gruppe til at arbejde mere eller mindre den her skattereform, men der vil også være rigtig mange af dem. Her må man sige. Her er effekten tvetydig, og Der er vi nødt til og så have nogle empiriske. Mål for, hvordan det påvirker deres arbejdsudbud og det bruger det, har Finansministeriet nogle nogle bud, som de bruger. Man kan diskutere, om de er rigtige, men i hvert fald. Men det det. Jeg tror Det er godt man kan sige Det er at de bruger de samme hver gang, så hver gang man regner på en skattereform, så afhænger det ikke. Altså er det ikke fordi man har forskellige input, at man får nogle forskellige stater, så er det bare så afgørende at de. Altså selve skattereformen, kan man sige. Ikke, og i og i sidste ende så. 

Claus Galbo-Jørgensen:

Ja præcis. 

Jonas Herby:

Altså hvorfor er det vigtigt? Det her kan man sige og så have altså at kende det her. Det er jo fordi at man altså i sidste ende er det jo påvirket jo statens finanser. Så hvis man skal lave en skattereform, mener den her den fører til et. Et mindre provenu jamen så skal man jo på en eller anden måde sikre sig, at staten har råd til. At lave den her skattelettelse og og modsat selvfølgelig hvis Det er hvis det øger provenuet. Og Det er jo det man reelt set bruger det til. Men men man kan ikke sige noget ud fra økonomisk teori om, hvorvidt skatten er for høj eller for lav. Det er ligesom nogle andre. Videnskaben man skal over i for at kunne sige noget om det, ikke? 

Claus Galbo-Jørgensen:

Lige præcis. 

Jonas Herby:

Var det for i dag? 

Claus Galbo-Jørgensen:

Og Claus, Jeg tror Det var. 

Jonas Herby:

Det for i dag jamen, så siger jeg. Tak for i dag. Få mere økonomisk indsigt næste gang, hvor vi endnu engang begiver os ud i at forklare, hvorfor verden ikke er så simpel som. Man tror og. Hvordan det økonomisk teori og en pari kan hjælpe os med at forstå, hvordan verden hænger sammen. Du kan finde links og læse lidt om Claus og mig i shownotes, hvor du også kan finde Vores Twitter handles. Tak for i dag. 

Listen for free

Show artwork for Økonomiske principper

About the Podcast

Økonomiske principper
Med Jonas Herby og Claus Galbo-Jørgensen
Med udgangspunkt i eksempler fra medier og politik bliver du i ”Økonomiske principper” introduceret til centrale økonomiske emner og begreber samt får en bred, simpel indføring i grundlæggende økonomisk tankegang.

Du får bl.a. et indblik i basal økonomisk teori for økonomiske aktørers adfærd, markedsmekanismens funktionsmåde, teori om markeder og velfærd, effekter af beskatning på markedets funktionsmåde, markedsimperfektioner i form af såkaldt offentlige goder og eksternaliteter, betydningen af forskellige konkurrenceformer, fordele og ulemper ved et frit marked, reguleringspolitik samt effekter af international handel.
Podcastens titel er taget fra det helt grundlæggende fag på økonomistudiet på Københavns Universitet (cand.polit).

CLAUS & JONAS
Claus Galbo-Jørgensen er cheføkonom i advokatfirmaet Bech-Bruun og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

https://twitter.com/clausbjorn
https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på Regelstaten.

https://twitter.com/JonasHerby
https://www.facebook.com/jonasherby
herby@cepos.dk

SEND EN MAIL!
Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

About your host

Profile picture for Cepos Podcast

Cepos Podcast

CEPOS er en dansk uafhængig borgerlig-liberal tænketank.